Tillidsfolk fyres som aldrig før

Af | @GitteRedder

Mere end 300 tillidsrepræsentanter i børnehaver og på plejehjem fik sidste år en fyreseddel. Arbejdsgiverne opfatter de tillidsvalgte som en stopklods for deres ledelsesret, og derfor vil presset på de tillidsvalgte vokse de kommende år, mener flere forskere. FOA-formand mener, at KL løber fra grundlæggende principper i den danske model. KL afviser beskyldningerne.

Foto: Illustration: Gillian Blease, Polfoto

TILLIDSKRISE - Tillidsrepræsentanterne er et truet folkefærd på mange skoler, plejehjem, børnehaver og sygehuse. I årtier har tillidsrepræsentanter ellers kunnet slå i bordet og sige nej til arbejdsgiveren, hvis han stillede urimelige krav. At afvise noget var uden risiko, fordi tillidsrepræsentanten var særligt beskyttet mod afskedigelse.

Men sådan er det ikke længere i den offentlige sektor.

Nye tal viser, at de kommunale arbejdsgivere deler fyresedler ud til tillidsvalgte som aldrig før. Alene i 2012 blev mere end 300 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter afskediget ifølge en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til en række fagforbund.

Ud over at afskedige tillidsrepræsentanterne sammenlægger kommuner også skoler og daginstitutioner til stadig større enheder, og dermed fjernes tillidsrepræsentanterne fra mange mindre institutioner.

Endelig får de tillidsvalgte mindre og mindre indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges, og på de langsigtede, strategiske beslutninger på de kommunale arbejdspladser.

Op i det røde felt

Det voksende pres på tillidsrepræsentanterne får nu fagbevægelsens topfolk op i det røde felt.

Dennis Kristensen, forbundsformand for blandt andet sosu’er og pædagogmedhjælpere i FOA, betegner det som dybt bekymrende, at stadig flere tillidsfolk fyres.

»I FOA har vi på få år oplevet en fordobling af afskedigelser af tillidsrepræsentanter, og det er stærkt bekymrende. Arbejdsgivere i kommuner og regioner er i fuld gang med at løbe fra nogle grundlæggende principper i den danske model, og det skader samarbejdet,« siger han.

Forbundsformanden for Danmarks 30.000 socialpædagoger, Benny Andersen, mener, at de mange fyringer af tillidsvalgte er udtryk for, at mange kommuner ikke tager samarbejdssystemet alvorligt.

»Det er uordentligt, at kommunale arbejdsgivere på den måde skider på de aftaler, vi har indgået med dem,« siger Benny Andersen.

Heller ikke formand for FTF Bente Sorgenfrey holder sig tilbage for at kritisere de offentlige arbejdsgivere.   

»Vi oplever, at kommunerne ikke er så blege for at fyre tillidsrepræsentanter som tidligere. Når der er sparerunder og nedskæringer, ser arbejdsgiverne ikke bort fra at afskedige tillidsrepræsentanterne, og det er stærkt bekymrende,« fastslår hun.

44 socialpædagoger fik sparket

De tørre tal viser, at kritikken ikke er grebet ud af den blå luft.

  • Alene i Socialpædagogernes Landsforbund fik 44 tillidsrepræsentanter på bosteder og sociale institutioner sidste år sparket. Det er næsten en fordobling fra 2011, hvor 24 tillidsvalgte socialpædagoger fik en fyreseddel.
  • I FOA, der blandt andet organiserer sosu’er og pædagogmedhjælpere, var der 141 fyringer af tillidsvalgte i 2011, og det er mere end en fordobling på fem år. Tallet for 2012 bliver endnu større ifølge FOA.
  • I HK Kommunal viser en opgørelse, at der i 2012 har været minimum 30 sager, hvor arbejdsgiveren afskediger eller ændrer vilkårene for de medarbejdere, der ellers skulle være særlig beskyttet i deres ansættelsesforhold.
  • Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, havde 86 sager om afskedigelser af tillidsbeskyttede i 2012. Her var der dog tale om et fald i antallet af fyringer af tillidsvalgte fra 2011 til 2012. 

Og remsen fortsætter. 3F’s offentlige gruppe har ikke nøjagtige tal, men ifølge gruppeformand Ellen Lykkegaard kan det ikke tælles på to hænder.

Skal være billigere at fyre tillidsvalgte

De talrige fyringer af tillidsvalgte er ifølge Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, et tegn på, at arbejdsgivere i kommuner og regioner stille og roligt er ved at underminere dét, som fagbevægelsen kalder selve rygraden i den danske model.  

Han peger på, at KL som optakt til årets overenskomstfornyelse spillede ud med et ønske om at reducere antallet af beskyttede medarbejdere. Helt konkret ville KL have fjernet beskyttelsen af suppleanter i tillidshverv.

»Der er ingen tvivl om, at de offentlige arbejdsgivere vil formindske beskyttelsen af tillidsrepræsentanterne og også stække deres indflydelse. I denne omgang kom suppleanterne i skudlinjen, men arbejdsgiverne går også efter tillidsrepræsentanterne,« siger Henning Jørgensen.

Regeringen har lige skaffet sig flertal for Vækstplan.dk, der skal skabe tusindvis af nye arbejdspladser i den private sektor, men samtidig lægger op til yderst begrænset vækst i den offentlige sektor. Alene den vækstplan tvinger ifølge professoren kommunerne til at skille sig af med tillidsfolk for at få økonomien til at hænge sammen:

»Når man skal spare 12 milliarder kroner i den offentlige sektor frem mod 2020, får vi masseafskedigelser, og derfor ønsker arbejdsgiverne, at det skal være billigere at fyre både tillidsrepræsentanter og medarbejdere. For at undgå dyre bøder for at overtræde regelsæt, vil arbejdsgiverne af med de regelsæt, der forhindrer fyringer af tillidsvalgte,« siger han.  

Klar med kuglerne til 2015

Selvom KL ikke kom igennem med kravet ved de offentlige overenskomster i år, er professoren overbevist om, at presset på tillidsmandsinstitutionen vil fortsætte.

 »Den vej, som kommuner og stat er slået ind på i 2013 og ikke kom igennem med, tager de helt sikkert op igen ved overenskomstforhandlingerne i 2015. De er allerede klar med kuglerne i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen og mener, at de skal af med bindinger i den danske model, der går ud over ledelsesretten. Og det er netop en binding, at tillidsmanden er sikret mod uberettiget afskedigelse i forbindelse med indskrænkninger i en virksomhed,« fastslår Henning Jørgensen.

Også arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet Steen Navrbjerg vurderer, at tillidsvalgte i den offentlige sektor lige så godt kan finde ammunition frem til den krig, som arbejdsgiverne har skudt i gang mod dem.

»Jeg kan godt forestille mig, at tillidsrepræsentanterne vil blive yderligere testet i de kommende år. KL og lederne oplever det helt klart som et indgreb i ledelsesretten, at tillidsrepræsentanter, suppleanter, arbejdsmiljørepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer er beskyttede. Så er der lige pludselig rigtig mange, der nyder beskyttelse, og det er en torn i øjet på ledelsen,« siger han.

Steen Navrbjerg henviser til en omfattende undersøgelse, som han gennemførte tilbage i 2004. I forbindelse med sammenlægning af samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg til de såkaldte MED-udvalg var der modsatrettede interesser mellem arbejdsgivere og tillidsvalgte.

Hvor medarbejderne gik med til den nye struktur i håb om at få mere indflydelse, var ledernes interesse at få mere effektive udvalg med færre tillidsvalgte. Når helt op mod 20 procent af de ansatte var beskyttede via tillidshverv, oplevede arbejdsgiverne ifølge Steen Navrbjerg, at det blokerede for retten til at lede og fordele arbejdet.    

»Det var i 2004, da alting gik godt, at lederne i den grad opfattede beskyttelsen af tillidsvalgte som en indskrænkning af ledelsesretten. Så kan man kun gætte på, hvordan det er i dag, hvor alting i den offentlige sektor er mere presset,« noterer Steen Navrbjerg.

KL afviser anklager

Sine Sunesen, direktør i KL, afviser imidlertid på det kraftigste, at kommunerne afskediger tillidsrepræsentanter som aldrig før.

»Men kommunerne har af økonomiske grunde været nødt til at afskedige medarbejdere. Derfor er der samlet set afskediget flere offentligt ansatte, og det betyder også flere afskedigelser af tillidsrepræsentanter. Men når vi ser på den relative andel, er der ikke sket en stigning. Og fagbevægelsen har overhovedet ikke belæg for at sige, at tillidsrepræsentant-beskyttelsen ikke er så reel som tidligere,« siger hun og henviser til, at KL ikke har tabt en eneste af de sager, som forskellige fagforbund har rejst om uberettiget afskedigelse af tillidsvalgte.

KL-direktøren forklarer, at der er en række indlysende årsager til, at KL i forbindelse med overenskomstfornyelsen foreslog, at suppleanterne ikke længere skal beskyttes mod afskedigelse. Ifølge Sine Sunesen handler det bare om at ligestille den offentlige sektor med den private sektor, hvor suppleanten i langt de fleste overenskomster ikke er beskyttet i forhold til afskedigelse.

Det hænger sammen med, at mange ledere i kommunerne er løbet ind i problemer, når de skulle afskedige medarbejdere.

»Fordi der var så mange tillidsvalgte, der skulle beskyttes, at der næsten stod navn på, hvem der skulle afskediges, selv om det bestemt ikke var dem, som man ud fra en faglig og saglig vurdering burde skille sig af med. Det som tillidsrepræsentantbeskyttelsen oprindeligt skulle tjene til, nemlig at varetage kollegernes interesser, fik nærmest omvendt fortegn. Det blev de helt almindelige medarbejdere, det gik ud over, fordi der er så mange, der har beskyttelse uden egentligt at være tillidsrepræsentanter,« siger hun.

Endelig fremfører Sine Sunesen, at suppleanterne sjældent er i aktion, og derfor ikke er tvunget til at tale ledelsen imod. Derfor er der ingen grund til at værne mere om en suppleant end om andre medarbejdere, mener hun.

Klynger med færre tillidsvalgte 

Men det er ikke kun afskedigelser, der betyder, at antallet af tillidsrepræsentanter bliver færre og færre. I mange kommuner lægger man for eksempel flere børnehaver sammen i såkaldte klynger, og hvor hver enkelt børnehave tidligere var repræsenteret med en tillidsmand, er der i dag en tillidsrepræsentant og en suppleant per klynge.

Det samme gælder plejehjem og skoler. Kommunerne er simpelt hen ved at høste stordriftsfordelene ved strukturreformen, anfører ph.d.studerende på FAOS Nana Wesley Hansen.

»I mange kommuner slår man lige nu skoleenheder sammen og får en fælles skoleledelse til flere skoler. Når flere skoler har samme leder, og man slår samarbejdsudvalg sammen, begynder man også at overveje om, der skal være en tillidsrepræsentant på hver skole,« konstaterer hun.

I blandt andet FOA er antallet af tillidsvalgte faldet med over 1.500 indenfor de seneste år, og også Socialpædagogerne tæller i dag færre tillidsvalgte end for fem år siden. Derfor kalder forbundsformand Benny Andersen det også helt overflødigt, at KL stiller krav om at reducere antallet af tillidsmandsbeskyttede, når der alene ved strukturtilpasninger sker en reduktion.

»I en tid, hvor man vil udvikle den offentlige sektor, er det et helt forkert signal at sende fra KL’s side, at man vil af med tillidsfolkene. Det kan være naturligt og nogle gange rigtigt med større enheder og sammenlægninger af institutioner, men det afgørende for os er jo, at vi får nogle tillidsrepræsentanter, der matcher ledelserne. Det må være styrende for, hvor mange der skal være. Og så skal vi naturligvis have indflydelse,« siger Benny Andersen.

Mindre og mindre indflydelse

Men netop indflydelsen er også for nedadgående, påpeger Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

Striden mellem KL og Danmarks Lærerforening i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne har især gået på uenighed om, hvorvidt lederne skal have ret til at lede og fordele lærernes arbejde.  I dag har man ude på de enkelte skoler en form for rammeaftale, hvor skolelederen sammen med tillidsrepræsentanten forhandler arbejdstidsaftaler, men sådan bliver det ikke fremover. Regeringsindgrebet giver nemlig skolelederne vide beføjelser til at kunne planlægge lærernes arbejdstid.

»I dag er tillidsrepræsentanten en sparringspartner for den lokale skoleleder, men det er klart, at hvis man ikke længere har en aftaleret, fordi der ikke er nogen arbejdstidsaftale mellem lærerne og ledelsen, vil tillidsrepræsentantens indflydelse blive noget mindre. Tillidsrepræsentanterne vil fortsat spille en stor rolle, men det er klart at den formelle indflydelse for tillidsrepræsentanten i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse forsvinder,« siger hun.

 Djøf’icering

I fagbevægelsens top opruster man nu for at imødegå det stadig hårdere pres, som tillidsfolkene udsættes for.

FTF-formand Bente Sorgenfrey oplever, at den manglende respekt omkring tillidsrepræsentanterne handler om, at jurister, økonomer og akademikere har indtaget lederstillingerne i stat, regioner og kommuner de senere år.

»Jeg tror, at djøf’iceringen af den offentlige sektor spiller ind. Man kommer med nogle andre styringsforståelser og træder ind i en ny arbejdsgiverrolle med den konsekvens, at man mange steder ikke respekterer tillidsfolkene. Vi trænger til en grundig diskussion om den her problemstilling og hele medindflydelsessystemet i den offentlige sektor,« siger hun.

Ifølge Bente Sorgenfrey er mange tillidsrepræsentanter frustrerede over at blive sat ud på et sidespor uden at blive inddraget i dialog omkring den strategiske udvikling af deres arbejdsplads.

»Det er selvfølgelig et kodylt problem, at man ikke har indflydelse på de langsigtede perspektiver for udvikling af opgaverne i den offentlige sektor,« siger hun.

Også formanden for 3Fs offentlige gruppe, Ellen Lykkegaard, oplever, at djøf’erne ikke har den danske model inde under huden.

»Lige præcis nu med nedskæringer og omstruktureringer alle vegne spiller tillidsrepræsentanten jo en fantastisk central rolle for at få kollegerne igennem en svær proces og gøre dem til medspillere i stedet for modspillere. Jeg kan næsten kun opfatte det som om, at arbejdsgiverne ikke helt har forstået værdien af den danske model ude på den enkelte arbejdsplads,« siger hun.

Også Ellen Lykkegaard mener, at akademikerne ude i de nye storkommuners HR-afdelinger bærer en del af ansvaret for, at de tillidsvalgte føler sig trængte.

»Stadig flere opgaver lægges over til HR-afdelingen i stedet for den nærmeste leder. Det kan sagtens betyde noget både i forhold til advarsler, fyringer og manglende indflydelse,« siger hun.

KL-direktør Sine Sunesen, der selv er uddannet jurist og tidligere har været formand for DJØF, ryster på hovedet over anklagerne om, at djøf’erne ikke respekterer de tillidsvalgte.

»Det er en del af en sejlivet myte, som overhovedet ikke har noget på sig. Hverken KL eller djøf’erne er ved at underminere den danske model. Jeg deltager faktisk i mange møder med HR-chefer, kommunaldirektører og politikere, og selvom mange giver udtryk for, at de synes beskyttelsen af tillidsvalgte er gået for vidt, så er det klart flertallet, der understreger, at samarbejdet med tillidsrepræsentanterne er guld værd,« siger hun.