OMFORDELING

Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark

Af | @MichaelBraemer

Tænketanken Cevea foreslår en skat på fortjenester ved salg af bolig. Det kan indbringe 7 milliarder kroner årligt, som ifølge tænketanken skal bruges til at sparke liv i udkantskommunerne. Forslaget modtages med begejstring på Lolland, men støder på modstand i Nordsjælland.

Skat på fortjenester ved boligsalg i rige kommuner skal skaffe penge til at stoppe forfaldet og affolkningen i udkantsdanmark, mener tænketanken Cevea.

Skat på fortjenester ved boligsalg i rige kommuner skal skaffe penge til at stoppe forfaldet og affolkningen i udkantsdanmark, mener tænketanken Cevea.

Foto: Jørgen Bausager, Scanpix

Målt på alle parametre trækkes Danmark mere og mere skævt. Folk strømmer til Hovedstaden og de store byer, hvor arbejdspladserne, indkomsterne, formuerne og velfærden boomer. Imens lades yderområderne mere eller mindre affolkede og forarmede tilbage. Når der flytter nye indbyggere til udkantsdanmark, er det hovedsagelig folk på overførselsindkomst, der ikke har råd til de høje boligudgifter i de store byer.

Hele den udvikling har centrum-venstretænketanken Cevea kortlagt i en række analyser gennem den seneste tid. De er nu blevet samlet og bruges som skyts i en politisk kampagne, hvor der slås på tromme for et Danmark i balance, som giver alle lige adgang til velfærd og udvikling.

Vi har som samfund investeret massivt i de gode i liv i omkring storbyerne. Det har skabt nogle enorme prisforskelle i boligpriserne, som har været på himmelflugt i de store byer. Frank Skov, analysechef, Cevea

Konkret foreslår tænketanken en boligavanceskat, der skal finansiere realiseringen af visionen. Skatten skal betales, når en bolig sælges, og være på 42 procent af den fortjeneste, man har haft på boligen. Det svarer til beskatningen af en aktiegevinst. Ifølge forslaget får man dog fradrag for udgifter til forbedringer af boligen i den tid, man har boet i den.

Det skæve Danmark: Timelønnen stiger med 127 kroner fra Nykøbing Mors til Ballerup

Det årlige provenu af en sådan boligavanceskat vil være 7 milliarder kroner, som skal gå til en erhvervsudviklingsfond. Fonden skal så finansiere initiativer, der kan sparke liv i udkantsdanmark ved at støtte erhverv, velfærd og kultur, forklarer analysechef i Cevea Frank Skov. Som udviklingen har været, mener han ikke, at borgerne i udkantsdanmark får så meget for deres skattekroner som borgerne i de rige kommuner.

»Vi har som samfund investeret massivt i de gode i liv i omkring storbyerne. Det har skabt nogle enorme prisforskelle i boligpriserne, som har været på himmelflugt i de store byer, hvor vi gerne vil bo, mens de er faldet i mange yderkommuner, der er blevet drænet for tilbud. Boligavanceskatten skal være med til at udjævne de forskelle, som samfundets investeringer har skabt,« siger Frank Skov.

Samtidig vil Cevea gerne øge incitamentet til at investere i virksomheder, som kan komme yderområder til gode, i stedet for i boliger, hvor gevinsten i øjeblikket kan stryges kvit og frit.

»Hvis jeg som privatperson har en halv million kroner, køber jeg da ikke aktier og sender dem ud i små og mellemstore virksomheder. Så bruger jeg dem til at købe en to-værelses lejlighed til min datter inde i København. Når jeg så skal sælge, skal jeg bare flytte ind i den i et halv år og har så hele gevinsten for mig selv. Vis mig den virksomhed, jeg kan investere i for at opnå samme resultat,« lyder det fra Ceveas analysechef. 

Begejstring på Lolland  

Ceveas forslag modtages med begejstring af Holger Schou Rasmussen, socialdemokratisk borgmester på Lolland, som på alle måder er taber i den skævvridning af Danmark, der finder sted.

Det skæve Danmark: Se danmarks-kortet: I disse kommuner er indvandrere mest selvforsørgende

Han forventer, at en boligavanceskat vil kunne lægge en dæmper på de boligpriser, som er banket i vejret i de store byer siden ejendomsskatten blev sat i bero 2004. De har betydet, at hans kommune er blevet et trækplaster for folk på overførselsindskomst, der ikke længere kan klare huslejerne i især København.

»Fastlåsningen af ejendomsskatten har kostet fællesskabet milliarder af kroner og betydet, at man har skævvredet Danmark fuldstændig. Alene i det første kvartal i år er der kommet 106 nye borgere på kontanthjælp til Lolland, og der er kun flyttet 12. Alle siger de, at de ikke har råd til at bo i København og at de er kommet for at få en billigere bolig og vil starte på en frisk. Af samme grund modtager vi årligt cirka 150 nye førtidspensionister. I Danmark kan man ikke længere bo, hvor man vil,« siger Holger Schou Rasmussen.

Vi har 42.000 indbyggere, men hvis jeg kunne skære det ned til 35.000 og selv bestemme, hvem der skulle bo her, så havde jeg en god kommune. Faktisk en rigtig driftig kommune. Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland

Samtidig ville han prise sig lykkelig over at få del i de 7 milliarder kroner årligt, som boligavancebeskatningen ville indbringe. Ikke så meget for at udvikle det lokale erhvervsliv, for det er sådan set velfungerende, mener han. Mere for at kunne klare de sociale opgaver, der følger med den ændrede befolkningssammensætning.

»Vi har 42.000 indbyggere, men hvis jeg kunne skære det ned til 35.000 og selv bestemme, hvem der skulle bo her, så havde jeg en god kommune. Faktisk en rigtig driftig kommune. Problemet er de sociale opgaver, vi er blevet påført. Vi kan se, at der nu er kommuner, og heriblandt Lolland, der komme under det velfærdsniveau, som er lovpligtigt, og vi ved ikke, hvor vi skal hente pengene henne. Vi aner det ikke,« siger han.

CEPOS vender tomlen ned

Kommunalforsker hos KORA Ulf Hjelmar roser Ceveas forslag for at tage fat i de to forhold, der er de væsentligste årsager til skævvridningen af Danmark. Nemlig de store forskelle i formueudviklingen, som primært er drevet af huspriserne i henholdsvis de store byer og udkantsområderne, og så de strukturelle udfordringer, udkantsområderne har i forhold til udvikling af infrastruktur og erhvervsområder.

»7 milliarder årligt til at udvikle infrastruktur, erhvervsstruktur og gøre det mere attraktivt for virksomheder at slå sig end i bestemte områder er også forholdsvis meget i forhold til, hvad der ellers er set,« siger han.    

Den liberale tænketank CEPOS afviser imidlertid blankt forslaget om en boligavanceskat, som skal finansiere udviklingen af yderområderne og rette op på det skæve Danmark. Oven i ejendomsværdiskatten vil boligavanceskatten føre til en overbeskatning af boligejerne, mener cheføkonom i tænketanken Mads Lundby Hansen.

Vi risikerer at konstruere en stor, statslig Roskilde Bank med skatteyderne som aktionærer. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

»Ejendomsværdibeskatningen er nogenlunde på niveau med beskatningen af aktier og obligationer i 2020. Så hvis der derudover kommer en avancebeskatning på 42 procent, vil der være tale om en decideret brandbeskatning af ejerboliger,« mener han.

En øget boligbeskatning vil også få øjeblikkelige virkninger på boligpriserne, frygter han. Og det det vil især have uheldige konsekvenser for de senest ankomne på boligmarkedet, påpeger Mads Lundby Hansen.

»Kommer der er boligavancebeskatning, vil der være risiko for en nedadgående prisudvikling, og det vil i særlig grad ramme dem, som har købe senest. Mange unge familier vil tabe penge på det,« siger han.

En statslig Roskilde Bank                

Cheføkonomen er samtidig stærkt kritisk over for den model, Cevea har lagt frem, hvor man trækker udgifter til boligforbedringer fra, før boligavanceskatten beregnes.

»Det vil medføre et stort bureaukrati, både for den enkelte og for det offentlige, når der skal gemmes, udleveres og gennemgås bilag for boligforbedringer årtier tilbage. Det skal det offentlige i givet fald bruge tid på,« påpeger Mads Lundby Hansen, der heller ikke bifalder den konstruktion, hvor provenuet af avancebeskatningen bruges til at støtte projekter i udkantsdanmark.

»Der vil i realiteten være tale om en statsbank, som kommer til at finansiere risikable projekter, som bankerne afviser. Vi risikerer med andre ord at konstruere en stor, statslig Roskilde Bank med skatteyderne som aktionærer,« mener han.

Mads Lundby mener ikke, man kan og skal forhindre unge i af flytte fra land til by, men er enig i, at der skal gøres noget for at rette op på den negative udvikling i yderområderne. Men her gælder det om at få gang i industribeskæftigelsen, som siden 2000 har været udsat for en kraftigere tilbagegang i Danmark, og ikke mindst i udkantsdanmark, end i andre lande, påpeger han.

»Midlet er bedre rammebetingelser i form af for eksempel lavere energiafgifter og selskabsskat, som vil gøre det mere attraktivt at investere i nye maskiner, teknologi og fabrikker, også i yderområderne,« mener Mads Lundby Hansen.  

Udkantskommuner skal finde et brand

Venstre-borgmester i nordsjællandske Rudersdal Kommune Jens Ive er heller ikke begejstret for Cevea-forslaget. Det skyldes ikke, at hans egen kommune er på den grønne gren, uanset hvilket parameter der måles på i Ceveas analyser.

Faktisk ser Jens Ive et påtrængende behov for at at skabe et Danmark i balance og få placeret vækstområderne på en bedre og mere gennemtænkt måde, hvor man får flere borgere ud i yderområderne. Men bare at flytte penge rundt er udtryk for en gammeldags tankegang og ingen garanti for vækst, påpeger han.

 »Jeg er enig i, at yderområderne har brug for både arbejdspladser og i høj grad borgere. Det er ikke nogen nem opgave, og det er ikke kun Danmark, der står med den udfordring,« siger han.

Jeg tror, borgerne vurderer, at 100 procent er rigeligt i konfiskation. Kommer vi højere op, vil de nok gå på barrikaderne. Jens Ive, borgmester, Rudersdal Kommune

Men nogle udkantskommuner gør det bedre end andre, og dem skal tage ved lære af, mener Jens Ive. Han peger på, at klyngedannelser, hvor virksomheder inden for samme branche eksisterer side og side og kan samarbejde, skaber bedre vækstbetingelser.

»Bornholm har været gode til at fokusere på fødevareklynger og har haft kæmpe succes med det og skabt arbejdspladser. Så det er noget med at fokusere på, hvad der skal være vores brand. Og så ligger der strukturfondsmidler i EU, som Bornholm har være vanvittig god til at udnytte,« påpeger Jens Ive.

Rudersdal på barrikaderne

Borgerne har også et kæmpe økonomisk incitament til at flytte ud til billigere husleje i yderområder, hvis bare de kunne komme lettere til arbejdet, end det er tilfældet i dag, mener han.

»Pendling kal gøre mere smidig og hurtig. Og vi ser jo allerede, at folk flytter længere og længere udfra København, siger han.

Hvis boligavancebeskatningen skulle blive en realitet, ville det nok ikke være noget Rudersdal-borgerne ville bryde ud i jubel over, vurderer borgmesteren. Ifølge fremskrivningerne vil Rudersdal øge skatteindtægterne fra én til halvanden milliard kroner. Men i samme periode stiger kommunens bidrag til det kommunale udligningssystem med samme beløb.

»Jeg tror, borgerne vurderer, at 100 procent er rigeligt i konfiskation. Kommer vi højere op, vil de nok gå på barrikaderne,« siger han.

Behovet trænger sig på

Men på Christiansborg er der politikere, der mener, at det er nødvendigt at se på boligavancebeskatning. En af dem er Jonas Dahl, gruppeformand i SF.

»Ingen tvivl om, at behovet for at se på boligbeskatning presser sig på. SF har ikke modellen for, hvordan man beskatter realiseret avance, for der er også udfordringer i at skrue sådan et system sammen. Men der er interessante tanker i det her, som vi er nødt til at se nærmere på,« siger han.

Jonas Dahl tvivler imidlertid på,at boligavancebeskatning skal gå hånd i hånd med udvikling af yderområderne, som Cevea foreslår.

 »Jeg kan sagtens se det sympatiske i tanken, og jeg mener, at vi skal se på, hvad der skal til for at sætte gang i udviklingen i landområder. Men jeg tror ikke, man skal koble udviklingen i yderområderne op på en skatteindtægt, som stiger og falder i perioder,« mener han.