CIRKUSFORESTILLING

Tilliden til politikerne er helt i bund

Af | @IHoumark

Borgernes tillid til politikerne ligger på et historisk lavpunkt, viser ny undersøgelse. Diskussioner om løftebrud og Lars Løkke Rasmussens tøjindkøb forklarer noget af mistilliden. Nestor i Folketinget opfordrer til mindre ormegård og mere værdikamp.

Danskernes tillid til politikerne er historisk lav. Og det bærer de folkevalgte selv en del af ansvaret for, mener næstformand for Folketingets præsidium, Bertel Haarder. 

Danskernes tillid til politikerne er historisk lav. Og det bærer de folkevalgte selv en del af ansvaret for, mener næstformand for Folketingets præsidium, Bertel Haarder. 

Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Det er en festdag for demokratiet, når Folketinget tirsdag åbner for en ny sæson. Men for medlemmerne af tinget er en ny statistik en partykiller. En undersøgelse udført for Ugebrevet A4 viser, at befolkningens tillid til de folkevalgte er helt i bund.

Troen på de folkevalgte er styrtdykket under den nuværende regering. I valgåret 2011 sagde 60 procent af danskerne, at de havde ’meget stor’ eller ’ret stor’ tillid til politikere. Nu er der kun 38 procent, der udtrykker stor tillid, viser en undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for A4.

For et år siden udtrykte 36 procent af vælgerne stor tillid til politikerne. Andelene i de to seneste målinger er de laveste i 30 år.

Vores tillid til politikerne rasler nedSpørgsmål: 'Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?' 'Meget stor' eller 'ret stor' (andel i procent)
Kilde: 'Danske vælgere 1971-2011' udarbejdet af 'Det danske valgprojekt' (Tal for 1994 til 2011). A&B Analyse for Altinget.dk (2013). Analyse Danmark for Ugebrevet A4 (2014). Note: Udover 'meget stor' eller 'ret stor' tillid til politikerne har respondenterne kunnet svare 'ret lille', 'meget lille' og 'ved ikke'.

Når danskerne tror lige så lidt på politikere som på brugtvognsforhandlere og journalister, har det flere årsager. Det fortæller valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, Rune Stubager.

»En hovedforklaring er, at en hel del af de vælgere, som stemte på regeringspartierne, føler, at regeringen ikke har levet op til de løfter, der blev givet i valgkampen. Og her tænker jeg ikke kun på debatten om løftebrud i regeringens første tid, men også senere om eksempelvis vækstpakken, der gav skattelettelser til erhvervslivet,« siger Rune Stubager.

Lars Løkkes bilagssager har ikke bare givet ham nogle ridser i lakken. Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Mistillid til politikerne er også blevet næret af sagerne om Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussens forbrug af blandt andet underbukser, sko og jakkesæt.

»I den blå blok har Lars Løkkes bilagssager givet ikke bare ham nogle ridser i lakken, men har også svækket vælgernes tillid til politikerne i almindelighed,« siger Rune Stubager.

Dykker man længere ned i tallene i den nye undersøgelse, kan man se, at de mest skeptiske vælgere er dem, der stemmer på Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Så mange som 30 procent af Dansk Folkepartis vælgere siger, at de har ’meget lille tillid’ til politikere i al almindelighed, og den tilsvarende andel blandt Enhedslistens vælgere er 24 procent.

Mistilliden er størst hos fløjvælgerneSpørgsmål: 'Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?' Meget lille (andel i procent)
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.256 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 12. – 18. september 2014. Note: Udover 'meget lille tillid' til politikerne har respondenterne kunnet svare 'meget stor tillid', 'ret stor tillid', 'ret lille tillid' og 'ved ikke'.

Små forskelle giver personfnidder

Politikerne i Folketinget bærer selv en del af ansvaret for manglen på tillid. Det mener den erfarne politiker og første næstformand for Folketingets præsidium, Bertel Haarder (V).

Politikernes mundhuggeri og beskyldninger irriterer mange mennesker. Bertel Haarder (V), næstformand, Folketingets præsidium

»Vi har som politikere selv et stort medansvar. Vi er ofte lidt for negative over for hinanden. Der er gået inflation i at rejse anklager mod politiske modstandere,« siger Bertel Haarder og fortsætter:

»Politikernes mundhuggeri og beskyldninger irriterer mange mennesker, for befolkningen ser helst, at vi taler pænt til hinanden og samarbejder.«

Han oplever, at mange journalister kaster sig over personsager og proceshistorier, fordi hverdagen i politik er for grå og ensartet.

»De politiske forskelle mellem rød og blå blok er snævret ind. Eksempelvis debatten om hvorvidt den offentlige sektor – foruden løn- og prisstigninger – skal vokse med 0 procent eller 0,6 procent om året. Når forskellen er så lille, bliver det mere interessant for medierne at skrive om personfnidder samt store og små skandaler, hvilket igen nedbryder tilliden til politikerne,« siger Bertel Haarder.

Udstilles som ormegård

Netop medierne bærer en stor del af ansvaret for den ringe tillid til de folkevalgte. Det mener Lone Loklindt (R), som er medlem af Folketingets præsidium.

Jeg kan godt forstå, at mange borgere oplever en vis mæthed og får nok af ’al det her politik’. Lone Loklindt (RV), medlem, Folketingets præsidium

»I medierne er der meget fokus på politikerne som personer og enkeltsager frem for det politiske indhold og det daglige rugbrødsarbejde for at strikke kompromiser sammen,« siger Lone Loklindt og fortsætter:

»Når processen og strategien fylder hele nyhedsfladen, kan jeg godt forstå, at mange borgere oplever en vis mæthed og får nok af ’al det her politik’.«

Bertel Haarder er dødtræt af de politiske kommentatorer, der hele tiden dukker op på tv.

»De politiske kommentatorer har det med at beskrive dansk politik som en ormegård, hvor det ikke handler om det politiske indhold, men om hele tiden at positionere sig. Al den snak om taktik bidrager til et negativt syn på de folkevalgte,« siger Bertel Haarder.

Professor Rune Stubager giver ikke så meget for politikernes skud på medierne.

»Det er altid bekvemt som politiker at skyde skylden på medierne, og det kan da også være, at medierne nogle gange bruger for meget spalteplads på konflikterne og skandalerne. Modsat har vælgerne et helt legitimt krav på at blive oplyst om politikernes moralske habitus,« siger Rune Stubager.

Husk at afstemme forventninger

Hvis politikerne skal genvinde befolkningens tillid, skal de være forsigtige med, hvad de lover.

»I den kommende valgkamp bør politikerne gøre meget ud af at afstemme vælgernes forventninger med, hvad der politisk kan lade sig gøre efter et valg. Med andre ord gør de klogt i ikke at love mere, end de med stor sandsynlighed kan holde,« siger Rune Stubager.

I nullerne førte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) den såkaldte kontraktpolitik, hvor han gjorde meget ud af at holde, hvad han havde lovet vælgerne i en valgkamp. Rune Stubager gør dog opmærksom på, at kontraktpolitikken har ulemper.

»Det vil givetvis gøre vælgerne mere trygge og give større tillid til politikerne. Men kontraktpolitikken rummer den fare, at den gør det sværere at styre landet, hvis man har bundet sig så hårdt, som Anders Fogh Rasmussen gjorde i nullerne,« siger Rune Stubager.

Folketingsmedlem Lone Loklindt mener, at politikerne skal blive bedre til at inddrage vælgerne og de forskellige aktører i beslutningsprocesserne.

»Vi skal som politikere være mere åbne og inddragende, når der skal træffes beslutninger. Det vil skabe større forståelse og ejerskab til beslutningerne,« siger Lone Loklindt og kommer med et eksempel:

»Da den tidligere regering gennemførte den såkaldte Vandplan I, blev planen lagt for had, og vi fik ikke de ønskede forbedringer af vandmiljøet. Jeg tror, en stor del af fejlen lå i, at man ikke i tilstrækkelig grad havde inddraget blandt andre landmændene i beslutningsprocessen.«

Set fra Bertel Haarders synsvinkel er der flere ting, politikerne kan gøre for at få bedre troværdighedstal.

»Vi skal begynde med os selv og tage bestik af, at borgerne hellere ser os samarbejde og skabe resultater frem for verbale skyttegravskrige,« siger Bertel Haarder og fortsætter:

»Vi skal i højere grad bidrage til, at debatten handler om andre emner end de økonomiske. Hvad skal indholdet i folkeskolen være? Hvordan ser det ud med pligterne for folk, som er ledige? Og andre lignende værdispørgsmål, som borgerne finder vigtige, og derfor gerne vil høre politikernes mening om,« siger Bertel Haarder.

Frygt for lavere valgdeltagelse

Selv om tilliden til politikerne kan ligge på et meget lille sted, er danskerne sammenlignet med mange andre folkefærd flittige til at stemme. Men det er ikke givet, at det fortsætter på det nuværende høje niveau.

»Jeg vil ikke male Fanden på væggen, for sammenlignet med lande som Frankrig, Grækenland og Italien har vi stadig høj valgdeltagelse og tillid til politikerne. Men hvis tilliden fortsætter med at være meget lav, risikerer vi, at det smitter af på valgdeltagelsen og unges lyst til at gå ind i politik,« siger Bertel Haarder.

Valgforsker og professor Jørgen Goul Andersen har en teori om, at tilliden til politikerne går op og ned med den økonomiske udvikling. Sådan at tilliden er størst i opgangstider og mindst i nedgangstider. Med andre ord kan tilliden komme op igen, hvis der kommer mere gang i hjulene.

Det kan der være noget om, mener Rune Stubager.

»Der er givetvis en sammenhæng mellem landets økonomiske situation og tilliden til politikerne. Det svækker manges tillid til politikerne, når man ikke kan få bragt arbejdsløsheden markant længere ned og få bugt med den svage vækst,« siger han.