Tag en fortrydelsespille

Af Jan Birkemose, redaktør

Med vismændenes nye modstand mod de kommunale jobcentre, der går i luften til august, står regeringen helt alene tilbage med sin vision. Det er derfor tid til at lytte og forstå kritikken og droppe planerne.

 

Det er vel nærmest en mild betegnelse, hvis man kalder det en hård fødsel, når kommunerne overtager ansvaret for jobcentrene om to måneder. Spørgsmålet er, om fødslen - der med varierende styrke har været i gang, siden VK-regeringen trådte til i 2001 - også resulterer i en fødselsdepression.

Ifølge en samlet protestbevægelse bestående af fagforeninger, erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedseksperter er risikoen for kaos og elendig beskæftigelsesindsats i hvert fald overhængende. Skrækscenarierne – der i vidt omfang allerede er indtruffet – er blandt andet, at jobcentrene kun vil tænke på deres eget kommunale jobmarked, at de ledige vil blive behandlet uens fra kommune til kommune, og at kommunerne vil spekulere mere i de kommunale budgetter end i de arbejdsløses og arbejdsgivernes behov.

Netop de kritikpunkter fik i sidste uge de økonomiske vismænd til at anbefale, at etableringen af de nye jobcentre sættes på stand by. Vismændenes bidrag er interessant, fordi de i modsætning til arbejdsmarkedets parter er uafhængige af systeminteresser. Derfor tilføjer de en troværdighed til kritikken, som bør blive sværere og sværere at sidde overhørig i regeringen.

Endnu mere interessant er det, at vismændene benytter sig af stort set de samme argumenter som tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) greb til, da han i 2004 fremlagde den politiske aftale, der har banet vejen for de nye kommunale jobcentre. Ifølge regeringen opfyldte den politiske aftale 10 helt nødvendige betingelser. En hurtig status, viser dog, at mindst tre betingelser ikke er blevet opfyldt og kun ser ud til at blive endnu værre med de nye jobcentre. Det drejer sig om:

  • De lediges parathed til et job skal vurderes ens i hele landet
    Ifølge vismændene vurderes 8 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere at være parate til job i nogle kommuner, mens det kun er 1 ud af 10 i andre kommuner. En forskel, som vismændene ikke tror skyldes forskellig arbejdsevne på tværs af kommunegrænserne.
  • Der skal være fokus på hele arbejdsmarkedet i jobformidlingen
    Her viser gentagne undersøgelser fra Ugebrevet A4, at jobcentrene ikke formidler job på tværs af kommunegrænserne. Og fremover vil kommunerne blive belønnet for at besætte et ledigt job med en af deres egne borgere frem for med en bedre kandidat fra nabokommunen.
  • Beskæftigelsesindsatsen skal bygge på viden om, hvad der virker
    Alligevel overtager kommunerne jobcentrene inden 10 pilotjobcentre, der er blevet drevet kommunalt siden 2007 er blevet endeligt evalueret.

Med andre ord bryder regeringen sine egne betingelser fra 2004, når de nu overlader alle jobcentrene til kommunerne.

Hvis man skal fæstne lid til de mange advarsler, er regeringen ved at nedkomme med et misfoster af en myndighed, som minimum vil kræve særlig pleje og hjælp i al sin levetid - og som i værste fald vil være til stor skade for den jobformidling, der skal stå i centrum i kampen mod den stærkt stigende arbejdsløshed. Regeringen bør hurtigst mulig skifte sit velkendte stivsind ud med det storsind, som det kræver for at lægge planerne tilbage i skuffen.

Til forskel fra rigtige fødsler, er det i denne sag faktisk muligt at fortryde i sidste øjeblik.