JA-HAT

Tænketank: 250 milliarder i gevinst ved bedre ledelse

Af | @MichaelBraemer

Dansk økonomi kunne i løbet af få år forbedres med over 250 milliarder kroner årligt gennem øget eksport, hvis de næstbedste danske virksomheder lurede de bedste kunsten af. Det viser beregninger, som tænketanken Cevea har foretaget. Hemmeligheden er innovation og inddragelse af medarbejderne. Men netop her står danske virksomheder svagt, viser anden undersøgelse.

Medarbejdernes input har forbedret produktionslinjen på fjerkræslagteriet Danpo i Års. Den slags inddragelse af medarbejderne kan give gevinster for milliarder, vurderer Cevea. 

Medarbejdernes input har forbedret produktionslinjen på fjerkræslagteriet Danpo i Års. Den slags inddragelse af medarbejderne kan give gevinster for milliarder, vurderer Cevea. 

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Drop klynken over høje lønninger, skatter, afgifter og miljøstandarder! Tænketanken Cevea opfordrer danske erhvervsledere til i stedet at tage ja-hatten på og lære af de gode virksomheder, der uanset finanskrise og udfordrende rammevilkår formår at vokse og øge eksporten.

Hvis de næstbedste virksomheder løftede sig og gjorde som de bedste, ville det i løbet af få år kunne forbedre dansk økonomi med over 250 milliarder kroner årligt, viser nye beregninger, som Cevea har foretaget.

»Det erhvervspolitiske fokus i Danmark skal skiftes. Fokus skal ikke udelukkende være på at reducere omkostninger, men i højere grad på at skabe nye og bedre produkter og serviceydelser, som kan sælges til en bedre pris. Fokus skal være på merværdi stedet for færre omkostninger,« mener analysechef i Cevea Frank Skov.

Som et eksempel på det, han ser som en forfejlet strategi, peger Frank Skov på aftalen om Vækstpakke 2014.

»Fokus er helt klart på sænkelse af omkostningerne for virksomhederne, mens kun et enkelt forslag handler om bedre efteruddannelse til ufaglærte og faglærte,« påpeger Ceveas analysechef.

De gode virksomheder

I notatet ’Danmarks erhvervspolitiske fremtid’ fjerner Cevea fokus fra rammevilkårene og analyserer sig i stedet frem til, hvad der karakteriserer de danske virksomheder, som klarer sig bedst: ’De gode virksomheder’, som tænketanken kalder dem. De er defineret som virksomheder, som er markedsførende på deres eksportmarkeder.

Gode virksomheder præsterer bedstAndele af bedste, middelgode og svageste performere blandt forskellige virksomhedstyper i procent.
*Virksomhederne er opdelt i fire forskellige typer efter, hvor mange point de opnår samlet, når der måles på udvikling af produkter og serviceydelser, omstillingsparathed, socialt ansvar, leverandørsamarbejde og medarbejdersamarbejde. **Bedste performere er virksomheder hvor produktiviteten er over gennemsnittet, og hvor omsætningen er steget med mere end fem procent fra 2009 til 2011. *** Middelgode performere er virksomheder, der ikke passer ind i en af kategorierne ’Bedste performere’ eller ’Dårligste performere’. ****Dårligste performere er virksomheder, hvor produktiviteten er gennemsnitlig eller under gennemsnittet, og hvor omsætningen har været stagnerende eller faldende fra 2009 til 2011. Kilde: Cevea på baggrund af MEADOW

Sammenlignet med andre virksomheder – såkaldte ’kernevirksomheder’ – udmærker ’de gode’ sig på fem områder:

  • Inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.
  • Evne til at levere nye produkter.
  • Evnen til at omstille sig.
  • Socialt ansvar og omsorg for medarbejderne
  • Samarbejde med leverandører

Ud fra en samlet score for, hvordan virksomheder agerer på de fem områder, har Cevea opdelt virksomhederne i fire typer i alt: ’Gode virksomheder’, ’Solide virksomheder’, ’Udfordrede virksomheder’ og ’Svageste virksomheder’.

Og ved at se på eksportindtægterne i de forskellige grupper har de regnet sig frem til, at hvis bare 1.000 virksomheder i den næstbedste gruppe, ’Solide virksomheder’, i deres organisering og adfærd blev bragt op på niveau med de gode virksomheder, ville de samlede eksportindtægter kunne øges med 39 milliarder kroner årligt.

Afsmittende effekter

Men med en ordentlig indsats ville den potentielle gevinst for samfundet være langt større, påpeger forskningschefen.

Grebet rigtigt an kan vi hente over 250 milliarder kroner ekstra i årlige eksportindtægter i løbet af en seksårig periode. Frank Skov, analysechef, Cevea

»Dels skal en øget eksport ganges med 2,2, hvis vi skal beregne den reelle værdi. Værdien af en øget eksport på 39 milliarder kroner er altså 86 milliarder. Det skyldes den afsmittende effekt af større eksport her i landet, når eksporterende virksomheder køber varer, materialer og arbejdskraft. Dels er der i virkeligheden cirka 3.000 danske virksomheder i den næstbedste gruppe, som forholdsvis let kan bringes på niveau med de bedste,« forklarer han.

»Så grebet rigtigt an kan vi hente over 250 milliarder kroner ekstra hvert år i løbet af en seksårig periode,« vurderer Frank Skov på baggrund af 20 års erfaring med virksomhedsanalyse og strategisk planlægning.

Han anbefaler, at løftet af de næstbedste virksomheder sker gennem blandt andet innovationsnetværk og virksomhedssamarbejder.

Et spørgsmål om ledelse

Det handler ifølge Frank Skov om personaleledelse og om evnen til at tænke nyt. Men lige netop det kniber det med i mange virksomheder.

Gode virksomheder eksporterer mestHer handler forskellige virksomhedstyper. Andele i procent
*Virksomhederne er opdelt i fire forskellige typer efter, hvor mange point de opnår samlet, når der måles på udvikling af produkter og serviceydelser, omstillingsparathed, socialt ansvar, leverandørsamarbejde og medarbejdersamarbejde. Kilde: Cevea på baggrund af MEADOW

Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor flere end 550 danske topledere har deltaget. De deltagende ledere er alle medlemmer af netværksorganisationen VL, og undersøgelsen er foretaget i forbindelsen med VL-Døgnets 50-års jubilæum for at tage temperaturen på dansk ledelse anno 2015.

Og den er ikke tilfredsstillende, når det gælder personaleansvar og evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø, viser tallene. Over halvdelen af lederne mener, at de enten ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at skabe innovation og fornyelse.

Nogenlunde samme andele mener, at de er tilsvarende dårlige til henholdsvis at tiltrække og udvikle talenter og skabe accept samt følgeskab i forandringsprojekter.

Endnu værre står det til med evnen til at få det rigtige budskab formidlet til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt og via de rigtige kanaler, når toplederne selv skal sige det. 61 procent mener, at de enten ’slet ikke’, ’ i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at formidle det rigtige budskab.

Udvikling i stedet for afvikling

Der er i høj grad plads til forbedringer og muligheder for at skabe bedre resultater, mener formanden for projektgruppen bag VL-Døgnet Alfred Josefsen, der er tidligere Irma-direktør og i dag ledelsesrådgiver.

Jeg mener, at vi er på vej ind i en fase, hvor det handler om at lede og udvikle og ikke bare afvikle, trimme og skære til. Og her nytter det ikke noget bare at sidde og græde ned i mælken og være utilfreds med rammevilkårene. Alfred Josefsen, ledelsesrådgiver og tidligere Irma-direktør

Han er enig i, at der i en periode har været for stort fokus på omkostninger frem for udvikling i dansk erhvervsliv. Det finder han til en vis grad begrundet med finanskrisen, som slog benene væk under de fleste. Men nu er tiden under alle omstændigheder en anden, og nu skal der skabes mere værdi, mener han.

»Jeg mener, at vi er på vej ind i en fase, hvor det handler om at lede og udvikle og ikke bare afvikle, trimme og skære til. Og her nytter det ikke noget bare at sidde og græde ned i mælken og være utilfreds med rammevilkårene. Der er ledere, der formår at bringe deres virksomheder fremad inden for de givne rammer, og det er det perspektiv, vi gerne vil være med til at fremme,« siger Alfred Josefsen.

Verdens bedste lønmodtagere

Der er heller ikke lovgivning, der gælder for nogle virksomheder og ikke for andre. Vilkårene er ens og gælder også for de virksomheder, det går godt for, påpeger han. Og når det gælder de menneskelige ressourcer, er danske virksomheder bedre stillet end virksomheder noget andet sted i verden, mener Alfred Josefsen.

»Ledelse handler om at få det bedste ud af folk, og der ved vi, at det ikke dur med pisk, kontrol og magt i Danmark. Her skal der glæde, engagement, involvering og inddragelse til. Og det har vi gode forudsætninger for, fordi vi har nogle pissedygtige medarbejdere,« siger han og forklarer forskellen sådan her:

»Danske lønmodtagere er kendetegnet ved, at hvis de ikke får at vide, hvad de skal lave, finder de selv på noget fornuftigt, mens man i andre lande står stille, indtil der kommer en ordre. Medarbejderressourcer her er bare radikalt meget bedre end andre steder,« mener Alfred Josefsen.

Bekymret for konkurrenceevnen

Flemming Poulfelt, professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, har været en af ankermændene bag VL-undersøgelsen. Han finder det trist, at evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø ikke er mere fremtrædende.

Dét, snarere end omkostningsniveauet for dansk erhvervsliv, gør Flemming Poulfelt bekymret for, hvad det er, som skal sikre dansk konkurrenceevne fremadrettet. Derfor er han enig i Ceveas kritik af, at rammevilkår fylder så meget i diskussionen om dansk erhvervspolitik.

»Rammevilkår er vigtige, og selvfølelig betyder de noget. Men omvendt handler det også om, hvordan man driver en virksomhed. For man kan jo se virksomheder, der befinder sig i vanskelige brancher og alligevel formår at løfte sig og opnå international konkurrencekraft. Så det handler også om, hvorvidt der er en ledelse, som har tilstrækkelig energi, udsyn, vilje og tro til, at der kommer noget fornuftigt ud af vandhanerne,« siger Flemming Poulfelt.

Skaber man et medarbejderengagement på den positive måde, får du også udnyttet den energi, der er i masser af medarbejdere på virksomhederne. Sætter du derimod barrierer op og taler nedladende og grimt til dem, er produktiviteten også derefter. Flemming Poulfelt, professor, CBS

Trivsel og inddragelse af medarbejderne er for ham at se noget helt centralt i bestræbelserne på at højne produktiviteten og dansk konkurrenceevne. Og noget, der karakteriserer de succesrige virksomheder.

»Har du mennesker ansat, formentlig til en høj hyre, kan du lige så godt udnytte dem på en fornuftig måde. Og skaber man et medarbejderengagement på den positive måde, får du også udnyttet den energi, der er i masser af medarbejdere på virksomhederne. Sætter du derimod barrierer op og taler nedladende og grimt til dem, er produktiviteten også derefter,« påpeger han.

3F-formand glad på medlemmers vegne

Formanden for forbundet 3F, Per Christensen, er glad på medlemmernes vegne over, at Cevea gør deres konstruktive medvirken til et afgørende konkurrenceparameter.

»Budskabet om inddragelse af medarbejderne er ikke alene noget, jeg bifalder. Jeg genkender det også fra de virksomheder, jeg besøger i forbindelse med vores ’Godt arbejde’-kampagne. Her går vi ud til de virksomheder, der gør det godt, og medvirker til, at de bliver modeller for deres branche. Og i mange af de virksomheder finder man ikke bare inddragelse, men også innovation fra gulvet,« fortæller han.

Vi har et lavt hierarki i Danmark, der gør, at vi godt tør lade os inddrage og selv tage beslutninger. Og når vi bliver inddraget, tør vi også godt tage beslutninger, hvis der er ting, der går galt eller ting, der kan rettes. Per Christensen, formand, 3F

Ledelserne fremhæver netop danske lønmodtageres evne og vilje til at tage ansvar som begrundelse for, at de har produktion i Danmark, fortæller 3F-formanden.

»Vi har et lavt hierarki i Danmark, der gør, at vi godt tør lade os inddrage og selv tage beslutninger. Og når vi bliver inddraget, tør vi også godt tage beslutninger, hvis der er ting, der går galt eller ting, der kan rettes. På fjerkræslagteriet Danpo i Års oplevede jeg, hvordan man ikke bare tog en produktionslinje, som en ingeniør havde tegnet, for givet, men lod folk komme med forslag til, hvordan den skulle se ud. Og der var produktivitetsforbedringer hver gang,« fortæller han.

Og nok så vigtigt går medarbejdertilfredsheden hånd i hånd med indflydelsen og produktiviteten, påpeger Per Christensen.

»For mine medlemmer er sådan en virksomhed sjovere at være på, fordi de får lov til at bestemme noget,« siger han.