GRÆNSELØST

Tænketank: Danskerne er klar til EU-samarbejde om asylansøgere

Af | @andreasbay

Halvdelen af danskerne mener, Danmark skal være med i en fælles EU-nøgle for fordeling af flygtninge, viser ny måling. Men på Christiansborg afviser politikerne et tættere samarbejde om asyl og indvandring.

Der er behov for et tættere europæisk samarbejde omkring flygtninge som dem, der her er på vej i land i Grækenland, mener en stor del af danskerne. 

Der er behov for et tættere europæisk samarbejde omkring flygtninge som dem, der her er på vej i land i Grækenland, mener en stor del af danskerne. 

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Danskerne er klar til gå med i et tættere EU-samarbejde om asyl og indvandring.

Det er konklusionen i et nyt notat fra Tænketanken Europa, der peger på, at danskerne på en lang række konkrete spørgsmål udtrykker ønske om, at Danmark skal gå med i fælles EU-løsninger.

Ifølge undersøgelser foretaget for tænketanken går 49 procent af danskerne ind for, at Danmark deltager i en fælles EU-fordelingsnøgle for asylansøgere. 38 procent er imod og 13 procent svarer 'Ved ikke'.

Håndteringen og fordelingen af asylansøgere er netop på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag aften.

Danskerne: Ja til fordelingsnøgleSpørgsmål: »På grund af det store flygtningepres på Europa, der rammer nogle medlemslande hårdere end andre, overvejer EU at lave en fordelingsnøgle for asylansøgere. Den skal sikre, at alle EU-medlemslande modtager hver deres del af asylansøgerne. Antallet vil bl.a. afhænge af medlemslandets størrelse og økonomiske situation. Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i asylsamarbejdet. Mener du, at Danmark bør være en del af dette asylsamarbejde?«
YouGov for Tænketanken Europa, juni 2015

Tænketanken Europas direktør, Bjarke Møller, mener, at bevidstheden om den højspændte situation ved Middelhavet har gjort danskerne mere åbne for fælles EU-løsninger, samtidig med at politikerne har trukket i den modsatte retning.

»I aftalen om en tilvalgsordning for retsforbeholdet valgte man at pille asyl- og indvandringspolitikken ud, fordi man havde en forestilling om, at det er bedst, at udlændingepolitikken forbliver på danske hænder. Her er de kommet ud af trit med vælgerne,« siger Bjarke Møller til Ugebrevet A4.

Han mener, at de danske politikere derfor bør genoverveje aftalen om retsforbeholdet. Her blev S, R, SF, V og K enige om at holde en folkeafstemning om Danmarks deltagelse i EU's retspolitik uden at tage asyl- og indvandringområdet med. Det betyder, at Danmark ikke vil kunne være med i sådan en fordelingsnøgle.

Men det kommer ikke på tale at ændre aftalen, fastslår Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov.

»Vi vil  selv styre vores asyl- og indvandringspolitik, og vi vil ikke være med til at føre en lempeligere asylpolitik ind ad bagdøren fra Bruxelles. Og det vil være tilfældet, hvis Danmark tiltræder EU's asyl- og indvandringspolitik,« siger han og fortsætter:

»Det er oplagt, at folk  er påvirket af de forfærdelige billeder, de ser, men Danmark bidrager jo altså også til løsninger i området omkring Middelhavet. Vi bidrager med hjælp til EU's ydre grænser, så eksempelvis Italien og Grækenland kan håndtere de flygtningestrømme, de får.«

Mere EU?

I tænketankens undersøgelse giver et flertal af danskerne også udtryk for, at  Danmark på en række punkter bør tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl og indvandring, som ikke handler om fordelingsnøglen.

Det gælder blandt andet bekæmpelse af ulovlig indvandring, finansiel støtte til pressede yderlande og fælles kriterier for, hvornår der kan gives asyl.

Flertal mener, Danmark skal bidrageSpørgsmål: »Mener du, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring på disse områder?«
YouGov for Tænketanken Europa, juni 2015

For Bjarke Møller er det klare tegn på, at der er et udbredt ønske hos vælgerne om at gå med i helt konkrete tiltag på EU-plan.

»Vælgerne kan godt se, at dansk sikkerhed og beskyttelse i forhold til stigende flygtningestrømme og illegal immigration ikke kan håndteres alene i Danmark. Vælgerne har erkendt, at man er nødt til også at bruge EU i den sammenhæng,« siger Bjarke Møller.

Det får dog ikke Socialdemokraterne til at ryste på hånden.

»Vi skal ikke være med i EU's fælles asylpolitik, og det har vi ment længe,« fastslår Morten Bødskov.

Han peger på, at Danmark allerede bidrager økonomisk til det fælles ydre grænsesystem, Frontex, og til EU's asylstøttekontor, EASO, som hjælper trængte lande med registreringen af ansøgerne.

Hos DF er afvisningen trods undersøgelsens resultater også total.

»Vi er godt klar over, at der er nogle udfordringer i Sydeuropa, hvor størsteparten af flygtningene kommer til. Men det skal altså håndteres på en anden måde og bestemt ikke ved, at vi fjerner retsforbeholdet og lader EU bestemme vores flygtninge- og asylpolitik,« siger partiets EU-ordfører Pia Adelsteen.

»Det, jeg synes, undersøgelsen viser, og som jeg er ganske enig i, er, at danskerne er villige til at hjælpe folk i nød. Og sådan har det altid været. Men det kan foregå på mange måder. Og det skal set med mine briller slet ikke foregå ved, at EU beslutter, hvor flygtninge skal hen,« siger Pia Adelsteen,

Venstre: Vi skal undersøge, hvor vi kan være med

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Venstres Eva Kjer Hansen, er positivt overrasket over, at så store dele af danskerne mener, at visse opgaver på området bedst løses gennem EU. For det er en holdning, hun grundlæggende deler.

»Jeg mener, at den massive opgave, der ligger på EU-landene i forhold til flygtningestrømme, kræver, at vi i højere grad får en fælles tilgang til, hvordan vi håndterer flygtninge,« siger hun.

Hun understreger, at hun støtter op om den nuværende aftale om fortsat at holde Danmark ude af EU's asyl- og udlændingepolitik. Men Danmark kan godt tage et kig på de løsninger, som EU-landene bliver enige om, og overveje, om vi kan gå med i nogle ting, selv om vi ikke er forpligtet til det, mener hun.

»I det omfang, der kommer mere fælles EU-politik på det her område, vil vi jo forholde os til, om vi så vil være en del af det. Man kan sige, at det så er svært for os at være bannerfører for eksempel i forhold til, om vi skulle lave en form for kvotesystem. Men vi kan jo sagtens deltage i debatten og så tage stilling til, om det er noget, vi selv gerne vil være med, siger Eva Kjer Hansen.

Bedre fordeling af byrderne

Eva Kjer Hansen peger på, at en fordelingsnøgle kan aflaste de syd- og vesteuropæiske lande, som aktuelt tager den største del af asylansøgerne. Hun vurderer, at det er derfor, så mange er positive over for en mere systematisk fordeling.

»Danskerne er blevet opmærksomme på, at rigtig mange EU-lande, især de østeuropæiske lande, faktisk ikke tager særligt mange flygtninge, og at en fordelingsnøgle jo netop kunne sprede ansvaret bedre,« siger hun.

Der har i den seneste tid været opråb fra andre EU-lande om, at de øvrige medlemsstater må hjælpe mere til.

I begyndelsen af juni lød det fra Italien, at de ville finde på 'upopulære' løsninger, hvis ikke der kommer hjælp. Og senest har Ungarn meldt ud, at landet 'suspenderer' det såkaldte Dublin-system.

Det er regler, der betyder, at asylansøgere, der i første omgang kommer til landet, kan sendes tilbage til Ungarn, hvis de rejser til andre lande.

Dublin-systemet har længe været kritiseret for at belaste EU's ydergrænselande uforholdsvis hårdt, og systemet har længe været på bristepunktet.

Det får dog ikke Socialdemokraterne til at se anderledes på sagen.

»Det er helt afgørende, at vi fastholder Dublin-systemet, som vi kender det i dag, så at der, hvor man ankommer først, er der, hvor man får behandlet sin ansøgning,« siger Morten Bødskov.

Historien er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.