Tavst farvel til Folketinget

Af

3 ud af de 10 mindst aktive i Folketingssalen, er politikere, der ikke genopstiller ved næste valg. Det kunne ligne et mønster, og det er det nok også, erkender politikerne selv. De afviser dog, at Folketingets gyldne håndtryk på en halv million kroner er med til at holde dem på taburetten frem til næste valg.

GYLDNE LÆNKER En farvel-bonus på over en halv million gør det ualmindeligt dyrt for politikere at forlade Christiansborg, selvom de egentlig har besluttet at forlade politik. Det gyldne håndtryk udbetales nemlig kun til dem, der holder ud helt til næste valg, oplyser Folketingets lønkontor.

Det kan være med til at forklare, hvorfor folketingsmedlemmer kun sjældent giver plads til deres suppleanter, selv når de har vinket farvel til alle ordførerposter og bare venter på at valget kommer, mener TV2’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.

»Man kan vel sige, at det næsten er en overmenneskelig fristelse, det her med, at pengene ligger og venter, og der ikke forventes noget af en,« bemærker han.

»Sådan en gang vrøvl,« svarer Preben Rudiengaard, der selv er afgående medlem af Folketinget for Venstre.

»Det kan godt være, journalister kun er der for pengenes skyld, men der er stadig idealister i dansk politik. Personligt ville jeg tjene meget mere ved at vende tilbage til mit gamle erhverv som læge.«

Reglerne for de såkaldte ’eftervederlag’ betyder, at politikerne får et gyldent håndtryk på 572.000 kroner, når de forlader Folketinget – men kun, hvis det sker i forbindelse med et valg. Penge, der ikke modregnes, selvom de skulle få andet arbejde indenfor det første år.

Med sådan et gyldent håndtryk, er det ikke underligt, hvis der er politikere, der bliver hængene for at få eftervederlaget med, mener Henrik Qvortrup:

»Men det er klart, at det vil de jo ikke indrømme, med mindre man sætter dem under stærk tortur.«

Ugebrevet A4 har undersøgt, hvor mange gange hvert enkelt medlem af Folketinget har været på talerstolen det seneste år. Og kigger man på Bund 10 over de mindst aktive politikere i Folketingsdebatterne, viser det sig, at 3 ud af 10 politikere er på vej ud af Folketinget. Det kunne altså godt se ud som om, at de, der ikke genopstiller, tager den noget mere med ro end dem, der skal møde vælgerne igen ved et valg.

Og det er der nok noget om, medgiver Lone Møller, der selv står på den tavse liste. Men hun afviser samtidig pure, at den kontante belønning skulle være årsagen til, at hun planlægger at blive siddende perioden ud - også hvis hun som planlagt får en plads i Gribskov byråd efter kommunalvalget i næste måned.

»Jeg har siddet 22 år, og jeg vil gerne gøre mit arbejde færdigt, så jeg stopper først ved næste Folketingsvalg. Det arbejde, der skal gøres i kommunen, er jeg helt sikker på, at jeg godt kan klare, samtidig med at jeg sidder i Folketinget.«

Socialdemokraterne tillader ellers ikke dobbeltmandater. Men det problem har partistyrelsen løst ved at give dispensation til samtlige S-politikere, der får plads i de nye byråd, så de - ligesom de borgerlige politikere - alligevel får lov til at beholde deres plads i Folketinget helt frem til næste valg. Dermed fastholder de også retten til eftervederlaget på over en halv million kroner.

Det har ikke været muligt at få en begrundelse for Socialdemokraternes ekstraordinære accept af dobbeltmandater fra partisekretær Lars Midtiby.

Også SF giver i ekstraordinære tilfælde dispensation for dobbeltmandater, men der kan gå op til to år før næste folketingsvalg, og det er alt for længe at sidde på et dobbeltmandat, siger SF Jakob Nørhøj.

»Det er ikke for at genere folk. Det er, fordi vi mener, at det at sidde i Folketinget, er en fuldtidsbeskæftigelse.«

Et stille farvel

Mens de afgående politikere afviser al snak om økonomiske motiver for deres udholdenhed i Folketinget, så medgiver de, at man nok læner sig lidt mere tilbage i stolen, når man ikke er på genvalg.

»Det tror jeg da nok er lidt rigtigt. Jeg har mange års erfaring, så der er grænser for, hvad jeg gider bruge min tid på. Det der med at stå med et beslutningsforslag, som jeg ved, alligevel bliver hældt lige ned ad brættet … lad de unge løver rende med det,« siger Lone Møller.

I løbet af hele sidste år, har hun kun deltaget i tre debatter i Folketinget. Det gør den garvede socialdemokrat til den næstmindst aktive i Folketingssalen.

»Jeg har jo været sundhedsordfører i mange år og sagt rigtig, rigtig meget. Men så fik jeg et los bagi, da jeg blev afsat som ordfører. Og siden har jeg nok mere arbejdet bag kulisserne,« forklarer Lone Møller.

Men det betyder ikke, at hun ligger hjemme i hængekøjen, understreger hun. I øjeblikket arbejder hun for eksempel sammen med patientforeninger på at få forbedret tilskuddene til tandbehandling for folk med sjældne sygdomme. Selv om hun foretager alt det forberedende arbejde, så er det ikke sikkert, at det bliver hende, der fremlægger det endelige lovforslag i Folketingssalen, forklarer Lone Møller.

Henrik Qvortup mener, at det er almindelig kendt og accepteret i Folketinget, at »udtjente politikere lige tager de sidste par år med på bageste række på lavt gear«.

»Man burde nok være forarget, men sådan er virkeligheden bare. Som politiker står man jo nu engang kun til ansvar overfor vælgerne, og det mellemværende kan man jo tage rimeligt afslappet på, når man ikke skal ud og møde dem igen, så nogle forlader nok Folketinget mentalt lidt før tid,« siger Henrik Qvortrup.

Venstres Preben Rudiengaard føler sig »mentalt fuldstændigt ligeså opdateret«, som han altid har været, selv om han blot deltog i fem debatter i salen hele sidste år - men han giver gerne taleretten videre til nogle af de unge i partiet.

»Der er jo en hel masse, der gerne vil op og sige noget, men det er ligeså meget for at promovere sig selv. Vi kan jo også se, at så snart DR2 holder op med at sende klokken 17, så daler talelysten,« siger Preben Rudiengaard.

Som formand for Sundhedsudvalget bruger han i stedet sin tid på organisering, udvalgsmøder og diskussion med de andre politikere. For »politik foregår ikke i salen men bag de lukkede døre,« forklarer den garvede politiker, der kun har deltaget i fem debatter hele sidste år. Men det er hverken for meget eller for lidt, mener han.

»Jeg siger noget i Folketinget, når der er grund til at sige noget. Jeg er ikke en af dem, der farer op for ingenting,« siger Rudiengaard.

Lav profil i et år

En af dem, der heller ikke overbelastede Folketingets talerstol sidste år, er tidligere vicestatsminister og nuværende medlem af Europaparlamentet Bendt Bendtsen (K). Faktisk ytrede han sig kun i en eneste debat i salen i hele sit sidste år i Folketinget - og det var som stand-in for partifællen Helle Sjelle, som ikke kunne være der den dag.

Bendt Bendtsen forklarer sin tavshed med, at en afgående formand forventes at holde lav profil.

»Der er ikke andet at sige til det, end at jeg gik af som minister i september 2008, og jeg har ikke haft nogen ordførerposter.«

Hvad har du så lavet hele året?

»Hvad jeg har lavet?! Jeg har siddet på bageste række uden ordførerposter, efter jeg er gået af som minister, indtil jeg begyndte at føre valgkampagne til Europa-Parlamentet.«

Men selv om du ikke er partileder mere, skal folk vel stadig have noget for pengene og stemmerne?

»Nej, nu må du holde. Jeg har tre års eftervederlag. Jeg kunne ligge på en strand i Thailand i tre år frem for at arbejde videre med politik.«

Men hvis du ikke længere er aktiv i Folketinget, hvorfor kalder du så ikke en suppleant ind?

»Fordi jeg har fulgt sagerne i Europaudvalget, frem til jeg blev valgt til Europa-Parlamentet og træder helt ud af Folketinget i juni 2009.«

Bendt Bendtsen understreger, at han ikke har fået en krone ud af at blive på Christiansborg et år efter, han trådte tilbage som minister. Folketingslønnen modregnes nemlig krone for krone i det eftervederlag på godt en million om året, som han har ret til i tre år efter syv år som minister.