Tilfredshed er det bedste værn mod sygedage

Af
| @MichaelBraemer

Trivsel på arbejdet er afgørende for, hvor syge medarbejdere er. Især er der en klar sammenhæng mellem et dårligt forhold til kolleger og et stort sygefravær, viser ny undersøgelse. Professor ser det som en dokumentation af, at god personalepolitik betaler sig.

08Sammenhængen mellem sygefraværet og det psykiske arbejdsmiljø på jobbet er klokkeklar: Jo bedre man trives, og jo mere tilfreds man er med sit arbejde, desto færre sygedage har man.

Det viser en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) har foretaget for Ugebrevet A4. Instituttet har spurgt 1.002 repræsentativt udvalgte lønmodtagere om forholdet til henholdsvis deres arbejde og sygefravær inden for det seneste år. I den gruppe, der i perioden overhovedet ikke har meldt sig syg, er den gennemsnitlige tilfredshed 8,1 målt på en skala fra 1 til 10. Blandt lønmodtagere med over seks sygedage er den gennemsnitlige tilfredshed med jobbet nede på 7,4.

Hvor tilfreds man er med indflydelsen på sit eget arbejde, er et af de forhold, der har nær sammenhæng med, i hvor høj grad man melder sig syg. En tredjedel af de lønmodtagere, der er tilfredse med indflydelsen, har ikke haft nogen sygedage det seneste år – noget kun 15 procent af de utilfredse kan prale af.

citationstegnHvis man ikke gør noget for medarbejderne, giver det ikke bare mere fravær, men også en højere personaleomsætning, sjusk, flere arbejdsulykker og mere brok. Henrik Holt Larsen, professor ved Handelshøjskolen i København

I den anden ende af sygestatistikken er forholdet det modsatte: 15 procent af de medarbejdere, der ikke er tilfredse med indflydelsen på deres eget arbejde, har haft mere end 30 sygedage det seneste år. Det gælder kun fire procent af de tilfredse.

Samarbejdet er vigtigt

Sygemeldingerne løber for alvor løbsk blandt de lønmodtagere, der oplever et dårligt samarbejde med kollegerne. Blandt dem, der er utilfredse med samarbejdet, har op mod hver femte haft mere end 30 sygedage det seneste år og kun syv procent ingen sygedage. Helt modsat forholder det sig i den gruppe, der er tilfredse med kollegerne og samarbejdet. Her har en tredjedel slet ikke haft sygedage og kun fem procent over 30 sygedage.

Et dårligt forhold til nærmeste overordnede får ifølge undersøgelsen ikke i samme grad lønmodtagerne til at melde sig syge. En fjerdedel af de lønmodtagere, der oplever et dårligt forhold til deres overordnede, har alligevel præsteret at møde på arbejde et år i træk helt uden sygemeldinger, og »kun« hver tiende har haft mere end 30 sygedage.

Forholdet til nærmeste overordnede har ikke desto mindre indflydelse på sygestatistikken. Det ses ved en sammenligning med sygefraværet i den gruppe, der erklærer sig tilfreds med relationerne til deres overordnede. Her har en tredjedel klaret sig gennem det seneste år helt uden sygemeldinger, og kun fire procent har haft mere end 30 sygedage.

Samme mønster går igen i besvarelserne af de øvrige spørgsmål, der er afgørende for, om det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt eller skidt: Om der er tryghed i ansættelsen, variation i arbejdet, mulighed for at nå sine arbejdsopgaver inden for den afsatte arbejdstid, mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdstid og mulighed for at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet.

Cirka hver tredje af dem, der kan svare ja til de spørgsmål, har været helt uden sygemeldinger det seneste år, og kun omkring fem procent har haft mere end 30 sygedage. Den andel er vokset til mellem 10 og 15 procent blandt dem, der svarer nej. Her er andelen helt uden sygemeldinger samtidig faldet til mellem 18 og 26 procent.

Forskellige sygdomstærskler

Professor Henrik Holt Larsen, Handelshøjskolen i København, er ikke overrasket over sammenhængen mellem sygefraværet og lønmodtagernes tilfredshed. Dels har utilfredse lønmodtagere ofte hårdere job og mere ensidigt gentaget arbejde, og dels skal der mindre til, at man melder sig syg, hvis man i forvejen er utilfreds med sit arbejde. Derimod vil en glad medarbejder måske møde op, selv om han er lidt småsløj.

»Det bekræfter den filosofi, som personalepolitik bygger på. Nemlig at man skal gøre noget for medarbejderne dels for, at de skal trives og have det godt, men også fordi det betyder noget for virksomhedens præstationer. Hvis man ikke gør noget for medarbejderne, giver det ikke bare mere fravær, men også en højere personaleomsætning, sjusk, flere arbejdsulykker og mere brok, som kan betyde en giftig kultur på arbejdspladsen,« siger Henrik Holt Larsen.

Han mener, at god personalepolitik på længere sigt er penge lige ned i foret på arbejdsgiverne.
»Populært sagt skal man sætte pris på medarbejderne på to måder: Både i overført betydning og helt bogstaveligt. Det koster for eksempel cirka en årsløn, hver gang en medarbejder med et rimeligt højt uddannelsesniveau forlader virksomheden.«

Arbejdsgiverne har bolden

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser undersøgelsen som en klar dokumentation af, at det i høj grad er op til arbejdsgiverne at nedbringe sygefraværet på danske arbejdspladser.

»Pointen er, at arbejdsforholdene er bestemmende for, om modgang som kroniske sygdomme, hjemlige problemer og arbejdsbelastninger fører til fravær eller ej. Er arbejdsforholdene gode, får medarbejderne mod til at klare deres problemer. Dårlige arbejdsforhold fører derimod til mismod, som ikke giver kraften til at klare vanskelighederne. Og alle ved i forvejen, at indflydelse på eget arbejde, social støtte fra kolleger og ledelse, meningsfuldt arbejde og rimelighed i arbejdsmængden er kernebegreber i et godt arbejdsforhold,« siger hun.