Tabte dagpenge rammer især indvandrere

Af

Hver femte, der snart står uden dagpenge, har indvandrerbaggrund. Og det på trods af, at gruppen kun udgør mindre end en tiendedel af arbejdsmarkedet. Problemet rammer især hårdt i socialt udsatte boligområder på den Københavnske Vestegn. Ifølge eksperter betyder det, at integrationen sættes tilbage, og fattigdommen breder sig.

Foto: Foto: Sigrid Nygaard

FARVEL INTEGRATIONSSUCCES Over 8.000 indvandrere har de seneste måneder åbnet et brev fra jobcentret, hvor der står, at de snart mister retten til dagpenge. Faktisk har hver femte af dem, der er i farezonen for at stå uden dagpenge efter nytår, indvandrerbaggrund.

Gruppen udgør tilsvarende ni procent af arbejdsmarkedet, så indvandrerne er særligt hårdt ramt af dagpengereformen. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Situationen ærgrer integrationskonsulent i 3F Anthony Sylvester.

»Det er en katastrofe for integrationen. Det virker som om, at de etniske minoriteter kun er en arbejdskraftreserve, som bliver ansat i opgangstider, når der er brug for flere hænder, og fyret i nedgangstider,« siger han og tilføjer, at der er risiko for at tabe integrationen på gulvet.

»Hvis de etniske minoriteter ikke bliver en større del af den permanente arbejdsstyrke, vil integrationen aldrig lykkes.«

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er bekymret for, at indvandrerne ender med at stå med Sorteper efter dagpengereformen.

»Vi risikerer, at det her udvikler sig til et integrationsproblem. Vi ved, at jo længere folk kommer væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at komme tilbage,« siger hun.

Integrationsordfører i SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, ville ønske, at dagpengereformen ikke var blevet vedtaget.

»Vi bliver nødt til at være opmærksomme på det her problem. Det er en helt klar udfordring, at så mange med anden baggrund end dansk ikke har godt nok fast i arbejdsmarkedet. Der er behov for en ekstra indsats over hele linjen, som retter sig både mod indvandrere og danskere, hvor dagpengeperioden rinder ud,« siger hun.

Succeshistorierne forsvinder

Indvandrerne, som er i fare for at miste dagpengene, bor i bestemte boligområder. I for eksempel Ishøj, Høje-Taastrup og Albertslund har mere end hver anden, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, indvandrerbaggrund. I København er det hver tredje, ligesom indvandrere i Aarhus og Odense heller ikke går ram forbi.

Mjølnerparken i København oplever, at flere af dets beboere bliver ramt af ledighed.

»Det håb om arbejde, som mange havde før 2008, er sat tilbage. Men det nytter ikke at spise tudekiks over, at folk mister jobbet. Boligområdet skal fungere, hvad enten lejerne er direktører eller arbejdsløse,« fastslår forretningsordfører i Lejerbo Steffen Boel Jørgensen.

Danmarks største boligselskab KAB advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for boligområderne, når så mange indvandrere mister dagpengene.

»Det er afgørende for at skabe velfungerende lokalsamfund, at folk er i beskæftigelse. Mangel på uddannelse og beskæftigelse skaber fattigdom. Hvis mange hundrede københavnere mister deres indkomst, er der også risiko for, at de ikke har råd til at bo i lejlighederne,« siger Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB.

I Gellerupparken i Aarhus har flere lejere fået besked om, at dagpengene snart løber ud. Beboerrådgiver for Brabrand Boligforening Jens Høgh siger:

»Stemningen bliver mere håbløs, når folk er ledige. Under opsvinget kan jeg huske, hvor glade folk var, når én i familien fik arbejde. Det var det, de ønskede sig. Efter krisen mistede vores beboere som nogle af de første jobbet. Det betyder, at de har råd til færre aktiviteter med børnene og for eksempel fødselsdage.«

Mere fattigdom i ghettoområder

Mange indvandrere falder knapt så langt økonomisk som danskerne ofte gør, når de mister dagpengene, fortæller Jens Høgh. Mange indvandrere i Brabrand bor nemlig til leje og har en ægtefælle på kontanthjælp. Forsvinder dagpengene, kommer de på kontanthjælp, men kan blive boende i lejligheden. Mister danske familier med ejerbolig dagpengene, vanker der ingen bistandshjælp, fordi man har formue – og det kan koste hus og bil.

Under alle omstændigheder bliver situationen i socialt udsatte områder værre, når mange med indvandrerbaggrund falder ud af dagpengesystemet, vurderer Jørgen Nue Møller, tilknyttet professor på CBS og tidligere formand for udvalget mod ghettoisering.

»I det omfang at arbejde er integration, så mister integrationen det ben, der hedder arbejde. Det er meget uheldigt og en skidt udvikling. Når folk falder ud af dagpengeperioden, vokser børnene op i relativ fattigdom og bliver påvirket af den sociale arv,« siger han.

Ufaglærte frasortes på arbejdsmarkedet

Når over 8.000 med indvandrerbaggrund står til at miste dagpengene, skyldes det blandt andet, at de var dårligt rustet, da krisen kom, forklarer professor i integration og marginalisering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Michael Rosholm.

»Indvandrere og efterkommere har det gennemsnitligt sværere på arbejdsmarkedet end etniske danskere og falder lettere ud over kanten. De har ofte dårlige sprogkundskaber, en mindre anvendelig uddannelse, og når de bliver ledige, tager det generelt længere tid at finde et nyt arbejde,« siger han og tilføjer, at mange job i dag bliver besat gennem uformelle kontakter.

»Men det er vanskeligt for indvandrerne, hvis de har færre beskæftigede i deres netværk end folk med dansk baggrund. Nogle af de succeshistorier, der har været under opsvinget, er på vej til at blive til fiaskoer, fordi folk har mistet jobbet efterfølgende,« siger han.

Hvor meget dagpengereformen påvirker integrationen, er dog svært at bedømme, mener Michael Rosholm. Det afhænger også af, hvordan det går dem med indvandrerbaggrund, som træder ind på arbejdsmarkedet.

Integrationskonsulent i 3F Anthony Sylvester oplever, at etniske minoriteter bliver udkonkurreret på arbejdsmarkedet.

»Under krisen stiger kravene for at få et job. Arbejdsgiverne kan skalte og valte mellem dygtige ledige. Efterhånden er folk med højere kvalifikationer villige til at være transportarbejdere eller køkken- og omsorgshjælpere, og det presser ufaglærte ud. Minoriteter har ofte ikke anerkendte kompetencer, så de kommer sidst i rækken til job,« siger Anthony Sylvester.

Indvandre ansat i nedtursbrancher

Indvandrerne er også mærket af, at mange var ansat i brancher, som blev hårdt ramt, da krisen satte ind, fortæller professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet John Andersen, og peger på blandt andet industrien, byggeriet og serviceerhvervene. 

»Når de mistede jobbet, skyldes det ikke kun, at de var indvandrere. Det afspejler, at folk med indvandrerbaggrund var ansat som ufaglærte i bestemte sektorer. Den måde, krisen slog igennem på, gik hårdt ud over de ufaglærte,« siger John Andersen.

Han peger på, at det er vigtigt med en seriøs opkvalificering af ufaglærte, hvor lærlinge skal sikres praktikpladser, og anbefaler ekstra puljejob i den offentlige sektor til ufaglærte danskere og indvandrere.

»Det kræver, at offentlige og private arbejdsgivere er modtagelige og reserverer job til dem, der falder ud af arbejdsmarkedet. Modargumentet lyder, at man skal ansætte de bedst kvalificerede til jobbet. Den diskussion har altid været der, og det er en politisk prioritering, hvad man skal gøre med de jobåbninger, som byder sig,« siger han.

Den lange vej til arbejde

Det kan have lange udsigter at få opkvalificeret ufaglærte både med dansk- og indvandrerbaggrund, så de bliver bedre rustede til job. I Albertslund har mange arbejdsløse højst gået i 9. klasse. Hvis de skal videreuddanne sig, kræver det for eksempel et svendebrev, men få virksomheder er interesseret i at tage ledige ind som voksenlærlinge, fortæller jobcenterchef i Albertslund Jan Eriksen.

»Det her løser vi altså ikke lige på et halvt år. Det er en rigtig lang vej. Hvis de ledige skal gennem erhvervsuddannelser, hf eller gymnasiet, tager det tid,« siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er ikke overrasket over, at indvandrerne er overrepræsenterede, når det gælder om at miste dagpengene. Hun mener, at det afspejler, at indvandrere og efterkommere har en højere grad af ledighed end folk med dansk baggrund.

»Det er desværre ingen nyhed. Selv om indvandrere og efterkommere, og særligt efterkommerpigerne, gennem de seneste år er blevet stadig mere veluddannede, er gruppen som helhed lavere uddannet end hele befolkningen. Det påvirker selvfølgelig gruppens adgang til arbejdsmarkedet, ligesom det gør for andre grupper. Særligt i en lavkonjunktur,« svarer ministeren i en mail.

Hun peger på, at regeringen har sat gang i en række initiativer for at hjælpe de ledige, der står til at opbruge retten til dagpenge. Det drejer sig blandt andet om akutjob og bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering, som også kommer ledige med indvandrerbaggrund til gavn.