Tankstationer tilbyder forsikring mod ledighed

Af | @JanBirkemose

A-kasserne vil fremover ikke have monopol på forsikring af ledige. Den store forskel på dagpengesatserne og lønningerne åbner et nyt marked for private forsikringer mod ledighed. Allerede nu er nogle af landets største forsikringsselskaber klar til at udbetale op til 12.000 kroner om måneden. På længere sigt risikerer de nye forsikringer at underminere politikernes opbakning til dagpengesystemet.

Et lukrativt marked for private forsikringer mod ledighed er ved at opstå i det voksende gab mel-lem den maksimale dagpengesats og de danske lønninger. Blandt andet de høje boligpriser betyder, at især yngre familier er så hårdt spændt for, at selv kortvarig ledighed kan få økonomien til at ramle. Derfor er flere af de store forsikringsselskaber nu gået på banen med tilbud om forsikring mod arbejdsløshed.

Politisk har det nye marked også fået medvind. I løbet af efteråret fremsætter regeringen et lovforslag, der vil gøre udbetalingerne fra ledighedsforsikringerne skattefrie. Og de bebudede stramninger af dagpengene, der især vil ramme de vellønnede, ventes at forstærke efterspørgslen på private alternativer til dagpengesystemet.

Bliver de private forsikringer den succes, som selskaberne forventer, frygter arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Roskilde Universitet, at opbakningen til det solidariske a-kassesystem vil smuldre.

En af de overraskende nye aktører på markedet er benzinselskabet Statoil, der i samarbejde med Fair Forsikring tilbyder benzinkunderne forsikringer mod ledighed. Også Topdanmark er klar til at indtage det nye forsikringsområde, der spås at blive lige så stort og lukrativt som salget af sundhedsforsikringer. Og endnu et stort dansk forsikringsselskab står på spring, erfarer ugebrevet.

Dermed kan den danske model for arbejdsløshedsforsikring med næsten ens udbetalinger til alle ledige – uanset hvad de tidligere har tjent – være på vej til en hastig forandring. Statoil lokker nemlig med udbetalinger på helt op til 12.000 kroner ekstra om måneden ud over dagpengene for ledige, der i tide tegner en forsikring hos benzinselskabet. Og helt som med de velkendte a-kasseforsikringer kan den månedlige præmie trækkes fra i skat.

Direktør Søren Hancke fra Fair Forsikring oplyser, at foreløbig 15.000 af Statoils kunder er blevet tilbudt den nye forsikring, hvor de kan vælge at forsikre sig for beløb på mellem 2.000 og 12.000 kroner om måneden. Der er ikke krav om, at man er medlem af en a-kasse. Man skal blot være mellem 18 og 60 år og være beskæftiget i mindst 16 timer om ugen. Omkring 1.200 kunder har foreløbig vist interesse, og de fleste af dem har forsikret sig for 6.000 til 7.000 kroner om måneden.

»Det er et helt nyt produkt, som folk ikke er vant til, så tilslutningen er langt over vores forventning,« siger Søren Hancke, der ser et stort potentiale i det nye marked.
»De fleste forsikringsselskaber leder efter nye markedsområder. Vi har set, hvordan sundhedsforsikringer er blomstret, og vi tror, at ledighedsforsikringerne kan blive endnu større end sundhedsområdet,« siger Fair-direktøren.

Mindre at leve af

Og meget tyder på, at Statoil har ret. Tal fra Danmarks Statistik viser ikke alene, at de højtlønnede grupper af lønmodtagere mister over halvdelen af deres indkomst ved at gå på dagpenge. Tallene afslører også, at dagpengesatserne de seneste fem år ikke er fuldt med udviklingen i lønningerne for de højtlønnede.

I 1999 måtte civiløkonomer klare sig med 52 procent af deres løn, når de blev ledige og skulle leve af dagpenge. I dag må de nøjes med 48 procent. Den samme nedgang har medlemmerne på mange andre a-kasseområder oplevet, og det har sammen med den øgede ledighed skabt muligheden for, at de private forsikringsselskaber kan gå ind på området.

Hos Topdanmark har man indtil videre introduceret en »light«-version, hvor forsikringen betaler afdragene på banklån i 12 måneder. Men selskabet er forberedt på at følge Statoils og Fair Forsikrings eksempel og tilbyde egentlige rådighedsbeløb.

»Jeg er overbevist om, at private forsikringer mod ledighed vil komme i større stil meget snart. Vi er først ved at rulle ud nu, og vi overvejer konkret, om vi skal udvide vores produkt, så vi også kan give 5.000 eller 10.000 ekstra i rådighedsbeløb om måneden,« siger direktør Jan Hoffmann fra Topdanmark.

Han henviser til resultaterne af en markedsundersøgelse, som Topdanmark gennemførte i forsommeren blandt sine nuværende kunder. Den viser et klart billede af, at arbejdsløshed er den økonomiske øretæve, som lønmodtagerne frygter mest. 34 procent mener ligefrem, at de har en reel risiko for at blive arbejdsløse inden for de næste fem år.

Godt hver femte af Topdanmarks kunder svarer, at de helt sikkert ikke vil kunne betale deres faste udgifter, hvis de bliver ledige. Samtidig svarer knap halvdelen af alle lønmodtagere i en Gallup-måling, at de i meget høj grad vil blive påvirket i negativ retning, hvis de bliver arbjedsløse.

»Vi kan se, at der er behov for at forsikre sig mod ufrivillig arbejdsløshed. Især mange unge lønmodtagere er bevidste om, at de bliver nødt til at sælge deres hus, hvis de bliver arbejdsløse i en længere periode. De har gode indtægter og har sat sig i tilsvarende udgifter, og for dem er dagpengedækningen slet ikke høj nok,« lyder det fra Topdanmark-direktøren.

Eget ansvar

Reelt er ideen om private tillægsforsikringer mod ledighed et gammelt tema, der bare aldrig er slået igennem. At det muligvis sker nu, skyldes ifølge Jan Hoffmann ikke kun de hårde facts om høje udgifter, lave dagpenge og øget ledighed.

»Der er også sket en mentalitetsændring i samfundet. Tidligere var der en berettiget forventning om, at det offentlige ville træde til, hvis man blev syg eller arbejdsløs, men i dag er der en udpræget tendens til, at folk erkender, at de offentlige tilbud ikke slår til, og at man selv må tage ansvaret. Det er disse liberale strømninger, der også er slået igennem på dette område.«

Samtidig peger han også på, at regeringens udmeldinger om ændringer af dagpengereglerne kan sætte skub i de private forsikringsordninger. Planerne, der skal give besparelser på 930 millioner kroner om året, vil især forringe de højtlønnedes og deltidsansattes muligheder for dagpenge.

»Jeg tror, at det vil være en udvikling, som vil være med til at forstærke strømningerne og få flere til at forsikre sig privat mod ledighed. De højtlønnede er jo i forvejen vant til, at de skal sørge for at have solide pensionsopsparringer for at bevare deres levestandard, når de bliver ældre. Den holdning kan de også let overføre til risikoen for ledighed,« siger Jan Hoffmann.

Kan påvirke dagpengesatser

Professor Steen Scheuer fra Roskilde Universitet forsker i arbejdsmarkedsforhold, og han mener, at alle tidligere tanker om private forsikringer er blevet skrinlagt, fordi de lønmodtagere, der føler sig mest sikre i deres ansættelse – og dermed sandsynligvis ville blive gode kunder – ikke har ønsket at forsikre sig. Men netop det faktum, at mange i dag sidder med meget høje udgifter, får også ham til at tro på en fremtid for de nye forsikringer.

»Det specielle ved den danske arbejdsløshedsforsikring er, at den forsikrer de lavestlønnede bedst. Igennem mange opstramninger gennem årene er det endda blevet et mindre og mindre attraktivt system for de højtlønnede. Derfor har dem med de større indtægter et behov for at sikre sig ud over dagpengene. Og der vil helt sikkert været et marked for det,« siger Steen Scheuer.

Han tror ikke, at de nye forsikringer vil blive en reel trussel for a-kasserne, der økonomisk set stadig har et godt tilbud. Det afhænger dog af, om de nye forsikringer vil kræve, at kunderne også er i a-kasse, eller om det står folk helt frit at vælge. I det sidste tilfælde vil der ifølge Steen Scheuer nok være en mindre gruppe højtlønnede, der vurderer, at de kun har risiko for kortvarige ledighedsforløb og derfor vil droppe a-kasserne, fordi dagpengene alligevel ikke giver dem den nødvendige kompensation.

Indirekte kan det dog alligevel vise sig, at den nye udvikling kommer til at påvirke dagpengepolitikken.

»Hvis 30 procent af lønmodtagerne tegner en forsikring, der giver dem 5.000 kroner ekstra om måneden, kan det bestemt ikke udelukkes, at det vil blive brugt som argument i en diskussion om, hvordan satserne skal reguleres. Samtidig er det danske dagpengeniveau på 90 procent af den tidligere lønindkomst højere end i vores nabolande. Derfor er de 90 procent generelt i farezonen, og der kan de private forsikringer også komme til at spille en rolle,« spår Steen Scheuer.

Formand Morten Kaspersen fra A-kassernes Samvirke tvivler på, at de private tillægsforsikringer kommer til at spille nogen større rolle. Men han har fuld forståelse for, at der kan være et behov for at sikre sig ud over dagpengene.

»Jeg synes, at dækningsgraden er alt for lav for mange mennesker. Og jeg kan sagtens forstå, hvis nogle af de vellønnede føler et behov for en tillægsforsikring. Hvis et benzinselskab kan tilbyde en sådan forsikring, ser jeg intet forkert i det. Men jeg tror ikke på, at der er folk nok, der er villige til at betale 7.000 kroner om året, til, at det kan blive en god forretning for selskaberne,« siger Morten Kaspersen.

Tillægsforsikringens pioner

Som den indtil videre eneste a-kasse tilbyder Civiløkonomernes A-kasse allerede i dag deres medlemmer en tillægsforsikring, der kan udbetale op til 6.600 kroner ekstra om måneden. Ordningen har eksisteret i 17 år, og netop på grund af forbundets pioner-erfaringer bliver ordningens direktør Hans Schiønnemann ofte kontaktet af både a-kasser og forsikringsselskaber, der overvejer at gå ind på det nye marked.

»Arbejdsløsheden er nok det næste, forsikringsselskaberne vil kaste sig over. Det sker fordimarkedet for sundhedsforsikringer er meget svært at trænge ind på, og i stedet for at konkurrere om markedsandele er det bedre at skabe nye områder,« siger Hans Schiønnemann fra Civiløkonomernes Tillægssikring.

Han oplyser, at lige under halvdelen af civiløkonomerne har tegnet en tillægsforsikring. Det paradoksale er dog, at interessen for tillægsforsikringerne gennem de 17 år, ordningen har eksisteret, er gået modsat ledighedsudviklingen. Når beskæftigelsen er god, tegner medlemmerne tillægsforsikringer, mens interessen er lavere i dårlige tider. Hans Schiønnemann kan ikke forklare årsagen. Men et bud kan være, at folk ønsker at sikre sig, når det går godt.

»Men for et års tid siden ændrede billedet sig. Og i takt med, at ledigheden igen har ramt os, er medlemmerne igen begyndt at forsikre sig. Og det er i et tempo, som er højere, end hvad vi har set i mange år,« siger Hans Sciønnemann.

Ud over de nye tiltag fra Statoil og Topdanmark har et antal mindre finanseringsselskaber i længere tid tilbudt en forsikring mod arbejdsløshed i forbindelse med långivning. Hovedreg-len er, at forsikringerne bliver tilbudt til kunderne, når de optager lån, og at forsikringen betaler afdragene på lånet i typisk 12 måneder, hvis kunden mister sit arbejde.