DAGPENGEUDSPIL

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden

Dagpengesystemet får en tiltrængt ansigtsløftning. Sådan vurderer LO-formand Harald Børsting den reform, han som medlem af dagpengekommissionen har været med til at lægge op til i dag. Det har dog kostet indrømmelser fra fagbevægelsens side at opnå forbedringer, og Harald Børsting er forberedt på kritik. Men han tror ikke på, at venstrefløjen kunne have forhandlet et bedre resultat hjem.

Harald Børsting håber på et bredt forlig og politisk ro om dagpengene i lang tid fremover. 

Harald Børsting håber på et bredt forlig og politisk ro om dagpengene i lang tid fremover. 

Foto: Scanpix/Morten Stricker

Vi får et dagpengesystem, hvor væsentlig færre vil falde ud end i de foregående år, og som derfor vil øge den enkelte lønmodtagers tryghed. Og et dagpengesystem, som understøtter fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og dermed den danske flexicurity-model.

Dagpengesystemet er et beskæftigelsespolitisk instrument, og det understreger vi ved i det nye system at belønne dem, der er stand til at finde noget arbejde. Harald Børsting, LO-formand

Det er LO-formand Harald Børstings overbevisning, efter at han i dag som medlem af dagpengekommissionen har været med til at overdrage politikerne kommissionens anbefalinger til et nyt dagpengesystem.

»Jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds med den model, vi anbefaler. Dagpengesystemet trængte til en ansigtsløftning, og med mine briller tager vi hånd om de udfordringer, der har været. Ikke mindst ved at sikre trygheden for den enkelte og ved at understøtte det fleksible arbejdsmarked,« siger Harald Børsting.

Han peger på, at ledige fremover vil kunne forlænge den periode, hvor de kan få dagpenge, med op til et år ved at tage småjob undervejs, og at langt flere vil få højeste dagpengesats.

Fakta: Her er dagpengekommissionens anbefalinger

Massiv utryghed

Siden 2013 er over 60.000 faldet ud af dagpengesystemet, efter at dagpengeperioden blev halveret til to år, og genoptjeningsperioden samtidig blev fordoblet til 12 måneder. Det har skabt massiv utryghed blandt lønmodtagerne i forhold til, om der var et tilstrækkeligt økonomisk sikkerhedsnet, hvis de skulle blive ledige.

Der vil være langt, langt færre, der falder ud efter to år. Harald Børsting, LO-formand

Ifølge beregningerne bag den model, som dagpengekommissionen har lagt frem, vil langt færre fremover falde ud. Og næsten alle, der vil falde ud, vil gøre det efter en forlængelse af dagpengeperioden, påpeger Harald Børsting.

»Der vil være langt, langt færre, der falder ud efter to år. De fleste vil få en forlængelse. Beregninger viser, at forlængelsen gennemsnitlig vil være på et halvt år. Og længere tid betyder bedre mulighed for at finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet,« siger LO-formanden.

Dagpengekommissionens beregninger forudser, at et sted mellem 4.000 og 9.500 vil falde ud af dagpengesystemet årligt fra 2020, når det nye system er fuldt indfaset. Det mener Harald Børsting er en væsentlig forbedring.

»Man skal huske på, at det fireårige system smed 6.000 ud i 2012, og det ville formentlig have været lidt flere nu, hvis det havde fortsat. Det er også vores vurdering, at folk vil begynde at gøre noget andet, fordi de kan se, at rammerne og spillereglerne er nogle andre. Derfor forventer vi, at endnu færre falder ud. Men det kan vi bare ikke regne på,« siger han.

Fleksibel genoptjening

Med den nye model lægges der op til en fleksibel genoptjening af dagpengeretten, hvor den ledige får langt større incitament til at tage småjob.

Det har været en anke mod det nuværende system, at ledige faktisk bliver straffet for at tage et arbejde af kortere varighed. For eksempel ved at en ledig mister dagpenge i to uger, selv om der kun er tale om syv dages arbejde fra tirsdag i den ene uge til onsdag i den næste. Afregningen af forbruget af dagpengeret sker nemlig på ugebasis.

Jeg har ikke tillid til, at venstrefløjen i dansk politik ville kunne forhandle et resultat hjem, som er bedre end det, der er nu. Harald Børsting, LO-formand

Nu foreslår kommissionen i stedet, at forbruget af dagpengeret gøres op i timer, og det er ifølge Harald Børsting en voldsom forbedring.

»Det er en ligestilling mellem optjening og forbrug, som vi har efterlyst i mange år,« siger han.

Ydermere kan timerne fra den midlertidige ansættelse sættes ind på en personlig beskæftigelseskonto, som bliver aktuel, hvis det ikke lykkes den ledige at finde fast arbejde i løbet af ledighedsperioden på to år. Så kan timerne fra kontoen ganges med to og resultatet bruges som forlængelse af ledighedsperioden.

Ifølge dagpengekommissionens model skal man dog højst kunne bruge sammenlagt seks måneders midlertidigt arbejde, så forlængelsen maksimalt bliver på et år. Loftet er altså en ledighedsperiode på tre år.

Dagpenge er noget midlertidigt

På den måde begunstiger man dem, der tager småjob undervejs i deres ledighedsperiode på bekostning af den fjerdedel, der ikke arbejder overhovedet i løbet af deres ledighedsperiode. Det ser Harald Børsting ikke noget galt i.

For ham at se er det vigtigt, at fagbevægelsen sender det signal, at den ser dagpengesystemet som noget, der er knyttet til arbejdsmarkedet og lønmodtagere, der midlertidigt mangler et job. Det må ikke forveksles med et socialt forsørgelsessystem, mener Harald Børsting.

»Dagpengesystemet er et beskæftigelsespolitisk instrument, og det understreger vi ved i det nye system at belønne dem, der er stand til at finde noget arbejde,« siger han.

»Hvis dagpengesystemet får karakter af et socialt system, så bliver det legalt at fjerne det fra arbejdsmarkedets parter og sætte politikerne til at bestemme over det. Derfor har jeg været opsat på at sende det modsatte signal. Og jeg er glad for at få cementeret, at vi er enige med vores modparter, arbejdsgiverne, om, at det er sådan, det er,« påpeger LO-formanden.

En ny måde at beregne dagpengesatsen på er også designet til at styrke incitamentet til at tage ethvert arbejde, der er til at få. Hidtil har været sådan, at éns dagpengesats har kunnet sættes ned undervejs i en ledighedsperiode på grund af et dårligere betalt arbejde, som så har dannet grundlag for en ny beregning af dagpengene.

Der findes faktisk ikke noget andet land i verden, hvor vi i samme grad som i Danmark giver nyuddannede adgang til dagpenge. Selv med den mindre sats, som vi nu lægger op til, vil det være attraktivt for nyuddannede at være i a-kasse Harald Børsting, LO-formand

Nu skal det i stedet være sådan, at den dagpengesats, man indleder ledighedsperioden med, forbliver uændret, uanset hvilket arbejde, man tager undervejs.

»Ifølge beregningerne vil det forøge andelen af ledige på højeste dagpengesats fra 81 til 92 procent, så det er en markant forbedring, mener Harald Børsting.

Karensdage – det mindste af to onder

Kommissionen fik fra den daværende SR-regering i 2014 i opdrag, at dens samlede forslag ikke måtte gøre systemet med dagpenge dyrere. Så for at få råd til forbedringer af systemet, kommer kommissionen også med nogle forslag til forringelser/besparelser.

En af de mest markante forringelser er et forslag om, at ledige får to såkaldte karensdage i hvert kvartal. Altså to dage uden dagpenge. Som ledig kan man dog helt undgå karensdage ved i gennemsnit at have en uges arbejde hver måned.

Faldende dagpenge over tid er jeg indædt modstander af. Det ville betyde, at det kun er dem, der er ledige længe, som kommer til at betale for forbedringerne. Og de langtidsledige er typisk ufaglærte. Harald Børsting, LO-formand

Men uden arbejde undervejs bliver det til otte dage uden dagpenge for en arbejdsløs på et år. Det svarer til, at han hvert år får 6.616 kroner mindre i dagpenge.

De otte karensdage er for mange for fagbevægelsen i skikkelse af hovedorganisationerne LO og FTF. De to organisationer kommer derfor med en såkaldt mindretals-udtalelse i kommissionen. De foreslår i stedet én karensdag hver fjerde måned. Altså i alt tre karensdage om året.

Men hvorfor går I overhovedet med til de karensdage? Enhedslisten har allerede meldt ud, at det er for slapt af fagbevægelsen at gå med på den slags forringelser.

»Vi synes heller ikke, at det er sjovt. Men vores politiske vurdering har været, at hvis skal fremstå troværdige og være med til at forme det nye dagpengesystem, så er vi også nødt til at være med til at anvise noget af finansieringen. Altså tage det sure med det søde.«

Når LO går med til netop karensdage, skyldes det ifølge Harald Børsting, at det var det mindste af to onder.

»Alternativet i kommissionens arbejde var at få det, man kalder et skråt loft for dagpengene. Det vil sige, at dagpenge falder over tid. Det var faktisk en tankegang, som der blev arbejdet med helt hen til slutningen af kommissionens virke.«

»Faldende dagpenge over tid er jeg indædt modstander af. Det ville betyde, at det kun er dem, der er ledige længe, som kommer til at betale for forbedringerne. Og de langtidsledige er typisk ufaglærte. Folk  med manglende kompetencer. Og typisk medlemmer af LO-forbundenes a-kasser.«

»Med andre ord ville de svageste i dagpengesystemet komme til at betale prisen for forbedringer. Derfor har jeg kæmpet som en løve for, at den model skulle vi undgå. Nu får vi så en model med karensdage, hvor brede grupper af ledige kommer til at bidrage, og dermed bliver byrden lidt mere rimelig og mindre social skæv,« siger han.

Venstrefløjen kan ikke gøre det bedre

Blandt andre Enhedslisten mener, at der allerede er sparet nok på dagpengesystemet? Alene mellem 2013 og 2016 sparer staten 4,7 milliarder kroner, hvis man nærlæser finanslovsforslaget for 2016.

»Jeg ved ikke, hvad de vil med den diskussion. Hvis man dermed mener, at kommissionen skulle undlade at anvise finansiering, så vil jeg sige, at det står sådan set i kommissoriet, at det skal vi,« påpeger Harald Børsting, der heller ikke mener, det ville være særlig fornuftigt at se stort på det opdrag.

»Hvis vi så leger, at vi var ligeglade med kommissoriet, så vil jeg gerne sige til kritikerne af besparelser: Uden at anvise finansiering ville det jo være det samme som at aflevere det hele åbent og frit til Christiansborg uden retning.  Og undskyld mig: Det vil jeg anse for at være den mest elendige interessevaretagelse, som vi i fagbevægelsen kunne lave for vores medlemmer overhovedet. Eller sagt mere direkte: Jeg har ikke tillid til, at venstrefløjen i dansk politik ville kunne forhandle et resultat hjem, som er bedre end det, der er nu,« argumenterer LO-formanden.

Nyudlærte er forkælede

Ud over karensdage lægger kommissionen op til en anden forringelse. De nyuddannede skal fremover have mindre i dagpenge. Den såkaldte dimittend-sats sættes ned fra at udgøre 82 procent af den maksimale dagpengesats til 78 procent.

Det svarer til, at nyuddannede i stedet for som nu at få 678 kroner pr. dag i dagpenge i stedet får 645 kroner om dagen. Altså 33 kroner mindre om dagen svarende til 8.568 kroner mindre om året.

Den turbulens, som dagpengesystemet har været inde i siden 2010, er helt uholdbar. Det er det for de ledige, det politiske system, a-kasserne og fagbevægelsen. Harald Børsting, LO-formand

LO, FTF og angiveligt akademikernes hovedorganisation, AC, er med på at give nyuddannede mindre i dagpenge. Om forringelserne for nyuddannede siger Harald Børsting:

»Vi bryder os aldrig om at skulle tage noget fra nogle. Men når vi ser på dimittenderne, så er der tale om, at vi rammer en ret lille gruppe, som hidtil har haft en privilegeret ordning.«

Med det sidste hentyder Harald Børsting til, at de fleste nyuddannede oplever at gå op i indtægt, når de går over til at være på dagpenge fra at have været på SU og måske have haft et job ved siden af.

»Der findes faktisk ikke noget andet land i verden, hvor vi i samme grad som i Danmark giver nyuddannede adgang til dagpenge. Selv med den mindre sats, som vi nu lægger op til, vil det være attraktivt for nyuddannede at være i a-kasse.«

S, V og DF kan sikkert enes

Der har været godt gang i den politiske debat om dagpenge, lige siden den daværende VK-regering i 2010 fik Dansk Folkeparti og Radikale med på en reform af dagpengene. Men det dur ikke i længden med konstant hed debat om dagpengene, mener Harald Børsting.

»Den turbulens, som dagpengesystemet har været inde i siden 2010, er helt uholdbar. Det er det for de ledige, det politiske system, a-kasserne og fagbevægelsen. Og derfor skal der selvfølgelig skabes ro om dagpengene.«

»Derfor håber jeg meget på, at der nu bliver et bredt politisk forlig om et nyt dagpengesystem.«

Han håber som minimum, at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre kan indgå i en politisk aftale. Og om muligt ser han gerne flere partier være med. Adspurgt om mulighederne for, at der bliver tale om et bredt forlig, siger han:

»Mulighederne er overordentlig gode bedømt på de meldinger, som der er kommet indtil nu. Der er en erkendelse af, at der skal bruges flere penge på det her system.«

»Der er dog ingen af partierne, som har sagt, hvor mange nye penge, der skal til. Men der kan de jo bare læse, hvad LO og FTF lægger op til: Cirka 600 millioner kroner,« siger LO-formanden forventningsfuldt.