Tillidsfolk: Uddannelse skal tvinges igennem

Af | @IHoumark
Lars Bertelsen
| @GitteRedder
Anne Marie Boesen

Lønmodtagerne skal risikere en fyring, hvis de takker nej til kurser, og arbejdsgiverne skal tvinges til at tage elever. Det er nogle af de kontroversielle budskaber fra Lønmodtagernes Vækstforum nedsat af Ugebrevet A4. Danmarks vækst og fremtid står og falder med uddannelse, mener tillidsfolkene i forummet.

VÆKST I stedet for at bruge tiden på forslag om nye butikscentre og mere konkurrence til apotekerne, bør Regeringens Vækstforum på sit afsluttende møde senere på ugen – 17. og 18. marts – sætte fokus på ét område: uddannelse. Nøglen til vækst ligger nemlig i øget uddannelse af ansatte og ledige, praktikpladser til alle unge og en bedre folkeskole. Uddannelse er faktisk så vigtig, at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have vredet armen om.

Sådan lyder det fra Lønmodtagernes Vækstforum, som er sammensat af Ugebrevet A4 og består af fremtrædende tillidsrepræsentanter fra 13 af Danmarks største virksomheder inden for industrien. Tilsammen repræsenterer Lønmodtagernes Vækstforum cirka 40.000 ansatte i virksomheder som Danfoss, Novozymes og Arla Foods. Forummet har netop været samlet for at komme med bud på, hvordan vi skaber bedre konkurrenceevne. Det skal ses i lyset af, at krisen har kostet 65.000 arbejdspladser alene inden for industrien.

Ifølge forummet er uddannelsessystemet blevet forringet de senere år, og det er helt galt i forhold til Danmarks muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence.

Fællestillidsmand Torben Rasmussen fra Coloplast siger:

»I Danmark skal vi leve af det, vi har mellem ørerne. Vi har brug for konstant at få bedre kompetencer inden for vores fag og forbedre vores sprogkundskaber. Derfor undrer det mig, at der ikke bliver gjort mere for at forbedre folkeskolen og skaffe praktikpladser til de unge.«

Flere lærlinge

Flere af forummets medlemmer oplever en markant nedgang i antallet af unge, som bliver lært op i virksomhederne. Eksempelvis fortæller Gunnar Jensen fra Danfoss, at antallet af lærlinge inden for metalområdet i koncernen i løbet af tre-fire år er faldet fra cirka 100 til nu omkring 30.

Som det er nu, bliver arbejdsgiverne lokket med præmier på 70.000 kroner for at oprette en ny praktikplads, og der findes andre former for tilskyndelse via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) til at tage unge i lære. Men Lønmodtagernes Vækstforum vil ikke nøjes med lokkemad. Forummet anbefaler, at virksomheder med et vist antal ansatte skal tvinges til at tage flere elever.

»Det skal ikke være sådan, at vores virksomheder blot kan betale sig fra at leve op til deres ansvar for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Der bør stilles krav om, at virksomhederne skal tage elever ind, som står i et rimeligt forhold til antallet af ansatte,« siger Stig Strøbæk fra Novo Nordisk.

Ikke nok med at arbejdsgiverne skal ansætte flere unge. De skal også forpligtes til at sørge for mere efteruddannelse af personalet. Forummet foreslår, at virksomhederne får pligt til at afsætte en del af deres omsætning til en uddannelsespulje i firmaet. Med den i ryggen skal arbejdsgiverne forlange af medarbejderne, at de deltager i uddannelse. Medarbejdere, som ikke vil på skolebænken, skal ifølge forummet kunne risikere at få en fyreseddel.

»Jeg har oplevet flere gange, at virksomheden har ønsket at få medarbejdere uddannet, men når det så kom til stykket, så var der nogle medarbejdere, som ikke ville eller ikke mødte op. Det skal have konsekvenser at blive væk på den måde,« siger Marius Broch fra Østbirk Bygningsindustri, som er en del af Velux-koncenen.

Kitty Herholdt fra Grundfos mener, at tillidsrepræsentanterne har en særdeles vigtig opgave, når det gælder efteruddannelse.

»Vi skal hele tiden opfordre kollegerne til at uddanne sig og cheferne til at være fleksible, så folk kan rykke mere rundt mellem forskellige funktioner,« siger Kitty Herholdt.

Nej til tvang

Medlem af Regeringens Vækstforum og formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, giver Lønmodtagernes Vækstforum helt ret i, at der skal være mere fokus på uddannelse. Lærdom er en klar forudsætning for, at medarbejderne kan omstille sig i forhold til det internationale marked. Han er dog skeptisk over for kravet om tvungne praktikpladser.

»Jeg har stor sympati for ideen om, at arbejdsgiverne skal gøre mere for at fremskaffe praktikpladser. Men det vil være svært at stille krav om et bestemt antal praktikpladser i hvert firma. Nogle virksomheder er så specielle, at eleverne vil få for snæver en uddannelse, hvis de kun er der,« fastslår Thorkild E. Jensen.

Metal-formanden er heller ikke meget for at true medarbejdere med fyring, hvis de ikke deltager i kurser. 

»Det er drastisk at tale om at fyre medarbejdere, som er afvisende overfor uddannelse. Jeg ser hellere, at man øger indsatsen for at motivere folk til uddannelse. Eksempelvis bør langt flere lønmodtagere benytte sig af muligheden for selvvalgt uddannelse under Industriens Kompetencefonde,« siger Thorkild E. Jensen.

Når det drejer sig om at tvinge virksomheder til at oprette praktikpladser, er svaret fra erhvervsorganisationen DI klart nej.

»Vi er imod tvang. Mange virksomheder har gennemført afskedigelser under krisen, og så skal de ikke tvinges til at ansætte elever, som der måske knap nok er kræfter til at lære op,« siger erhvervsøkonomisk chef i DI Kent Damsgaard.

Regeringen er optaget af, at der er nok praktikpladser. Men ideen om at tvinge virksomheder til at oprette praktikpladser vil økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ikke tage med til mødet i Regeringens Vækstforum senere på ugen.

»Tvang ville betyde, at nogle unge kom ud i virksomheder, hvor motivationen og mulighederne for at give de unge en god oplæring kan være usikker. Vejen frem er efter min opfattelse, at vi konstant overvåger praktikpladssituationen og sætter ind med incitamenter til arbejdsgiverne til at tage elever, når det er nødvendigt,« skriver Brian Mikkelsen i en mail til Ugebrevet A4 og glæder sig over, at »der igen er stigning i antallet af indgåede praktikpladsaftaler«.

Besparelser på bordet

Lønmodtagernes Vækstforum ønsker at få sat fuld damp på uddannelsen af ledige. De vil eksempelvis have fjernet en regel om, at modtagere af dagpenge kun må tage seks ugers selvvalgt uddannelse.

»Regeringen har begrænset lediges mulighed for uddannelse. Det virker helt bagvendt, når netop uddannelse forøger deres chancer for at få job igen,« siger Jørn Nielsen fra Haldor Topsøe.

Generelt ønsker forummet alle regeringens besparelser på uddannelser rullet tilbage. Eksempelvis skal det netop indførte loft på prisen for AMU-kurser for ledige fjernes igen.

Men forummet kan godt glemme alt om at få besparelser af bordet, fastslår Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Han anser besparelserne for »både rimelige og fornuftige – og helt nødvendige i den økonomiske situation, som Danmark befinder sig i«. Han gør desuden opmærksom på, at regeringen »med globaliseringspuljen har investeret massivt på uddannelsesområdet«.

I DI mener Kent Damsgaard, at man generelt skal være meget forsigtig med at spare på uddannelse. Men de specifikke besparelser accepterer han

»Når det gælder om at tilbagerulle besparelser på uddannelsesområdet, er jeg nødt til at sige, at samfundsøkonomien gør det nødvendigt at spare. Men vi havde da gerne set, at man var gået hårdere til efterlønnen i stedet for eksempelvis uddannelse,« siger Kent Damsgaard.

Jobløs vækst

Ifølge vækstforummet er uddannelse og Danmarks fremtid bundet uløseligt sammen. Adskillige tillidsrepræsentanter i Lønmodtagernes Vækstforum påpeger, at de jævnligt konfronteres med, hvor høj løn de får sammenlignet med lønningerne i prisbillige lande som Kina og Indien. Det skaber frustrationer ustandseligt at skulle høre, hvad produktionsprisen er for et kilo i Kina sammenlignet med Danmark. Men omvendt er det også med til at fremme forståelsen for, at vi skal kunne konkurrere på viden og forskning frem for på løn.

»Der findes mange mennesker i lande som Kina og Indien, som er mindst lige så dygtige som os eller endnu dygtigere. Vi skal overleve på hele tiden at være opfindsomme og hurtige til at omstille os,« siger Gunnar Jensen fra Danfoss.   

Eller som Stig Strøbæk fra Novo Nordisk udtrykker det:

»Vi kan og skal ikke konkurrere på løn, så vi er nødt til at være stærke på kompetencer for at bevare arbejdspladser i Danmark. Efter min mening skal vi kortlægge de områder, som vi har spidskompetence på, og dyrke dem endnu mere.«

Tillidsrepræsentanterne i forummet oplever, at flere og flere job forsvinder til udlandet, uden at der dukker et tilsvarende antal job op her i landet. Gunnar Jensen fra Danfoss siger det på denne måde:

»Danfoss har outsourcet opgaver i 50 år, og det har været ok, for der er hele tiden kommet nye produkter til, som har skabt arbejdspladser i Danmark til afløsning for dem, der er forsvundet. Men i de senere år er vægtskålen tippet, så jobbene forsvinder hurtigere, end der kommer nye til.«

Flytning af produktion kombineret med øget automatisering koster hele tiden mange job i industrien.

»Det går fantastisk godt for Grundfos ude i verden, men vi får sværere og sværere ved at fastholde arbejdspladserne i Danmark. De nye job her i landet er højteknologiske og kaster ikke mange arbejdstimer af sig. Vi bliver hele tiden fortalt, at vi ikke skal tro, at jobbene i Danmark er fredet,« understreger Kitty Herholdt fra Grundfos.

Ud over jobløs vækst bekymrer forummet sig for de kolleger, som ikke kan yde 100 procent i arbejdet. Flere i forummet oplever, at virksomhederne ikke længere har jobfunktioner, der kan klares af ansatte med nedsat arbejdsevne.

»Vi skal hele tiden være mere effektive for at klare os internationalt, og det levner mindre og mindre plads til de kolleger, som ikke evner at blive oplært eller forandre sig. Jeg frygter, at 10-15 procent af mine kolleger i produktionen kan miste jobbet på den konto. Det på trods af, at virksomheden har investeret i dem med eksempelvis ordblinde- og matematikkurser, og flere af dem har klaret sig på det efterfølgende,« siger Flemming Kristensen fra Danisco.

Fokus på de mellemstore

Medlemmerne af Lønmodtagernes Vækstforum vil gerne have det offentlige til at give gode rammer for de eksisterende virksomhedsklynger inden for eksempelvis vindmølle- og medicinalindustrien. Men selv om medlemmerne kommer fra nogle af Danmarks største virksomheder, anbefaler de ikke politikerne at satse flere offentlige kroner på koncernerne.

»Vi kommer fra nogle store lokomotiver, som har penge nok og kan selv. Jeg synes hellere, at man fra det offentliges side skulle interessere sig mere for de mellemstore virksomheder, for her er der virkelig mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Alt for mange af iværksætterne skaber kun arbejde til sig selv og konen,« siger Kitty Herholdt fra Grundfos.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen vil også gerne pleje de virksomheder, som skaber job, men  uanset størrelse.

»Iværksætterindekset fra 2010 viser, at det er de helt nye, unge virksomheder, der står for langt størstedelen af nettojobskabelsen. Det gælder også, selv om en del yngre virksomheder bukker under i de første leveår. Dansk økonomis jobmotor findes dermed blandt de unge virksomheder, der overlever. Regeringens politik har dog først og fremmest fokus på at styrke væksten i virksomhederne, uanset om de er små eller mellemstore.«

Selv om medlemmerne af Lønmodtagernes Vækstforum er aktive i fagbevægelsen, er de ikke ukritiske over for den. En af anbefalingerne går på, at fagforeningerne skal være mindre optaget af, hvem der organiserer hvem. Der skal kort sagt åbnes op for, at ansatte kan varetage mange forskellige funktioner uanset uddannelse, og det er vigtigere, at de er med i en fagforening end hvilken fagforening, det er. 

»En af grundene til, at Carlsberg fortsat har mange arbejdspladser i Fredericia er, at vi ansatte er blevet en slags multiarbejdere. Ud at være bryggeriarbejdere er vi også eksempelvis laboranter, håndværkere og vagter,« påpeger Hans Andersen fra Carlsberg.

Thorkild E. Jensen erkender, at fagbevægelsen nogle gange står i vejen for, at ansatte kan arbejde på tværs.

»Der er stor forskel på, hvordan grænsespørgsmål mellem forbundene bliver afklaret lokalt. Nogle steder er tillidsmænd og lokalafdelinger gode til at tale ordentligt med hinanden og løse problemer i mindelighed, mens det andre steder stort set altid giver problemer. Jeg kan kun opfordre til lokal dialog,« siger Thorkild E. Jensen.

Styrk internationalt samarbejde

Et andet indspark til fagbevægelsen er i endnu højere grad at bakke fagbevægelsen op internationalt. Der er alt for mange eksempler på, at danske virksomheder får ulige konkurrence ikke blot på løn, men på elendige arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og forurening.

»Det vil være en god idé at styrke det internationale, faglige samarbejde i de store koncerner, så standarden bliver højnet i alle grene af en koncern. Derudover ligger der en stor opgave i at styrke fagbevægelsen generelt rundt omkring,» siger Kurt Thomsen fra Siemens Wind Power.

Også Thorkild E. Jensen mener, at det giver god mening at styrke det internationale samarbejde i fagbevægelsen.

»Når det drejer sig om koncerner, skal både tillidsmænd og forbund skubbe så meget på som muligt for at forpligte koncernen på at leve op til etiske og sociale standarder overalt i verden. Angående støtte til fagbevægelsen internationalt er det noget, som vi hele tiden prøver på at holde fokus på. Det bliver dog desværre nogle gange glemt i den travle hverdag,« siger Thorkild E. Jensen.

Vækstforummet mener, at Danmark har en stor konkurrencefordel i et smidigt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre folk. Men den såkaldte flexicurity-model er under pres i disse år, og derfor har forummet en klar opfordring til arbejdsgiverne: værn om flexicurity.

»Virksomhederne skal bakke mere helhjertet op om den danske model. De bruger alle goderne, men de protesterer ikke, når modellen forringes eksempelvis med halveringen af dagpengeperioden,« siger Ulla Morin fra Novozymes.

Kritikken preller af på industrivirksomhedernes organisation DI. Herfra siger Kent Damsgaard:

»Vi værner hele tiden og kraftfuldt om flexicurity. Angående halveringen af dagpengeperioden synes vi ikke, at halveringen har noget med flexicurity at gøre.«

Han forklarer, at den lange dagpengeperiode ifølge vismændene har fået nogle ledige til at blive hængende i det økonomiske sikkerhedsnet »i stedet for at stimulere dem til at flytte sig fagligt eller geografisk«.

Læs også kommissoriet for Lønmodtagernes Vækstforum