Thorning: Vi er de mest venstreorienterede

Af | @GitteRedder

Anklagen om, at regeringen er mere blå end rød er forkert, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Uden erhvervslivet er der ingen job og dermed ingen velfærd. Derfor er hun mere venstreorienteret end de røde politikere, der er ligeglade med erhvervslivet, siger statsministeren i et dobbeltinterview med sin svenske formandskollega, Stefan Löfven.

Foto: Foto: Bjarke MacCarthy

INTERVIEW Mens regeringen forhandler på højtryk med de borgerlige partier for at få flertal for sin omstridte vækstplan, slår statsministeren i dette interview med sin svenske formandskollega, Stefan Löfven (S), fast, at politikerne bag vækstplanen og de mange reformer er mere venstreorienterede end de venstreorienterede politikere, der ikke vil røre den med en ildtang.

Ugebrevet A4 mødte de to toppolitikere på en stor konference i København i sidste uge, hvor de med partifæller og kampagnefolk fra både Europa og USA diskuterede, hvordan de får skeptiske vælgere overbevist om, at socialdemokratierne har de rigtige svar på krisen.

Midt i en krisetid med høj arbejdsløshed kan vælgerne nemlig ikke finde den røde tråd i den politik, som arbejderpartierne fører. Heller ikke herhjemme, hvor Helle Thorning-Schmidt lige nu er i strid modvind. Og når statsministeren kigger over Øresund til Sverige, kan hun godt misunde sin svenske kollega.

De svenske sosser ligger dobbelt så godt i meningsmålingerne, som hun gør, og den tidligere fagforeningsformand Stefan Löfven står til en valgsejr hinsidan, hvis der var Rigsdagsvalg i dag.

Hvor Stefan Löfven slår på job, job og atter job og netop har fremlagt et valgprogram med titlen »Fremtidskontrakten«, der lægger op til at give svenskerne tryghed og job, har Helle Thorning-Schmidt med Vækstplan.dk også lovet at skaffe 150.000 job inden 2020 - men uden at få vælgerne til at føle sig trygge.

Helle er ikke højreorienteret 

Nu mødes de i København for at lære af hinanden. Og selvom den svenske partileder Stefan Löfven er kendt for sin kritik af EU’s stramme økonomiske kurs, der ikke efterlader nok frihed til offentlige investeringer, har han kun ros til overs for sin danske partifælle:

»For mig handler det at være socialdemokrat om, at vi kun kan skabe mere og bedre velfærd ved at skabe flere job. Og man kan ikke skabe flere arbejdspladser uden samtidig at se på mere og bedre uddannelse, orden i økonomien og bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Hjemme i Sverige har jeg hentet inspiration i den danske Vækstplan, og her vil jeg gerne rose Helle Thorning for at vise lederskab og stå op for, at der skal være styr på budgetterne,« siger Stefan Löfven, der fortsætter:

»Jeg har aldrig kunnet forstå, at de socialdemokrater, der kæmper for orden i økonomien beskyldes for at være en højreorienteret socialdemokrat. For mig at se, er man en venstreorienteret socialdemokrat, hvis man insisterer på orden i økonomien. For hvis vi ikke har en stabil og god økonomi, kan vi ikke levere velfærd til de mennesker, der behøver det allermest,« siger han.

Så du mener, at Helle Thorning er en venstreorienteret socialdemokrat?

»For mig at se er det helt klart en fejlslutning at sige, at socialdemokrater, der vil have orden i økonomien, er højreorienterede. Det er en venstreorienteret holdning på samme tid at sikre styr på økonomien, jobskabelse og velfærden. Vores forfædre byggede et stærkt velfærdssamfund op ved at sikre, at alle betalte skat efter evne, og at der skete en omfordeling af skatteindtægterne for at sikre, at de mest sårbare i vores samfund også får et godt liv. De rige skal nok klare sig. En stærk økonomi, hvor der er vækst og arbejdspladser og styr på udgifterne, er forudsætningen for at kunne både omfordele og investere«.

Venstreorienterede kerer sig om virksomheder

Den danske statsminister nikker, mens hun drikker af sin kaffekop. Så fremhæver hun, at en af de udenlandske deltagere på konferencen netop har slået til lyd for, at erhvervspolitik og solidarisk fordelingspolitik ikke kan adskilles, men er uløseligt forbundet.

»Det er helt overset, at solidaritet også handler om at se, hvordan det går for vores erhvervsliv. Det kan godt være, at det er os, der både tør reformere og have orden i økonomien, som i virkeligheden er de mest venstreorienterede og mere optagede af den langsigtede velfærd og solidaritet. Mens de andre er ligeglade med, hvordan det går med vores erhvervsliv, og om der er styr på økonomien og dermed en sikring af velfærden fremadrettet,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Dermed får statsministeren tegnet et billede af, at både Enhedslisten samt de dele af hendes eget parti, der skælder ud over vækstpakken, helt har misforstået, hvad det vil sige at være progressiv og venstreorienteret. Eller som hun fastslog fra talerstolen på konferencen:

»De endeløse beskyldninger og anklager fra både venstre og højre giver hovedpine. Men at være progressiv er at være ansvarlig, og det ved vi progressive har en pris.«

Men du har jo helt åbenlyse problemer i forhold til at forklare dine vælgere, hvorfor reformerne er nødvendige. Du har jo ikke fået danskerne til at forstå, at det er vigtigt med gode rammevilkår til virksomhederne og økonomiske reformer for at få råd til velfærd?

»Jamen, det vigtige er, hvad der sker på valgdagen. Og jeg er helt overbevist om, at danskerne nogle gange er meget klogere end politikerne, og at de godt ved, at der skal være styr på økonomien, hvis vi skal have et velfærdssamfund, og at vi som politikere hele tiden er nødt til at modernisere, også når det kræver svære beslutninger. Og hvis vi skal have råd til velfærd, skal vi også give gode rammevilkår til virksomhederne. Jeg tror altså ikke på, at der er grundlæggende problemer hos vælgerne i forhold til at forstå, at de ting hænger sammen. Så er det vores opgave de næste år at fortælle, hvad vi gør, og hvad vi agter at gøre, og overbevise dem om, at vi er bedre til at styre Danmark igennem krisen – bedre end partierne både til venstre og højre for os,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Alligevel har vælgerne jo større tillid til borgerlige partier end til jer socialdemokrater. Hvorfor er der den tillidskrise mellem jer og vælgerne?

»Der er mange årsager, men jeg tror ikke, at man kan forstå det uden at se, at der ikke er nogen regering i Europa, der har flertal i meningsmålingerne. Det er vanskelige tider, og der skal tages vanskelige beslutninger. Også herhjemme har vi taget mange svære beslutninger, for det skal der til for at komme igennem krisen.  Det værste, vi kan gøre, er at sidde stille og se på, for så er der om fire – fem år slet ikke råd til det, vi gerne vil.«

Her erindrer Stefan Löfven om, at Helle Thorning-Schmidt er sat ved styrepinden efter ti års borgerligt styre i Danmark.

»I begyndelsen af 90’erne efterlod den daværende borgerlige regering økonomisk rod og usikkerhed i Sverige, og da Socialdemokraterne igen fik magten, måtte vi kæmpe seks år for at få styr på økonomien igen, og det krævede nogle hårde beslutninger. Helle har været statsminister i halvandet år, der må gives tid til at vise resultaterne,« siger han.

Men socialdemokraterne har tilsyneladende vænnet vælgerne til, at hvis der var en socialdemokratisk regering, var der ingen grænser for velfærd. Hvorfor har I svært ved at forklare vælgerne, at der ikke er nogen automatik i, at en socialdemokratisk regering er en gavebod af velfærdsydelser? 

»Jeg tror, danskerne har opdaget det, og at det er meget svært for os at forklare. Men dybest set tror jeg, at borgerne forventer af os, at vi skaber arbejdspladser, at vi har styr på økonomien og sikrer fundamentet for et godt velfærdssamfund. Det er vi i fuld gang med, og så må vi se, om vælgerne belønner det på valgdagen,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Selskabsskat er selvforsvar 

Sverige sænker selskabsskatten i år fra 26,3 procent til 22 procent, og nu følger Danmark efter. I hvert fald er der politisk flertal for den del af vækstplanen, der vil sænke den danske selskabsskat til 22 procent. Lige præcis selskabsskatten har den danske statsminister fået mange klø for, fordi hun dermed deltager i det som mange kalder ’race to the bottom’.  Samtidig raser mange vælgere over, at en socialdemokratisk leder giver skattelettelser til det rige erhvervsliv, mens man skærer i blandt andet SU og kontanthjælp.

 Har det overrasket dig, at det er så kontroversielt i dit socialdemokratiske bagland, og at du møder så meget modstand på det spørgsmål?

»Der er mange forskellige holdninger til selskabsskat. Forleden var jeg på besøg hos Toms (chokoladevirksomhed, red.) og tillidsrepræsentanten mente, at det var okay at sænke selskabsskatten. Det der er interessant er jo, at man ikke sænker den, fordi man er ideologisk imod selskabsskat, men gør det i selvforsvar.  Når svenskerne og finnerne sænker selskabsskatten – og briterne og nordmændene diskuterer at gøre det – vil det være vanskeligt for os at være sidst i det kapløb. Jeg tror på, at det er vigtigt for virksomhederne og dermed antallet af arbejdspladser,« siger Helle Thorning-Schmidt og understreger på det kraftigste, at den danske regering jo sænker selskabsskatten på deres egen måde.

»Vi har undtaget bankerne, der ikke får del i lettelsen, og vi har undtaget Nordsøolien, og dermed får to store sektorer ikke del af skattelettelsen. Så vi gør det på vores måde, hvilket tydeligvis irriterer Venstre, der ville have gjort det på en anden måde.«

Stefan Löfven pointerer, at han principielt ikke har noget imod lavere selskabsskatter. Men han lader også forstå, at den måde som den borgerlige svenske regering sænker selskabsskatten på, ikke lige er hans kop te, og at han som tidligere metal-formand hellere havde set andre måder at styrke de svenske virksomheders konkurrenceevne på.

Helle Thorning-Schmidt understreger, at det for hende slet ikke handler om ideologi men om ren og skær pragmatisme.

»Sænkningen af selskabsskatten er ikke er et ideologisk spørgsmål men et pragmatisk spørgsmål om, hvor Danmark skal ligge i forhold til konkurrenceevnen. Vi har en sund kappestrid med svenskerne om, hvor de udenlandske virksomheder skal placere sig – i Stockholm eller i København? Og der er vi bare nødt til at erkende, at selskabsskatten spiller en rolle. Men når det er sagt, så er vi fra dansk side meget interesserede i, at vi på europæisk plan diskuterer et fælles mål for og et gulv for, hvor langt selskabsskatten skal ned,« siger statsministeren.  

Social samvittighed midt i krisen

Helle Thorning-Schmidt, hvad er kernen i at være socialdemokrat i 2013?

»Min opgave som socialdemokratisk statsminister er at få trukket Danmark igennem krisen og så på den anden side af krisen stadig have et velfærdssamfund. Hvis vi kigger ud over Europa, kan det godt være at landene kommer ud på den anden side af krisen, men det er langt fra sikkert, at det bliver som velfærdssamfund. Hvis jeg på den anden side af krisen kan sikre, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden, lever jeg op til min opgave.«

»Og vi er jo også et af de få EU-lande, der selv midt i den svære krise, giver plads til sociale forbedringer. Vi har blandt andet afskaffet starthjælpen og sikret 260.000 folkepensionister mere i pension, og det er fordi vi på trods af krisen skal have en social samvittighed. Vi skal både have styr på økonomien og være solidariske, og så skal vi huske, at økonomiske reformer og en konstant modernisering af vores samfund er selve forudsætningen for at bevare vores velfærd i fremtiden.«

Hvad er kernen i at være socialdemokrat for dig, Stefan Löfven?

»At alle mennesker har det godt i vores samfund. At vi står op for mere lighed og solidaritet. Og den afgørende forudsætning for, at det kan lykkes, er at vi får skabt en mere stabil global økonomi i stedet for den usikkerhed og ustabilitet, der plager verdensøkonomien i dag.  Hvis vi vil skabe mere lige muligheder for mennesker i hele verden, skal progressive partier, fagbevægelsen og mange andre gode kræfter gå sammen om at formulere vilkårene for en ny økonomisk orden,« siger Stefan Löfven.

Lever af handling - ikke af håb

Den tyske SPD-leder Sigmar Gabriel er talsmand for, at I skal komme ud af den socialdemokratiske idekrise ved at skabe nye håb hos vælgerne - hvilket håb vil du skabe, Helle?

»Jeg er ikke så sikker på, at vi lever af håb. Vi lever af drømmen om et velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden. Men vi lever også af konkrete resultater, og det nytter ikke bare at sætte sig ned og drømme og give håb. Vi kan ikke læne os tilbage og håbe, vi må handle. Og jeg er en handlingens kvinde og vil insistere på, at når jeg har ansvaret, må der også træffes svære beslutninger, som jeg virkelig tror på vil sikre, at vi har et solidarisk velfærdssamfund om både fem og ti år«.

Og hvilket håb vil du skabe, Stefan Löfven?

»Som socialdemokrater vil vi grundlæggende det samme, og når Helle siger, at man ikke bare skal nøjes med at sige, at det her er et håb, men også handle og vise, hvordan vi skal gøre, er det den rigtige strategi. I Sverige og Danmark har vi sat os mål for at skabe vækst, arbejdspladser og have styr på økonomien. Hjemme har jeg et mål om, at Sverige skal have den laveste arbejdsløshed blandt alle EU-landene. I dag er den 8,7 procent. Det er et mål, der bliver svært, men vi skal handle for at nå det mål. På begge sider af Øresund handler det om akkurat det samme – uddannelse, styr på finanserne, rammerne for at kunne drive privat virksomhed, innovation og offentlige investeringer. Håbet er mange nye arbejdspladser,« siger Stefan Löfven.