Tillidsrepræsentanter vilde med mobiltelefon og e-mail

Af Research: Malene Eskildsen
| @GitteRedder

Nyhedsbreve per e-mail og en tændt mobiltelefon er blevet vigtige redskaber i tillidsrepræsentanternes kamp for kollegernes sag. Den vigtigste kommunikationsform er dog stadig at gå rundt på arbejdspladsen og tale med folk.

TILLIDSFOLK Bent Hougaard slukker aldrig sin mobiltelefon. Som tillidsrepræsentant for godt 30 ufaglærte 3F’ere på emballagefabrikken Smurfit Kappa i Vamdrup er Bent Hougaard næsten vokset sammen med sin mobil. Uden den tændt føler han ikke, at han er i kontakt med medlemmerne.

»Mange medlemmer ringer om dagen, om aftenen og selvfølgelig i weekenden også. Det kan være, fordi værkføreren har sagt et eller andet, som de undrer sig over eller provokeres af. Eller det kan være en ting i overenskomsten eller nogle arbejdstidsregler, de lige skal have opklaret. Det betyder tryghed for medlemmerne, at de døgnet rundt kan komme i kontakt med mig,« siger Bent Hougaard.

Mobiltelefonen er i det hele taget livlinen til medlemmerne for rigtig mange tillidsrepræsentanter, viser Ugebrevet A4’s store tillidsrepræsentantundersøgelse. Mere end hver tredje tillidsrepræsentant er i kontakt med deres medlemmer på mobil og telefon uden for arbejdstiden. 4 ud af 10 tillidsrepræsentanter anvender ifølge A4-undersøgelsen nyhedsbreve via e-mail til at kommunikere med medlemmerne.

Selv om tillidsrepræsentanternes fore­trukne måde at kommunikere på fortsat er at gå rundt på arbejdspladsen og sludre om løst og fast med kollegerne, så har tillidsrepræsentanterne for alvor taget moderne kommunikationsmidler som mobil og e-mail i brug. Da LO tilbage i 1998 gennemførte en stor tillidsrepræsentantundersøgelse, brugte kun otte procent af de tillidsvalgte elektronisk post – som det hed dengang – til medlemmerne.

Og både mobil og e-mail gør livet som tillidsrepræsentant betydeligt lettere og mere effektivt. Faglige møder er der få af, og kun hvis nødvendigt. Fyraftensmøder er en saga blot, for ingen gider komme. Det skriver Brian Drastrup, tillidsrepræsentant for knap 70 havnearbejdere på Århus Havn, gerne under på. Med medlemmer på skifteholdsarbejde er det oven i købet ekstra svært at indkalde til faglige møder, hvor alle kan komme og få nødvendige fælles beskeder.

»For mig er mobil og mail vigtige arbejdsredskaber. Uden det ville jeg godt nok få en meget længere arbejdstid, hvis jeg skulle passe mit arbejde som tillidsmand,« siger Brian Drastrup og tilføjer:

»Alle mine medlemmer har en mail-adresse og daglig adgang til at læse mail, så jeg sender alle fællesbeskeder ud til dem, og det gør mit arbejde langt mere effektivt, og jeg sparer tid,« siger Brian Drastup og tilføjer, at han i forbindelse med akutte meddelelser sætter en telefonkæde i gang.

Fagforening på sidelinjen

Ugebrevet A4’s undersøgelse af tillidsrepræsentanternes måde at kommunikere på viser også, at 16 procent i dag har eget kontor og fast kontortid, hvor medlemmerne kan henvende sig. For 10 år siden viste LO’s undersøgelse, at kun seks procent af tillidsrepræsentanterne havde fast kontor, og dengang klagede mange tillidsrepræsentanter over for dårlige arbejdsforhold, siger lektor på forskningscentret FAOS Steen E. Navrbjerg.

»For 10 år siden havde kun ganske få tillidsrepræsentanter eget kontor, computer og mobiltelefon. Men i dag er det langt mere udbredt, og tillidsrepræsentanterne har taget de nye medier og kommunikationsformer til sig,« siger Steen E. Navrbjerg og vurderer, at tillidsrepræsentanterne de seneste år generelt har fået bedre arbejdsvilkår til at kunne varetage deres job.

Til gengæld spiller den lokale fagforening tilsyneladende kun en lille rolle i tillidsrepræsentanternes arbejde. Kun 17 procent af de tillidsvalgte møder kolleger ved arrangementer i fagforeningens lokalafdeling.

»Lønmodtagerne er orienterede mod deres arbejdsplads, og tillidsrepræsentanterne ved godt, at det ikke er fagforeningens lokalafdeling, der skal sælge varen til medlemmerne. Interessen for overordnede faglige spørgsmål er meget lille, og derfor kan en tillidsrepræsentant heller ikke satse på at bruge en lokalafdeling som mødested for medlemmerne,« siger Steen E. Navrbjerg.

Til gengæld vurderer arbejdsmarkedsforskeren, at den lokale fagforening kan være en stor støtte for tillidsrepræsentanten i en krise, hvor han har brug for rådgivning.

Flere faglige klubber

6 ud af 10 tillidsrepræsentanter har ifølge A4-undersøgelsen en faglig klub på arbejdspladsen, og Steen E. Navrbjerg påpeger, at de faglige klubber faktisk er i fremgang. For 10 år siden var det nemlig kun hver anden tillidsrepræsentant, der havde en faglig klub på deres arbejdsplads.

»Det tyder på, at de faglige klubber har formået at etablere og udvikle sig gennem det seneste tiår,« konstaterer Steen E. Navrbjerg og kalder det interessant i en tid, hvor den etablerede fagbevægelse har tabt medlemmer, og interessen for faglige spørgsmål generelt er faldende.

Men at der tilsyneladende er ved at ske en opblomstring af de faglige klubber kan ifølge Navrbjerg hænge sammen med, at lønmodtagerne i stigende grad orienterer sig mod arbejdspladsen, og at der er blevet bedre muligheder for fagligt arbejde på den enkelte arbejdsplads.

Tillidsmand for godt 50 3F’ere Rene Igild vil meget nødig undvære den faglige klub på sin arbejdsplads Interroll i Hvidovre.

»I stedet for at drøfte tingene alene med sig selv, drøfter vi det i den faglige klub og tager stilling i fællesskab. Det betyder, at jeg som tillidsrepræsentant ikke laver så mange ulykker,« siger Rene Igild.