Ø-ØV

Timelønnen stiger med 127 kroner fra Nykøbing Mors til Ballerup

Af

Timelønnen er højest i kommunerne omkring hovedstaden og lavest på øerne og i resten af randområderne, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. De fattige borgmestre er bekymrede og kræver flere penge fra udligningsordningen. En mulig løsning kommer fra en uventet kant.

Der er sindssygt smukt i Odsherred. Men borgeren tjener mindre end mange andre steder i landet. Her tjener man 207 kroner i timen. I Lyngby-Taarbæk - en god times kørsel væk - ligger den normale løn pr. times arbejde på 256 kroner.

Der er sindssygt smukt i Odsherred. Men borgeren tjener mindre end mange andre steder i landet. Her tjener man 207 kroner i timen. I Lyngby-Taarbæk - en god times kørsel væk - ligger den normale løn pr. times arbejde på 256 kroner.

Foto: Foto: Scanpix

Når en medarbejder forlader kontoret i Ballerup har han eller hun tjent 271 kroner i timen. Men på Mors i Jyllands nordvestlige hjørne har en tilsvarende medarbejder kun tjent 194 kroner – en lønforskel på 40 procent.

Forskellene er endnu større, hvis man kigger på den bedst tjenende fjerdedel i de to kommuner. Så er forskellen på 127 kroner.

De nordsjællandske kommuner Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal er placeret efter Ballerup i toppen af listen, mens Fanø, Langeland og Jammerbugt indtager placeringerne over Morsø. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Kommunalforsker hos KORA, Ulf Hjelmar, vurderer, at en del af forklaringen på den skæve udvikling er, at mange vælger at bosætte sig i nærheden af deres uddannelsessted fremfor at flytte tilbage til deres hjemstavn.

Det betyder ifølge forskeren, at der bliver "suget kvalificeret arbejdskraft" ind til byerne, hvor de højtlønnede job i den private sektor ligger.

Vi lever adskilt i små ghettoer

- Der er en risiko for, at det kan påvirke sammenhængskraften i samfundet, når man lever mere segregeret og mere adskilt i forhold til hinanden. Der er en stigende tendens til, at det sker, som det er dokumenteret her, og så får man alt andet lige en udfordring i forhold til, hvad man kan kalde det store fællesskab, siger Ulf Hjelmer fra Det Nationale Institut for Kommuneres og Regioners Analyse og Forskning – eller det mere mundrette KORA.

Den udvikling har man oplevet på nærmeste hold på Lolland. Kommunens socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, forklarer, at kommunen i 1990 lignede en gennemsnitskommune i forhold til befolkningssammensætningen. Han giver centraliseringen af statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skylden for den skæve udvikling.

Fuldstændig umuligt at få en læge til Lolland

Lolland Kommune har for nyligt fået lavet en undersøgelse, som viser, at kommunen havde haft 3.600 flere personer i beskæftigelse, hvis den havde beholdt sine borgere fra 1990. Borgmesteren ser det som et stort tab, da mange af fraflytterne siden har gennemført en lang videregående uddannelse.

Vi er nødt til at være opmærksomme på, at den halvdårlige infrastruktur, vi har på Sjælland, er en væksthæmmer af dimensioner - specielt for de områder, der ligger langt væk i transporttid Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune

- Men de er ikke på Lolland længere. De har ikke mulighed for at finde arbejde her, fordi man har flyttet de arbejdspladser, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Vi er ved at lave ghettoer for forskellige slags uddannede. Overlæger samler sig et sted, folk med højere uddannelser klynger sig sammen bestemte steder, mens de ufaglærte og lavtuddannede kommer til at bo andre steder i landet. Det er fuldstændig umuligt at få en læge til at flytte til Lolland.

Borgmesteren mener, at de høje boligpriser i hovedstadsområdet har ført til, at mange borgere på kanten  af eller uden for arbejdsmarkedet pakker flyttekasserne for at bosætte sig på Lolland, hvor boligpriserne er lavere end i omegnen af København.

Ufaglærte og ressourcesvage dræner kassen

Hans kollega i Ordsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), ser tallene som udtryk for en stigende ulighed på tværs af landet, der går hårdt ud over de dårligst stillede kommuner. Derfor kræver han en ændring af den kommunale udligningsordning.  

- Det handler om at kigge på udligningssystemet, som man har lappet på i ualmindeligt mange år, men som ikke tager fat på problemstillingen om, at det stiller kommunerne ulige i forhold til at kunne skabe vækst og udvikling, siger han.  

Thomas Adelskov forklarer, at man i Odsherred har en relativt stor andel af ufaglærte og ressourcesvage borgere, som trækker på de offentlige og sociale ydelser, fordi de har flere skavanker i form af sygdomme og kroniske lidelser. Det går ifølge borgmesteren hårdt ud over velfærden og serviceniveauet i kommunen.  

Det er muligt, at de synes, at de skal have nogle flere serviceydelser hos Adelskov og co. Men når man i Tønder har et rådighedsbeløb, der er dobbelt så stort, så må man altså selv betale noget mere ud af det beløb Hans Toft (K), borgmester Gentofte Kommune

Han får opbakning fra Holger Schou Rasmussen på Lolland. Han sidder i bestyrelsen i foreningen Danmark på Vippen, som er en sammenslutning af virksomheder, kommuner og organisationer, der arbejder for at skabe et Danmark i bedre balance.

- Timelønnen afspejler den problemstilling, der har været de sidste tredive år, hvor man har oplevet, at man centraliserer funktioner og statslige arbejdspladser, siger han og advarer mod at lade stå til, da det efter hans opfattelse vil gøre kløften mellem landets kommuner endnu dybere. 

Thomas Adelskov fra Odsherred Kommune er enig med Ulf Hjelmer fra KORA i, at de store lønforskelle udfordrer sammenhængskraften i samfundet.

Fattige borgmestre vil have flere penge

- Man oplever, at der i nogle områder af Danmark er vækst og udvikling, hvor kommuner har mulighed for at foretage investeringer og serviceløft. Andre steder oplever man, at der ikke er råd, siger Thomas Adelskov.

Han vil vil have de rige kommuner til at betale en større del af regningen for de stigende udgifter i landets dårligst stillede kommuner.  

Den idé får en kold skulder af den konservative borgmester i Gentofte, Hans Toft, der mener, at man "allerede er ved at snuse til grænsen for konfiskation". Han hæfter sig ved, at kommunen allerede betaler 2,5 mia. kr. om året til udligningsordningen, hvilket svarer til halvdelen af den samlede indkomstskat.

- Det er muligt, at de synes, at de skal have nogle flere serviceydelser hos Adelskov og co. Men når man i Tønder har et rådighedsbeløb, der er dobbelt så stort, så må man altså selv betale noget mere ud af det beløb. Det er helt naturligt, siger Hans Toft, som ikke ønsker at forholde sig til forskellen i størrelsen af  formuer i de rigeste og fattigste kommuner i landet. 

Karen Ellemann: Ingen grund til drama

Venstres social- og indenrigsminister, Karen Ellemann, slår i en mail til Ugebrevet A4 fast, at hun "trygt" vil overlade alle spørgsmål om lønninger til arbejdsmarkedets parter.

Regeringens svar på de store forskelle i timelønnen og dermed levefoden er de 'mere end 100 initiativer, der vil skabe udvikling i hele landet', som Venstres social- og indenrigsminister, Karen Elleman siger. Foto: Scanpix

- At der er kommunale forskelle i lønindkomsterne, er der ikke noget nyt i og ingen grund til at dramatisere. Det, regeringen er optaget af, er, at væksten og beskæftigelsen løftes i hele Danmark. Derfor har vi fremlagt mere end 100 initiativer, der vil skabe udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark, står der i svaret fra ministeren.

Hun forklarer, at udligningssystemet er til for at sikre, at kommunerne har ensartede vilkår for at yde service til borgerne, uanset hvor de bor i landet. Systemet tager ifølge ministeren allerede højde for forskelle i kommunernes skatteindtægter og følger udviklingen i hver enkelt kommune år for år.   

 - Når der sker større ændringer, for eksempel som dem vi har gennemført på beskæftigelsesområdet, er det selvfølgelig relevant, at vi går ind og tilpasser, så kommunerne ikke risikerer at blive urimeligt ramt på grund af for eksempel et mere sårbart arbejdsmarked. Det er det, vi er i gang med at se på nu, står der i svaret fra Karen Ellemann.

Man oplever, at der i nogle områder af Danmark er vækst og udvikling, hvor kommuner har mulighed for at foretage investeringer og serviceløft. Andre steder oplever man, at der ikke er råd Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune

Tilbage til timelønnen og KORA-forskeren:

Tallene viser, at der er størst forskel i de private lønninger. Forskellen i timelønnen hos de offentligt ansatte er markant mindre på tværs af landets kommuner.

Formuerne skævvrider landet endnu mere

- Det gør ikke så meget, om man er offentligt ansat på Fanø eller i Ballerup. Det er i høj grad den samme type af job, der er inden for det offentlige som lærere, pædagoger og sosu-hjælpere. Det er stillinger, som fylder rigtig meget, og der er ikke så stor forskel i timelønningerne, siger Ulf Hjelmar fra KORA.

Og så peger han på, at uligheden mellem landets kommuner er endnu mere udpræget, hvis man ser på forskelle i gennemsnitlig indkomst og formue.

Indkomstniveauet er ifølge forskeren omtrent dobbelt så højt i de rigeste kommuner som i de fattigste, samtidig med at formuerne i landets rigeste kommuner i snit er fem til seks gange så store som formuerne i de dårligst stillede kommuner.

- De er alle tre udtryk for den samme overordnede tendens - nemlig at der er stor geografisk ulighed i Danmark økonomisk set, hvad enten man måler på formue, indkomst eller timeløn, siger Ulf Hjelmar.

Ulighed kan true sammenhængskraften

Han hæfter sig ved, at der har været en stigende ulighed mellem kommunerne i de sidste 20 år, hvis man ser på fordelingen af formuer og indkomst. Derfor vurderer han, at det formentlig også vil gøre sig gældende i forhold til timelønninger, fordi de højtspecialiserede og højtbetalte job i højere grad er blevet koncentreret i kommunerne omkring hovedstaden.

- Det samlede billede er klart, at det udfordrer sammenhængskraften og den forståelse, vi har af Danmark som et meget ligeligt orienteret velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder på kryds og tværs af landet, siger Ulf Hjelmar.

Et bud på en løsning kommer fra en uventet kant. I Rudersdal sidder borgmester Jens Ive (V) lunt i stolen med udsigt til en kommune, hvor timelønnen, indkomsterne og formuerne er blandt landets højeste.

Alligevel vil han gerne bidrage med et løsningsforslag.

Lave boligpriser er magnet for ressourcesvage

For den skæve demografiske udvikling på Lolland skyldes ifølge Jens Ive blandt andet, at skibsvæftet i Nakskov lukkede i 1987, og at den lokale produktion af sukkerroer i en årrække er gået ned i gear som følge af faldende markedspriser.

-  Lollands hovedproblem er, at deres boliger er blevet så billige, at det er en ikke særlig attraktiv økonomisk gruppe, der flytter til kommunen, fordi det er så billigt at bo der, siger Jens Ive og forklarer, at det efter hans opfattelse er den samme udvikling, der finder sted i andre isolerede dele af landet.

Han mener, at løsningen for kommuner som Lolland og Odsherred er infrastrukturelle forbedringer, som kan være med til at bane vejen for kortere transporttid mellem de to kommuner og vækstcentret i hovedstadsområdet.    

- Vi er nødt til at være opmærksomme på, at den halvdårlige infrastruktur, vi har på Sjælland, er en væksthæmmer af dimensioner - specielt for de områder, der ligger langt væk i transporttid, siger Jens Ive, som vurderer, at køretiden på mere end to timer mellem Lolland og København gør det svært at lokke både arbejdskraft og virksomheder til øerne syd for Sjælland.