Tilskud til rige forældre

Af Research: Peter G. H. Madsen

Den offentlige støtte til at passe sine børn derhjemme går til de velhavende familier. I Danmarks rigeste amt, Frederiksborg Amt, har 12 ud af 19 kommuner indført ordningen. Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer loven, fordi den vil trække mennesker ud af arbejdsmarkedet.

Det er først og fremmest økonomisk ressourcestærke familier, der benytter muligheden for at gå hjemme og passe deres børn med kommunale tilskud.

Det viser en rundringning, som A4 har foretaget til de kommuner, hvor den omdiskuterede lov om tilskud til pasning af egne børn er indført.

Loven trådte i kraft 1. juli sidste år og åbner op for, at kommunerne kan give en forælder, der vælger at passe barnet i eget hjem, et økonomisk tilskud på op til 85 procent af prisen for en plads i den kommunale vuggestue eller børnehave.

Ifølge Socialministeriet giver 94 kommuner – eller 35 procent af landets kommuner – i dag familier mulighed for at passe børnene derhjemme på det offentliges regning. Når mange af landets kommuner tøver med at indføre ordningen, skyldes det ifølge økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ordningen er meget dyr. Kommunerne skal nemlig sige farvel til en skatteindbetaler, og oveni skal den punge ud fra den altid pressede pengekasse. Samtidig har mange især socialdemokratiske kommuner af ideologiske grunde vendt sig mod loven, fordi de frygter, at den vil sende kvinderne – ikke mindst indvandrerkvinderne – ud af arbejdsmarkedet.

citationstegnNår vi giver penge til husmødre eller kvinder, der har sluttet deres barselsorlov, for at gå hjemme, er der tale om at bestikke folk til at holde sig ude af arbejdsmarkedet. HENRIK BACH MORTENSEN, Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Således har landets største kommuner – København, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg – vendt tommelfingeren nedad for ordningen. Og det samme har de fleste af de store københavnske vestegnskommuner som Brøndby, Glostrup og Rødovre. Landets rigeste kommuner bakker derimod loven helhjertet op.

Lommepenge

Ud af 19 kommuner i Danmarks rigeste amt, Frederiksborg Amt, giver 12 kommuner tilskud til at gå hjemme og passe egne børn. Og meldingerne lyder, at det i høj grad er kvinder fra mere velhavende familier og hjemmegående husmødre, der benytter sig af tilbuddet.

Det gælder eksempelvis i Hillerød, hvor 18 kvinder indtil videre har valgt at gå hjemme med barnet. Ifølge Bodil Heick fra Pladsanvisningen i Hillerød, er der ingen indvandrere blandt de 18.
»Det er typisk gammeldags hjemmegående husmødre, vi har set her på kontoret. Det kommer til udtryk ved, at mange af dem skulle ind og have lavet skattekort,« siger Bodil Heick.

I Hørsholm Kommune har man også valgt at give tilskud til pasning af eget barn, og ifølge Rie Rasmussen fra kommunens pladsanvisning er det ikke lavindkomstfamilierne, der har udfyldt tilskudsblanketterne. Hun mener, at det er dem, som allerede havde planlagt at gå hjemme med deres børn og ikke havde regnet med at sende børnene i institution før to-tre års alderen, der siger ja tak til den økonomiske støtte.

»Det er de lidt mere velstillede, der benytter ordningen, hvor den anden forælder har en god indtægt. Det er jo bare lommepenge,« siger hun.

Meldingen er den samme fra Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor tilskuddet ifølge Maria Christensen fra kommunens dagpasningsafsnit bliver givet til hjemmegående husmødre og familier, som venter på en institutionsplads.

»De, der venter på en plads, er typisk familier med en forholdsvis god indtægt, hvor det så er moderen, som går hjemme,« siger Maria Christensen.

I den økonomisk mere gennemsnitlige Helsingør Kommune er erfaringerne mere blandede, fortæller Mette Sørensen fra kommunens Børn og Unge forvaltning:

»Nogle har valgt at holde orlov eller droppe deres job og i stedet gå hjemme. Men der er helt klart hjemmegående husmødre, der har benyttet chancen for at få nogle ekstra lommepenge,« siger hun.

Ifølge Mette Sørensen er meget få indvandrerkvinder på ordningen, fordi reglen om, at man skal have boet i Danmark i syv år, før man kan modtage tilskuddet, lægger en naturlig dæmper. Også i de øvrige kommuner benytter ganske få indvandrerkvinder ordningen, viser ugebrevets rundspørge.

I landet rigeste kommune Søllerød, der ligger i Københavns Amt, har man en god forklaring på, hvorfor det først og fremmest er velhavende familier og husmødre, som bruger ordningen. Her er det økonomiske tilskud 4.665 kroner om måneden per barn før skat. Søren Dibbern fra Søllerød Kommunes Børn og Unge forvaltning siger:

»For de fleste familier med en normal indtægt vil det være økonomisk svært at få det til at hænge sammen med den støtte, vi giver. De meldinger, vi får fra pladsanvisningen, viser, at det er veluddannede og velhavende kvinder uden de store økonomiske problemer, der får økonomisk hjælp til at passe deres børn.«

Den slags familier er der så mange af i Søllerød, at kommunen har den suveræne førertrøje, når det handler om at udbrede offentlig støttet pasning i eget hjem. I år budgetterer Søllerød med, at 80 familier vil bruge ordningen.

Bestikkelse

Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på endnu en grund til, at loven har fået en skæv social profil.

»De fleste kvinder, der benytter ordningen, har i forvejen været på barselsorlov. Jo længere tid de bliver væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage. Derfor er ordningen først og fremmest attraktiv for dem, hvor familiens økonomi kan hænge sammen, uden at moderen arbejder,« siger han.

Thomas V. Pedersen finder ordningen dybt problematisk.

»Reelt har man skruet en lov sammen, som enten giver penge til en gruppe, der i forvejen er økonomisk ressourcestærk, eller også giver man penge til husmødre, der alligevel ville gå derhjemme og passe deres børn. Det er ikke en særlig kløgtig eller retfærdig anvendelse af knappe offentlige midler,« siger han.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening er man modstander af ordningen, fordi den vil trække mennesker ud af arbejdsmarkedet.

»Den væsentligste opgave for Danmark de næste år er at styrke arbejdsudbuddet, og denne ordning er en blandt mange, der gør det modsatte,« siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

For ham er det underordnet, om ordningen trækker velhavende og højtuddannede mennesker eller mennesker med en mindre indkomst ud af arbejdsmarkedet.

»Når vi giver penge til husmødre eller kvinder, der har sluttet deres barselsorlov, for at gå hjemme, er der tale om at bestikke folk til at holde sig ude af arbejdsmarkedet,« siger Henrik Bach Mortensen.

Han understreger, at det er kommunernes opgave at sørge for ordentlige pasningsmuligheder.

Ånden er stadigvæk i flasken

Endnu udgør ordningen ikke en stor økonomisk belastning. Baseret på det antal kommuner, der i dag praktiserer ordningen, regner Socialministeriet med, at ordningen vil koste mellem 25 og 30 millioner kroner i 2003. Indtil videre budgetterer ministeriet kun med, at 627 familier vil benytte ordningen. Af disse skal over ti procent altså findes alene i Søllerød Kommune.

Ifølge Thomas V. Pedersen er det dog for tidligt at vurdere, hvor mange der vil gå hjemme og passe børn. Han regner med, at det vil tage op til tre år, før man kan få et overblik over, hvor stor en andel af de 180.000 familier med børn mellem et og seks år der vil tage imod tilskuddet. Dels er kendskabet til ordningen ikke udbredt, dels afhænger den af, om mange af landets kommuner fastholder deres modvilje mod at betale kvinder for at passe deres egne børn.
Beslutter alle kommuner at indføre ordningen, regner regeringen med, at 5.000 familier vil benytte sig af tilbuddet.