SEND FLERE PENGE, TAK!

Tænketank: Danske studerende er forkælede

Af | @MichaelBraemer

Danske studerende har ifølge en ny undersøgelse fra tænketanken DEA alle forudsætninger for at føle sig økonomisk ovenpå i forhold til svenske studerende. Men trods markant dårligere økonomiske forhold er det svenske studerende, der er mest tilfredse med deres økonomi. Danskerne er blevet forvænte, mener tænketanken. Store boligudgifter ødelægger det hele, forsvarer de danske studerende sig.

For to år siden gik studerende på gaden i protest mod regeringens SU-reform. 

For to år siden gik studerende på gaden i protest mod regeringens SU-reform. 

Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Ud fra tørre tal burde danske studerende løbe rundt med armene i vejret og juble over deres gode økonomi. For sammenligner man med forholdene for studerende i det land, der ligner os mest, nemlig Sverige, så får danske studerende klart mest i SU og arbejder også mere ved siden af studierne. Men det er de svenske studerende, der er mest tilfredse med deres økonomiske forhold.

Svenske studerende lever af lån
Svenske studerende lever af lån

Note: Andele under 10 procent er udeladt. Kilde: DEA på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende i Danmark og Sverige, 2013.

Det er tænketanken DEA, der har spurgt studerende i Danmark til deres økonomiske forhold under studiet. Undersøgelsen blandt 707 danske og 381 svenske studerende viser, at oplevelsen af at have penge nok er markant mere udbredt på den anden side af Øresund.

57 procent af svenske studerende mener, at deres penge rækker. Det samme gør til sammenligning under halvdelen af de danske studerende, nemlig 48 procent. Og blandt svenske studerende er det kun en fjerdedel, der helt vil afvise, at de har penge nok. Det gør hver tredje af de danske studerende.

Dét på trods af, at udeboende, danske studerende, som udgør 87 procent af alle studerende, modtager godt 5.800 kroner i SU om måneden, mens svenskerne kun får i underkanten af 2.400 kroner omregnet til danske penge.

Uddannelsesstøtte i Danmark og SverigeBeløb i kroner per måned
Note: I Sverige modtager man kun SU i ni måneder. For at kunne sammenligne er tallene derfor omregnet ved at gange op til et års SU, som derefter er delt ud på 12 måneder. Svenske beløb er omregnet til danske kroner. Ifølge DJØF var 13 procent af de studerende i 2013 hjemmeboende. Kilde: DEA på baggrund af European Commission: ’National Student Fee and Support Systems (2014/2015)’.

Til gengæld kan svenske studerende få større SU-lån: I overkanten af 5.200 kroner om måneden, hvor danskerne kun kan låne små 3.000 om måneden. Men sammenlagt kommer svenskerne kun op på 7.600 kroner månedligt i rådighedsbeløb, hvor danskerne har 8.800 kroner. Og nok så vigtigt modtager svenskerne kun økonomisk støtte i de ni studieaktive måneder af året, hvor danskerne bliver støttet alle årets 12 måneder.

Svenske studerende er mest tilfredse med deres økonomiSpørgsmål: I hvor høj grad er du enig eller uenig i udsagnet: ’Jeg har et tilstrækkeligt økonomisk råderum’? Andele af svar i procent
Kilde: DEA på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende i Danmark og Sverige.

Politisk chef i DEA Jannik Schack er overrasket over, at svenske studerende er så meget mere tilfredse med deres økonomiske forhold, når undersøgelsen samtidig viser, at halvdelen af svenskerne finansierer deres studier og leveomkostninger med lån, mens 88 procent af danskerne kan finansiere hovedparten med uddannelsesstøtte.

»Jeg havde forventet, at de svenske studerende ville pive lidt mere. Hvorfor det i stedet er danskerne, der gør det, har jeg ingen skråsikker viden om. Men efter at have arbejdet i det her system i 17 år er det min opfattelse, at det handler om forventninger til levestandard og boligforhold. Der er danskernes bare større end svenskernes. Vi er måske blevet mere forvænte,« siger han.

Dansk krævementalitet

Selv om de danske og svenske velfærdssystemer kan ligne hinanden, mener Jannik Schack, at danskerne på nogle områder har udviklet en større krævementalitet. Den begrænser de afsavn, man som studerende er parat til at lide under uddannelsen, påpeger han.

»Mange danskere har den holdning, at uddannelse er et offentligt gode, som ikke må koste penge. Uddannelse er ikke noget, man tager, men noget man får. Svenskerne, derimod, har tilsyneladende en mere ydmyg og nøjsom tilgang til uddannelse,« siger den politiske chef i DEA.

Svenskerne er langt mere ydmyge og lydige. De affinder sig med vilkår og stiller ikke krav i samme omfang som danskere. Richard Ahlström, docent, universitetet i Malmø

Det bekræftes af docent på universitetet i Malmø Richard Ahlström, som Ugebrevet A4 har forelagt DEA’s undersøgelse for at få en forklaring på, hvordan de kommende svenske akademikere kan være så tilfredse med en forholdsvis stram studieøkonomi. Undersøgelsen gør ham i første omgang paf.

»Jeg er lige så stort et spørgsmålstegn som du. Det er jo et paradoks! Men der er en faktor, vi har svært ved at forstå og forklare som forskere og økonomer: En væsensforskel mellem svenskere og danskere. Svenskerne er langt mere ydmyge og lydige. De affinder sig med vilkår og stiller ikke krav i samme omfang som danskere,« siger Richard Ahlström.

Svenske illusioner

For svenske studerendes vedkommende betyder det, at de gladeligt udnytter lånemulighederne fuldt ud og ender med en studiegæld på mellem 3- og 400.000 svenske kroner.

»Mange opfatter ikke rigtig, at det er lån og tror, der er tale om støtte. Under alle omstændigheder tror de studerende på, at de får et arbejde og får det til at fungere, når vilkårene nu er, som de er. Svenske studerende lever i en illusion om, at alt løser sig, og det er faktisk et problem. For nu ser vi i Sverige, at mange studerende på prestigeuddannelser til læge og advokat ikke får arbejde efter endt studium,« forklarer den svenske docent.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob L. Ruggaard vil imidlertid nødig have siddende på sig, at danske studerende skulle være forkælede og præget af krævementalitet.

»Det er jo før blevet sagt, at vi har verdens største og mest generøse SU, men så regner man ikke skatter og udgifter ind. Derfor får man et skævt billede af, hvor mange penge vi har til rådighed. Det er meget svært at sammenligne studerendes økonomi på tværs af landegrænser,« mener Jakob L. Ruggaard.

Boligudgifterne tynger

Boligudgifter er ifølge DSF-formanden den helt store post på danske studerendes budget og dét, der får økonomien til at stramme mere, end godt er. Der er fire studerende for hver studiebolig, og manglen på billige boliger i de store universitetsbyer tvinger de studerende ud på et dyrt ejer- og lejemarked, påpeger han.

»Det er ikke kun lejligheder, der er dyre. Du kan sagtens finde små værelser til fire-fem tusinde om måneden. Mange danske studerende oplever først at være hjemløse og derefter at bo et sted, som er så dyrt, at de hele tiden gældsætter sig for at betale husleje. De er dybt afhængige af forbrugs- og SU-lån for at få deres økonomi til at hænge sammen, fordi det er så dyrt at bo,« påpeger Jakob L. Ruggaard.

Det handler ikke om, at studerende vil bo på Rådhuspladsen eller over en café på Nørrebro. Det er et spørgsmål om at kunne finde et sted at bo i København eller i Aarhus, hvor det samtidig er muligt at få økonomien til at løbe rundt. Jakob L. Ruggaard, formand, DSF

Jannick Schack fra DEA er opmærksom på, at de studerendes boligsituation er blevet forværret i takt med, at optaget på de videregående uddannelser er vokset eksplosivt i de senere år. Men spørgsmålet er også, hvor tæt de studerende kræver, at de skal bo på uddannelsesstedet og de sociale samlingssteder, påpeger han.

»Det er jo dyrt at bo i de store uddannelsesbyer. Men man kan så spørge, om de danske studerende er mobile nok – om de er villige til at bosætte sig tilpas langt fra deres uddannelsessteder for at få tag over hovedet. Eller om de vælger at bo meget tæt på og er villige til at betale, hvad der skal til, for at deres liv kommer til at leve op til forventningerne om det gode studieliv,« siger han.

Svenske studerende har også boligproblemer

Jakob L. Ruggaard er træt af, at det alvorlige boligproblem gøres til et spørgsmål om mobilitet.

»Det handler ikke om, at studerende vil bo på Rådhuspladsen eller over en café på Nørrebro. Det er et spørgsmål om at kunne finde et sted at bo i København eller i Aarhus, hvor det samtidig er muligt at få økonomien til at løbe rundt. Kigger man til Hillerød, Helsingør eller Roskilde, er der jo heller ikke boliger, der er til at betale. Og alle nye boliger er i et prisleje, hvor det er urealistisk at tale om studieboliger, selv om man præsenterer dem som sådan,« siger DSF-formanden.

I Sverige er der også ventetid og kø til studieboliger, som tilmed er forholdsvis dyre, hvis man skulle være heldig at få fingre i en, fortæller Richard Ahlström fra universitetet i Malmø.

»Du skal regne med 4.000 svenske kroner for et enkelt værelse. Men svenske studerende er tilfredse med at få et hvilket som helst værelse, selv om det ligger 5 eller 10 kilometer væk. I Finland er nøjsomheden endnu mere udpræget. Her er det også almindeligt med værelser til studerende, men her bor der typisk to studerende på samme værelse,« påpeger han.

Studerende kræver det samme som andre

Selv om der skulle være noget om snakken, og danske studerende prioriterer og betaler omkostningerne ved at være tæt på studielivet i alle dens afskygninger, er det ikke noget, der kvalificerer dem til betegnelserne ’forkælede’ og ’krævende’. Det er bare konsekvensen af den måde, vi har indrettet vores samfund på.

Det mener i hvert fald Turf Böker Jacobsen, leder af projektet ’På rette spor’, der er blevet til i et samarbejde mellem Forbrugerrådet TÆNK og TrygFonden. Projektet skal i løbet af i år afdække økonomiske forhold og eventuelle gældsproblemer hos unge. I undersøgelserne, som afsluttes i slutningen af 2015, indgår både interviews og spørgeskemaer.

»Vi har jo altid beskyldt ungdommen for at være forkælet og uansvarlig. Men set fra unges synsvinkel handler det om at deltage i det almindelige, sociale liv, og det koster penge i dag. Vi lever altså i et forbrugersamfund, hvor de fleste fornøjelser er forbundet med omkostninger. Det opleves som en stor begrænsning, kan vi høre på vores samtaler med de unge, hvis man bliver udelukket fra det sociale samvær, fordi man skylder til højre og venstre,« fortæller han.

Studerende har mindre gæld end andre unge

Danske universitetsstuderende er mindre gældsplagede end mange andre unge ifølge Turf Böker Jacobsen. De har bedre netværk og ressourcer – både økonomisk og menneskeligt – at trække på, når det virkelig kniber, fortæller han.

Men de studerendes oplevelse af at have en presset økonomi er reel nok, vurderer projektlederen, der ligesom DSF peger på boligmarkedet som det, der kan ødelægge en ellers fornuftig studieøkonomi.

»Mange står i en vanskelig situation og har ikke noget at bo i, når de skal begynde at studere. Derfor må de tage til takke med det, de kan få. Og i universitetsbyerne er priserne bare braget derudaf. Det er et kæmpe problem, især i disse år, hvor optaget på de videregående uddannelser er vokset og vokset,« siger han.

Mange ting gør det vanskeligt at sammenligne studerendes økonomi på tværs af landegrænser, påpeger Turf Böker Jacobsen. For eksempel kan der være forskel på, hvor meget forældre støtter deres børn under studierne i forskellige lande, påpeger han.

Ifølge DEA’s undersøgelser får 11 procent af svenske studerende deres studier og leveomkostninger finansieret hovedsageligt af forældre. Andelen af danske studerende i samme situation er ikke opgjort, fordi den udgør mindre end 10 procent. Det tyder på, at svenske forældre er mere tilbøjelig til at holde hånden under deres børn, mens de studerer.

Dansk CV-jagt

Til gengæld arbejder de danske studerende i gennemsnit 7,4 timer om ugen ved siden af studierne – 3,4 timer mere end svenske studerende.

Men den forskel er ikke primært begrundet i økonomi, selv om lønnen tæller med i det samlede regnskab, vurderer Jakob L. Ruggaard fra DSF.

»Arbejdsløsheden er høj for unge, nyuddannede akademikere. Så for at få et arbejde i en benhård konkurrence, når de er færdige, finder de noget studierelevant under studierne. Det er et opløb forud for den sprint, der skal til efter uddannelsen,« forklarer han.

Den vurdering er Jannick Schack fra DEA enig i. Det udbredte erhvervsarbejde under studierne er et særligt dansk fænomen og paradoksalt i forhold til den høje SU, påpeger han. Det er et udtryk for manglende tillid fra de unges side til, at uddannelserne i sig selv giver et job.

»Der er meget cv-jagt i disse år, fordi de unge bliver tudet ørerne fulde med, at de skal gennemføre hurtigt og gøre sig klar et arbejdsmarked, som det er svært at komme ind på. Derfor giver det god mening at tage et studenterjob – ikke bare for at kunne betale huslejen, men også for at være klar til jobjagten,« siger han.

Behov for at afstemme forventninger

Men det meget arbejde bliver et problem, hvis der gøres alvor af de meldinger, som er kommet fra det kvalitetsudvalg, regeringen har nedsat for at forbedre de videregående uddannelser, påpeger Jannick Schack.

De unge, der i dag bruger gennemsnitlig 33 timer ugentlig på studierne, studerer for lidt og skal lægge 20 procent flere kræfter i studierne, lød det i slutningen af året fra udvalget.

»Der mangler en forventningsafstemning mellem studerende, deres bankrådgivere og også politikerne. For hvis de unge skal presses til at lægge flere timer i studierne, så har de ikke råd til det, de er vant til i dag,« pointerer den politiske chef fra DEA.

Efter artiklens udgivelse har DJØF gjort opmærksom på, at der er forhold, som DEAs sammenligning ikke tager højde for - heriblandt at svenske studerende ikke betaler skat af deres studiestøtte.

Læs mere her.