Teamwork er langt dårligere end sit rygte

Af Annemette Schultz Jørgensen

Modsat den gængse holdning på de fleste virksomheder i dag spænder gruppearbejde ofte ben for kreativiteten. Konflikter, dovenkroppe og præstationsangst er nemlig med til at bremse for det gode samarbejde, mener ph.d.-studerende Brian Due. I et nyt forskningsprojekt kortlægger han de typiske fælder ved gruppearbejdet og undersøger, hvordan man kan overkomme dem.

INTERVIEW Tom snak, skænderier og dvaske kolleger får det meste teamwork til at ende uden resultater.

Så negativt vil mange sikkert ikke betegne samarbejde i grupper, der i årevis har været udråbt som den ideelle måde at udvikle nye og kreative idéer på. Men virkeligheden viser imidlertid, at samarbejde i grupper på arbejdspladser ofte er det rene spild af tid, som bremser for de gode originale idéer, selv om det egentlig burde gøre lige det modsatte. Masser af arbejdspladser spilder derfor bunker af kroner på den yderst populære samarbejdsform, uden at få ret meget igen.

Frem for at være der, hvor vi som kolleger inspirerer hinanden til at tænke nyt og anderledes, udvikler teamwork sig nemlig langt oftere til en holdeplads for de mest dovne kolleger og dem, der hellere vil fortælle røverhistorier end at udtænke geniale forslag med kollegerne. Og de trækker de mere stille og uopmærksomme teammedlemmer med ned i faldet.

Derfor hæmmer teamwork faktisk ofte mere end det gavner, mener ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Brian Due, der netop nu arbejder på et forskningsprojekt om idéudvikling i teams.

Han kalder teamarbejde langt dårligere end sit rygte.

»Teamwork findes jo i dag indenfor stort set alle fag i alle typer af virksomheder. Og det med god grund. For man kan jo få rigtig mange nye idéer ud af at sætte forskellige mennesker sammen. Det er det, vi kalder synergi, og det handler om, at to mennesker kan få flere gode idéer, hvis de sidder sammen, end hvis de sidder hver for sig. Problemet er dog, at vi i det moderne samfund har stirret os så blinde på idéen om de fantastiske egenskaber ved teamwork, at vi har indført det ret ukritisk alle vegne. Dermed har vi overset, at der tit gemmer sig rigtig mange fælder i samarbejde i teams, som betyder, at udbyttet tit er alt for lavt,« siger Brian Due.

Ud fra studier af nyere forskning i kreativitet, peger han på ti klassiske fælder for teamsamarbejde, som han igen opdeler i to grupper.

  • De kognitive fælder, som knytter sig til de tankeprocesser, vi har som mennesker.
  • De sociale fælder, som handler om den måde, vi som mennesker interagerer med hinanden på.

Glemsomhed og anekdoter dræber de gode idéer

En kognitiv fælde er for eksempel ’glemsomhed.’

»De gode, kreative indfald i teamwork kommer ofte til os, når vi sidder og lytter til de andres snak omkring bordet. Men da man ofte har opmærksomheden rettet mod det, de andre siger, er et hyppigt problem i gruppearbejder, at vi glemmer vores gode idé, inden vi overhovedet får den på bordet,« siger Brian Due og fortæller videre, at samme fælde er beslægtet med et anden klassisk problem, det han kalder ’forkert energiforbrug’ - her er det ikke glemsomheden, men ren og skær iver over at lytte til de andre, der gør, vi ofte lukker af vore vore egne kreative tankeprocesser.

Derudover nævner Brian Due ’historiefortælling’ som en velkendt dræber for idéudvikling i teams.

»I gruppearbejder går snakken ofte derudad, og tit er der en tendens til, at folk fortæller gode historier og anekdoter fra privatlivet. Det er helt sikkert godt for den gode stemning på arbejdspladsen, men det flytter det mentale fokus fra den idéudvikling, som mødet handler om. Og derfor er det et problem,« siger Brian Due, der som erhvervsforsker både er tilknyttet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og kommunikationsvirksomheden Kommunikationsforum, hvor han har sin daglige base.

Han indledte forskningsprojektet i februar og har brugt de første måneder på at samle resultater fra både danske og internationale undersøgelser om teamwork. Derudover laver han feltstudier og egne observationer i flere store danske virksomheder.

Præstationsangst hæmmer gode idéer

Hans egne observationer har allerede bekræftet flere af de udbredte problemer i gruppearbejde. Også i den næste gruppe af fælder med de sociale barrierer. Her er den mest udbredte ifølge Brian Due kort og godt ’angsten’ for at dumme sig.

»Mange af os kender nok til følelsen af at få en god idé, som man ikke rigtig tør fremføre, fordi man er bange for, at de andre vil afvise den som dum og ligegyldig. Det lyder banalt, men faktisk er den form for præstationsangst én af de mest udbredte forklaringer på, at der ikke kommer ret meget ud af gruppearbejder i al almindelighed. De strander hos ejermanden, som er bange for at kvaje sig,« fortæller Brian Due.

Endnu en hyppig benspænder er ’konflikter’. Noget der typisk opstår i grupper, hvor der ikke på forhånd er udpeget en leder. For når ingen på forhånd har det formelle ansvar for at drive gruppearbejdet i teams, starter der ifølge Brian Due hurtigt interne magtkampe om, hvem der skal have lov til at tage teten. Det får gruppemedlemmerne til at bruge langt mere energi på magtspillet end på at lade de gode idéer blomstre.

Et andet banalt, men ifølge Brian Due også ødelæggende, fænomen for rigtig mange gruppearbejder er ganske almindelig dovenskab og ’free riding’, altså det at man ikke deltager aktivt.

»Studier viser, at såkaldt ’free riding’ virkelig er et stort problem. Det kan være med til at trække positiv energi ud af samarbejdet, fordi alle andre bliver virkelig irriterede over det. Og derudover er det jo et stort ressourcespild for virksomheden,« siger Brian Due og fortæller videre, om det han kalder for ’illusionen’, som en anden hæmsko for teamwork.

Det foregår i grupper, hvor medlemmerne formår at bilde hinanden ind, at de faktisk udfører et reelt stykke arbejde, selvom de ikke rigtig udvikler noget som helst nyt. Men da ingen har lyst til at være en fiasko, fastholder teamet hinanden i illusionen om, at de er smadder produktive. En anden fælde, kalder Brian Due for ’laveste fællesnævner’. Den opstår i grupper, der er så fokuserede på, at alle skal føle sig godt tilpas, så de lægger ambitionsniveauet så lavt, at samarbejdet ikke rigtig fører til ret meget andet end hygge.

Og endelig kalder han en sidste hæmsko for ’sammenligningens tyranni’. Det er det, der sker for teams, der hele tiden forkaster egne gode forslag med argumentet om, at ´den har vi haft før, og den virker ikke´.

Enkle huskeregler giver større udbytte

Listen af fælder er med andre ord lang. Og selv om de fleste af os kender gruppearbejdets irriterende sider alt for godt, er det ifølge Brian Due kun de færreste arbejdspladser, der arbejder systematisk med at forhindre eksempelvis præstationsangst, konflikter og dovne medarbejdere, når man kalder til samarbejde i teams. Og det er ærgerligt, mener han. For der skal ikke ret meget til at få vendt de dårlige vaner og sociale mekanismer i grupperne og dermed sikre et langt større udbytte af det udbredte teamwork.

»Mange af de her fælder, hvor banale de end lyder, er jo udtryk for nogle mere eller mindre skjulte mekanismer. Derfor er de svære at sætte fingeren på. Men i virkeligheden skal der kun ret enkle greb og simple retningslinjer til for at luget ud i de værste barrierer,« forklarer han.

Brian Due anbefaler som det første, at man altid udpeger en leder for ethvert teamsamarbejde. Så er der nemlig én i gruppen, der kan minde de andre gruppemedlemmer om formålet med mødet og ikke mindst få samtalen tilbage på sporet, når diverse fælder leder samtalen på afveje. Ligesom vedkommende kan hjælpe personer med en spirende præstationsangst og ikke mindst tvinge dem, der kører på frihjul, til at tage et ansvar.

»Det kan virke kunstigt, hvis man sidder i en gruppe, hvor alle kender hinanden godt. Men studier viser altså, at hvis man vil have de usikre til at overkomme deres sceneskræk, så skal man helt konkret starte møder med at slå fast, at der ikke findes banale eller platte forslag. Alle skal være aktive, og alt kan komme på banen,« forklarer han og fortæller videre, at man, hvis man vil have de mere dovne på banen, kan introducere en klassisk runde, hvor alle omkring bordet skal komme med input og give et bidrag.

Derudover er det også en god idé at huske folk på at skrive deres gode idéer ned på blokken med det samme, når de får dem. På den måde undgår folk at glemme de kreative indfald, og de når heller ikke at blive for selvkritiske, inden de overhovedet får idéerne fremført. Til slut anbefaler Brian Due, at man i ethvert teamwork husker at lægge individuel tid og pauser ind.

»Mange studier viser nemlig, at det er på vejen til kaffemaskinen, i kantinekøen, eller når man lige kan få ro til at læne sig tilbage og reflektere i stilhed, at de gode idéer, man fik under gruppearbejdet, kan udvikle sig,« slutter han og anbefaler derfor, at man altid har sin notesblok med i baglommen, når der indkaldes til gruppemøde på arbejdspladsen.