Tilbage til start

Af

Systemet med fire gymnasiale ungdomsuddannelser og en erhvervsuddannelse lider i dag af så mange skavanker, at der er brug for at tænke helt nyt. Ugebrevet A4’s bredt sammensatte syvmandspanel er kommet frem med et visionært og revolutionerende forslag, som er velegnet til at sætte gang i diskussionen.

Hvert år forlader omkring 50.000 elever folkeskolen. Og hvad så? Hvor ligger vejen frem i livet? Skal man gå videre i gymnasiet og dermed udskyde de svære erhvervsvalg – eventuelt et handelsgymnasium, HF eller teknisk gymnasium, eller skal man vælge en erhvervsuddannelse og satse på en mere håndværksmæssig karriere? Eller gælder det simpelthen om at komme væk fra skolebænken og de indelukkede klasselokaler så hurtigt som muligt – ud til arbejdsmarkedet og den faste månedshyre? Selv om tilbudene til de 15-19-årige er mangfoldige, er der hvert år en stor gruppe, som forsvinder helt ud af uddannelsessystemet, og endnu flere farer vild og havner på den forkerte hylde uden enkle muligheder for at sadle om.

I øjeblikket arbejder Folketinget med endnu en stribe reformer af ungdomsuddannelserne. Folkeskolen og de videregående uddannelser blev der indgået politisk forlig om sidste efterår. Nu gælder det en reform af gymnasiet og en mere gennemgribende ændring af erhvervsuddannelserne og skolepraktikken. Desværre ser det ud til, at politikerne igen er ved at ryge i den fælde, der hedder at sy nye lapper på et system, som grundlæggende trænger til at blive tænkt helt om. Ungdomsuddannelserne under ét lider i dag af så mange skavanker, at man med fordel kunne se på, hvordan et helt nyt system kan se ud.

Og det er netop med det udgangspunkt, Ugebrevet A4 i dag kan præsentere syv eksperters bud på en helt ny struktur. Opgaven til det bredt sammensatte panel har været lige så simpel, som den er kompliceret. Vi forestiller os, at en skypumpe har fjernet alle eksisterende ungdomsuddannelser, alle er sendt tilbage til start og A4’s panel er blevet bedt om at tænke nyt og bygge en helt ny struktur op for en ny årgang af 50.000 afgangselever fra Folkeskolen. Sidste mandag samlede vi de syv eksperter og politiske aktører på området og gav dem fem timer til at blive enige.

Resultatet er imponerende. Ikke blot fordi de syv tilsyneladende på kort tid er nået til en konsensus om en skitse til fremtidens uddannelsessystem for de helt unge, men også fordi de streger, som nu er tegnet i sandet, ser ud til at løse en række af de problemer, den nuværende struktur kæmper med. Og endelig rokker A4-kompromisset ved en række hellige køer i den ofte politisk fastlåste uddannelsesdiskussion. I sig selv burde det inspirere til en mere visionær debat, som rækker ud over lapperiet.

Først og fremmest udskyder det nye system de unges valg i et til to år, hvilket burde resultere i et mindre frafald, og at færre går galt i byen. I dag begynder 15 procent af de, der har en studentereksamen, senere på en erhvervsuddannelse, og en relativt stor gruppe af studenter ender som ufaglærte. Den langt større fleksibilitet, der lægges op til med kompromispapiret, sikrer, at eleverne hurtigt kan skifte mellem uddannelserne. 

Det nye system tager samtidig fat om den store og voksende mangel på praktikpladser, som i øjeblikket er ved at undergrave hele erhvervsuddannelsen. Den forkætrede skolepraktik, som har vist sig at give eleverne en ganske god ballast, gøres permanent, således at eleverne skal veksle mellem en tredjedel skolepraktik, en tredjedel virksomhedspraktik og resten af tiden i klasseværelset. 

De tre års obligatoriske skolegang efter folkeskolen betyder, at eleverne vil være langt bedre rustet til at vælge og gennemføre forberedelserne til en videregående uddannelse eller en mere praktisk orienteret erhvervsuddannelse. Den større fleksibilitet og afskaffelsen af en egentlig treårig studieforberedende ungdomsuddannelse burde samtidig være med til at ligestille institutionerne og afværge, at den ene retning får et langt ringere image end den anden.