Talentghettoer skaber vækst

Af Regner Hansen

Det giver vækst, når videnarbejdere er koncentreret i de store byer. Det viser forskning fra Københavns Universitet. Derfor skal der satses på storbyerne i landets økonomiske udvikling, mener Aarhus borgmester, som også er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL. Nej, lad akademikerne komme til os, lyder det fra tyndt befolkede egne.

Foto: Foto: Carsten Lauridsen/Polfoto

Jobgenerator Når jurister, økonomer, ingeniører, arkitekter og andre videnarbejdere klumper sig sammen i de store byer, skaber det ikke kun vækst og job til den kreative klasse, det løfter også beskæftigelsen for alle andre.

Det viser forskning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

De to forskere, Høgni Kalsø Hansen og Lars Winther, påviser, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor folk med længere videregående uddannelse er beskæftiget, og hvor der bliver generelt bliver skabt flest nye job.

Selvom undersøgelsen The Urban Turn er baseret på tal fra 2006 - altså fra før den økonomiske krise - er de to forskere sikre på, at konklusionerne om, at de såkaldte talenter, som bidrager til økonomien med ny viden, ideer, innovation og kreativitet fortsat skaber generel vækst.

»Sammenhængen mellem tilstedeværelsen af talenter og beskæftigelsesvæksten er stor og stigende. Storbyerne kommer bedst gennem krisen,« konstaterer Høgni Kalsø Hansen efter forskerne har opdateret de oprindelige data til 2009-niveau, som er det nyest mulige.

De opdaterede tal viser, at mere end hver tiende beskæftigede i byregionen København er et talent. I byregion Østjylland er mere end hver 20. beskæftigede et talent.

Forskerne fremhæver som en anden vigtig konklusion, at de højtuddannede styrker beskæftigelsen mest i den private sektor, hvor de er med til at fremme den økonomiske aktivitet.

»Koncentrationen af talenter i storbyerne er størst i det private erhvervsliv. Den offentlige sektor er ikke underlagt samme markedslogik. Kommunale og regionale forvaltninger er fordelt over hele landet. De offentlige serviceydelser skal være borgernære. Gymnasier og hospitaler er også spredt ud,« siger Lars Winther.

Sats på bycentrene!

Forskningsresultaterne tyder på, at der vil være nationaløkonomisk fornuft i at satse målrettet på Storkøbenhavn og Østjylland. Og det er en tolkning, som Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard (S), tilslutter sig.

»Den økonomiske drivkraft er de store bycentre. Hvis man fokuserer på beskæftigelsen, så taler tallene deres tydelige sprog. Vi har længe haft en forfejlet diskussion om udkantsdanmark. Urbaniseringen har foregået de seneste 1.000 år, og den vil fortsætte. Virkeligheden er, at folk stadig vil have et ønske om at bosætte sig i de store byer for at uddanne sig og få job,« siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus vokser med 4.500 mennesker om året. København med cirka det tredobbelte.

Aarhus-borgmesteren, som også er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL, er tilhænger af at understøtte bycentrene, hvor de højtuddannede er. Regeringen og Folketinget har lavet en udviklingsstrategi for hovedstadsregionen, og han opfordrer til, at der på samme måde udarbejdes en strategi for resten af landet, i særdeleshed Aarhus og Østjylland. Viden- og vækstmiljøer uden for bycentrene bør dog også stimuleres.

En række forskere med speciale i arbejdsmarked og regional økonomisk udvikling, som Ugebrevet A4 har talt med, siger samstemmende, at det umiddelbart giver mening at betragte storbyerne som vækstmotorer.

»Den økonomiske vækst bliver i stigende grad skabt i og omkring de større byer, og det er her, der skabes flest arbejdspladser. Der er ikke noget, som tyder på at denne udvikling vender,« siger Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom i den uafhængige tænketank Kraka.

Lektor på Roskilde Universitet Henrik Toft Jensen, som forsker i erhvervsøkonomi og regional udvikling, forklarer sammenhængen mellem talentvækst og generel vækst med at de to størrelser er afhængige af hinanden.

»Industrivirksomhederne vil gerne være tæt på servicen i de store byer. Desuden ligger institutionerne for længere videregående uddannelse i de store byer. Det er her, videnarbejderne udgår fra. Den hårde konklusion er, at vi bør samles i bycentrene. Det er en udvikling, som det er svært at gå op imod,« siger Henrik Toft Jensen.

Vi kan også skabe arbejdspladser

Uden for bycentrene er det en udbredt opfattelse, at det vil være forkert at skubbe på centraliseringen. Hist og her er der vækst i økonomien og god beskæftigelse, og hvor det ikke er tilfældet, kan landspolitikerne gøre en større indsats for at hjælpe, mener flere borgmestre.

»Vi skal ikke falde i den grøft, at vi propper alle ressourcer i de to bycentre i Danmark. Vi har også mulighed for at generere arbejdspladser hos os. Vi har vækst,« siger borgmester Lars Møller (V), Frederikshavn Kommune.

Han finder det vigtigt at tiltrække et antal videnarbejdere, men han betegner det som en misforståelse, at økonomien alene skal basere sig på videnarbejde. I hans kommune er der masser af job i den blå økonomi - dvs. det maritime område.

»Den mest innovative virksomhed i vores kommune beskæftiger 120 mennesker i blå kedeldragter,« siger Lars Møller.

En lignende melding kommer fra Holstebro.

»De mellemstore byer har et enormt vækstpotentiale,« siger H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune.

Social skævvridning

Nogle af forskerne advarer imod at stirre sig blind på de økonomiske nøgletal, som taler for at favorisere Storkøbenhavn og Østjylland.

»Tidligere tilstræbte man en ligelig social og regional udvikling i landet. Nu handler det mere om at satse på metropoler og entreprenørskab dér. Ideen er, at en kraftig vækst fra især Storkøbenhavn smitter af på resten af landet. Men de regionale forskelle er markant øget i de seneste 20 år med hensyn til indkomst,« siger Ulf Hjelmar, programleder i kommunernes og regionernes forskningsinstitut, KORA.

I 1990 var Storkøbenhavn 30 procent rigere end resten af landet. Nu er Storkøbenhavn 43 procent rigere end resten af landet.

»Hvis der sker en yderlige satsning på bycentrene, er der risiko for, at udkantsområder brækker af,« siger Ulf Hjelmar.

Anne Lorentzen, professor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, siger, at de eneste områder uden for storbyerne, der har gavn af storbyerne, er pendlerbyerne. Den økonomiske effekt når ikke længere ud.

»Alle betaler skat og bør kunne forvente en god service fra staten, men landdistrikterne bliver nedprioriteret. Kommunerne i de tyndt befolkede egne er overladt til sig selv,« siger Anne Lorentzen.

Vil talenter bo på landet?

Hvis målet er at skabe videnarbejdspladser i landdistrikterne også, hvad kan kommuner og staten så gøre? Hvad kan få højtuddannede til at flytte uden for centrene?

Høgni Kalsø Hansen har sammen med en svensk kollega undersøgt, hvad der bestemmer højtuddannedes valg af bosted. Baseret på svenske erfaringer er den vigtigste attraktionsfaktor, at der findes et jobmarked og karrieremuligheder både for akademikeren selv og for dennes partner. Det er også af betydning for dem, at der er mennesker med samme uddannelsesniveau som deres eget. Boligforhold og skole til børnene skal være i orden. Først nederst på listen kommer adgangen til kulturelle oplevelser - hvad Kalsø Hansen kalder "herlighedsværdier".

Frederikshavn-borgmester Lars Møller siger, at det er en ekstra udfordring at sikre et godt job til både mand og kone, hvis begge er højtuddannede. Han tilføjer, at kultur ikke betyder så meget som magnet for Frederikshavn, som kommunen forventede ved indvielsen af kultur-, sport- og kongrescentret Arena Nord i 2005. Centret præsenteres som "Vendsyssels største kultursatsning". Andre byer har gjort samme opdagelse om storstilede kulturbyggerier.

Attraktionsfaktorerne vækker også genkendelse hos Allan Luplau, formand for Djøf Privat. Han fremhæver flere Djøf-forslag, som skal lette vejen for akademikere ind i de små og mellemstore virksomheder i den private sektor, der overvejende ligger i tyndt befolkede områder.

»Vi ved, at virksomheder, som investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser mere - og også ansætter andre medarbejdergrupper. Potentialet er klart størst uden for hovedstadsområdet og Østjylland,« siger Allan Luplau.

Morten Thiessen, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Ingeniørforeningen, IDA, siger, at bycentrene selv klarer at tiltrække højtuddannede. Det er resten af landet, der skal have hjælp.

»Der kan opstå virksomhedsklynger - med højtuddannede også - uden for bycentrene,« siger Morten Thiessen.

Udflytning af statslig forvaltning

Men staten kan også gøre noget mere radikalt end at afsætte penge til diverse tilskudsordninger, der skal få højtuddannede til at prøve lykken uden for storbyerne. Man kan decentralisere universiteterne, så de højtuddannede bliver mere spredt, og man kan lægge statslige institutioner ud i provinsen.

Den mest omtalte udflytning i nyere tid, var da SKATs Betalingscenter blev rykket til Ringkøbing i 2005-2007. Centret har nu 210 medarbejdere, heraf over en tredjedel med længere videregående uddannelse.

Chefen for Skattecenter Ringkøbing, John Willemoes Ladefoged, undrer sig over, at der har været en påfaldende ringe interesse for erfaringerne med processen, selv om de på alle måder er positive.

»Vi har ingen rekrutteringsproblemer. Vores medarbejdere er ikke afskåret fra at dyrke karriere. De har præcis samme muligheder som deres kolleger i de større byer. Og undersøgelser viser, at kvaliteten i vores arbejde er i top,« siger John Willemoes Ladefoged.

Han tilføjer, at tilstedeværelsen af skattecentret har både økonomisk og mental betydning for byen og regionen, efter at amtsadministrationen blev nedlagt, og Vestas flyttede hovedkvarteret væk fra Ringkøbing.

Tendensen går snarere mod en centralisering af offentlige forvaltninger. I Guldborgsund Kommune oplever borgmester John Brædder, som er valgt på en borgerliste, at offentlige arbejdspladser i Nykøbing Falster - hos Statsforvaltningen Sjælland og Naturstyrelsens Miljøcenter - forsvinder, og han er fortørnet.

»Vi har behov for Christiansborg-politikere, der træder i karakter og modsætter sig centraliseringen af statslige institutioner. Når akademikerne forsvinder, har vi dem ikke længere som iværksættere,« siger John Brædder.

Et helt Danmark

Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), erkender, at videnarbejdere koncentreres i storbyerne, men han påpeger, at der også er gang i økonomien i Aalborg, Herning, Esbjerg og Sønderborg.

»Der vil også komme vækst i beskæftigelsen uden for bycentrene, som giver behov for højtuddannede. Husk på, at vi mistede over 150.000 arbejdspladser under den foregående regering,« siger ministeren.

»Vores ambition er at skabe et helt Danmark. Vi skal undgå, at yderområder bliver til et levende folkemuseum,« siger Carsten Hansen og nævner en stribe initiativer, der skal få storbyer og landdistrikter til at spille bedre sammen, blandt dem regeringens togplan og planen om landsdækkende bredbånd.

Han siger - ligesom i øvrigt Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard - at landdistrikter kan fungere som opland for bycentre. Pendlingen stiger.

Carsten Hansen nævner Syddansk Universitets etablering af campusser i Sønderborg, Esbjerg og Slagelse foruden Odense. Han ser det som en forbilledlig strategi. Derimod vil han ikke lige nu forpligte sig til en decentralisering af statslige arbejdspladser, hvoraf næsten halvdelen ligger i København.

»Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af statslige arbejdspladser uden for storbyerne kan bidrage til vækst og beskæftigelse. Vi har ikke principielt noget imod en udflytning, hvis bare det faglige niveau er i orden,« siger Carsten Hansen.

Han oplyser, at en arbejdsgruppe undersøger netop spørgsmålet om udflytning og kommer med en anbefaling inden årets udgang.