Til tjeneste

Af
| @GitteRedder

Mogens Lykketoft håber at kunne overraske sine skeptikere i fagbevægelsen. Han indrømmer, at Socialdemokraterne var for sene til at indse problemerne på indvandrerområdet. Nu skal der skabes klarhed om udlændingepolitikken og føres hård opposition mod forsikringsDanmark. Den kommende S-formand beklager, at fagbevægelsen dropper partistøtten.

Om tretten dage vælges Mogens Lykketoft efter alt at dømme som ny formand for Socialdemokraterne. Ugebrevet A4 har mødt ham til et interview om partiets politiske udfordringer.

12Hvad er det for et socialdemokratisk projekt, du gerne vil stå i spidsen for?
»Det handler om at sikre gode tilbud om skole, hospitaler, ældreomsorg og børnepasning, hvor det ikke er den private pengepungs størrelse, der er afgørende. Privatisering og forsikringsløsninger er en trussel mod det gode offentlige tilbud i det længere løb, fordi vi risikerer, at ressourcestærke menneskers interesse for at vedligeholde gode offentlige tilbud forsvinder. Og så får vi den klassedeling, som vi har set i USA og Storbritannien. Det er fundamentalt for mig at undgå den skæve udvikling. Men vi må også erkende, at hvis vi vil fastholde opbakningen bag en skattefinansieret velfærdsmodel, må vi være fordomsfri og ændre de systemer, vi selv har opbygget.«

citationstegnJeg tror, jeg har bidraget med, hvad jeg skulle i debatten om efterlønnen.

Mange har efterlyst fornyelse, men det her lyder mest som korrektioner af 1990’ernes velfærdspolitik?

»Det her er et nyt projekt, men med de samme mål om en ordentlig tryghed og ordentlig fordeling. Og det er makronbunden i al socialdemokratisk tænkning. Men fornyelse er blevet et mantra, som alle snakker om. Fornyelse er noget, man gør, og ikke noget, man nøjes med at snakke om. Vi skal præsentere konkrete politiske udspil med nye svar på nye udfordringer. Men vi skal ikke udskifte målsætningen. Socialdemokraterne er her, fordi vi mener, at der her på egnen er udviklet et af de rigeste og mest harmoniske samfund i verden, og vi ønsker at bekæmpe tendenser til at erstatte det med private løsninger og større ulighed. Det borgerlige bud på fornyelse var en sæbeboble, der bristede i februar i Farum. Borgerligheden har ikke noget sandfærdigt svar på, hvordan man leverer en offentlig service, der både er billigere og bedre. Der er ikke nogen liberalistiske genveje via gigantisk udlicitering eller »sale-and-lease-back«- konstruktioner eller andet mystisk fup, der kan løse opgaverne i den offentlige sektor.«

Hvordan vil du finansiere fremtidens velfærd, når der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge stadig flere ældre? Skal alle grupper fortsat have del i velfærden?

»Jeg har altid været modstander af, at man skulle fremmedgøre middelstanden for velfærdssamfundet. Og altid været aggressiv over for den der primitive tankegang med, at 80 procent skal betale til 80 procent. Det er noget vrøvl. Velfærdssamfundet har to dimensioner. Den ene er, at vi udligner mellem høj og lav indkomst via skatten. Men vi udligner også over livet. I stedet for at overlade alt til private forsikringsordninger, betaler vi afhængig af livsfase. Som små børn og i skolealderen får vi i vidt omfang, siden er vi nettobetalere i den erhvervsaktive alder, og så får vi igen omsorg som ældre. Det handler ikke om nye angreb på efterlønnen, men om at huske perspektivet. Nemlig at vi om få år mangler arbejdskraft. Det vil give seniorerne mulighed for at stille krav, som gør det attraktivt for dem at blive længere på arbejdsmarkedet. Måske færre timer om ugen.« 

Men vil de ældre ikke gerne trække sig tidligt tilbage?

»Det er naturligt, at en SiD’er eller KAD’er, der har arbejdet i 45 år, gerne vil gå på efterløn, men det er mindre naturligt, at folk, der først slutter deres uddannelse omkring de 30 år, skal tilbringe den sidste tredjedel af deres liv på efterløn eller pension.«

Hvorfor så ikke ændre efterlønnen efter den model, som blandt andre SiD har foreslået. At man skal have været 40 år på arbejdsmarkedet for at få efterløn?

»Jeg tror, jeg har bidraget med, hvad jeg skulle i debatten om efterlønnen.«

Hvordan vil du gøre det attraktivt at arbejde i den offentlige sektor, når der er færre på arbejdsmarkedet til at søge jobbene, og der hverken er prestige eller god løn i den offentlige sektor?

»Det er helt sikkert, at nogle af de store offentlige tjenester har forholdsvis lave lønninger, og det er også en af de ting, der vil komme under pres. Ellers vil man ikke kunne rekruttere arbejdskraft i fremtiden. Det er både et spørgsmål om løn og arbejdsvilkår.« 

Du erkender altså, at der skal en højere status til for at skaffe arbejdskraft til den offentlige sektor. Enten via bedre arbejdsvilkår og højere løn eller en omfordelingspolitik via skattesystemet?

»Vi har jo set, at nogle grupper som sygeplejerskerne har formået at trække deres løn pænt op, selv om de selv synes, det går for langsomt. Jeg tror ikke, det er klogt af mig at sige, præcist hvor lønniveauerne skal ligge, men det er klart, at det offentlige kommer i skærpet konkurrence med det private om arbejdskraften, og hvis det hele ikke skal blive et inflationsdrivende kapløb mellem de to sektorer, så er det igen afgørende at øge arbejdsudbuddet de næste år.«

Går vejen tilbage til regeringsmagten via en aggressiv oppositionspolitik eller via samarbejde og brede forlig?

»På nogle områder kan vi sagtens indgå aftaler, fjerne forringelser og sikre forbedringer. På andre områder vil vi føre hård oppositionspolitik. Vi vil afdække den kløft, der er ved at udvide sig mellem alle regeringens løfter om bedre velfærdsordninger og regeringens manglende vilje til at stille midler til rådighed til at gennemføre dem. Der, hvor det har knebet med gennemslagskraften, er, hvor vi har været uklare. Bliver jeg valgt som formand, skal jeg ikke sidde som hverken despot eller eremit på et ledelseskontor, men det vil være min opgave at få forhandlet mig frem til en enighed, så vi med styrke kan sætte dagsordenen.«

Uklare og langsomme

Det har knebet med klarhed i den socialdemokratiske udlændingepolitik.  Vil du forsøge at lukke diskussionen og hvordan? 

»Folk vil være bekymrede for ny proletarisering, nye klasseskel, ungdomskriminalitet, overbelastning af skoler og så videre. Derfor skal vi anvise vejen til en bedre integration. I forhold til udlændingepolitikken var vi uklare. Vi kom for langsomt i gang med nødvendige stramninger. Vi var for uklare i vores retorik og i vores løsninger. Vi vil ikke vende op og ned på regeringens stramninger. Det vil ikke være en stor kampscene for os. Der vil være et par ting, vi vil justere. Blandt andet den lave kontanthjælp til asylsøgere.«

citationstegnVi kom for langsomt i gang med nødvendige stramninger. Vi var for uklare i vores retorik og i vores løsninger. Vi vil ikke vende op og ned på regeringens stramninger.

Hvorfor var I så uklare i udlændingepolitikken?

»Vi må indrømme, at sansningen af alvoren i det her kom for langsomt. Nu har vi skabt en klarhed om, hvad Socialdemokraterne mener. Og hvis vi ser, hvad der er samfundets langsigtede interesse, så er det, at vi sammen med de borgerlige får lavet en integrationspolitik, der virker.«

Hvem er de ordentlige borgerlige partier, som I vil samarbejde med?

»Der har jo ikke været særlig mange samarbejdsflader med Dansk Folkeparti på det her felt, fordi de har slået sig op på frygt og fordomme om udlændinge. Ikke fordi vi altid har været uenige med dem om, hvad de konkrete problemer var, men deres metode har været giftig for enhver med forståelse for integrationens nødvendighed.«

Handicappet 

I fagbevægelsen har der ikke ligefrem været jubel over dit kandidatur. Hvordan har du det med det?

14»Jeg håber at kunne overraske skeptikerne positivt. Men det er klart, at man ikke går 22 år gennem toppen i dansk politik uden modstandere. Men der er nogen i det faglige landskab, som mener, at jeg er en teknokrat, som lige er kommet ind fra sidelinien. De tager fuldstændig fejl. Jeg har virket næsten på fuldtid i dansk arbejderbevægelse i 38 år. I 1964 gik jeg ind i bygningen på Rosenørns Alle 14. Det var dengang, LO, Arbejdernes Fællesorganisation, Socialdemokratiet, Faglig Ungdom og Frit Forum var under samme tag. Alt, hvad jeg har beskæftiget mig med siden, har været et heltids- og hellivsværk i dansk arbejderbevægelses tjeneste. Og jeg tror, jeg har dybere rødder i den bevægelse end dem, der mener, jeg er en forbenet teknokrat.«

Hvor stammer billedet af dig som teknokrat så fra?

»Vi havde engang en konge, Christian 9., som i Det Kongelige Teater efter forestillingerne skældte de skuespillere ud, der spillede skurke-rollerne, for deres dårlige karakter. Min oplevelse er, at mange fastlåser mig i rollen som den, der bare skal skrabe pengene sammen.«

citationstegnJeg tror, jeg har dybere rødder i den bevægelse end dem, der mener, jeg er en forbenet teknokrat.

Hvis du ikke vil spille skurke-rollen, hvilken rolle vil du så helst spille?

»Jamen, jeg håber, at skeptikerne vil få respekt for det arbejde, der skal klares i fællesskab. For jeg kan kun løse opgaverne som partiformand, hvis alle i folketingsgruppen bidrager aktivt. Og forhåbentlig kommer der også opbakning fra arbejderbevægelsen. For der er et grundlæggende interessefællesskab.« 

Hvad mener du om, at LO vil fjerne partistøtten?

»Det er jeg ked af. De svenske erfaringer om forstærket samarbejde i stedet for svækket samarbejde er imponerende. Mit håb er, at der ud af det her ikke kommer en reel svækkelse af samarbejdet, men at vi på forskellige projekter kan blive bedre til at samarbejde både med LO og de enkelte forbund. Vi skal også være i stand til at tage konkurrencen effektivt op mod de borgerlige. Venstre har en stor egenkapital og har fået dramatisk stigende tilskud fra dansk erhvervsliv til valgkamp, mens vi er svækkede.«

Så du frygter, at det betyder en svækkelse?

»Det er en risiko. Men hvis jeg bliver formand, vil jeg bestræbe mig på at lægge det bag mig, at vi ikke havde samme mening om det hensigtsmæssige i at droppe partistøtten.«

Ser du ikke en mulighed i at frigøre Socialdemokraterne fra de bindinger, som er i fagbevægelsens støtte?

»Jeg har ikke set de store problemer i et nærmere samarbejde med fagbevægelsen. Naturligvis skal vi appellere til alle brede midtergrupper. Vi skal flette en vælgeralliance mellem de traditionelle LO-arbejderstemmer og alle, der tilhører en ny, bred middelklasse. Ellers har vi ikke en chance for at blive drivkraft i det her samfund. Vi kan ikke og skal ikke afskrive LO-arbejderen som kernevælgeren. Vi skal tværtimod generobre tilliden hos arbejderen til, at Socialdemokraterne er buddet.«