Tættere på stueren end nogensinde

Af

Hver femte borgerlige vælger mener nu, at statsministeren skal tildele Dansk Folkeparti ministerposter, viser ny meningsmåling. Det er overraskende mange, mener flere eksperter, der understreger, at Dansk Folkeparti har undergået en forvandling uden lige.

MINISTERDRØMME Det er godt 10 år siden, at den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kaldte Dansk Folkeparti for et parti, der aldrig ville blive stuerent. En bemærkning, der i den grad var brænde på DF-formanden Pia Kjærsgaards flammende kamp mod de kulturradikale smagsdommere, som ville dømme hendes holdninger ude af den politiske debat.

Siden Nyrups ord faldt en oktoberdag i 1999 er Dansk Folkeparti ikke bare blevet stuerene. De er blevet den mest solide samarbejdspartner for regeringspartierne Venstre og de konservative gennem otte år med helt afgørende fingeraftryk på centrale politiske aftaler som Finansloven og udlændingepolitikken. Og forandringen af partiet går ikke ubemærket hen blandt vælgerne. Næsten hver fjerde dansker mener i dag, at DF er klar til ministerposter i den borgerlige regering. Og hver femte af de borgerlige vælgere mener, at DF skal inkluderes i regeringen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal fordele ministerposter ved en kommende regeringsrokade. Det viser en meningsmåling, Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Selv om prognosen højst sandsynligt ikke er nok til, at partiet skal forvente en invitation til departementerne allerede i morgen, overrasker omfanget af vælgere, der nu er positive overfor ministerposter til Dansk Folkeparti flere af de eksperter, Ugebrevet A4 har talt med. Blandt andre Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab fra Københavns Universitet (KU), der understreger, at det er udtryk for et markant holdningsskifte i befolkningen, at DF i dag overhovedet er i spil i en debat om ministerposter.

»For bare få år siden blev Dansk Folkeparti opfattet, som om de ikke var stuerene. Alene det, at folk ikke løber skrigende væk nu, når man spørger, om partiet skal have ministerposter, men at man derimod kan se, at en femtedel af de borgerlige vælgere synes, det er fint med DF i regering, må ses som en åbning,« siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

»Det betyder dog ikke, at Dansk Folkeparti kommer i regering i overmorgen, men det viser, at de borgerlige vælgere godt kan se, at Dansk Folkeparti har bevæget sig mod midten og har leveret resultater.«

Mere og mere spiseligt parti

Mens 21 procent af Venstres vælgere vil tildele Dansk Folkeparti ministerposter, mener 18 procent af de konservatives vælgere, at der er plads til Dansk Folkeparti på ministertaburetterne lige nu. Spørger man alle danskere, mener et gennemsnit på 23 procent, at V og K skal tilføje et O til regeringssamarbejdet, når Lars Løkke Rasmussen alligevel skal blande ministerkortene på ny.

Ph.d. i filosofi ved Aarhus Universitet, Henrik Jøker Bjerre, der har bidraget til en antologi om Dansk Folkeparti sidste år, ser også meningsmålingen som en bekræftelse på den udvikling, DF har gennemgået som parti, siden de blev grundpille for VK-regeringen.

»Siden 2001 har Dansk Folkeparti haft stor succes med at gøre partiet regeringsdueligt og acceptabelt i den brede befolkning. Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de sidste 10 år, så bliver Dansk Folkeparti i regeringen mere og mere spiseligt, og med tiden bliver det en mere og mere acceptabel tanke for flertallet,« siger Henrik Jøker Bjerre.

Det langsomme holdningsskifte skyldes ikke mindst en målrettet indsats fra Dansk Folkepartis egen side, forklarer eksperterne. Uden et klart mål om at blive taget alvorligt og søge indflydelse, ville DF stadig stå i skyggen af Fremskridtspartiets protestdage på højrefløjen, hvor ballade og kritik gik forud for indflydelse og medansvar.

»Dansk Folkeparti har markant ændret strategi. For 10 år siden kunne man slet ikke forestille sig, at stille spørgsmålet om Dansk Folkeparti skulle i regering. Men det har DF formået at vende ved at arbejde meget på at blive en seriøs regeringspartner. Resultatet af deres strategi er, at i dag kan vi have en seriøs debat, om de skal med i regering,« siger professor Kasper Møller Hansen fra KU.

Venstre tog DF alvorligt

Men ikke bare Dansk Folkepartis egen strategi har bragt partiet til den position i dansk politik, de indtager i dag. Spørger man Elisabet Svane – politisk redaktør på Avisen.dk og forfatter til den politiske biografi ’Pia K.’ om Dansk Folkepartis formand – har en tidlig velvilje hos Venstres toppolitikere også banet vej.

»Venstre har i den grad stået bag det her samarbejde. Når det er så stabilt, som det er, skyldes det tre ledende Venstre-mænd i form af Thor Pedersen, Anders Fogh og Claus Hjort, der tidligt kunne se, at de skulle tage det her parti alvorligt. De skulle give dem det, de bad om, uden at lægge sig på maven for dem. Som én af dem sagde til mig: ’Vi har som regering serveretten, når vi fremlægger forslag i Folketinget, og vi skal forstå, at de skal have noget for at lægge stemmer til det’. Det forstod de i Venstre, og det blev grundlæggende for et helt stabilt samarbejde med Dansk Folkeparti,« forklarer Elisabet Svane.

Derfor mener hun, at det er problematisk for Venstres top, at deres bagland i meningsmålingen udtrykker så lidt opbakning til tanken om Dansk Folkeparti på ministerposter. Kun 21 procent af Venstres vælgere mener, at DF skal have tildelt ministerposter. Derimod vurderer hun, at en opbakning på 23 procent fra vælgerne til ministertaburetter til Dansk Folkeparti primært vil blive opfattet som gode tal i Dansk Folkeparti.

Og det er netop reaktionen fra partiets kronprins, gruppeformand og finansordfører Kristian Thulesen Dahl, da han præsenteres for Ugebrevet A4’s meningsmåling.

»For os er det mest gode tal. Sidste sommer var der en masse debat om, hvorvidt Dansk Folkeparti skulle med i en regering. Dengang var der en måling, hvor 20 procent svarede ja til, at Dansk Folkeparti skulle i regering. I jeres undersøgelse er det nu 23 procent, der svarer ja. Så man kan sige, at det ikke er blevet færre, der synes det. Og det viser, at hvis debatten har rykket noget, så er det i en positiv retning. Tallene viser, at vi er på rette vej,« siger Kristian Thulesen Dahl.

DF’s vælgere vil have poster

Blandt Dansk Folkepartis egne vælgere er der massiv opbakning til, at partiet søger indflydelse via ministerposter. 80 procent af partiets vælgerkorps mener nemlig, at statsministeren burde inkludere Dansk Folkeparti i regeringen ved en kommende ministerrokade. Og ikke mindst den del af meningsmålingen glæder Kristian Thulesen Dahl.

»Det er vigtigt, at vores egne vælgere er så entydigt interesserede i at få os i regering. Det giver os et rygstød. Men det ville være mærkeligt at forvente, at folk, der aktivt ønsker andre partier ved magten, positivt formulerer et ønske om at Dansk Folkeparti skal i regering,« siger han.

En pointe, som også Rune Stubager, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, synes er vigtig at fremhæve.

»Det er ikke særlig populært hos andre end Dansk Folkeparti. Det er ikke så overraskende, for hvis vi ser på VK-vælgerne, så er de uenige med Dansk Folkeparti på en lang række områder. Det, de selv fremhæver i Venstre og hos de konservative, er EU-spørgsmålet, hvor de siger, at så længe Dansk Folkeparti er unionsmodstandere, kan det slet ikke komme på tale. Og så er de uenige på andre politikområder, blandt andet så særligt de konservative vælgere gerne, at der blev ført en mere højreorienteret økonomisk politik, end man gør i dag,« siger Rune Stubager.

’Nok er nok’ spøger stadig

Politisk uenighed eller ej så mener Henrik Jøker Bjerre imidlertid godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved hvorfor Dansk Folkeparti er gode nok som parlamentarisk fundament for regeringen, men ikke gode nok til ministerposter i langt de fleste borgerlige vælgeres øjne.

»Det spørgsmål rammer noget centralt i den her konstruktion. Den kulturelle underklasse i form af Dansk Folkeparti og den økonomiske overklasse i form af V og K har indgået en aftale om i fællesskab at bekæmpe smagsdommerne og de kulturradikale – altså den kulturelle overklasse. Det er en alliance, der fungerer godt, så længe den økonomiske overklasse ikke bliver presset for meget på værdipolitikken. Der er nemlig en høj grad af sensibilitet i det borgerlige Danmark. ’Nok er nok’, som Ny Alliance sagde, det ligger lidt under overfladen. Derfor er det en delikat balance for, hvor langt de borgerlige kan acceptere samarbejdet går, og der er tiden endnu ikke moden til ministerposter til DF,« forklarer Henrik Jøker Bjerre fra Aarhus Universitet.

Spørgsmålet er så, om Dansk Folkeparti er helt så klar til ministerposterne, som de udgiver sig for at være. Som Rune Stubager, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fremhæver:

»Dansk Folkeparti skal sige, at de selvfølgelig gerne vil med i regering. Det er en vigtig del af en legitimering af partiet, fordi de skal bevise, de er stuerene, og en ministerpost er det endelige bevis for, at de er stuerene. Men på den anden side er det ikke givet, det vil være en stor gevinst, fordi så kan de ikke længere spille rollen som regeringens revser. Som støtteparti har de en friere position,« siger Rune Stubager, der suppleres af Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet:

»Dansk Folkeparti har to roller – som både fast støtteparti og som opposition. Det er et dobbeltspil, som man ikke kan spille, når man er i regering.«