TILOVERS

Tænketank: Kontanthjælpen er blevet samfundets skraldespand

Af | @MichaelBraemer

Regeringens argumenter var fordrejet, da den hamrede kontanthjælpsloftet fast med henvisning til en eksplosiv vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Der er kun kommet flere kontanthjælpsmodtagere, fordi der er blevet lukket for andre overførselsindkomster, viser Cevea i nyt notat. Socialrådgiverne og forsker bakker kritikken op.

Baggrunden for kontanthjælpsloftet var Venstre-regeringens opfattelse af, at man kunne få alt for mange penge for ikke at arbejde, og at flere skulle arbejde for velfærden. Men eksperter mener ikke, at reformen får den tilsigtede effekt.

Baggrunden for kontanthjælpsloftet var Venstre-regeringens opfattelse af, at man kunne få alt for mange penge for ikke at arbejde, og at flere skulle arbejde for velfærden. Men eksperter mener ikke, at reformen får den tilsigtede effekt.

Foto: Linda Kastrup, Scanpix

Ja, antallet af danskere på kontanthjælp er vokset betydeligt over de seneste år. Ganske som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) begrundede den kontanthjælpsreform, han fik vedtaget i marts. Og når så mange flere modtager kontanthjælp, må det jo være, fordi ydelsen har været for attraktiv, var ministerens logik.

Men samtidig med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget, er der færre, som modtager førtidspension, dagpenge og efterløn. Det eneste, det voksende antal danskere på kontanthjælp viser, er, at ordningen efter reformer af de øvrige overførselsindkomster har samlet personer op, som for en stor dels vedkommende skulle være på en anden – og dyrere - ordning.

Halvering af efterlønnere

Det konkluderer tænketanken Cevea på baggrund af en analyse af tallene for, hvor mange der har modtaget henholdsvis førtidspension, kontanthjælp/uddannelseshjælp, dagpenge og efterløn i perioden 2005-2015.  

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i den periode vokset fra 125.000 til 150.000 borgere i runde tal, viser Ceveas tal. Men samtidig er antallet af førtidspensionister faldet med næsten 30.000 til 121.000, dagpengemodtagere med 63.000 til 87.000 og efterlønnere fra 164.000 til 82.000.

Kontanthjælpen er blevet samfundets skraldespand. Det ville gøre tingene meget lettere, hvis vi kunne nå til den fælles erkendelse. For så kunne vi begynde at gøre det, der er så stort et behov for, nemlig at sortere i affaldet. Frank Skov, analysechef, Cevea

Faldene kan ikke forklares med, at der er kommet flere i beskæftigelse i perioden. Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens, der angiver hvor stor den andel af arbejdsstyrken, der er i arbejde – er nemlig faldet fra 73 i 2005 til 69 procent i 2013.

Tallene peger således éntydigt i retning af, at et stigende antal udsatte og nedslidte efter reformer af de andre overførselsordninger må tage til takke med kontanthjælp, der ellers er tænkt som en midlertidig understøttelse af folk uden arbejde, mener analysechef i Cevea Frank Skov.

»Kontanthjælpen er blevet samfundets skraldespand. Det ville gøre tingene meget lettere, hvis vi kunne nå til den fælles erkendelse. For så kunne vi begynde at gøre det, der er så stort et behov for, nemlig at sortere i affaldet,« siger han.

Meningsløst

Frank Skov finder det meningsløst, at der efter kontanthjælpsreformen skal skæres i kontanthjælpen for at øge motivationen til at arbejde, når en stor gruppe af modtagerne nu er meget langt fra arbejdsmarkedet.

»Når folk ikke får førtidspension, men kommer på kontanthjælp i stedet, stiger antallet af dem, vi stempler som dovne. På kontanthjælp har man ikke som på førtidspension samfundets accept af, at det er i orden, at man ikke arbejder. Men selv om vi skærer i disse menneskers ydelser, får vi dem ikke i beskæftigelse. Det kan vi lige så godt erkende,« siger Frank Skov.

Mulighederne for at komme i beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed vil kun blive yderligere forringet i årene fremover, mener han.

»Der vil være et øget pres fra polakker og øvrige østarbejdere og også nogle flygtninge, der skal ind på det danske arbejdsmarked. De vil sætte sig på de job, som de svage kontanthjælpsmodtagere ellers kunne have taget. Det er en udvikling, vi bliver nødt til at tage meget alvorligt,« mener Frank Skov.

Ifølge Ceveas notat er antallet af såkaldt ’aktivitetsparate’ kontanthjælpsmodtagere vokset fra 69.411 i 2007 til 104.998 i 2015, altså med mere end 35.000 personer.

’Aktivitetsparate’ kan lyde positivt, men er sagsbehandler-betegnelsen for, at man IKKE kan påbegynde en uddannelse inden for et år og gennemføre denne uddannelse. At man med andre ord har andre problemer end ledighed.

Ni ud af 10 har helbredsproblemer

75 procent af kontanthjælpsmodtagerne er blevet erklæret aktivitetsparate, påpeger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun deler oplevelsen af, at kontanthjælpen i voksende grad kommer til at fungere som en skraldespand på et sociale område.  

»Vi har haft en række reformer, hvor førtidspensionen og dagpengene er blevet begrænset, og hvor sygedagpengene er blevet forkortet de sidste mange år. Det betyder, at de der ikke kan komme ind i andre ordninger, havner på kontanthjælp. Det er en endestation, hvor folk bliver længere og længere. Ikke fordi, der ikke er en omsætning og nogle jobåbninger på arbejdsmarkedet, men fordi de her folk slås med andre problemer,« fortæller hun.

Man kan forringe ydelserne for disse kontanthjælpsmodtagere lige så tosset, man vil, men man bliver altså ikke rask af at blive fattig. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

En nylig undersøgelse foretaget blandt socialrådgivere understregede, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagerne trækkes med helbredsmæssige problemer.

100 socialrådgivere var blevet bedt om hver at tage 10 tilfældige sager for at afdække de problemer, de kæmper med.  

»I 90 procent af sagerne spiller helbredet en rolle og i 70 procent af sagerne en afgørende rolle. I 90 procent af tilfældene er kontanthjælpsmodtagerne altså syge. Det kan godt være, at de stadig er parate til at arbejde i et eller andet omfang, men helbredet er et problem for dem,« pointerer Majbrit Berlau.

Forringelser hjælper ikke

Den overvejende del af kontanthjælpsmodtagerne har ifølge Majbrit Berlau psykiatriske lidelser, og deres mulighed for at komme i behandling er blevet forringet af, at der i mange år er blevet nedlagt behandlingspladser i psykiatrien.

»Man kan forringe ydelserne for disse kontanthjælpsmodtagere lige så tosset, man vil, men man bliver altså ikke rask af at blive fattig. Tværtimod viser alle undersøgelser, at det har minimal betydning for de stærke at blive presset. Og for den store gruppe af svage ledige vil det kun forringe deres situation, hvis de holdes fast i fattigdom, ikke har råd til lægeordineret medicin og presses hele vejen rundt,« siger hun.

Hvis de svage kontanthjælpsmodtagere skal have en chance, skal der ifølge Majbrit Berlau tre ting til: En langt mere offensiv behandling af deres helbredsproblemer end nu, et løft af deres kompetencer og udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked.

»Der står nogle pæne ting i loven, blandt andet om en helhedsorienteret indsats, men det kræver midler at iværksætte de indsatser, og det er ret vilkårligt, hvad der bliver gjort derude. I den forbindelse vil jeg godt appellere til kommunerne om at investere i forebyggelse, behandling og kompetenceløft og se det som en social investering,« siger hun.

Fordrejet billede

Også Anders Bruun Jonassen, ph.d. og forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at det er et fordrejet billede, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard  Larsen (V) tegner, når han taler om en eksplosiv vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Konkret har Jørn Neergaard Larsen henvist til, at der er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 20 procent, siden den tidligere regering afskaffede det gamle kontanthjælpsloft.

Men det er der en grund til, mener Anders Bruun Jonassen:

»Man har lavet reformer af dagpengesystemet, sygedagpengereform og førtidspensionen, som alle bidrager til at øge antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det samlede billeder, at antallet af folk på overførsel har været faldende siden krisen.  Den store nedgang i antallet af personer på efterløn er en stor del af forklaringen på den udvikling. Men selv om man holder både efterlønnere og personer på SU ude af billedet, er antallet af personer på overførsel stadig faldende,« fastslår forskeren.  

Man skal passe på med at læse hele udviklingen som et tegn på lav arbejdsvillighed blandt dem, der ender på kontanthjælp. Anders Bruun Jonassen, ph.d. og forsker, SFI

Det piner imidlertid beskæftigelsesministeren, at der samtidig med væksten i antallet af kontanthjælpsmodtagere har været jobåbninger på det danske arbejdsmarked, som i stedet er kommet udlændinge til gode.

»I den periode, vi taler om, har vi haft en kontinuerlig stigning i antallet af ledige job i Danmark, der for størstedelens vedkommende er blevet besat med medarbejdere, som kommer fra Malmø, fra Polen og fra Litauen, samtidig med at vi har set denne stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. En fuldstændig uholdbar udvikling, som enhver regering har pligt til at reagere overfor, og det er det, vi har gjort nu. Så jobbene er der i Danmark,« lød Jørn Neergaard Larsens begrundelse for kontanthjælpsloftet i et interview med Ugebrevet A4.

Men Anders Bruun Jonassen tvivler på, at det går, som Jørn Neergaard Larsen håber.

»Man taler så meget om paradokset i Danmark mellem lav vækst og stor fremgang i beskæftigelsen. Der er imidlertid intet tydeligt paradoks mellem den lave vækst og beskæftigelsen blandt personer af dansk oprindelse. Begge dele viser en ret moderat udvikling. Fremgangen i beskæftigelsen repræsenteres primært af udlændinge. Men ingen siger, at de virksomheder, som har glæde af den indvandrende arbejdskraft, vil foretrække den danske kontanthjælpsmodtager i stedet for den unge, friske, udenlandske arbejder« påpeger han.

En ulige konkurrence

EU-aftalen om arbejdskraftens fri bevægelighed skærper især konkurrencen om lavtlønsarbejde, og spørgsmålet er ifølge Anders Bruun Jonassen, om man kan bebrejde kontanthjælpsmodtagerne, at de taber denne konkurrence om jobs.

»Jeg mener, at man skal passe på med at læse hele udviklingen som et tegn på lav arbejdsvillighed blandt dem, der ender på kontanthjælp,« siger han.

I andre lande, der ikke har det samme sociale sikkerhedsnet som i Danmark, vil mange med de problemer, som karakteriserer en stor del af danske kontanthjælpsmodtagere, være forsørget af familie og heller ikke være i beskæftigelse, påpeger forskeren.

»Det, der giver mest mening i forhold til at måle en befolknings vilje til at arbejde, er at se på andelen af folk i beskæftigelse. Og her ligger Danmark jo godt. Beskæftigelsesfrekvensen er gået tilbage siden krisen, men i nullerne var den høj, selv med en fireårig dagpengeperiode. Så selv med et generøst ydelsessystem, har vi ikke nødvendigvis en stor restgruppe i forhold til andre lande,« siger Anders Bruun Jonassen.