ET SPØRGSMÅL OM TID

Tænketank: Dansk deltid kan ende i tysk løn

Af | @MichaelBraemer

Over halvdelen af lønmodtagerne i det tidligere Vesttyskland har oplevet lønnedgang i løbet af de seneste 20 år, viser ny analyse fra Cevea. Årsagen er ikke mindst mere deltidsarbejde, lyder det fra tænketanken, som advarer mod, at Danmark går den tyske vej. Fagforbund frygter, at det går helt galt, hvis politikerne som i Tyskland blander sig i arbejdsmarkedsforhold.

Deltidsjob vinder frem blandt 3F's medlemmer. Forbundet oplever, at fuldtidsjob splittes op i to job med for eksempel fire timer om morgenen og fire timer om aftenen. 

Deltidsjob vinder frem blandt 3F's medlemmer. Forbundet oplever, at fuldtidsjob splittes op i to job med for eksempel fire timer om morgenen og fire timer om aftenen. 

Foto: Line Ørnes Søndergaard/Polfoto

Danmark skal lære af tyskernes dårlige erfaringer med lavtlønsstrategi og lempelig lovgivning for deltidsjob, mener Tænketanken Cevea.

Tænketanken påviser i en ny analyse, at over halvdelen af vesttyskerne har oplevet en lønnedgang fra 1989 til 2010, når der tages højde for inflationen. Og at næsten en fjerdedel af alle vesttyske job i 2010 havde en timeløn under 75 kroner. Den primære årsag til udviklingen er et stigende antal lavtlønnede deltidsjob.

Der er stort pres på, at vi også i Danmark indfører lavtlønsstrategi og deregulerer arbejdsmarkedet for at kunne konkurrere med andre lande. Jens Jonatan Steen, analysechef, Cevea

Analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen peger på, at deltidsjob også vinder frem på det danske arbejdsmarked og advarer om de konsekvenser, det kan få for lønudviklingen.

»Der er stort pres på, at vi også i Danmark indfører lavtlønsstrategi og deregulerer arbejdsmarkedet for at kunne konkurrere med andre lande. Men faren er, at det kan have en afsmittende effekt på det generelle lønniveau, og at lønnen udhules for store dele af befolkningen, som det er sket i Tyskland,« mener han.

Der fokuseres i Ceveas undersøgelse på det tidligere Vesttyskland, fordi Østtyskland siden den tyske genforening i 1990 har bevæget sig fra kommunistisk planøkonomi på en måde, der ikke er relevant i dansk sammenhæng.

Middelklassejob er forsvundet

I 2010 var 12 procent af alle vesttyske job deltidsjob til under 75 kroner i timen, mens det kun gjaldt 6 procent i 1989.

Mellemindkomster er blevet lavindkomsterFordeling af månedsløn i det tidligere Vesttyskland i 1989 og 2010 i kroner*, andel i procent.
Kilde: Cevea på baggrund af Luxembourg Income Survey. Note: Tallene er korrigeret for inflation.

De mange nye, lavtlønnede deltidsjob har fortrængt de traditionelle fuldtidsjob i middel- og lavtlønskategorien. I 1989 havde 36 procent af de vesttyske lønmodtagere en månedsløn på mellem 15.000 og 25.000 kroner. Den andel var skrumpet til 28 procent i 2010.

Sammenlagt er der i løbet af de 20 år skabt en øget ulighed i de tyske lønninger, hvor der kun har været vækst i den øverste gruppe med lønninger på over 50.000 om måneden. Den er vokset fra 2 til 4 procent af arbejdsstyrken.

Problemet banker også på i Danmark

Det er de barske, tyske Hartz-reformer og indførelsen af blandt andet minijob til en månedsløn på under 3.000 kroner, som Cevea tilskriver hovedparten af ansvaret for udviklingen.

Men uden de samme reformer er andelen af beskæftigede på deltid i Danmark også vokset markant de senere år. På 10 år fra 2003 til 2013 voksede andelen fra 20 til 25 procent ifølge tal fra Eurostat.

Inden for rengøringsområdet oplever vi, at man deler almindelige fuldtidsjob op i flere deltidsjob, for eksempel fire timer om morgenen og fire timer om aftenen. Per Christensen, formand, 3F

Den udvikling oplever man ikke mindst i de ufaglærtes og kortuddannedes forbund 3F. En undersøgelse, forbundet foretog tidligere i år, viste, at 41 procent af de deltidsansatte 3F’ere hellere ville have fuldtidsarbejde.

»Deltidsarbejde er helt klart en voksende udfordring i vores brancher på linje med vikaransættelser og sæsonarbejde. Inden for rengøringsområdet oplever vi, at man deler almindelige fuldtidsjob op i flere deltidsjob, for eksempel fire timer om morgenen og fire timer om aftenen,« fortæller 3F’s formand, Per Christensen.

Urimelige vilkår for lønmodtagerne

Opsplitningen af arbejdstiden gør det mere fleksibelt og effektivt for arbejdsgiverne, men sætter de ansatte i en urimelig situation, mener Per Christensen.

»For at få økonomien til at hænge sammen kan de ansatte blive nødt til at have flere småjobs, som de suser rundt til. De arbejder af flere omgange i løbet af et døgn og måske både tidligt og sent. Det kan være en enorm belastning for både helbred og familieliv,« påpeger han.

3F-formanden kender også eksempler på, at for eksempel hoteller ansætter folk til 15 timer om ugen med merarbejde op til 37 timer, når der er travlt.

»Det er simpelthen ikke rimeligt. Det giver jo folk en ekstrem usikkerhed omkring arbejdets omfang og deres indkomst,« siger Per Christensen.

Kvindesag

På det offentlige område oplever også sosu’ernes formand i forbundet FOA, Dennis Kristensen, at deltidsansættelser vinder indpas på bekostning af fuldtidsjob, og at de gradvis forringer de ansattes levevilkår.

»Siden den økonomiske krise satte ind, har vi oplevet, at besparelser ikke kun er fundet ved afskedigelser, men også ved at ansatte er sat på deltid. Og at medlemmer, som i forvejen arbejder på deltid, bliver sat endnu mere ned i tid. Det betyder jo, at deres eksistensgrundlag er begyndt at blive stærkt truet,« påpeger Dennis Kristensen.

Bliver vi nødt til at tage to job for at kunne leve, begynder forholdene jo at ligne de tyske. Dennis Kristensen, formand, FOA

Udviklingen er langt hen ad vejen konsekvensen af en forældet opfattelse af henholdsvis mande- og kvindefag, mener formanden for det kvindedominerede forbund.

»Ingen kan forestille sig, at klassiske mandefag skal gå ned i tid. Vi prøver over for arbejdsgiverne at få skabt mulighed for fuldtidsjob, som folk kan leve af. Men jeg synes godt nok, at vi har en voldsom opgave i også at gøre kvindefag til forsørgerfag. Den holdning, at deltidsjob og små timetal er ok, er desværre ved at brede sig. Og bliver vi nødt til at tage to job for at kunne leve, begynder forholdene jo at ligne de tyske,« siger Dennis Kristensen.

Også blandt socialpædagogerne vinder deltid frem. Ifølge tal fra Socialpædagogernes Landsforbund (SL) er der i kommunerne kommet knap 2.000 flere socialpædagoger i perioden 2011-2013. Men antallet af deltidsansatte socialpædagoger er her vokset endnu mere i perioden – med over 2.000. De deltidsansatte udgør nu 13.543 ud af 29.454 kommunalt ansatte socialpædagoger.

I regionerne har antallet af ansatte socialpædagoger været nogenlunde uændret i de fire år 2011-2014. Men andelen af deltidsansatte er i perioden vokset med knap 400, så de nu udgør 2.424 ud af de 5.709 ansatte socialpædagoger.

Ifølge forbundets oplysninger udgør kvinderne 75 procent af de deltidsansatte.

Det kan gå meget, meget stærkt

Vesttyske kvinder kom først ind på arbejdsmarkedet i 80’erne og 90’erne. Og da det skete, var det for størstedelens vedkommende i deltidsjob, viser Ceveas analyse.

Tilbage i 1983 stod hele 48 procent af vesttyske kvinder i aldersgruppen 25-59 år helt uden for arbejdsmarkedet. Den andel var i 2012 faldet til 23 procent. Til gengæld voksede andelen af deltidsansatte kvinder fra 19 til 36 procent i perioden.

I en sammenligning med de vesttyske kvinder er danske kvinder væsentligt bedre stillede, erkender FOA-formand Dennis Kristensen. Men får vi en lovfastsat minimumsløn, som både EU og liberale kræfter herhjemme har luftet planer om, kan vi hurtigt ende i samme situation som syd for grænsen, mener han.

»Vi skal passe på med ikke at male fanden på væggen. Men dér, hvor jeg kan blive rigtig bekymret, er, hvis vi kommer til at se en kombination af deltid og en lovfastsat minimumsløn samtidig med, at vi oplever et endnu stærkere pres fra social dumping, så det breder sig ind over den offentlige sektor. Minimumslønnen vil jo blive et loft og ikke en bund i masser af brancher. Og hvis der først slås hul på bylden, kan det gå meget, meget stærkt,« siger han.

Brug og smid væk

Også Per Christensen ser udfordringerne for det danske arbejdsmarked komme fra social dumping og truslerne om en lovfastsat mindsteløn, der skal gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og konkurrencedygtigt.

»Den udvikling, vi ser i Tyskland, er et brug-og-smid-væk-system, som vi også ser herhjemme, når for eksempel arbejdere fra de nye EU-lande ansættes på korte kontrakter til lav løn uden pension og så videre. Men det er en skrøne, at man ikke er fleksibel, fordi man har et velordnet arbejdsmarked. Danske lønmodtagere er i top i Europa, når det handler om at tilføre virksomhederne værdi. Så vi skal for Guds skyld hold fast i den danske model med ordentlige løn- og arbejdsvilkår aftalt mellem parterne,« lyder opfordringen fra Per Christensen.

Det er imidlertid kun et spørgsmål om tid, før vi får en indslusningsløn – formentlig som et resultat af trepartsdrøftelser. Og den vil efter tysk forbillede gøre det nemmere at inddrage personer på arbejdsmarkedet, som i dag ikke kan ansættes, fordi de som udgangspunkt ikke kan præstere en produktivitet, der svarer til den overenskomstmæssige mindsteløn på arbejdsmarkedet.

Bundlinjen er, at mange tyskere har fået job på hel- eller deltid, fordi man har sænket den reelle mindsteløn. Dermed skal de ikke leve på passiv forsørgelse. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos

Det mener i hvert fald cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen, som er en af indslusningslønnens varmeste fortalere. Den kan være på 70 kroner i timen og så lav, at den modsvarer nogle arbejdstageres færre kompetencer og lavere produktivitet i en oplæringsperiode, mener han.

»På et tidspunkt er der politikere fra blå eller rød blok, der siger, at nu må vi prøve det her af. Jeg tror, den kommer. Da jeg forud for sidste valg anbefalede, at man regulerede på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension og i stedet brugte pengene på lavere indkomstskat, fik jeg også at vide, at det var hul i hovedet. Og så gennemførte Thorning (statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), red.) det,« siger Mads Lundby Hansen.

Lav løn er en velfærdsgevinst

Indslusningslønnen vil ikke mindst være en løsning på de integrationsproblemer, som arbejdsmarkedet hidtil ikke har kunnet håndtere i tilstrækkeligt omfang, mener CEPOS’s cheføkonom.

Han synes, at Ceveas notat forsømmer at fortælle historien om, de tyske politikere med deres reformer i langt højere grad har formået at få minoriteter i beskæftigelse, og at den tyske arbejdsløshed derfor er lavere end den danske.

»Bundlinjen er, at mange tyskere har fået job på hel- eller deltid, fordi man har sænket den reelle mindsteløn. Dermed skal de ikke leve på passiv forsørgelse, og den erfaring kan vi sagtens bruge herhjemme. Også fordi, det vil opleves som et velfærdsløft for de fleste, hvis man kan få serviceydelser til en lavere pris,« mener han.

De lave lønninger skal imidlertid kun være et overgangsfænomen og et trinbræt til arbejdsmarkedet ifølge Mads Lundby Hansen. Derfor er han heller ikke glad for at se, at der tilsyneladende ikke har været den opadgående mobilitet i de vesttyske lønninger, som man kunne ønske sig.

»Man skal huske på, at den tyske genforening har været en stor udfordring. Det her er tal for det tidligere Vesttyskland, og der er formentlig mange tidligere østtyskere med, som er flyttet fra øst til vest, og som det har været en stor udfordring at integrere på det tyske arbejdsmarked,« lyder Mads Lundby Hansens forklaring.

Operationen gjorde ikke patienten rask

I Ceveas notat medgives det, at en af forklaringerne på løntilbageholdenheden i det tidligere Vesttyskland kan være, at de lave lønninger i det tidligere Østtyskland har haft en afsmittende effekt i vest. Men det er langtfra hele forklaringen, mener Ceveas analysechef.

»Andelen af personer i minijob med månedslønninger under 3.000 kroner er steget væsentligt i både Øst- og Vesttyskland. Det peger på andre forklaringer på, at lønnen ikke har udviklet sig, og det er Hartz-reformer og flere deltidsansatte,« siger Jens Jonatan Steen.

Hvis vi piller yderligere ved sikkerhedsnettet, kan vi godt komme til at opleve noget lignende det, vi har set i Tyskland, hvor folk føler sig presset over i job med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Erik Bjørsted, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i år foretaget en gennemgående analyse af det tyske arbejdsmarked for at se, hvad der gemmer sig bag den tyske vækst og den lave arbejdsløshed. Spørgsmålet er, om de skrappe reformer har været omkostningerne værd. Chefanalytiker Erik Bjørsted mener nej.

»Selv om tyskerne har taget det fulde skridt med arbejdsmarkedsreformer og bedre muligheder for at skippe folk over i deltids- og midlertidige lavtlønsjob, så har de ikke skabt et arbejdsmarked, der er sundere end vores,« siger han.

Erik Bjørsted peger på, at 45 procent af de ledige i Tyskland er langtidsledige, hvor det kun gælder hver fjerde ledige i Danmark.

»Danmark har været værre ramt af krisen end Tyskland, fordi vi i modsætning til tyskerne oplevede en bristet boligboble. Men ser vi på den strukturelle ledighed – altså den ledighed, der ville være i en normal situation, hvor der hverken er krise eller højkonjunktur – ligger vi bedre end Tyskland,« mener han.

Dansk flexicurity kan bringes i fare

Derfor er der ifølge Erik Bjørsted mest grund til at hæfte sig ved de negative sider af de tyske reformer. Dem skal politikerne til gengæld tage nøje bestik af og i det hele taget overveje en ekstra gang, før de igen kaster sig ud i at gøre sikkerhedsnettet under danske lønmodtagere mindre finmasket, mener chefanalytikeren.

»Hvis vi piller yderligere ved sikkerhedsnettet, kan vi godt komme til at opleve noget lignende det, vi har set i Tyskland, hvor folk føler sig presset over i job med dårlige løn- og arbejdsvilkår. I den situation vil vi, der har job, kræve en større grad af jobsikkerhed, så det ikke bliver så nemt som i dag at fyre. Og så er den berømmede danske flexicurity-model og fleksibiliteten på vores arbejdsmarked i fare,« siger Erik Bjørsted.

Jens Jonatan Steen fra Cevea er enig i, at den danske model er under pres.

»Det afgørende spørgsmål i de kommende år bliver, hvordan vi håndterer det stigende antal atypiske ansættelser, enmandsvirksomheder, vikarer og deltidsansatte, som sætter det velorganiserede arbejdsmarked under pres,« mener han.