NEDSLIDNING

Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension

Af | @IHoumark

Efterhånden som pensionsalderen stiger, vil op mod hver fjerde dansker i fremtiden være på førtidspension, inden de når alderen for folkepension. Det viser tal fra regeringen. Tendensen er bekymrende, mener LO, der kræver en stærkere indsats for arbejdsmiljøet.

Op mod hver fjerde af os må regne med at blive så ødelagt eller syg, at vi havner på førtidspension, før vi når alderen for folkepension. Det er en barsk og trist måde at slutte arbejdslivet på, fortæller førtidspensionist. 

Op mod hver fjerde af os må regne med at blive så ødelagt eller syg, at vi havner på førtidspension, før vi når alderen for folkepension. Det er en barsk og trist måde at slutte arbejdslivet på, fortæller førtidspensionist. 

Foto: Arkivfoto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Når Finansministeriet kigger i krystalkuglen, er der en alvorlig besked til danskerne: Flere vil opleve, at helbredet sætter ud, før de når frem til at kunne få folkepension. 

Finansministeriet har for regeringen analyseret, hvordan det kommer til at gå for danskerne i takt med, at alderen for folkepension hæves. En LO-analyse af regeringens egne tal viser, at op mod hver fjerde dansker vil havne på førtidspension, før de når alderen for folkepensionen.

Udsigten til at flere skal slutte arbejdslivet med et knækket helbred frem for en folkepension, vækker vrede i LO-fagbevægelsen.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange lønmodtagere skal forlade arbejdsmarkedet som syge. Og få et dårligt otium efter at have tjent arbejdsmarkedet i mange år,« siger næstformand i LO Morten Skov Christiansen.

Stigende andel ender på førtidspension

Finansministeriet har analyseret, hvordan det kommer til at gå for danskerne i takt med, at alderen for folkepension hæves. Ministeriets tal viser, at en stigende andel må opgive at arbejde, før de kan blive folkepensionister. 

Eksempelvis har ministeriet set på, hvordan det vil komme til at gå den årgang, som er født i 1980. Altså dem som i dag er mindst 36 år.

Blandt årgang 1980 vil 23 procent – altså næsten hver fjerde - være havnet på førtidspension, før de som 72-årige i år 2052 kan komme på folkepension. Det viser ministeriets fremskrivninger.

Til sammenligning er andelen af førtidspensionister lige før folkepensionsalderen i dag omkring 17 procent. Det viser tal fra den uafhængige økonomiske institution DREAM.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Barsk og menneskeligt hårdt

Bag tallene gemmer sig en barsk virkelighed for de ældre, der må stå af arbejdslivet på en førtidspension. Det fortæller førtidspensionist Carina Leuenhagen Jensen.

Førtidspension er en meget hård overgang efter at have haft et langt arbejdsliv. Carina Leuenhagen Jensen, førtidspensionist og administrator af Facebookgruppe

Hun kender mange førtidspensionister, fordi hun er administrator på tre grupper på Facebook blandt andre Førtidspensionist Netværk med over 4.400 medlemmer. 

»På nogle måder har ældre det værst med at havne på førtidspension. For det er en meget hård overgang efter at have haft et langt arbejdsliv. Langt, langt de fleste mennesker regner jo med og vil helst blive ved med at arbejde, indtil de kan komme på folkepension. Førtidspension er en barsk og trist måde at slutte arbejdslivet på,« siger Carina Leuenhagen Jensen. 

Privatøkonomisk er det også en alvorlig nedtur at havne på en førtidspension.

»Før man overhovedet når gennem nåleøjet til en førtidspension, skal de fleste helt ned og dykke økonomisk og leve af kontanthjælp eller eventuelt opsparede midler eller ægtefælles forsørgelse. Mange bliver nødt til at sælge huset eller bilen for at få det til at løbe rundt,« fortæller Carina Leuenhagen Jensen.

Det er jo en grundlæggende falliterklæring for os som velfærdssamfund. Morten SKov Christiansen, næstformand i LO

DA: Intet foruroligende

Det kan simpelthen ikke passe, at flere skal gennem den store menneskelige nedtur til en førtidspension, før de når folkepensionsalderen. Det mener Morten Skov Christiansen fra LO og siger:

»Hvis næsten hver fjerde skal forlade arbejdsmarkedet via en førtidspension, er det jo grundlæggende falliterklæring for os som velfærdssamfund. At vi ikke kan levere et samfund, hvor man kan gå rask og sund på arbejde og komme sund og rask hjem igen.« 

Der er ikke noget foruroligende ved udviklingen. Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

I Dansk Arbejdsgiverforening ringer der ingen alarmklokker hos underdirektør Erik Simonsen ved udsigten til flere førtidspensionister.

»Der er ikke noget foruroligende ved udviklingen i antallet af førtidspensionister. Det følger naturligt nok med, når man hæver folkepensionsalderen. Risikoen er større, for at dit helbred ikke kan klare arbejdslivet, når du er 70 år, end når du er 65 år,« siger Erik Simonsen.

Han gør i øvrigt opmærksom på, at hvor efterlønnen i dag samler nogle af de syge op økonomisk, så vil det i fremtiden være førtidspensionen.

Erik Simonsen vil hellere sætte fokus på de ældre, der klarer arbejdslivet frem til folkepensionsalderen.

»Det er vigtigt at have fokus på de omkring tre ud af fire danskere, som kan fortsætte med at arbejde helt frem til folkepensionen. De skaber en masse værdi og bidrager blandt andet til, at der kan gives førtidspension til dem, der har behov for det.«

Helt andre toner lyder fra socialdemokraten Lennart Damsbo Andersen, som er medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg. 

»Der er jo i forvejen alt for mange, som afslutter arbejdslivet på en førtidspension. Så det vil jo være helt vanvittigt, hvis andelen af nedslidte og syge stiger fremover,« siger Lennart Damsbo Andersen. 

Rask hjem fra arbejde

For at undgå at folk i stigende grad ender joblivet på førtidspension, skal der gøres markant mere for at arbejdet kan være sundt og sikkert. Det mener Morten Skov Christiansen og siger:

»Tallene viser med al tydelighed, at der er behov for at få investeret i et markant bedre arbejdsmiljø. Vi skal op i et helt andet gear end det nuværende. Det er jo for eksempel den helt gale vej at gå, når regeringen afsætter færre penge til Arbejdstilsynet.«

Ifølge en opgørelse fra LO er de samlede bevillinger fra staten til en indsats for arbejdsmiljøet - herunder penge til Arbejdstilsynet - faldet over de seneste ti år fra rundt 900 millioner kroner om året til nu 700 millioner kroner. 

Vi skal jo gerne have færre og ikke flere på førtidspension. Lennart Damsbo Andersen (S), medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Socialdemokraten Lennart Damsbo Andersen skælder også ud over den svækkede arbejdsmiljø-indsats. 

»Det er især Arbejdstilsynets forebyggende indsats, som bliver ramt af besparelser. Det er tudetosset, når man på den måde gør mindre ud af at modvirke ulykker og skader. Vi skal jo gerne have færre og ikke flere på førtidspension,« siger Lennart Damsbo Andersen. 

(Artiklen fortsætter under diagrammet)

Ringe sammenhæng

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til kritikken. Men i Dansk Arbejdsgiverforening ser man ikke nogen nær sammenhæng mellem svækket indsats for arbejdsmiljøet og flere førtidspensionister. 

»Broen mellem bevillinger til Arbejdstilsynet og at holde lang tid på arbejdsmarkedet er alt for tynd til, at man kan diskutere de to ting sammen. Der er jo mange andre faktorer end arbejdsmiljøet, som har betydning for, om du kommer på førtidspension eller ej,« siger Erik Simonsen, og fortsætter:

»Eksempelvis har det stor betydning, om du er ryger eller ej. Og hvilke rollemodeller du har – altså eksempelvis om dine forældre har været mange år på kontanthjælp eller førtidspension.«

Morten Skov Christiansen derimod ser en tydelig sammenhæng mellem antallet af førtidspensionister og statens indsats for et bedre arbejdsmiljø. 

Han peger på, at der blandt de mange ufaglærte og faglærte medlemmer af LO er rigtigt mange, som bliver så ødelagte, at de havner på førtidspension.

»18 procent af LO's medlemmer har forladt arbejdsmarkedet inden deres 60 års fødselsdag. Altså fem år før deres folkepensionsalder. Enten på grund af at de er døde eller er blevet kronisk syge. De sørgelige tal skyldes i en del tilfælde dårligt eller farligt arbejdsmiljø,« siger Morten Skov Christiansen. 

Nedslidning SKAL på dagsordenen

Lennart Damsbo Andersen (S) vil have langt større fokus på, hvordan seniorer har det på arbejdet. 

»Unge mennesker i dag skal reelt regne med, at de skal kunne klare deres arbejdsliv, til de er 75 år. Så der skal gøres langt mere for, at vi får et arbejdsmiljø, som ikke gør os syge eller nedslider os,« siger Lennart Damsbo Andersen. 

Han har en klar opfordring til arbejdspladserne. 

»Når man alligevel i virksomhederne taler om, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet, bør man også tale om, hvorvidt der er medarbejdere, som er på vej til at blive nedslidt, og hvordan man kan forebygge det. Samt tale om hvordan man kan fastholde folk, som har fået skavanker,« foreslår Lennart Damsbo Andersen. 

Opfordringen til chefer og arbejdsmiljø-repræsentanter er Lennart Damsbo Andersen om nødvendigt parat til at følge op på med lovgivning.

»Nogle gange skal ideer som denne have et skub fremad fra Folketinget, før de bliver ført ud i livet. Og hvis det er nødvendigt her, så indfører jeg det gerne som et lovkrav,« siger Lennart Damsbo Andersen. 

DA: Pensionsalder skal op

Selv om hundredetusinder af lønmodtagere bliver kronisk syge og nedslidte før folkepensionen, så må man gerne sætte aldersgrænsen yderligere op.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og bakker dermed op om regeringens planer om at forhøje folkepensions-alderen med mindst et halvt år - udover den allerede vedtagne gradvise stigning.

»Det er en super god idé at hæve folkepensionsalderen yderligere. Hvis tre ud af fire af de ældste fortsat kan arbejde, vil det bidrage meget til samfundet at holde dem i gang.«

»I stedet for at bruge penge på folkepension til dem, kan vi via deres skattebidrag få penge til uddannelse, bedre ældrepleje og andre goder,« siger Erik Simonsen fra DA. 

En helt anden holdning har Morten Skov Christiansen fra LO. 

»Det vil være smartere at investere i et bedre arbejdsmiljø frem for at sætte pensionsalderen mere op end planlagt. Så flere kan holde, frem til de kan gå på folkepension og få et godt og velfortjent otium,« siger Morten Skov Christiansen.

Overordnet set er der op mod 40.000 arbejdsulykker hvert år i Danmark, og 20.000 der bliver ramt af erhvervsbetingede sygdomme, oplyser Morten Skov Christiansen, og siger:

»Vi skal gøre meget mere for at forebygge sygdomme og ulykker, før vi taler om at sætte folkepensionsalderen op.«

»Det er fuldstændig absurd, at regeringen vil hæve pensionsalderen for nogle grupper, hvor desværre flere kommer til at stille træskoene eller forlade arbejdsmarkedet før folkepensions-alderen. Det hænger slet ikke sammen!« 

Se Finansministeriets beregninger her

Læs LO's analyse 'Stor gevinst ved at hindre nedslidning' Notat fra LO om fald i penge til arbejdsmiljøet