Til kamp for ligelønnen

Af Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte.

Fagligt talt Løngabet mellem mænd og kvinder bliver ved med at stå åbent. Det skal lukkes, og den kamp skal kæmpes på adskillige fronter. En af dem er overenskomstbordet.

Det er 26 år siden, Loven om Ligeløn blev vedtaget. Kvinder sidder i dag som nationalbankdirektører, partiformænd og tv-direktører. En stribe ligelønssager er vundet de forgangne år, så hvad er problemet? Jo, det enkle, at der stadig ikke er ligeløn. Det gik fremad, da loven om ligeløn var ny. Det gør det ikke længere. Ser man på lønnen til kvinder med børn og sammenligner med lønnen til mænd med børn, så er forskellen forøget. Ja, formentlig er den mindst lige så stor som for 26 år siden. Lov om Ligeløn eller ej.

Ugebrevet A4 har det seneste par numre ofret plads på problemet, takket være en undersøgelse foretaget af tre økonomer fra Århus Universitet og Handelshøjskolen i Århus. Problemet er helt tydeligt et af den slags, der bider sig selv i halen. Kvinder får mindre i løn end mænd. Så kan det bedre betale sig, at mor tager barselsorlov, mens far passer karrieren. Når kvinden vender tilbage på arbejdsmarkedet, er forskellen mellem mand og kone blevet endnu større. Så det er stadig mor, der gør brug af velfærdsordningerne som barns sygedag og omsorgsdage. Og måske den næste barselsperiode. Far passer karrieren, mor passer børnene. Så i dag står vi med nogle mænd – ofte privatansatte – med høj løn og karriere. Og med nogle lavtlønnede kvinder i den offentlige sektor. A4 skrev sidst om »et kvindeligt lavtlønsproletariat«.

Udviklingen er forstemmende. Vi er nødt til at sætte ligelønnen på dagsordenen igen. Det er en kamp på adskillige fronter. Hos lovgiverne, der passende kunne justere den nye barselsreform. Men det er også en kamp, vi bør føre ved overenskomstbordet. Og det er en sag, som arbejdsgiverne i egen interesse bør få gjort noget ved.

Offentlige job er blevet kvindejob. Omsorg, pleje og pasning af børn, syge og ældre er mange steder rene kvindearbejdspladser. I dag er der endda mangel på arbejdskraft til nogle af disse job. Havde der været tale om den private sektor og it-branchen, så ved vi af erfaring, hvad sådan en mangelsituation betyder for løndannelsen. I det offentlige sakker kvinderne endnu længere bagud. Mangelsituation eller ej. De store lønforskelle mellem kønnene udspringer først og fremmest af, at omsorgs-, pleje og pasningsopgave vurderes lavere end traditionelle mandefag. Udviklingen er forstemmende.

24bJeg tror, et af svarene er en opvurdering af omsorgsjobbene. De bør indplaceres højere i det offentlige lønsystem. Vi bør stille det krav næste gang, der skal skrives under på en ny overenskomst. Og arbejdsgiverne bør vide, at der er tale om en klog velfærdsinvestering, når man kan tiltrække begge køn til ledige job. Vi skal også have fuld løn under barsel. Jo før, des bedre. Den nuværende barselsorlov cementerer nogle kønsroller, der ikke hører hjemme i dette århundrede.

Og var det ikke en idé, at vi samlet i fagbevægelsen gav hinanden håndslag på, at det her kan vi sammen være med til at ændre?