SPLITTELSE

Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere

Af | @MichaelBraemer

4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere. Politikere efterlyser, at muslimer i Danmark i højere grad tager afstand fra terror, så befolkningen kan se forskellen. Det gør vi, men ingen lytter, siger Özlem Cekic.

Danskere sørger ikke bare med pariserne men er også begyndt se med større skepsis på muslimer generelt. »Det er uendelig skadeligt for integrationen, at terroren på den måde får lov til at grave grøfter mellem forskellige befolkningsgrupper,« siger Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker

Danskere sørger ikke bare med pariserne men er også begyndt se med større skepsis på muslimer generelt. »Det er uendelig skadeligt for integrationen, at terroren på den måde får lov til at grave grøfter mellem forskellige befolkningsgrupper,« siger Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Når terroren har vist sit grimme ansigt i Europa, er det hver gang i den efterfølgende debat blevet betonet, at handlingerne ikke har noget at gøre med den religion, islam, som terroristerne påkalder sig. At det er syge og kriminelle personers værk.

Men den skelnen går tilsyneladende hen over en meget stor del af befolkningen, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.064 repræsentativt udvalgte danskere.

Hvis de kan fremmane en tilstand, som medfører større polarisering, har terroristerne opnået det, de vil. Og jo mere fare vi tillægger anstændige borgere i dette land, desto mere medvirker vi selv til at opbygge det had, terroristerne efterstræber. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste

41 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen ja til spørgsmålet: ’Får angrebene i Europa udført af islamiske terrorgrupper dig til at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere?’

»Det er et uhyggeligt tal og uendelig skadeligt for integrationen, at terroren på den måde får lov til at grave grøfter mellem forskellige befolkningsgrupper,« siger Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for integration af nydanskere på det danske arbejdsmarked.

Han oplever selv, hvordan det er blevet sværere at få muslimske indvandrere ud i arbejde. Ikke på grund af uvilje hos arbejdsgiverne, men fordi arbejdsgiverne har svært ved at få medarbejderne med på ideen om at integrere indvandrere på arbejdspladserne.

Skillelinje mangler

Skylden for, at der er opstået en større skepsis og bekymring over for muslimske kolleger, tillægger Torben Møller Hansen politikere og meningsdannere. 

»Politikere, presse og toneangivende bloggere skelner ikke i tilstrækkelig grad mellem ekstreme fanatikere og den store befolkningsgruppe, der går på arbejde, betaler deres skat, sørger for deres børns uddannelse - og så tilfældigvis er muslimer,« siger han.

Præsidenterne i USA og Frankrig har, selv om deres befolkninger er blevet hårdest ramt af terror, været langt bedre til at trække den skillelinje, mener Torben Møller Hansen.

»Vi skyder os selv i foden. Ingen er jo i tvivl om, at der er brug for den integrationsindsats, der ydes både frivilligt og med offentlige midler. Men hvis vi ikke bliver bedre til at bekæmpe den frygt, som terroren har skabt, skal der postes mange flere midler i arbejdet for at opnå de samme resultater, som vi har opnået hidtil,« mener han.

Der er muslimer, der mener, at de ikke skal tage afstand fra noget, de ikke har ansvaret for. Men det skal de gøre, højt og tydeligt. Også selv om de ikke har et medansvar. Naser Khader, konservativ udlændinge- og integrationsordfører

Problemet er verdensomspændende

Naser Khader, udlændinge- og integrationsordfører for de konservative, er enig i, at det er en alarmerende frygt, som danskerne giver udtryk for i forhold til muslimske medborgere. Men han vil ikke høre tale om, at det er politikerne, der har orkestreret den.

»Det er en typisk kulturradikal holdning – at folk er dumme og lader sig manipulere af politikere. Folk har deres egne oplevelser og behøver ikke at lytte til politikere. Faktisk er der tale om det omvendte forhold – at politikerne lytter til folkedybet, og her er der en bekymring, som politikerne tager til sig,« siger han.

Den voksende skepsis over for muslimer og Islam er verdensomspændende og gælder ikke mindst i USA. Derfor er Torben Møller Hansens fremhævelse af den amerikanske præsident som problemløser helt malplaceret, mener Naser Khader.

Han er lige hjemkommet fra netop USA, hvor han har været med til at danne den internationale organisation ’Muslim Reform Movement’. Organisationens formål er at sætte gang i en reformation af islam, så religionen ikke længere ’bliver brugt som inspirationskilde til at udføre terror og sprede en rædselsvækkende, sort islam’, som Naser Khader udtrykker det.   

Tag afstand!

Muslimer af mere moderat observans skulle langt tydeligere gå ud i offentligheden og tage afstand fra terror, hvis befolkningen skal kunne se en forskel, mener han.  

Han oplever selv behovet for en afstandtagen fra den brede, muslimske befolknings side, når han er ude som foredragsholder og kommer væk fra København. Så møder han for eksempel ældre, der med tanke på den voksende andel af muslimer i befolkningen er bange for deres børnebørns fremtid og opfatter muslimer som en homogen gruppe, der mener det samme.

»Der er muslimer, der mener, at de ikke skal tage afstand fra noget, de ikke har ansvaret for. Men det skal de gøre, højt og tydeligt. Også selv om de ikke har et medansvar. Fordi det sender et budskab til det samfund, de lever i om, at de er meget uenige med terroristerne. Og fordi det sender et klart budskab til terroristerne selv, som tror, at de har større opbakning, end de reelt har,« siger Naser Khader.

At det er muslimerne selv, der har det største problem med islamisme, fundamentalisme og islamisk terror og oftest bliver ramt, er ifølge Naser Khader yderligere et argument for at demonstrere en klar og højrøstet, muslimsk front mod terroren.

»Når nogen laver en tegning af Muhammed, så skorter det jo ikke på råb, skrig og demonstrationer. I både Danmark, det øvrige Vesteuropa og den muslimske verden var der mange flere ude og demonstrere mod Muhammed-tegningerne end mod 11. september i New York og lignende terrorhandlinger. Så hvis man virkelig kerer sig om muslimske trosfæller og Islams fremtid, så skal der lyde samme ramaskrig hver gang, der begås en terrorhandling i islams navn,« mener den konservative integrationsordfører.

Almindelige muslimer ville gøre integrationen og indsatsen mod fordomme en kæmpe tjeneste, hvis de gik ud og tog afstand, ligesom vi gør over for Hitlers og alle mulige andres psykopatiske, kristne handlinger. Martin Lidegaard, radikal forsvarsordfører

En nødvendig samfundsdebat

Også blandt politikerne i rød blok kunne man ønske sig, at den brede gruppe af muslimske borgere markerede sig tydeligere med en afstandtagen fra terror.

Det gælder blandt andre Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokraterne, der kalder det ’et foruroligende højt tal’, når 41 procent udtrykker øget bekymring og skepsis i forhold til deres muslimske medborgere.

»Det vidner om, at der er en samfundsdebat, vi bliver nødt til at tage. Det må ikke blive til en religionskrig, for det er ikke en bestemt religion, der befordrer terror. Det er bestemte mennesker, som vælger at tolke en religion på en bestemt måde. Men tallene i undersøgelsen viser, at vi i den debat har brug for, at også almindelige, fornuftige muslimer deltager. Jeg kunne godt savne en stærkere og mere markant stemme fra den side,« siger han.

Martin Lidegaard, tidligere radikal udenrigsminister og partiets nuværende forsvarsordfører, er på samme linje.

»De der siger, at hvorfor skal de stå til regnskab for, hvad Islamisk Stat går og laver, har jo 100 procent ret. Det er ikke på nogen måde deres skyld, så hvorfor pokker skulle de drages til ansvar? Men man må også sige, at almindelige muslimer ville gøre integrationen og indsatsen mod fordomme en kæmpe tjeneste, hvis de gik ud og tog afstand, ligesom vi gør over for Hitlers og alle mulige andres psykopatiske, kristnes handlinger,« siger han.

Er der nogen, der lytter?
Er der nogen, der lytter?

Foto fra fredsdemo efter det nylige terrorangreb i Paris. "Der er jo mange almindelige og velintegrerede muslimer, der tager afstand fra terroren, nøjagtig som det efterlyses. Men det er der overhovedet ingen, der gider at beskæftige sig med. Omvendt med Hizb ut-Tahrir, der måske kun har 100 medlemmer. Men hold kæft en opmærksomhed, de får. Sådan fungerer medierne," siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operationel chef i PET. - Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

Syg logik

Andelen af danskere, som i undersøgelsen udtrykker skepsis over for muslimske medborgere, er ifølge Martin Lidegaard ’uhyggeligt højt’ og vidner om, at terroristerne har opnået lige præcis det, de ønsker.

»Terroristerne vil jo så splid og have, at der sker en større konfrontation af mennesker i Danmark og i det hele taget i Europa. Og jo større konfrontation, desto større frygt og desto større rekrutteringsgrundlag skaber de. Det er deres syge logik,« pointerer han.

Martin Lidegaard mener, det er vigtigt at huske på, at langt størstedelen af de mennesker, som Islamisk Stat slår ihjel, er muslimer.

»Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at 99,9 procent af ofrene for Islamisk Stat er muslimer. Det viser bare, at de er drevet af noget andet end islam. Nogle af dem er organiserede kriminelle, andre er psykopater og en tredje gruppe er sygelige ekstremister, der tolker Koranen, som en vis mand tolker biblen,« siger den radikale forsvarsordfører og håber, at de kendsgerninger i højere grad kommer til at præge den danske debat.

Det kræver også, at der er nogle, der lytter, når man tager afstand, og ikke hele tiden løber terroristernes ærinde og siger: ’Vi er i tvivl om, hvorvidt I er med os’. Selvfølgelig er vi på demokratiets hold. Özlem Cekic, debattør og foredragsholder

’Der skal to til tango’

Özlem Cekic, tidligere SF-folketingsmedlem og nu debattør og foredragsholder, er også dybt bekymret over undersøgelsen. Hun kalder det ’en bombe under vores demokrati og sameksistens’, at så stor en del af befolkningen ikke er i stand til adskille almindelige muslimer fra terrorister.

Men Özlem Cekic afviser, at forvekslingen skyldes manglende stillingtagen fra almindelige muslimer i Danmark.

»Der skal to til tango. Der har aldrig været så mange minoritetsstemmer, der blander sig i debatten, som nu. Ikke mindst unge, som normalt ikke blander sig. Men det kræver også, at der er nogle, der lytter, når man tager afstand, og ikke hele tiden løber terroristernes ærinde og siger: ’Vi er i tvivl om, hvorvidt I er med os’. Selvfølgelig er vi på demokratiets hold,« fastslår hun.  

Özlem Cekic bakkes op af Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste og opmærksom følger af alt, hvad der bliver sagt og skrevet om terrorisme.

»Der er jo mange almindelige og velintegrerede muslimer, der tager afstand fra terroren, nøjagtig som det efterlyses. Men det er der overhovedet ingen, der gider at beskæftige sig med. Omvendt med Hizb ut-Tahrir, der måske kun har 100 medlemmer. Men hold kæft en opmærksomhed, de får. Sådan fungerer medierne,« siger han.

Splittelsen er farlig

Det skævvredne mediebillede er uheldigt, fordi etniske danskere og almindelige, velfungerende muslimer bør gøre fælles front, hvis terroristerne skal have et effektivt modspil, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

»Hvis de kan fremmane en tilstand, som medfører større polarisering, har terroristerne opnået det, de vil. Og jo mere fare vi tillægger anstændige borgere i dette land, desto mere medvirker vi selv til at opbygge det had, terroristerne efterstræber. Så kan de sige: ’Der kan I se – det er dem og os’. Det er på den måde, de sørger for rekruttering,« påpeger den tidligere efterretningschef.