RETSSIKKERHED

Tilsyn: Hver femte blev fejlbehandlet på jobcentre

Af

Fejl i hver femte sag er alt for mange, mener forsker fra SFI, mens Rådet for Socialt Udsatte er bekymret for borgernes retssikkerhed. Kommunerne mener, at uoverskuelig lovgivning bærer en del af skylden.

Så stort et antal fejl signalerer, at vi som borgere ikke kan være trygge ved, at vi bliver behandlet ens, mener Jan Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.

Så stort et antal fejl signalerer, at vi som borgere ikke kan være trygge ved, at vi bliver behandlet ens, mener Jan Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.

Foto: Scanpix

Hver femte ledige bliver ikke behandlet efter lovens paragraffer på landets kommunale jobcentre. Det fremgår af en tilsynsrapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for 2015, der er blevet offentliggjort for nyligt. 

I alt har styrelsen undersøgt 531 sager for at se, om kommunerne behandler de ledige ens og i overensstemmelse med loven, hvis der er tvivl om, hvorvidt de har levet op til reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 110 af de 531 sager indeholdt fejl.

Fakta om jobcentrenes fejl

De mange fejl har typisk den konsekvens for de ledige, at de enten har fået for lidt eller meget udbetalt i ydelse.

Tilsynet bestod i 2015 af en stikprøvebaseret gennemgang, hvor styrelsen har gennemgået kommunens materiale i 531 sager og kigget et kvartal bagud for at undersøge, om kommunen har sanktioneret korrekt.

Størstedelen af de konstaterede fejl skyldes forkert beregning af sanktionen. Typisk består fejlen i, at der er talt for få eller for mange dage med ved opgørelsen af en periodesanktion

En periodesanktion er den situation, hvor borgeren trækkes i sin ydelse, fordi hun/han skønnes ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan f.eks være:

  • Når man ikke har lagt cv ind på jobnet
  • Når man udebliver fra samtaler
UDVID

Resultatet vækker bekymring hos seniorforsker hos SFI, Frederik Thuesen, der betegner det som 'problematisk' og 'uhensigtsmæssigt'.

»20 procent er for mange fejl. Lovgivningen er til for at sikre, at borgernes rettigheder og pligter fortolkes på den rigtige måde, så de bliver behandlet i henhold til loven,« siger Frederik Thuesen.

Den holdning deles af Rådet for Socialt Udsatte. Formand, Jan Sjursen, mener, at den høje andel af fejl er uacceptabel.

»Det er skidt ud fra enhver betragtning og ikke mindst en retsikkerhedsmæssig betragtning. Det er så ødelæggende for tilliden til vores fælles samfund, når man render ind i sådan nogle tal,« siger Jan Sjursen og tilføjer:

»De signalerer, at vi som borgere ikke kan være trygge ved, at vi bliver behandlet ens.«

Hvis man sammenligner med tilsynsrapporten fra 2013, var der fejl i hver tiende sag, men dengang undersøgte styrelsen kun sager om overholdelse af aktivlovens § 36. Denne gang er den gået mere grundigt til værks ved at undersøge flere kommuner, fejltyper og et større antal sager end tidligere.

Hos KL erkender formand for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg Kommune, at man ikke har gjort arbejdet godt nok på de kommunale jobcentre.  

»20 procent fejl i kommunerne er naturligvis for mange. Det skal vi gøre, hvad vi kan i forhold til at få rettet op på.  De kommuner, som har problemer, skal stramme op og blive bedre,« siger han og forklarer, at han ikke mener, at det er fair at sammenligne rapporterne fra 2013 og 2015.

En del af ansvaret for denne udvikling ligger hos politikerne på Christiansborg, som ikke laver klar nok lovgivning. Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget i KL (S)

KL retter skytset mod Christiansborg

Thomas Kastrup-Larsen peger på, at flere reformer på beskæftigelsesområdet har betydet, at den samlede lovgivning på området i dag fylder omkring 23.000 sider, hvilket ifølge ham forøger risikoen for fejl.

»En del af ansvaret for denne udvikling ligger hos politikerne på Christiansborg, som ikke laver klar nok lovgivning,« siger han og forklarer, at der er behov for at få præciseret vejledningerne fra Beskæftigelsesministeriet, så det fremover bliver nemmere for sagsbehandlerne at forstå lovteksten.

Frederik Thuesen fra SFI fremhæver, at ministeriet sidste år fik kritik fra statsrevisorerne for dårligt lovimplementerende arbejde i kølvandet på de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Han mener, at det er gået for stærkt, og at sagsbehandlerne derfor har haft svært ved at følge med. 

»Kompetencerne er ikke fulgt med i forhold til at få implementeret lovgivningen, som den skal implementeres og fortolkes,« siger han.  

Det at fratage borgere ydelser eller sanktionere dem økonomisk, skal man gøre med meget stor indsigt og med fokus på retssikkerheden Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgivere drukner i lovtekst

Hos Dansk Socialrådgiverforening deler man opfattelsen af, at politikerne bærer en stor del af ansvaret for, at sagsbehandlere på de kommunale jobcentre ofte misfortolker loven.

Ifølge formand Majbrit Berlau har jobcentrene gennem flere år været belastet af reform efter reform. 

»Vi får rekord tid til at implementere ny lovgivning med omfattende administrative konsekvenser på jobcentrene, men også omfattende konsekvenser for borgerne,« siger hun.

Majbrit Berlau mener, at det samlede lovkompleks på beskæftigelsesområdet er blevet så omfattende, at fejl i sagsbehandlingen er blevet en uundgåelig del af arbejdet på jobcentrene. Derfor opfordrer hun politikerne til at gøre lovgivningen på området mere gennemskuelig og entydig. 

»Det andet element er selvfølgelig, at kommuner gør sig umage. Det at fratage borgere ydelser eller sanktionere dem økonomisk, skal man gøre med meget stor indsigt og med fokus på retssikkerheden,« siger hun.  

Beskæftigelsesminister afviser kritik

Men kritikken er skudt forbi mål, mener beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V). Han hæfter sig ved, at tilsynsrapporterne både viser, at der er kommuner med for mange fejl og kommuner med meget få eller slet ingen fejl.

»Det siger mig, at det ikke nødvendigvis er reglerne i sig selv, der er problemet. Derfor forventer jeg også, at kommunerne tager anbefalingerne til sig,« skriver Jørn Neergaard Larsen i en mail til Ugebrevet A4 og tilføjer:

»Og så er det klart, at vi også fra centralt hold skal være opmærksomme på, om vi kan gøre mere for at hjælpe de kommuner, der har behov for det.«

De Radikale har været blandt de bærende kræfter af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Arbejdsmarkedsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er enig i, at det kan gå ud over borgernes retsikkerhed, hvis reformer ikke gennemføres med omtanke og tålmodighed. Hun ser det som et 'helt klart problem'. 

»Det skal vi på Christiansborg tage til efterretning. Det er også derfor, at vi i Det Radikale Venstre siger, at vi skal gennemføre reformer i de gode tider. Det er at foretrække fremfor at vente med dem, indtil der ikke er andre udveje,« siger hun.

Der er stadig alt for mange fejl, men vi har halveret andelen af fejl siden 2013. Det synes vi er positivt. Morten Dahlin (V), formand for Vækst og Beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune

Kommuner i styrelsens søgelys

I Greve Kommune har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de seneste år fundet så mange fejl, at kommunen er blevet bedt om at levere en redegørelse til styrelsen. Rådmand og formand for Vækst og Beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune, Morten Dahlin (V), erkender, at andelen af fejl er for høj.

»En fejl er en fejl for meget. Derfor har vi løbende lavet nye tiltag, og vi kan se, at det går den helt rigtige vej. Der er stadig alt for mange fejl, men vi har halveret andelen af fejl siden 2013. Det synes vi er positivt,« siger han og forklarer, at der var fejl i 60 procent af sagerne, da Venstre overtog beskæftigelsesområdet i Greve Kommune fra Socialdemokraterne den 1. januar 2014.

Morten Dahlin påpeger, at kommunen har revurderet området og sat en række initiativer i gang for at nedbringe andelen af fejl i sagsbehandlingen. For eksempel har kommunen skabt nye hold af medarbejderne, der udstyres med kompetencer, som skal sikre borgerne en ensartet praksis.

I Hedensted Kommune fandt styrelsen fejl i 8 ud af 25 sager, hvilket svarer til 32 procent. Borgmester,  Kirsten Terkildsen (V), forklarer, at kommunen allerede har indført nye procedurer for at minimere andelen af fejl.

»Det er selvfølgelig nogle fejl, som vi er kede af. Det er vi altid, når vi laver fejl. Der vil ske fejl, og vi beklager det, når det sker. 8 fejl ud af 25 er selvfølgelig otte fejl for meget,« siger hun.   

EL og S kræver svar fra ministeren

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, ser de mange fejl på landets jobcentre som 'et kæmpe problem' og 'helt uacceptabelt'. Han vurderer, at de generelle nedskæringer i kommunernes økonomi er med til at sætte sagsbehandlere under et ekstra stort pres.

»Vi bliver nødt til at få stillet spørgsmål til ministeren om, hvad han mener om sagen. Hvad mener han årsagerne er? Hvis han ikke selv ved det, må han indhente en undersøgelse hos kommunerne eller sætte nogle til at undersøge sagen,« siger Finn Sørensen og tilføjer:

»Det skal der selvfølgelig rettes op på. Det er klart.«

Socialdemokraterne bakker kritikken fra Enhedslisten op. Beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, afkræver derfor beskæftigelsesministeren svar på, hvad han vil gøre for at nedbringe antallet af fejl i sagsbehandlingen. 

»Det står grueligt galt til, og det skal der rettes op på. Det er selvfølgelig ikke i orden, og det må kunne gøres langt bedre,« siger Leif Lahn Jensen.