Thornings pligtmission: Skal skabe job og vækst i Europa

Af Regner Hansen

SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne forventer, at Helle Thorning-Schmidt som EU-formand kan lede Europa i retning af jobskabelse og grøn vækst. Eurokrise og europagt må ikke i Thorning-Schmidts navn ende som stagnation og liberalisme. Men udfordringen er enorm og fra alle sider mødes den danske EU-formand med problemer af historiske dimensioner.

Foto: Foto: Erik Luntang, Scanpix.

BALANCE Helle Thorning-Schmidt kommer formentlig på sit livs mission, når hun bliver EU-formand fra nytår. Det europæiske samarbejde er rystet i sine grundvolde af krisen, og Danmarks statsminister er tvunget til at vise, at hun kan styre Europa ind på en kurs, der giver job og vækst.

Kursen er den eneste måde, hvorpå Thorning kan demonstrere over for sit bagland, at EU ikke har udviklet sig til et liberalt projekt. Vækst og jobskabelse er limen, der kan få de vidt forskellige EU-positioner i regeringen og dens parlamentariske grundlag til at hænge sammen. Men SF slår sig i tøjret, og Enhedslisten stiller krav.

Det viser meldinger fra partiernes EU-ordførere, som Ugebrevet A4 har talt med i ugen, hvor europagten for en stund skubbede selv spinskandaler af forsiderne.

»Danmark skal som formandsland presse på for jobskabelse og grøn vækst. Europagten handler om økonomisk disciplin og strammere styring af finanserne, men vi skal gå på to ben. Der skal også være mere fokus på jobskabelse, vækst og det sociale i EU,« siger SF's EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Hun bekræfter, at hendes parti er parat til at overveje europagten, og hun vil ikke sige ”aldrig” til euroen.

SF er som ofte før i en nøgleposition i den hjemlige debat om, hvad Danmark vil med EU. Denne gang med den ekstra tyngde, at SF er med i regeringen.

Thorning er også nødt til at tage hensyn til Enhedslisten, som var med til at indsætte hende som statsminister. Enhedslisten er modstander af både EU og euroen, men partiet mener, at da Danmark nu engang er medlem, bør den danske statsminister benytte det kommende halve år som EU-formand til at skærpe EU's sociale profil.

»Regeringen blev valgt på at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser. Mange vil blive skuffet, hvis regeringen glemmer det og alene går med til europagten, en nedskæringspagt, som får økonomien i Europa til at stagnere og risikerer at sende den ind i en negativ spiral,« siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Regeringspartiet De Radikale har derimod ingen forbehold over for hverken europagt eller euroen. Sofie Carsten Nielsen, De Radikales EU-ordfører, mener, at Helle Thorning-Schmidt som EU-formand kan bidrage til at løse krisen ved at fremme grønne vækst, men økonomisk ansvarlighed er også vigtigt.

Ekstrem udfordring

Men bestræbelserne på at få regeringens egne partier og Enhedslisten til at nå frem til en fælles forståelse af EU-kursen, syner minimale i forhold til de udfordringer det danske EU-formandskab i øvrigt står over for.

Status dags dato er, at den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU-landene er tæt på 10 procent. Der er nul vækst, og først i andet halvår 2012 kommer EU-landene som helhed over stregen.

Samtidig har finanskrisen fremprovokeret en regulær overlevelseskamp for euroen og i det hele taget placeret det europæiske samarbejde ved en korsvej. Og hvis ikke det skulle være nok til at tage pusten fra Thorning-Schmidt, står den socialdemokratiske statsminister også stort set alene med ansvaret for at forsvare centrum-venstre farverne, nu hvor de er under hårdt pres fra finansmarkederne. De fleste europæiske lande har borgerlig-liberale regeringer.

Poul Nyrup Rasmussen, afgående formand for De Europæiske Socialdemokrater og Thornings forgænger for socialdemokratisk statsminister, kom med et vink med en vognstang forleden, da han sagde, at europagten ikke hjælper "på vækstsiden".

Socialdemokrater har også forventninger

Også hos Thornings partifæller i Folketinget bliver der udtrykt forventninger om, at hun sørger for at lægge EU's kurs mere venstre om.

»Pagten er designet til at løse et bestemt problem. Vi skal skubbe på under det danske EU-formandskab for, at der kommer en økonomisk ramme for jobskabelse og grøn energi,« siger Jens Joel, Socialdemokraternes EU-ordfører.

Den danske statsminister får især mulighed for at øve sin indflydelse, når det danske formandskab skal stå for forhandlingerne om EU's budget. Europagten er ikke hendes bord. Det er Herman Van Rompuy, præsident for Ministerrådet, som varetager forhandlingerne om detaljerne i europagten, herunder drøftelserne med Danmark og de 15 andre "udenfor-lande" om deres eventuelle hele eller delvise tilslutning.

Helle Thorning-Schmidt fastslår, at regeringens kickstart af dansk økonomi på over 17 milliarder kroner "selvfølgelig" bliver gennemført, uanset om Danmark går med i europagten, fordi den økonomiske stimulering efter hendes opfattelse ligger inden for EU-reglerne. Flere danske økonomer erklærer sig dog uenige.

For SF er det vigtigt, at europagten ikke forhindrer en fremtidig finanspolitisk stimulering af økonomien.

»Det er helt grundlæggende, at den juridiske gennemgang af eurolandenes aftale viser, at vi stadig har mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik, hvis vi knytter os til europagten,« siger SF-ordføreren Lisbeth Bech Poulsen.

Hun gentager med egne ord det synspunkt, som SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal vakte røre med i weekenden.

Bevægelsesfrihed skal bevares

Kravet om dansk økonomisk bevægelsesfrihed findes også uden for regeringens kreds og den nærmeste omegn. Og det kan få betydning, hvis det - mod Helle Thorning-Schmidt forventning - bliver nødvendigt med en folkeafstemning om den eventuelle danske tilknytning til europagten. Statsministeren siger ligesom alle andre partiledere, at euroforbeholdet skal respekteres. Men hun vurderer, at forbeholdet ikke bliver antastet af en dansk tilslutning til europagten.

Hvis det kommer til en folkeafstemning, tyder flere meningsmålinger på, at det kan knibe gevaldigt med at samle et flertal. Ifølge Ugebrevet A4's egen Analyse Danmark-meningsmåling forleden er kun 33 procent af vælgerne tilhængere af dansk europagt-deltagelse.

Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afviser europagten, og de er også modstandere af europluspagten, som Danmark tilsluttede sig i foråret. Europluspagten medfører en øget koordination mellem landene af den økonomiske politik. Begge partier vil helst tilbage til en ren fastkurspolitik. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance repræsenterer med tilsammen 31 mandater i Folkepartiet et betydeligt udsnit af vælgerne.

»Det er helt legitimt for de lande, som har en fælles valuta, at de vil have en fælles finanspolitik. Men vi skal ikke nærme os eurozonen. Vi ønsker ikke at give mere magt til Tyskland og Frankrig. Det er til hver en tid et flertal i Folketinget, der skal bestemme vores finanspolitik,« siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen.

Hun tilføjer, at fastkurspolitikken er bedre, fordi vi selv kan beslutte at forlade den – for eksempel hvis verden ændrer sig i den retning, at Indien og andre lande uden for Europa bliver store danske eksportlande.

»Vi skal ikke lægge hindringer i vejen for, at eurolandene løser de problemer, de selv har skabt. Men for Danmarks vedkommende er det ikke attraktivt, at vi knytter os tættere til eurozonen,« lyder det fra Merete Riisager, Liberal Alliances EU-ordfører.

»Beslutningerne bliver taget af de store lande i eurozonen. Vi har alle muligheder for selv at føre en vækstpolitik i Danmark, også hvis vi holder os udenfor,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»Hvis vi går ind, risikerer vi at blive trukket ned af gælden i eurozonen«.

Dansk Folkeparti er EU-modstander, og Pia Adelsteen konstaterer, at EU med euroen som omdrejningspunkt ikke har formået at sparke gang i væksten.  Liberal Alliances Merete Riisager fastslår, at det er virksomhederne, der skaber vækst. Hun mener, at Storbritannien måske har gjort det rigtige ved at holde afstand til eurozonen.

Tæring efter næring

Den tredje gruppe af partier er Venstre og De Konservative. Begge ønsker, at Danmark kommer ind i kernen af EU – i første omgang ved at tilslutte sig europagten og på længere sigt gennem et dansk euromedlemskab.

»Den europagt, der ligger, er god. Den sikrer finansiel disciplin og beskytter euroen, som paradoksalt nok aldrig har betydet så meget for Europa som nu, hvor den er i krise. Europagten hjælper også til at holde sammen på Europa, som er en prioritet for Danmark,« siger Venstres EU’s ordfører, Lykke Friis.

Hun tilføjer, at eurolandene i kraft af europagten koordinerer deres samarbejde tættere. Derfor giver det masser af mening for Danmark at være med ved bordet.

Lykke Friis finder ingen fornuft i, at Danmark skulle betinge sig, at der er plads inden for europagten til at føre en ekspansiv finanspolitik, hvis væksten er gået i stå. Det er efter Venstres opfattelse slet ikke vejen frem.

»Man skal sætte tæring efter næring. Dér mener vi det samme som Merkel,« siger Venstres EU-ordfører med henvisning til den tyske kansler, Angela Merkel.

Både Lykke Friis og De Konservatives EU-ordfører, Lene Espersen, finder, at EU har en vis rolle at spille for at sætte gang i væksten. Begge fremhæver en styrkelse af det indre marked, initiativer inden for forskning og innovation og en reform af landbrugs- og strukturfonde. Så også fra de tidligere regeringspartier er der forventninger til Helle Thorning-Schmidts halve år som EU-formand.   

»Et dansk formandskab kan naturligvis gøre noget for vækst og jobskabelse. En etablering af et grønt indre marked kan både skabe bedre vækstbetingelser for grønne job og give EU en konkurrencefordel, hvis vi sætter standarder for, hvorledes produkterne skal godkendes,« siger Lene Espersen.