Tilkøbsydelser kan vende op og ned på velfærdsstaten

Af | @IHoumark

I fremtiden skal det være muligt for pensionister, syge og børnefamilier at købe sig til ekstra service fra det offentlige. Sådan lyder budskabet fra Venstre og Socialdemokraterne. Ekspert frygter, at det kan føre til en cementering af den sociale og økonomiske ulighed herhjemme.

VELFÆRD A LA CARTE Inden for kort tid kan det være enden på velfærdsstaten, som vi kender den. På tværs af politiske skel tales der nemlig varmt for at introducere tilkøbsydelser, som betyder, at ældre, syge og børnefamilier skal kunne købe sig til ekstra service fra det offentlige. Og dermed tegnes konturerne til en revolutionering af den danske velfærdsstatsmodel.

Umiddelbart kan tilkøbsydelser måske virke som en parentes i det store spil om den offentlige sektors fremtidige udformning og ydelser. Hvor meget er det lige, det betyder, hvis ældre og syge i fremtiden får mulighed for at købe sig til en omgang vinduespudsning, en ekstra tur til byen eller lidt god mad og vin på hospitalet? Faktisk en hel del, siger adjunkt Michael Baggesen Klitgaard, der forsker i reformer af den offentlige sektor på Center For Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

»Indfører du tilkøbsydelser, bryder du fundamentalt med velfærdsstaten, som den har set ud i de seneste mange, mange år,« siger han og tilføjer:

»I forhold til den offentlige service er vi alle ligestillede uanset indkomst. Begynder du at indføre tilkøbsydelser, så har vi en helt ny velfærdsmodel, hvor bistandsklienten og bankdirektøren ikke længere har den samme adgang til service og hjælp.«

Ikke desto mindre er tilkøbsydelser et af de helt hotte emner hos både Socialdemokraterne og Venstre, der begge barsler med en model til, hvordan den offentlige service kan gøres mere populær blandt de krævende danske vælgere, der ifølge mange undersøgelser vil have mere og bedre service.

Sidste tirsdag sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han i forbindelse med regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor ser positivt på tilkøbsydelser inden for ældresektoren. Den melding blev toppet af Socialdemokraterne, der vil give kommunerne langt mere vidtrækkende muligheder for at tilbyde service mod betaling.

Blandt tilhængerne af tilkøbsydelser finder man også Kommunernes Landsforening, der endnu en gang udtrykte sig positivt over for tilkøbsydelser ved foreningens årlige delegeretmøde, der blev afholdt torsdag og fredag i sidste uge.

Professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter Bent Greve er da heller ikke i tvivl om, at tilkøbsydelser før eller siden bliver en del af det offentliges tilbud.

»Udbredelse af tilkøbsydelser vil begynde inden for kendte områder som rengøring, indkøb og havearbejde for ældre. Efterhånden vil det så brede sig til nye områder. Eksempelvis kan det jo være en udmærket pædagogisk opgave for ansatte i børnehaver at købe ind sammen med børnene for forældrene,« siger han.

Tilpasset individuelle behov

Ifølge flere af de eksperter, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, kan der i princippet også være gode grunde til at indføre tilkøbs-ydelser.

Michael Baggesen Klitgaard siger:

»Hvis du indfører tilkøbsydelser, så får du en offentlig sektor, som er bedre til at tilpasse sig borgernes individuelle behov og ønsker. Og det er der grundlæggende noget rigtigt i.«

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen tilføjer, at tilkøbsydelser ligeledes kan være med til at fastholde opbakningen til velfærdsstaten.

»Skal opbakningen og viljen til at betale skat fastholdes, så skal den offentlige service være af en sådan kvalitet og et sådant omfang, at borgerne ikke føler behov for at købe ydelser på det private marked. Tilkøbsydelser kan i den forbindelse være en god løsning,« siger han.

Fra Venstre lyder argumentet, at tilkøbs-ydelser er et stort ønske blandt borgerne, som man selvfølgelig gerne vil indfri.

Socialdemokraterne fremhæver i stedet, at tilkøbsydelser vil sikre mere fair konkurrence imellem det offentlige og det private. Ifølge borgmester i Hillerød Nick Hækkerup, der står i spidsen for Socialdemokraternes udvalg om bedre kvalitet i den offentlige sektor, har mange ældre nemlig – i et forsøg på at reducere antallet af fremmede i hjemmet – bevidst valgt deres kommunale hjemmehjælp fra til fordel for en privat hjælp, der både kan tage sig af personlig pleje, indkøb og pudsning af sølvtøjet.

Spørger man danskerne om deres syn på tilkøbs-ydelser, får man umiddelbart et mudret svar. 41 procent mener, at det er en god idé. 42 procent har den modsatte holdning. Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.352 danskere fra 12. til den 14. marts 2007.

Konkrete forslag til tilkøbsydelser møder til gengæld bred opbakning, viser flere undersøgelser.

I en spritny meningsmåling, som Gallup har udført for Kommunernes Landsforening, svarer ikke mindre end 80 procent, at kommunerne mod ekstra betaling skal kunne tilbyde rengøring og indkøb til ældre. Tilslutningen til, at kommunen mod betaling også skal kunne tilbyde træning, fodbehandling og fysioterapi, er lidt mindre.

Samme positive resultat kom frem i en undersøgelse, som Epinion foretog for Danske Regioner i november sidste år. Her var der et klart flertal blandt danskerne for, at det i fremtiden bliver muligt at købe sig til blandt andet alternative behandlingsformer og fødselsforberedelseskurser.

Regning uden vært

Flere eksperter sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om danskerne helt præcist ved, hvad de siger ja til, når de tilslutter sig introduktionen af tilkøbsydelser i den offentlige sektor.

»Jeg tror ikke, at danskerne har blik for de risici, som også er forbundet med introduktionen af tilkøbsydelser. Man kan også spørge sig selv, om politikerne har tænkt det helt igennem,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Han får opbakning af adjunkt Michael Baggesen Klitgaard fra Syddansk Universitet:

»Det er jo svært at være imod, at man får flere tilbud fra det offentlige. De fleste vil jo mene, at det er da en meget god ting, hvis jeg får mulighed for at købe mig til lidt ekstra god mad på sygehuset. Men de færreste tænker jo over, hvad det er for dynamikker, der sættes i gang.«

Konkret peger Michael Baggesen Klitgaard på, at tilkøbsydelser vil føre til mere ulighed.

»Der er jo ikke nogen tvivl om, at bankdirektøren vil have bedre muligheder for at gøre brug af tilkøbsydelserne end bistandsklienten. Derfor vil tilkøbsydelser cementere nogle sociale og økonomiske uligheder. Og spørgsmålet er, om det er den offentlige sektors opgave,« siger han.

Det synspunkt er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve enig i.

»Erfaringen fra andre lande med mere markedsbaserede ordninger for velfærd er, at det er de bedre stillede, som har glæde af at kunne købe sig til ekstra service. Folk med lave indkomster har simpelthen ikke råd til at købe sig til ekstra velfærd,« siger Bent Greve.

Set i lyset af uligheden er Michael Baggesen Klitgaard forundret over Socialdemokraternes standpunkt.

»Jeg fatter simpelthen ikke, at Socialdemokraterne er positive over for tilkøbsydelser. Det strider jo fuldstændig imod, hvad partiet har stået for i mere end 100 år,« siger han.

Politisk modstand mod tilkøbsydelser

Blandt flere af de politiske partier i Folketinget er der da også modstand mod indkøbsydelser. Dansk Folkeparti udtrykker frygt for, at tilkøbs-ydelser bliver brugerbetaling ad bagdøren: Når først man har betaling på dele af den offentlige service, hvorfor så ikke introducere det til andre områder?

Den frygt er fuldt ud legitimeret, siger Michael Baggesen Klitgaard:

»Man kan sagtens forestille sig en eller anden offentlig budgetbisse, der tænker, at hvis forældrene i daginstitutionen skal betale for deres børns mad, hvorfor skal patienterne på hospitalet så ikke. På den måde kan tilkøbsydelser blive en glidebane mod mere brugerbetaling.«

Det Konservative Folkeparti har også udtrykt modstand mod tilkøbsydelser. Her lyder argumentet, at det vil føre til unfair konkurrence mellem det private og det offentlige, fordi det offentlige potentielt kan sælge deres ydelser til kunstigt lave priser.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen peger på en mere vidtrækkende konsekvens af tilkøbs-ydelser.

»Opbakningen til velfærdsstaten og lysten til at betale skat kan forsvinde, hvis folk oplever, at de skal betale for noget, der tilbydes af det offentlige og derfor forventes at være gratis,« siger han.

I sidste ende mener Christoffer Green-Pedersen, at det afgørende bliver, hvad det er for ydelser, det offentlige vil tage ekstra betaling for.

»Skal man til at betale for, hvad der traditionelt har været opfattet som kerneydelser, så bliver der problemer. Men er der alene tale om vinduespudsning og en ekstra gang pudsning af sølvtøjet, så betyder det ikke det store,« siger han.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget mening det giver, hvis tilkøbsydelserne blot er få og meget begrænsede. Risikoen er, at ordningen bliver alt for dyrt.

»Der er fare for, at man får skabt en papirtiger. Der skal udarbejdes regler og udføres kontrol, og det koster,« siger professor Bent Greve.

Han nævner som eksempel, at det har kostet cirka en halv milliard kroner at indføre frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp.

Alt i alt er der altså tungvejende grunde til at tænke sig om to gange, før man indfører tilkøbs-ydelser. Når både Socialdemokraterne og Venstre alligevel seriøst overvejer muligheden i forbindelse med deres respektive kvalitetsreformer, så kan det skyldes, at tilkøbsydelser springer i øjnene som en billig løsning på borgernes servicekrav.

I sidste ende kan økonomien i at indføre tilkøbsydelser imidlertid vise sig at være af mindre betydning for den offentlige sektor. Det afgørende bliver, om der kan skaffes hænder nok.

»Allerede i dag har kommunerne problemer med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til hjemmeplejen. Det er svært at forestille sig, at det skulle bliver lettere, fordi man indfører tilkøbsydelser,« siger Christoffer Green-Pedersen og tilføjer:

»Det ville være noget andet, hvis der var tusindvis af arbejdsløse hjemmehjælpere, som man gerne vil beskæftige. Men det er der jo ikke.«