Tiden er inde til en dagpengerevision!

Af Rasmus Prehn

Vi trænger til en debat om dagpenge-systemet. Og vi trænger til en fornyelse af det. For nogle grupper er medlemskabet af a-kassen ikke pengene værd. Det skal der ændres på. Man skal kunne tegne sine tillægsforsikringer i det solidariske system, og så skal rotationen på arbejdsmarkedet styrkes.

24Aktiv arbejdsmarkedspolitik handler ikke kun om, hvorvidt det er staten eller kommunen, der skal varetage opgaven. Tiden er inde til en vision, der sikrer rotation på arbejdsmarkedet, dygtigere og mere tilfredse borgere, færre arbejdsløse og en sundere offentlig økonomi. Jeg tror, en revision af dagpengesystemet kan gøre meget. I det følgende vil jeg skitsere hoved-elementerne af den dagpengevision, jeg drømmer om.

Det skal kunne betale sig at være i a-kasse. Mange oplever, at de ikke får noget ud af et medlemskab af en a-kasse. Det gælder de grupper, hvor arbejdsløsheden er lav. Det gælder de meget vellønnede grupper. Og så gælder det de mange unge, der arbejder et år eller to, inden de begynder på en videregående uddannelse eller udforsker verden på en rygsækrejse, hvor de ikke kan få glæde af dagpengesystemet. I øvrigt er systemet indrettet således, at unge under 25 år kun får halve dagpenge. Altså heller ikke ligefrem en motivationsfremmer for unges lyst til at melde sig ind. En dagpengereform skal sikre, at også disse grupper får et incitament til at være med.

Vi skal have et mere fleksibelt og indi-viduelt a-kassesystem, hvor for eksempel den unge med planer om at begynde på en uddannelse kan vælge en pakke, hvor der kan spares op til et uddannelsesforløb. Der skal i det hele taget være mulighed for et hav af andre former for tillægsforsikringer inden for det nuværende solidariske a-kassesystem. Jeg synes ikke, det nuværende solidariske system skal overlade tillægsforsikringerne til de kommercielle. Vil en lønmodtager i dag tegne en tillægsforsikring, må han/hun tegne den i et kommercielt forsikringssystem. På den måde undermineres grundlaget for et socialt ansvarligt system. En kommende dagpengereform skal derfor gøre det muligt at lade for eksempel vellønnede lønmodtagere indbetale en større månedlig ydelse for til gengæld at være bedre stillet i tilfælde af arbejdsløshed. På den måde bliver pengene i det solidariske system. I udregningen af de forskellige »pakker« skal der bruges en progressiv beregningsnøgle, så de bedst stillede betaler relativt mere end de ringest stillede.

A-kassesystemet skal stimulere til større rotation og dynamik på arbejdsmarkedet. Det nuværende arbejdsmarked er splittet mellem dem, der hyppigt eller næsten altid er arbejdsløse, og så de mere stabile lønmodtagergrupper. En dagpen-gereform skal derfor skabe yderligere rotation og dynamik på arbejdsmarkedet. Mange ressourcestærke lønmodtagere presses i dag til at arbejde mere og mere, hvilket betyder, at familien og/eller videreuddannelsen nedprioriteres.

Derfor skal disse grupper kunne vælge at tage længere orlovsperioder eller perioder med nedsat tid, mens de lønmodtagere, der har svært ved at komme i arbejde, kan tage over og tilegne sig erhvervserfaring og nyt gåpåmod. Det skal være muligt at betale for en tillægspakke, hvor man selv er med til at spare op til en børne- eller uddannelsesorlov.

Selv om en hel statsfinansieret orlovsordning kan være oplagt i tider med stor arbejdsløshed og dermed med stort behov for rotation på arbejdsmarkedet, tror jeg, at en delvist selvfinansieret ordning vil være mere langtidsholdbar. Med disse forslag håber jeg at sætte en dagpengedebat i gang. Vi lønmodtagere og hele samfundet har brug for det!