Tillidsrepræsentanter vrager gule kolleger

Af | @GitteRedder
Pernille Mühlbach

Hver anden tillidsrepræsentant vil ikke repræsentere de kolleger, der ikke er medlemmer af LO-fagbevægelsen. Men næsten lige så mange tillidsrepræsentanter vælger at hjælpe kollegerne uanset om de er medlemmer eller ej.

DILEMMA Tillidsrepræsentanter på arbejdspladser overalt i Danmark står dagligt og skal vælge, om de vil hjælpe en kollega, der ikke er medlem af et klassisk fagforbund, eller om de skal fortælle deres kriseramte kollega, at han må sejle sin egen sø, fordi han ikke betaler kontingent.

Med mere end en million lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der enten er uorganiserede eller medlemmer af en ’gul’ ikke-overenskomstbærende fagforening, oplever stadig flere tillidsrepræsentanter at stå i det svære dilemma, viser en ny omfattende undersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsliv, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har gennemført for LO.

Ifølge undersøgelsen har næsten to ud af tre tillidsrepræsentanter i dag kolleger, der enten slet ikke er organiserede eller er organiseret i en ’gul’ fagforening uden for LO-familien. Det er en markant stigning siden 1998, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at kun hver tredje tillidsrepræsentant havde kolleger, der stod uden for de traditionelle fagforbund.

Ifølge den nye undersøgelse vælger 48 procent – eller næsten hver anden – tillidsrepræsentant i dag helt bevidst ikke at hjælpe de kolleger, der sparer kontingentet og derfor ikke er medlemmer af en klassisk fagforening. Omvendt vælger næsten 4 ud af 10 – 39 procent – at repræsentere alle kolleger uden skelen til deres faglige medlemskab.

Kim Vesselgaard, fællestillidsrepræsentant for 1.200 sosu’er i fagforeningen FOA i Lyngby-Taarbæk, står også jævnligt med kolleger, der er i klemme, men ikke er medlemmer af FOA. Og gratisterne får klar besked om, at her hjælper ingen kære mor, hvis der skal køres en sag.

»Vi viser, hvad vi kunne hjælpe med, hvis de var medlemmer. Altså de får lidt råd og vejledning, men får samtidig at vide, at hvis de vil have den fulde pakke, koster det altså penge. Vi fortæller, at de har truffet en dum beslutning ved ikke at melde sig ind i en fagforening med tillidsrepræsentant, for så kan vi ikke hjælpe dem. Men hvis du bliver medlem kan vi hjælpe helt konkret eller køre en sag,« siger Kim Vesselgaard.

Gratis kaffe

Langt de fleste sosu’er, der havner i problemer, melder sig efterfølgende ind, og det er Kim Vesselgaard glad for. Når flere end hver tredje kollega på hans arbejdsplads ikke er organiseret, kan det skabe konflikter på plejehjemmet eller i hjemmeplejen, forklarer han, og det stemmer overens med den nye undersøgelse. Ifølge den oplever hver femte LO-medlem, at det skaber en dårlig stemning på arbejdspladsen, at ikke alle er medlemmer af en fagforening. 

»Nogle kolleger siger jo, at vi alle sammen drikker kaffen, men det er kun halvdelen, der betaler til den. Det kan være sværere at få folk til at stå sammen, når nogle er med, og andre ikke er,« fastslår Kim Vesselgaard.

LO-formand Harald Børsting, der selv begyndte sin faglige karriere som tillidsrepræsentant i fiskeindustrien i Glyngøre, forstår godt tillidsfolkenes dilemmaer ude på arbejdspladser, hvor stadigt flere lønmodtagere dropper fagforeningerne.

»Det er LO-medlemmerne, der gør det muligt, at vi kan forbedre lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomsterne. Og derfor forstår jeg godt modstanden mod, at de, der ikke er medlemmer, skal lukrere yderligere på de resultater. Men det er et svært dilemma, for omvendt kan tillidsrepræsentanterne i ord og gerning også være med til at vise, hvorfor man bør melde sig ind,« siger Harald Børsting.  

På sine mange virksomhedsbesøg rundt omkring i landet støder LO-formanden på tillidsrepræsentanter, der vælger vidt forskellige strategier for, hvordan de møder gratisterne på deres arbejdsplads.

»Langt de fleste af de tillidsrepræsentanter, der hjælper de uorganiserede og dem, der er i den gule forretning, gør det ud fra en vurdering af, at det er bedst for os alle sammen. Og de vil med størst sandsynlighed få kollegerne til på et tidspunkt at indse, at de er på gale vej, når de står uden for et overenskomstbærende fagforbund,« siger Harald Børsting.

Gule bør skamme sig

LO-formanden advarer mod at gøre det til tillidsrepræsentanternes problem, at organisationsprocenten falder, og lønmodtagerne vælger de gule fagforeninger.

»Hovedproblemet er gratisterne, de uorganiserede, de fejlorganiserede og dem i den gule forretning, for de får grundlaget for overenskomsterne og aftalesystemet til at smuldre,« fastslår Harald Børsting.

Det væsentlige er ifølge Harald Børsting, at tillidsrepræsentanterne og de øvrige medlemmer holder de reelt ansvarlige op på deres valg. Nemlig den million lønmodtagere, der har droppet de fagforeninger, der via overenskomsterne sikrer dem barselsrettigheder, pensionsordninger og en god lønudvikling. 

»Egentlig synes jeg, at de gule og uorganiserede bør skamme sig over, at de fuldstændig uden blusel tjener godt på andre menneskers indsats uden at bidrage. Det er ikke en tilgang til arbejdslivet, som jeg bryder mig om,« siger han og understreger, at tillidsrepræsentanten selvfølgelig spiller en nøglerolle for at overbevise gratisterne om goderne ved at være fagligt organiseret i en overenskomstbærende fagforening.

Men tillidsrepræsentanterne kan ikke bære ansvaret alene, og derfor er det helt centralt, at de organiserede kolleger på arbejdspladsen står sammen og bakker op omkring tillidsrepræsentanten, når han eller hun skal argumentere for, hvorfor gratisterne skal melde sig ind.

»Man skal passe på ikke at lade tillidsrepræsentanterne være alene. Hvis der er noget, tillidsrepræsentanterne fortjener, er det medlemmernes opbakning. Og derfor er jeg også glad for at den nye undersøgelse, giver tillidsrepræsentanterne mange skulderklap,« siger Harald Børsting.

I Lyngby erklærer fællestillidsrepræsentanten for sosu’erne sig enig. Kim Vesselgaard mener, at fagligt sammenhold og opbakning til tillidsrepræsentanten er helt vitalt for at få organisationsprocenten i vejret.

»Tillidsrepræsentanten er den største forskel på os og de gule fagforeninger, for de har ingen tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. De kan ikke gå ind med de lokale regler, aftaler og overenskomster, som tillidsrepræsentanten kan hjælpe dig med,« siger Kim Vesselgaard og tilføjer, at alle organiserede på en arbejdsplads skal gøre det lysende klart for gratisterne, at man ikke har krav på samme hjælp, når man ikke betaler.