Thorning-Schmidt splitter danskernes forventninger

Af
| @IHoumark

Danskerne har blandede forventninger til Helle Thorning-Schmidt og den kommende regering, viser undersøgelse. Vælgerne mener, hun i udlandet bliver en god ambassadør for Danmark, mens hun herhjemme vil være dårlig til at styre os gennem krisen. De røde vælgere tror, at den nye regering holder længe, mens de blå vælgere tror det bliver en kort rød visit.

Foto: Foto: Dennis Lehmann, Scanpix

SES AN Mens Helle Thorning-Schmidt har travlt med at forhandle et kommende regeringsgrundlag sammen, er danskerne så småt ved at vænne sig til tanken om den nye statsminister. Men ifølge en ny undersøgelse foretaget i dagene efter valget afhænger synet på Helle Thorning-Schmidt fortsat af om, man tilhører den sejrende eller tabende blok.

Spørger man vælgere, der har stemt på et af de ”røde” partier – Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne eller de radikale – mener 62 procent for eksempel, at Thorning-Schmidt vil være god til at føre Danmark gennem den økonomiske krise. Men lytter man til vælgerne fra Dansk Folkeparti, Venstre, de konservative eller Liberal Alliance, er der kun sølle to procent, der er enige med de røde vælgere.

Det fremgår af en ny undersøgelse udført af YouGov for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af danskere.

I alt mener kun hver tredje dansker, at Helle Thorning-Schmidt vil være god til at føre Danmark igennem den økonomiske krise.

Tilsvarende er danskerne helt enige om at være uenige, om hvorvidt Helle Thorning-Schmidt kan få alle danskere med sig som statsminister. Der er nemlig stort set lige mange der mener, at hun vil være god til opgaven med at samle nationen, som der er personer, der mener, at hun vil være dårlig.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over, at danskerne lige skal kigge den kommende statsminister lidt an, og han mener, at de afdæmpede forventninger til landets nye leder kan være en fordel for hende.

»Alt andet lige er det rart for Thorning-Schmidt at begynde med ikke for høje forventninger, fordi der så vil blive skrevet positivt om der, hvor hun lykkes,« siger Jørgen Goul Andersen.

Også politisk kommentator Niels Krause-Kjær, mener, at danskerne har brug for at se Thorning-Schmidt an, før de for alvor dømmer hende.

»Mistilliden til Thorning-Schmidt på det økonomiske område var et problem for hende før valget. Nu betyder mistilliden derimod ikke så meget. Nu handler det om, at hun gennem handling skal vise, hvad hun dur til. Og det gælder især nu, hvor regeringsgrundlaget skal skrives,« siger Niels Krause-Kjær.

En af de dansk politiks veteraner, tidligere udenrigsminister og folketingsmedlem Niels Helveg Petersen (RV) trækker en historisk parallel, når det gælder de ret lave forventninger til Thorning-Schmidt.

»Poul Schlüter var også undervurderet i sin tid. Jeg kan huske, da han blev statsminister i efteråret 1982, der var socialdemokraterne overbevist om, at det kun ville vare kort tid. Det var en almindelig snak blandt socialdemokrater – og det gik unægtelig anderledes,« siger Niels Helveg Petersen med henvisning til, at Poul Schlüter endte med at manøvrere sig igennem som statsminister med skiftende flertal fra 1982 til 1993.

God ambassadør

Men selvom Thorning-Schmidt høster blandede forventninger fra danskerne på det økonomiske område er splittelsen ikke større end, at der generelt er tillid til, at hun kan lede regeringen og at hun kan forbedre Danmarks omdømme i udlandet.

Eksempelvis mener 43 procent at hun vil være god eller meget god til at lede regeringen, hvilket står i kontrast til de 27 procent, der mener det modsatte. Samme billede tegner sig, når danskerne skal vurdere om Helle Thorning-Schmidt kan forbedre dansk omdømme i udlandet.

»I modsætning til Lars Løkke Rasmussen har Thorning-Schmidt ikke et langt politisk CV med resultater i Danmark. Men visse lederevner må hun have, for hun har formået at samle socialdemokraterne bag sig i modsætning til nogle mægtige mænd, og hun har fået en koalition op at stå med SF. Hun har også været sej de gange, hun har fået en ordentlig dukkert. Eksempelvis det dårlige valg i 2007,« siger Krause-Kjær.

Danskerne er også meget enige om, at en kommende regering bestående af Socialdemokraterne, SF og de radikale, skal samarbejde bredt i Folketinget. Eksempelvis ønsker så mange som hver tredje vælger, at den kommende regering og Venstre lander nogle forlig.

DF-vælgere vil samarbejde

I A4’s undersøgelse tager danskerne stilling til, hvilket parti de mest af alt ønsker, en S-SF-R-regering, også fra tid til anden betegnet som en FAB-regering efter partiernes listebogstaver,  skal samarbejde med. 34 procent af vælgerne peger på Venstre som den mest oplagte samarbejdspartner, mens 28 procent peger på Enhedslisten.

Kigger man længere ned i undersøgelsen, fremgår det, at de enkelte partiers vælgere er tilbøjelige til at pege på netop deres eget parti som naturlig partner for en lyserød regering. Eksempelvis peger 67 procent af vælgerne fra Dansk Folkeparti på dette parti som parlamentarisk partner.

Niels Krause-Kjær ser dog kun få muligheder for samarbejde hen over midten med en lyserød regering.

»I valgkampen stod politikerne næsten med blanke øjne og talte om det samarbejdende folkestyre. Det ligger dybt i den danske folkesjæl, at bare vi sætter kaffen over, så må vi kunne snakke os til rette. Men når hverdagen melder sig på Christiansborg, tror jeg ikke, vi vil se meget samarbejde hen over midten. Slet ikke mellem en ny regering og Venstre,« lyder det fra Niels Krause-Kjær.

Han mener desuden, at de konservative godt kan gøre sig håb om, at Thorning-Schmidt en gang imellem gerne vil gøre brug af partiets otte resterende medlemmer af Folketinget.

»Der kan godt være nogle områder, hvor Thorning-Schmidt gerne vil have de konservative med, hvis hun samtidig kan få en forsikring fra Enhedslistens medlemmer om, at de undlader at stemme. På dem måde kan hun få et flertal, for Enhedslisten har jo sagt, at de ikke vil vælte en rød regering,« siger Krause-Kjær.

Tæl til 90

Ifølge undersøgelsen mener hver anden vælger, at den nye regering med Socialdemokraterne i spidsen holder under tre år, før den må gå af. Næsten lige så mange spår dog den kommende regering over tre år eller hele valgperioden at leve i.

Svarene på spørgsmålet om regeringens levetid afhænger igen meget af den adspurgtes politisk ståsted. 64 procent af vælgerne fra rød blok spår således Thorning-Schmidt og kompagni hele fire år at regere i, mens kun 12 procent fra blå blok giver en rød regering hele fire år.

Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, spår ikke regeringen særlig mange dage ved magten. I går sagde hun til Ritzau:

»Jeg sagde lidt spøgefuldt på vores årsmøde i weekenden, at vi ikke behøvede at pille valgplakaterne ned. Det skal vi selvfølgelig gøre, men jeg tror ikke, der går lang tid. Der er så mange modsatrettede synspunkter.«

Politisk kommentator Krause-Kjær mener, det er for tidligt at spå regeringen en kort levetid.

»Vi skal lige vænne os til et politisk landskab, hvor et flertal ikke næsten er givet på forhånd. Under VKO-regeringen kunne statsministeren jo næsten altid bare sætte sig ned med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og spise flæskesteg, og så var den hjemme. Men historisk set bliver den situation en parentes,« siger Krause-Kjær og fortsætter:

»Det normale i Danmark er faktisk, at regeringen som udgangspunkt er i mindretal, og det finder den så ud af. Både Nyrup og Schlüter formåede at regere mange år på den måde. Og man kan ikke på forhånd sige, at Thorning-Schmidt ikke kan gøre dem kunsten efter. Nogle gange skal hun regne med at have 90 mandater med sig, andre gange skal hun ’bare’ sikre sig, at der ikke er 90 imod.«