Ulighed

Ti procent af danskerne ejer næsten halvdelen af Danmark

Af

De rigeste ti procent af danskerne ejer næsten halvdelen af alle værdier i Danmark. Det viser nye tal. Socialdemokratiet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at regeringens politik vil forøge uligheden i Danmark. Liberal Alliance og tænketanken CEPOS ser intet problem.

På Hellerupvej nord for København bor en del af de rige, som ifølge en ny opgørelse sidder på en stor del af værdierne i Danmark. Med regeringens politik kan de rige lægge endnu større afstand til resten af Danmark, mener Socialdemokratiet og SF. 

På Hellerupvej nord for København bor en del af de rige, som ifølge en ny opgørelse sidder på en stor del af værdierne i Danmark. Med regeringens politik kan de rige lægge endnu større afstand til resten af Danmark, mener Socialdemokratiet og SF.  Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix.

Der er stor forskel på, hvor mange penge danskerne fra forskellige samfundslag har på kistebunden. Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de rigeste 10 procent af danskerne i gennemsnit ejer 47,3 procent af den samlede nettoformue i Danmark.

Til sammenligning ejer de fattigste 50 procent af danskerne kun 5 procent af nettoformuen. 

Uligheden kan meget vel blive større i de kommende år. Det vurderer analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han peger på, at flere elementer i regeringens forslag til en vækstpakke og finansloven for 2018 vil øge uligheden.

»Det er en forkert prioritering, at man vælger at give skattelettelser til dem, som har de største formuer og indkomster. Det gør man både med den lavere aktieavance-beskatning, og når man vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget,« siger Jonas Schytz Juul og tilføjer:

»Det er klart, at det vil være med til at skabe mere ulighed.«

(Artiklen fortsætter under grafikken)

'Et hver-for-sig-fund'

På Aalborg Universitet sidder professor Henning Jørgensen. Han ser tallene fra AE som udtryk for, at den rigeste tiendedel af danskerne er ved at stikke af fra resten af befolkningen. 

»Vi ser overalt tendenser til, at man liberaliserer og lader markedsmekanismerne styre. Det får dels ulighedsskabende konsekvenser i indtægterne, men så sandelig også i formuerne,« siger han og tilføjer, at uligheden på nogle områder allerede har sat sig sine spor i Danmark.

Ifølge Henning Jørgensen kommer det blandt andet til udtryk ved, at samfundet på en række forskellige områder er ved at blive mere opdelt. Det skyldes, at befolkningsgrupper fra forskellige samfundslag i højere grad lever adskilt fra hinanden og sammen med andre mennesker, der ligner dem selv.

Det bliver et 'hver-for-sig-fund' og ikke et samfund. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet

»Det er ikke bare flygtninge og indvandrere, der lever i ghettoer. Det er også de rige, som i stigende grad hegner sig ind i deres egne ghettoer,« siger han og tilføjer:

»Det bliver et 'hver-for-sig-fund' og ikke et samfund.«

Professoren forklarer, at udviklingen også gør sig gældende i uddannelsessystemet, hvor et stigende antal ressourcestærke forældre vælger at sende deres børn på privatskole eller på friskole.

Danmark trækkes skævt

Forfatter og journalist Lars Olsen har skrevet flere bøger om stigende ulighed i Danmark. Han vurderer, at der er gang i en omvæltning, hvor den bedst stillede del af danskerne gradvist er ved at afsondre sig fra resten af befolkningen. 

Han forklarer, at der i 1985 var 6 boligområder i Danmark, som var domineret af overklassen og den højere middelklasse. I 2014 var tallet steget til 45 boligområder, hvoraf de 41 lå i hovedstadsområdet.

Vi får nogle kvarterer, der er enklaver for folk, der tjener godt og har en stor formue. Lars Olsen, forfatter og journalist

»Hvis man ser på boligerne i hovedstadsområdet, så kan man se, at det kræver meget store formuer at bo i nogle kvarterer, fordi boligpriserne er meget dyre. Det er kun dem, som i forvejen er ved muffen, der har råd til at flytte ind,« siger Lars Olsen og tilføjer:

»Det skaber et mere opdelt samfund, fordi vi får nogle kvarterer, der er enklaver for folk, der tjener godt og har en stor formue.«

Ifølge de nye beregninger fra AE har de 10 procent rigeste danskere nu i gennemsnit en formue på 5,4 millioner kroner. De ti procent fattigste derimod skylder mere væk, end de ejer. De har i gennemsnit en såkaldt negativ nettoformue på 376.000 kroner. 

Hvis man er vokset op i et område med mange halvfattige mennesker uden arbejde, så har man dårligere odds for at få sig en uddannelse og et godt job. Det viser flere undersøgelser, påpeger Lars Olsen.

»Stigende økonomiske skel fører til stigende opdeling af samfundet, der fører til faldende social mobilitet,« siger Lars Olsen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

På vej mod amerikanske tilstande

Ifølge Lars Olsen er der tre store motorer bag den stigende ulighed i Danmark. For det første er forskellene mellem indkomster fra arbejde blevet større. Det skyldes primært, at lønudviklingen hos ledere og højtlønnede specialister er ude af trit med den generelle lønudvikling.

For det andet er gevinster fra aktie- og boligmarkedet blevet mere skævt fordelt.

For det tredje har man ifølge ham fra politisk hold valgt at understøtte udviklingen mod et mere ulige samfund. Lars Olsen mener, at det er på tide, at vi som samfund gør op med os selv, om vi ønsker at gå længere i den retning.  

»Hvis den her udvikling fortsætter i flere årtier, så er vi på vej mod amerikanske tilstande i Danmark,« siger Lars Olsen, som forklarer, at det både kan skade den sociale mobilitet og sammenhængskraften i samfundet, fordi borgere fra forskellige samfundslag ikke længere har de samme muligheder i livet.

Lige præcis den problemstilling fylder meget hos socialdemokraterne, der på partiets kongres i den kommende weekend skal tage stilling til et nyt principprogram, hvor kampen mod ulighed spiller en fremtrædende rolle.

Ifølge partiets finansordfører Benny Engelbrecht handler det om mere end forskelle i formuer og indtægter.

 »Datteren af en alkoholiker og sønnen af en ufaglært skal have reelle muligheder for at gøre det bedre, end deres forældre gjorde. Vi forventer, at principprogrammet bliver slået fast på kongressen. Og det vil vi føre politik efter, hvis vi overtager regeringsansvaret efter næste valg,« siger han. 

S vil rulle lempet arveafgift tilbage

I foråret gennemførte regeringen en sænkelse af arveafgiften for familieejede virksomheder. Socialdemokratiet mener, at det vil medvirke til at forøge formueuligheden i samfundet. Derfor vil partiet rulle den beslutning tilbage, hvis det vinder magten ved det kommende folketingsvalg. 

»Det er forkert at give den næste generation af virksomhedsejere en gigantisk skattelettelse, så de kan gøre deres personlige formue endnu større,« siger Benny Engelbrecht.

Han forklarer, at man i stedet kunne tilføre pengene til erhvervsdrivende fonde, så de i højere grad kommer virksomhederne til gavn.

Regeringen er optaget af at føre klassekamp, men på den omvendte måde, end vi er. Lisbeth Bech Poulsen (SF), finansordfører

Både Socialdemokratiet og SF frygter, at flere tiltag i regeringens udspil til en vækstpakke og i den kommende finanslov vil forøge uligheden.

Regeringen vil ud over at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget også indføre nye fordelagtige aktiesparekontoer og sænke registreringsafgiften på biler.

»Regeringen er optaget af at føre klassekamp, men på den omvendte måde, end vi er. Det er helt åbenlyst dem, som i forvejen har mest, der også skal have de største fordele,« siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen

LA og CEPOS forsvarer nye forslag

Hos Liberal Alliance og i tænketanken CEPOS er man enige om, at flere elementer i finansloven og i udspillet til en vækstpakke vil være med til at forøge uligheden i Danmark. LA’s finansordfører, Joachim B. Olsen, anser det for at være »uproblematisk«.

Det er en god ting i landet med verdens højeste skattetryk, at mennesker i arbejde ... kan beholde lidt flere af de penge, som de selv har tjent. Joachim B. Olsen (LA), finansordfører

»Det er en god ting i landet med verdens højeste skattetryk, at mennesker i arbejde, som skaber velstand og værdi for samfundet, kan beholde lidt flere af de penge, som de selv har tjent,« siger han og tilføjer:

»Dermed ansporer man dem til at arbejde lidt mere.«

Han får opbakning fra CEPOS' direktør Martin Ågerup, som mener, at regeringens forslag vil komme en bred del af befolkningen til gavn. Han lægger vægt på, at beskæftigelsesfradraget både vil forøge beskæftigelsen, den samlede velstand og sænke marginalskatterne for en stor gruppe mennesker i samfundet.

»Det er en fornuftig ting. Så er der den bivirkning, at det har en indvirkning på den økonomiske ulighed, men det er en afvejning af to forskellige hensyn,« siger Martin Ågerup.

Han tilføjer, at høj formue-ulighed er et tegn på et velstående og velfungerende samfund. Det skyldes ifølge CEPOS blandt andet, at unge mennesker har lille formue eller skylder mere væk, end de ejer, mens folk tæt på pensionsalderen typisk har en opsparing.

SF: De fattige betaler regningen

SF’eren Lisbeth Bech Poulsen mener, at regeringens finanslovsforslag i realiteten går ud på at gennemføre en maskeret omfordeling fra bunden af samfundet til toppen. Hun hæfter sig ved, at regeringen planlægger at finansiere forslagene ved at skære i velfærden og på overførselsindkomsterne.

»Det siger de også klokkeklart ved, at der skal skæres 5,25 milliarder kroner på overførselsindkomsterne som en del af finansieringen. Vi har forsøgt at få svar på, hvem der skal skæres i overførselsindkomsterne, men det vil de ikke svare på,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at hente pengene fra borgere på overførselsindkomst, svarer LA’s Joachim B. Olsen:

»Hvis du spørger mig helt personligt, så mener jeg, det er rimeligt. En stor del af verdens højeste offentlige udgifter går til folk på overførselsindkomst i Danmark. Der er spørgsmålet, om det er den bedste måde at bruge pengene på.« 

Han ser ingen grund til at være alarmeret over stigende ulighed.  

»Man kan godt problematisere, at uligheden stiger markant, men man ville problematisere det endnu mere, hvis der ikke var en stigning i velstanden. Det ville være et langt større problem for dem med de laveste indkomster,« siger finansordføreren.

Læs AE's analyse om ulighed i formuer

Hvad er nettoformue?

I opgørelsen af fordelingen af formuer bruger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd begrebet 'nettoformue'.

Nettoformuen er opgjort med Danmarks Statistiks formuebegreb, hvor
der på plussiden indgår markedsværdien af bolig, aktier, bankindestående, biler og pensionsformue. På minussiden
indgår realkreditgæld og bankgæld med videre.