To biler frem for en cykelanhænger

Af
Gladis Johansson

Indtægterne i villakvarteret ved Utterslev Mose vokser, og kvarteret er i stigende grad forbeholdt husstande, der kan præstere to solide lønninger.

»Før i tiden kom folk altid med cykelanhænger, gode sko og lapper på ærmerne. Nu er der ikke mange cykelanhængere tilbage. Meget få beboere i kvarteret har ingen bil, men mange har to,« siger Dorte Bang Jensen.

Hun har været leder af vuggestuen på Rugvej i det eftertragtede villakvarter ved Utterslev Mose i København i 20 år. Og herfra har hun haft en god udsigt til kvarterets udvikling. Ifølge Geografisk Instituts analyse er bydelen et af de områder, som er blevet rigere på høje indtægter og fattigere på lave. Størstedelen af kvarterets beboere er par – med eller uden børn – og at sætte sit navn på en slutseddel kræver da også to solide indtægter.

ghettoerIdyllisk er den, den strintz’ske bydel, som er opkaldt efter stadsgeometer Strintz, der med engelske parker som forbillede planlagde den bakkede bydel i 1908 med grønne områder og slyngede villaveje. Ikke to huse er ens. Og netop det er med til at gøre kvarteret attraktivt, mener museumsinspektør på Brønshøj Museum, Lars Cramer-Petersen. Mange af de nye beboere er vokset op i parcelhuse, og de kan lide kvarterets individualistiske præg. Selv har han boet i området i 30 år.

»Tidligere var det håndværkere, lærere og sygeplejersker, der boede her. Nu er det akademikere og højere funktionærer med gode indtægter,« siger Lars Cramer-Petersen og giver med et skævt smil et eksempel på den synlige forandring: Mens hække og plæner for 30 år siden var pænt vedligeholdt, så er folk godt nok blevet meget miljøbevidste, men de luger ikke langs fortovene.

I Dorte Bang Jensens vuggestue er der stort set ingen indvandrerbørn. Og hun har ofte fået skemaet retur fra kommunen, når der stod et rundt nul i feltet ud for antal fripladser. For der måtte da være tale om en fejl.

»Det har altid været et menneskeligt ressourcestærkt kvarter. Nu er det også blevet ressourcestærkt økonomisk. Der er for eksempel ikke mange fra undervisningssektoren tilbage, de har ikke råd til at bo her. Men det er stadig et landsbysamfund, her er ikke tradition for snobberi. Det er jo ikke whiskybæltet,« siger hun.