ARVEGODS

Til Løkke: 10 pligtopgaver, der venter en ny regering

Af | @journallan

Dagpengekommissionen er kendt af de fleste. Men også på en stribe andre politikområder er der nedsat ekspertudvalg eller kommissioner, som en ny regering nu arver. På flere punkter er der lagt op til politisk armlægning mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Dagpengekommissionen er en del af den arv, den tidligere regering efterlader sig. Og den kan godt give anledning til hovedpine i den nye regering.

Dagpengekommissionen er en del af den arv, den tidligere regering efterlader sig. Og den kan godt give anledning til hovedpine i den nye regering.

Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Når Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, får dannet en regering og sat et ministerhold, så venter en stribe pligtopgaver på bordene i ministerkontorerne.

Den tidligere SR-regering har nemlig efterladt sig en perlerække af kommissioner, ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som først fremlægger sine konklusioner og anbefalinger i den kommende valgperiode.

Mest fokus har der været på Dagpengekommissionen, som i den grad har udfordret Helle Thorning-Schmidt (S), men som nu skal aflevere sine anbefalinger til en ny regering med Løkke i spidsen.

Men også når det gælder emner som politikernes egne løn- og pensionsforhold, Danmarks deltagelse i Irak-krigen og det danske terrorberedskab, vil Lars Løkke Rasmussen og den nye regering blive sat under pres af kommissioner og udvalg, som er nedsat af den tidligere regering.

Tilmed er der i flere tilfælde klare uenigheder mellem Venstre og Dansk Folkeparti, som kan ende som enten regeringsparti eller afgørende støtteparti for en ny regering.

Det står ikke i Grundloven, at en kommissions anbefalinger skal følges. Men det kan give noget polemik, hvis man som regering vælger ikke at bruge anbefalingerne. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor, Syddansk Universitet

Ifølge professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard som er forfatter til bogen ‘De store kommissioner, vil det altid sætte en regering under et vist pres, når en kommission eller et ekspertudvalg fremlægger sine anbefalinger.

»Den gamle tid, hvor alle kommissioner blev nedsat med meget bredt flertal, og anbefalingerne herefter blev båret direkte over i Folketinget og vedtaget stort set uden ændringer, den eksisterer ikke mere. Det står ikke i Grundloven, at en kommissions anbefalinger skal følges. Men det kan give noget polemik, hvis man som regering vælger ikke at bruge anbefalingerne. Og jo bredere et politisk mandat, en kommission arbejder på, jo sværere er det helt at undsige sig dens anbefalinger,« siger han og fortsætter:

»Det er klart, at man nogle gange som regering godt kan spekulere i, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at en kommission bliver færdig med sit arbejde. Og det kan også være efter et valg.«

Ugebrevet A4 har gennem aktindsigter i de forskellige ministerier og selvstændig research skabt et overblik over, hvilke kommissioner, ekspertudvalg og arbejdsgrupper den nye regering overtager fra den forrige.

På den baggrund følger her en top 10-liste over kommissioner og ekspertudvalg, som en ny regering kommer til at forholde sig til.

  • Dagpengekommissionen, forventes færdig september 2015
  • Vederlagskommissionen, forventes færdig inden udgangen af 2015
  • Irak- og Afghanistankommissionen, forventes færdig i 2017
  • Pensionskommission, forventes færdig i efteråret 2016
  • Public service-udvalget, forventes færdig 1. januar 2017
  • Udvalg om udlån i landdistrikterne, forventes færdig 31. august 2015
  • Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse, forventes færdig i foråret 2016
  • Udvalg om evaluering af stormflodsordningen, forventes færdig ultimo 2015
  • Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen, forventes færdig i sommeren 2015
  • Statsløsekommissionen, forventes færdig i sommeren 2015

Thornings hovedpine er blevet Løkkes

Den klart mest profilerede af SR-regeringens efterladenskaber til den nye regering er Dagpengekommissionen.

Planen om en dagpengekommission blev lanceret tilbage i foråret 2013. Det var håbet hos den daværende S-SF-R-regering, at nedsættelsen af en kommission kunne lægge en dæmper på den massive kritik internt i regeringspartierne og fra støttepartiet Enhedslisten omkring de udfaldstruede dagpengemodtagere.

Sådan gik det dog langt fra. I stedet er regeringen med Helle Thorning i spidsen blevet kritiseret for at lave en syltekrukke og for at udskyde en løsning på dagpengeproblemet til efter valget.

Men lige så problemfyldt som dagpengesagen har været for den tidligere regering, kan den blive for en borgerlig regering, som til september vil modtage kommissionens anbefalinger.

»Dagpengekommissionen har jo fået høj status, efter at Helle Thorning og Lars Løkke i valgkampen gav hinanden håndslag på at gøre noget. Det betyder, at Lars Løkke ikke bare kan smide Dagpengekommissionens rapport i skraldespanden, men det betyder ikke, at man automatisk vil følge alle anbefalinger,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Melding fra DF binder efter valget

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var selv med til at udtænke dagpengereformen. Men siden er han vendt på en tallerken og har sluttet sig til kravet fra SF og Enhedslisten om en halvering af genoptjeningsperioden.

I valgkampen gik Thulesen Dahl skridtet videre sammen med SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og forlangte flere penge til dagpengeområdet.

»Vi er enige om, at der skal skabes tryghed for dagpengemodtagere, og at det haster. Det mener vi kun kan gøres ved at tilføre området flere penge,« lød den fælles besked fra DF-formanden og SF-formanden.

Vi kan godt havne i den paradoksale situation, at fagbevægelsen og a-kasserne faktisk kan få mere ud af en borgerlig regering, end de ville kunne få med en rød regering. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor, Syddansk Universitet

Det er sådan en melding, der binder efter et valg. Og det er sådan en melding, der kan betyde, at kommissionens oplæg om at komme med anbefalinger, som ikke samlet set koster flere penge, bliver tilsidesat, når der skal laves en endelig løsning, vurderer Asbjørn Sonne Nørgaard.

»Vi kan godt havne i den paradoksale situation, at fagbevægelsen og a-kasserne faktisk kan få mere ud af en borgerlig regering, end de ville kunne få med en rød regering. Dansk Folkeparti kommer ikke til at løbe fra deres løfte, og Lars Løkke kan heller ikke holde til, at det her eksploderer mellem hænderne på ham. Derfor tror jeg, at man kommer til at se en eller anden form for lempelse på det her område,« lyder vurderingen fra Asbjørn Sonne Nørgaard.

Slagsmål om politikernes løn og pension

Også når det gælder den såkaldte Vederlagskommission, er der lagt op til politisk armlægning mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

For et år siden var Venstre med til at nedsætte kommissionen, som inden udgangen af 2015 skal komme med et færdigstrikket forslag til, hvordan løn- og pensionsforholdene for folketingsmedlemmer, ministre og borgmestre i Danmark skal være.

Ved nedsættelsen lavede Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, De Konservative og SF samtidig en forhåndsaftale om, at man vil vedtage kommissionens anbefalinger uden ændringer.

Det er DR’s formand, Michael Christiansen, der sidder i spidsen for kommissionen. Og i et interview med Jyllands-Posten beskrev han, at der var to mulige scenarier af arbejdet. Enten er politikernes løn tilpas. Eller også skal den sættes op.

»Man tager jo ikke løn fra folk,« forklarede Michael Christiansen til Jyllands-Posten.
Mens Venstre har bundet sig til en aftale over midten, så har Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, tordnet mod det, han forventer vil blive en stor lønstigning til politikerne.

»Det er en provokation at sætte vores løn op, når vi samtidig beder alle andre om løntilbageholdenhed. Og desuden er det en myte, at vores arbejde skulle være særligt hårdt. Jeg har aldrig mødt en forpustet kollega,« har Søren Espersen sagt til Jyllands-Posten.

'En rigtig lummer kommission'

DF-næstformanden kalder det samtidig for en ‘krysterbeslutning’, at et bredt flertal i Folketinget har lagt spørgsmålet om lønningerne over i en kommission.

Folketinget bestemmer jo deres egen løn, men man har så lavet en pseudo-teknisk kommission, som skal komme med nogle anbefalinger, som et flertal af partierne på forhånd har sagt, at de vil følge. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor, Syddansk Universitet

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard mener også, at Vederlagskommissionen i stor stil handler om, at politikerne vil skubbe ansvaret for en upopulær beslutning fra sig.

»Efter min mening er det en rigtig lummer kommission. Folketinget bestemmer jo deres egen løn, men man har så lavet en pseudo-teknisk kommission, som skal komme med nogle anbefalinger, som et flertal af partierne på forhånd har sagt, at de vil følge. Det handler mest om at få det til at se ud som om, at det er nogle andre, der træffer beslutningen,« siger han.

Kommissionen er blevet bedt om at komme med sine anbefalinger inden udgangen af 2015, og det er langt fra nogen tilfældig timing, lyder vurderingen fra Asbjørn Sonne Nørgaard.

For en eventuel lønstigning til politikerne er bedst at gennemføre i god tid inden næste valg.

»Det er jo en bred aftale, der ligger bag den her kommission, og det er sådan noget, som man typisk forsøger at lægge først i en valgperiode. Ud fra en klassisk politisk cyklus-tankegang håber man så, at vælgerne har glemt det, når man kommer frem til næste valg,« forklarer han.

Kommission til 14 millioner hænger i tynd tråd

Når det gælder Irak- og Afghanistankommissionen, så er der ingen splittelse at spore i blå blok.

Til gengæld har de fire borgerlige partier i samlet flok varslet et opgør med den store undersøgelseskommission, som skal undersøge baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og de danske styrkers tilbageholdelse af fanger under krigene i Irak og Afghanistan.

Det er over 12 år siden, at et snævert blåt flertal førte Danmark ind i Irak-krigen som en del af den USA-ledede koalition. I 2007 forlod de danske soldater igen landet, men efterfølgende har Irak-krigen været det største udenrigspolitiske stridspunkt mellem rød og blå blok i dansk politik.

For de borgerlige partier er det langt fra noget ønskescenarie at skulle slæbes igennem et langvarigt forløb, som kan rippe op i dårlige sager omkring fangemishandling og manglende masseødelæggelsesvåben.

Midt under valgkampen blev det således offentliggjort, at kommissionen har indkaldt blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) som vidner. Også tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), som har gjort comeback i Folketinget og er et godt emne til en ministerpost i den kommende regering, kan blive indkaldt for at redegøre for sin rolle og viden.

Derfor har Venstre med støtte fra de andre partier i blå blok inden valget talt direkte om at nedlægge kommissionen.

»Det er sådan set bare en politisk heksejagt efter Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller, og det synes vi ikke, at vi skal bruge skatteydernes kroner på,« har Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, sagt til DR.

Utilfredsheden med kommissionen er ikke blevet mindre, efter at der er opstået interne samarbejdsvanskeligheder og forsinkelser i kommissionen. Det har blandt andet resulteret i en ny formand for kommissionen, som tidligst ventes færdig i 2017, men som allerede nu har kostet skatteyderne over 14 millioner kroner.

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard vil det dog være noget af et særsyn, hvis det nye borgerlige flertal går planken ud og nedlægger Irak- og Afghanistankommissionen.
»Jeg kan ikke komme i tanke om andre tilfælde, hvor man direkte har nedlagt en kommission,« siger professoren.

'Det skal kunne betale sig at spare op'

‘Det skal kunne betale sig at arbejde’, lød Venstres slogan i valgkampen. Det kan Lars Løkke fremover passende supplere med: ‘Det skal kunne betale sig at spare op’.

På skatteministerens ressort-område har den nye regering nemlig arvet Pensionskommissionen, som frem mod efteråret 2016 har til opgave at komme med forslag om at ændre på et stadigt mere komplekst system af private og offentlige pensionsordninger.

Det var den radikale leder, Morten Østergaard, der som skatteminister nedsatte Pensionskommissionen med den melding, at det skal gøres attraktivt for alle at spare op til alderdommen – uanset lønniveau.

»Vi står med det problem, at almindelige familier rammes af en sammensat marginalskat på pensionsopsparingen, som i nogle tilfælde er langt højere end den, de betaler af deres indkomst,« lød forklaringen fra Morten Østergaard.

Det er især dem med små eller lave indkomster, som faktisk kan blive straffet ved at spare op, fordi pensionsopsparingen modregnes i offentlige pensionsydelser som ældrecheck, boligydelse og medicintilskud.

Den tidligere regering har dog sat det som en klar forudsætning, at der ikke må pilles ved hverken den skattefinansierede folkepension eller arbejdsmarkedspensionerne.

Formanden for Pensionskommissionen er en gammel kending i skikkelse af tidligere overvismand Torben M. Andersen, som også sad i spidsen for VK-regeringens Velfærdskommission.

Licenssystemet under pres

Også for medie-Danmark vil der være noget at bide negle over i den kommende valgperiode. Ikke mindst hvis man har base i DR Byen.

Som en del af medieforliget i 2014 blev det nemlig besluttet at nedsætte et Public-service udvalg. Tidligere EU-kommissær, klimaminister og DR-vært Connie Hedegaard sidder i spidsen for udvalget, der skal komme med bud på public service-mediernes rolle i fremtiden.

Udvalget skal blandt andet komme med bud på, hvordan først og fremmest DR kan fungere i en ny digital medievirkelighed, hvor borgerne ikke samles foran tv-skærmen, men foran hver sin skærm, som kulturminister Marianne Jelved (R) har formuleret det.

Udvalgets rapport ventes fremlagt inden udgangen af 2016, og det vil utvivlsomt sætte gang i en større debat om DR’s fremtid forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Blandt de borgerlige partier har både Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti forud for valget slået fast, at de ønsker et system, hvor man kan fravælge dele af DR’s kanaler og indhold på nettet, så man slipper billigere i licens. Et opgør, som samtidig vil betyde færre licenskroner til DR, som i dag modtager omkring 3,7 milliarder kroner om året.

»Licensen er fra en svunden tid. Der er behov for at gentænke den. Vi vil gøre licenssystemet mere fleksibelt, så der er mere frit valg, og man kan købe nogle af DR’s kanaler enkeltvis,« har Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby sagt til Journalisten.dk i løbet af valgkampen.

Nye boliglån på vej til Udkantsdanmark

Det er ikke altid, at anbefalingerne fra en kommission eller et ekspertudvalg kommer ubelejligt for en ny regering. Nogle gange kan man også lukrere på det arbejde, der er sat i gang, så man kan signalere hurtig handling på nogle af de løfter, man har givet i valgkampen.

Derfor har Løkke med garanti intet imod, at Udvalget om udlån i landdistrikterne allerede inden slutningen af august vil fremlægge forslag til, hvordan man kan løse problemet med at låne penge til boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter.

I mange dele af Danmark oplever både borgere og virksomheder store problemer med at få traditionelle banklån og realkreditlån.

Udfordringen med at skabe vækst i det, der populært kaldes Udkantsdanmark, var et af de helt store temaer i valgkampen i den borgerlige lejr. Og i Venstres udspil om ‘Flere danske job i hele Danmark’, der blev præsenteret i valgkampen, er der da også lagt op til at sikre ‘bedre muligheder for at belåne boliger i hele Danmark’.

Det er da også de borgerlige partier, der har været med til at presse erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at nedsætte udvalget, der direkte har til opgave at redegøre for ‘eksisterende og potentielle alternativer til traditionelle realkreditlån eller banklån’. Dog med den begrænsning, at det ikke må omfatte egentlige statslån til boliger i landdistrikterne, som både SF og Enhedslisten ellers har foreslået.

Mulighed for at skrue op for terrorbekæmpelsen

Et andet område, hvor anbefalingerne fra et ekspertudvalg kan komme belejligt for den nye regering, er omkring indsatsen mod terror.

I kølvandet på angrebet mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar nedsatte den nu afgående regering Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse, som har fået til opgave at gennemgå hele det danske terrorberedskab og vurdere, om der er behov for nye tiltag.

Udvalget skal først fremlægge sine anbefalinger næste forår, men til den tid vil det formentlig være en kærkommen lejlighed for en borgerlig regering at vise handlekraft ved at stramme skruen i forhold til terrorbekæmpelsen.

Terror-udvalget har i første omgang fået sat den begrænsning, at nye initiativer skal dækkes af de respektive ministeriers eksisterende økonomiske rammer. Men det forhindrer ikke, at en ny regering kan bevæge sig udover den ramme, hvis det er det, man ønsker.

Pas på! Bodil kommer…

I slutningen af 2013 var der to navne, som indprentede sig i danskernes bevidsthed. ‘Allan’ og ‘Bodil.

De to store storme ramte Danmark med voldsom kraft og stormskader og oversvømmelser til følge. Især ‘Bodil’ gjorde det surt for mange danskere. Med 2.971 registrerede stormflodskader var der tale om den næststørste stormflod målt i antal skader siden 1991.

Men stormenes rasen blev samtidig startskuddet til et større politisk efterspil, som endnu ikke er afsluttet, og som nu lander på en ny regerings bord.

Alle Folketingets partier blev nemlig enige om at bede et udvalg om at komme med forslag til ændringer af stormflods- og oversvømmelsesordningerne, som giver erstatning til de boligejere, der bliver ramt.

På baggrund af klimaændringerne og udsigten til flere kraftige skybrud og storme i de kommende år er udvalget blandt andet blevet bedt om at kigge nærmere på, om der skal ændres på, hvordan ordningen finansieres, og om der bør skrues op eller ned for selvrisikoen i tilfælde af storm- og oversvømmelsesskader.

Udvalget er også blevet bedt om at kigge nærmere på, hvor meget det vil koste at lade ødelagte genstande i oversvømmede kældre blive omfattet af de statslige forsikringsordninger.

Selv om der ikke er tale om noget stort politisk emne, så vil mange husejere uden tvivl vente i spænding på anbefalingerne, som fremlægges inden udgangen af 2015, og regeringens opfølgning.

Løkke skal samle op på Bødskovs nødløgn

En anden storm, der rasede i slutningen af 2013, ramte daværende justitsminister Morten Bødskov. I Bødskovs tilfælde var der dog tale om en mediestorm og en politisk storm orkestreret af den borgerlige opposition og Enhedslisten.

Morten Bødskov måtte til sidst trække sig efter at have givet forkerte oplysninger til Folketinget om årsagen til, at Retsudvalgets besøg på Christiania måtte aflyses.

I stedet for den reelle begrundelse – at Pia Kjærsgaards deltagelse ville udgøre en skærpet sikkerhedstrussel – blev der konstrueret en forklaring om, at besøget måtte aflyses på grund af et afbud fra Københavns daværende politidirektør, Johan Reimann.

I en efterfølgende tjenestemandssag blev to topembedsmænd dog frikendt for ansvar, da der var tale om ‘en forklarlig og undskyldelig nødløgn’. Det fik for alvor store dele af Folketinget op af stolene, og det mundede ud i nedsættelsen af et Udvalg om opfølgning på Christiania-sagen.

Det bliver nu op til Lars Løkke og den nye regering at følge op på konklusionerne fra udvalget, som blandt andet er blevet bedt om at komme med anbefalinger til en ny ordning, hvor repræsentanter for partierne kan få en fortrolig orientering om følsomme oplysninger, der ellers ikke kan gives til Folketinget.

Selvom udvalget er nedsat på baggrund af Christiania-sagen, så vil udvalgets anbefalinger også kunne få betydning i forhold til Dong-sagen, hvor finansminister Bjarne Corydon har afvist at oplyse Folketingets Finansudvalg om de fravalgte tilbud på aktierne i Dong Energy.

Birthe Rønn Hornbech i skudlinjen

I kategorien med væltede ministre, der har givet anledning til at nedsætte en kommission eller et ekspertudvalg, finder man også tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Nogle gange tager en kommission så lang tid om arbejdet, at det ikke alene rækker hen over et regeringsskifte. Et eksempel herpå er Statsløsekommissionen, som også ventes at fremlægge sin beretning i løbet af sommeren, men blev nedsat tilbage i august 2011.

Forinden var Birthe Rønn Hornbech blevet tvunget til at træde tilbage, efter at det kom frem, at Integrationsministeriet i årevis havde brudt to FN-konventioner om statsløses rettigheder.

Kommissionen har blandt andet haft til opgave at afdække, i hvilket omfang skiftende integrationsministre og Statsministeriet har været vidende om, at konventionerne blev brudt, så unge statsløse fik fejlagtige afslag på dansk statsborgerskab.

Lars Løkke Rasmussen har som tidligere statsminister været indkaldt som vidne i kommissionen, men der er ikke under afhøringerne kommet noget frem, som ser ud til at kunne belaste Venstre-formanden.

Samtidig har Birthe Rønn Hornbech ved dette valg forladt Folketinget. Dermed er der ikke udsigt til nogle store politiske konsekvenser af den endelige rapport fra Statsløsekommissionen, som ifølge en opgørelse fra avisen Kommunen fra marts i år har kostet skatteyderne mere end 30,5 millioner kroner.