HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR?

Tårnhøje vederlag presser bestyrelsesmedlemmer

Af | @GitteRedder

Medarbejdervalgte medlemmer får i gennemsnit 356.000 kroner om året for at sidde i bestyrelsen i landets store virksomheder. For at undgå misundelse giver medarbejderrepræsentanterne i Novo og Cheminova en del af honoraret til humanitære fonde. Professor efterlyser fælles regler.

En halv million kroner årligt giver det at sidde i bestyrelsen for Novo Nordisk. Men medarbejderrepræsentanterne sender de fleste af pengene videre til en velgørende fond. 

En halv million kroner årligt giver det at sidde i bestyrelsen for Novo Nordisk. Men medarbejderrepræsentanterne sender de fleste af pengene videre til en velgørende fond. 

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

356.000 kroner. Så meget får de ansattes repræsentanter i gennemsnit om året for at sidde i bestyrelsen i 17 af Danmarks største virksomheder, viser en gennemgang, Ugebrevet A4 har foretaget.

Også i hundreder af landets andre selskaber får de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer klækkelige honorarer.

De høje vederlag kan skabe mistro fra andre ansatte, og medarbejderrepræsentanterne møder beskyldninger om, at de stiller op for deres egen vindings skyld, fortæller flere tillidsrepræsentanter, som Ugebrevet A4 har talt med.

Medarbejdere i bestyrelser kan tjene en ekstra årslønVederlaget for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i 17 af Danmarks største virksomheder.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af årsrapporter og regnskaber for de pågældende selskaber. Noter at basisvederlaget for nogle selskaber er for 2013 og for andre selskaber 2014. Alle vederlag er grundvederlag. Der er ikke taget højde for ekstra udvalgshonorarer.

A4's gennemgang af de 17 selskaber viser, at de årlige bestyrelsesvederlag spænder fra 225.000 til 500.000 kroner.

Så høje honorarer skaber et behov for nogle faste retningslinjer, mener professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Der kunne sagtens sættes en øvre grænse på 100.000 kroner for bestyrelsesarbejde, og så kunne resten af beløbet gå til en fond eller andet formål. Der mangler i den grad regler og aftaler, så vi undgår misundelsessnak og anklager mod de tillidsvalgte,« fastslår han.

Pengene går i en fond

Tidligere hospitalslaborant Anne Marie Kverneland kunne have været ikke bare millionær, men mangemillionær i dag.

I 14 år har hun siddet som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Novo Nordisk. I al den tid har hun været berettiget til et vederlag, som i dag er på 500.000 kroner om året.

Men ligesom fem andre medarbejdervalgte medlemmer af Novozymes og Novo Nordisk’ bestyrelser har hun sagt nej tak til at få det lukrative honorar oven i sin almindelige løn.

Medarbejderrepræsentanterne i Novo-selskaberne lader i stedet størstedelen af honoraret gå i en fond, hvor pengene går til velgørende formål. Når skatten er betalt, får bestyrelsesmedlemmerne 10 procent af honoraret oven i lønningsposen.

»Jeg stiller ikke op for pengenes skyld. Jeg stiller op for at få indflydelse i bestyrelsen på, hvordan det går virksomheden og medarbejderne. Ved at lade størstedelen af mit vederlag gå til Honorarfonden slipper jeg for at blive tillagt forkerte motiver for at sidde i bestyrelsen,« siger Anne Marie Kverneland.

Gennemsnitshonorar på 356.000 kroner

Hun er langt fra den eneste tillidsrepræsentant, der er blevet skudt i skoene, at hun stiller op til bestyrelsesarbejde for egen vindings skyld.

Alene inden for CO-industris område hæver mere end 600 medarbejderrepræsentanter i danske aktieselskabsbestyrelser i dag et årligt vederlag, der svinger mellem cirka 25.000 kroner og en halv million kroner.

Dertil skal lægges mange hundrede medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra andre faggrupper som ingeniører eller finansuddannede.

I takt med at bestyrelserne i de store virksomheder og koncerner bliver mere professionelle og skal kunne tiltrække de rigtige kompetencer til bestyrelseslokalerne, stiger honorarerne.

Især i de store koncerner med professionelle bestyrelser er vederlagene høje. Ifølge en A4-beregning er grundhonorarerne i bestyrelserne for 17 af Danmarks største selskaber i gennemsnit 356.000 kroner.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, mener ikke, at det hører nogen steder hjemme, at vederlagene for bestyrelsesarbejde stiger så eksplosivt.

»Selvfølgelig skal der være en ordentlig aflønning, for det kræver en stor arbejdsindsats og masser af kompetencer at sidde i en bestyrelse. Men det er jo eksorbitant, hvis man skal have en lille halv million kroner oven i sin almindelige løn for at sidde i sådan en bestyrelse,« siger han.

Ifølge Henning Jørgensen er det på høje tid, at der kommer en diskussion i fagbevægelsen om, hvordan man skal håndtere de ublu høje bestyrelsesvederlag for at undgå, at medarbejderrepræsentanterne kommer ud i anklager om, at de scorer kassen.

Kollegerne er nogle gange spydige, når vi skal til bestyrelsesmøde. Så fyrer de en eller anden bemærkning af a la ’Nå, skal du nu ud og gnave ben igen’. Jørn Sand Tofting, medarbejderrepræsentant, Auriga

Henning Jørgensen har ikke tidligere hørt om den såkaldte Honorarfond, som Novo-selskabernes medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer betaler størstedelen af deres honorar til, men kalder det en god model.

For de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Novo Nordisk betyder fonden, at de slipper for brok, anfører Anne Marie Kverneland.

»Honoraret for at sidde i bestyrelsen er jo mere, end jeg får i løn. Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg med vores konstruktion med at give penge til en fond ikke hele tiden skal bevise, at det ikke er pengene, der driver mig,« siger Anne Marie Kverneland.

Skal du nu ud og gnave ben igen?

Jørn Sand Tofting er elektriker og valgt som både tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i Aurigas koncernbestyrelse.

Auriga ejer Cheminova, der producerer midler til landbruget. Og Jørn Sand har oplevet misundelsen blandt kollegerne på fabrikken, når de ved, at der følger et honorar på 225.000 kroner med jobbet som bestyrelsesmedlem.

»Kollegerne er nogle gange spydige, når vi skal til bestyrelsesmøde. Så fyrer de en eller anden bemærkning af a la ’Nå, skal du nu ud og gnave ben igen’ eller ’I sidder også bare der og klapper i’. Det er nogle gange frustrerende at blive mistænkt for at gøre det for pengenes skyld og samtidig blive beskyldt for at være nikkedukker,« siger Jørn Sand Tofting.

Når kollegerne kommer med den slags kommentarer, plejer han at opfordre dem til selv at stille op til valg næste gang.

Men på Cheminova har medarbejderrepræsentanterne i virksomhedens bestyrelse ladet sig inspirere af Novo-modellen.

Der er oprettet en støtteforening som en afdeling af Fællesklubben, og her afleverer de medarbejdervalgte hvert år i alt 26.250 kroner om året af deres bestyrelseshonorar. Støtteforeningen uddeler så pengene til sociale og humanitære forhold i kommunen.

»Formålet med at give en del af honoraret til støtteforeningen er blandt andet at slippe for misundelsen blandt kollegerne, og at man bliver tillagt forkerte motiver for at stille op. Det viser også, at det ikke blot er for honorarets skyld.  Vi kommer fra det vestjyske og er ikke så hurtige på aftrækkeren som Novo, men vi har taget et skridt i den rigtige retning,« siger Jørn Sand Tofting.

Han tilføjer, at en yderligere gevinst ved at oprette støtteforeningen er, at den gør lokal reklame for fagbevægelsen.

»Vores fællesklub, hvor blandt andre 3F, El-forbundet, HK og Dansk Metal er med, bliver synlig. Både over for de ansatte, hvor vi får fortalt, at vi ikke bare forhandler løn og overenskomster. Men også rundt om i kommunen får folk øje på os, når vi støtter lokale foreninger og dermed får fortalt en god historie om fagbevægelsen,« mener Jørn Sand Tofting.

Der er jo ikke nogen grund til, at jeg får løn to gange. Det er kun ret og rimeligt, at størstedelen af mit honorar går til fonden. Lars Bo Køppler, medarbejderrepræsentant, Novozymes

Fondskonstruktionerne i Novo og Cheminova er stadig et særsyn.

I langt hovedparten af danske selskaber får de medarbejdervalgte repræsentanter hele vederlaget. På blandt andet Cheminova bliver medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer modregnet i deres løn, når de går til bestyrelsesmøder, men det gør man ikke alle vegne.

Nogle medarbejdervalgte må bruge fritiden til at forberede sig til bestyrelsesmøderne, mens andre i forvejen er frikøbte tillidsrepræsentanter, der kan bruge arbejdstiden på bestyrelsesarbejde.

Ingen grund til at få løn to gange

I Novozymes afleverer den medarbejdervalgte Lars Bo Køppler 90 procent af sit vederlag til samme fond som Anne Marie Kverneland fra Novo Nordisk. Det betyder, at Lars Bo Køppler årligt får et vederlag på 41.000 kroner før skat.

»Der er jo ikke nogen grund til, at jeg får løn to gange. Det er kun ret og rimeligt, at størstedelen af mit honorar går til fonden. Og først og fremmest gør det os mere uangribelige som bestyrelsesmedlemmer,« siger Lars Bo Køppler.

Han oplever det som en lettelse, at han ikke hele tiden skal forklare og forsvare det tårnhøje bestyrelseshonorar overfor sine kolleger i Novozymes.

»Det ville være mere bøvlet, hvis jeg skulle forklare, hvorfor jeg årligt skulle have mere end 400.000 kroner for bestyrelsesarbejdet. Det er svært at fremvise præcis hvilke resultater, som medarbejdervalgte får i bestyrelsen, og vi har også tavshedspligt. Vores ordning giver mig en god rygdækning og højere troværdighed,« siger han.

Ikke os der har bedt om lønforhøjelse

Men i TDC oplever medarbejderrepræsentanterne ikke, at kollegerne ser skævt til dem på grund af de høje vederlag, forklarer tillidsrepræsentant og medlem af TDC- bestyrelsen Steen Jacobsen.

I telegigantens bestyrelse sidder fem medarbejderrepræsentanter, der hver får et årligt honorar på 400.000 kroner brutto.

Steen Jacobsen har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i 18 år og har kun meget sjældent mødt bemærkninger fra kollegerne.

»Der har stort set aldrig været nogen reaktioner fra kollegerne i forhold til honoraret. Folk bemærker det ikke,« siger Steen Jacobsen og understreger, at han har god samvittighed over, at TDCs medarbejderrepræsentanter får honoraret.

Det er sandelig ikke medarbejderrepræsentanterne, der har bedt om lønforhøjelse. Jeg synes jo, at beløbene er for store i dag. Steen Jacobsen, medarbejderrepræsentant, TDC

Da han første gang blev valgt ind i TDC’s bestyrelse for 18 år siden, var det årlige vederlag langt under 100.000 kroner. Nu er det mere end firdoblet. Steen Jacobsen fremhæver, at han personligt synes, at bestyrelseshonorarer ikke bare i TDC men også i andre store selskaber er løbet løbsk.

»Det er udviklingen, hvor der kommer flere professionelle ind i bestyrelserne, der har presset honoraret op på et niveau, hvor det ikke hører hjemme. Men det er sandelig ikke medarbejderrepræsentanterne, der har bedt om lønforhøjelse. Jeg synes jo, at beløbene er for store i dag,« siger Steen Jacobsen.

Kommer ikke sovende til at sidde i bestyrelsen

Ifølge selskabsloven har de ansatte lov til at vælge repræsentanter til bestyrelsen, hvis der i gennemsnit har været mindst 35 ansatte i de seneste tre år.

Alle bestyrelsesmedlemmer, uanset om aktionærerne vælger dem på en generalforsamling, eller de udpeges af bestyrelsesformanden eller medarbejderne, skal have det samme vederlag.

Udover vederlaget kan den enkelte bestyrelse beslutte at tildele ekstra vederlag for udvalgsposter eller specielle funktioner.

Samtlige medarbejderrepræsentanter, som A4 har været i kontakt med, fremhæver, at det er helt centralt, at bestyrelsesmedlemmer får det samme vederlag.

»Principielt er det både vigtigt og rigtigt, at vi får det samme vederlag som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, fordi vi har samme ansvar, pligter og rettigheder,« mener Lars Bo Køppler fra Novozymes.

Man kommer heller ikke sovende til bestyrelsesarbejdet, fremhæver Steen Jacobsen fra TDC.

»Der er rigtig mange timers arbejde, og udover at der kan være ekstraordinære møder om aftenen, bruger jeg også aftener og weekender på at forberede mig. Jeg bruger helt sikkert mange timer uden for normal arbejdstid. Derfor er det helt rimeligt, at man får samme honorar som de professionelle. Det er lige løn for lige arbejde,« siger han.

Men når hovedparten af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forvejen har deres faste løn, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, at det vækker mistillid blandt kollegerne, hvis der ikke udformes et regelsæt omkring honorarerne.

»At have så uhæmmet høje bestyrelseshonorarer for tre møder om året kan være krænkende for folks retfærdighedssans,« fastslår han.

Vil ikke være b-medlemmer

Medarbejderrepræsentant i Novo Nordisk bestyrelse Anne Marie Kverneland advarer om at ændre den nuværende lovgivning og give mindre honorar til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

»Jeg vil gerne advare mod at indføre et system med forskellige honorarer til medarbejdervalgte og professionelle bestyrelsesmedlemmer. Vi skal nemlig ikke behandles som b-medlemmer i bestyrelsen,« siger hun.

LO og CO Industri har et stort ansvar for at tage hul på en debat om det her. Det er væsentligt, at der kommer nogle fælles retningslinjer. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Som en af veteranerne blandt danske medarbejderrepræsentanter i bestyrelsesarbejde kalder hun det en svær debat, fordi det er så centralt, at alle bestyrelsesmedlemmer behandles lige.

»Men der går en hårfin balance mellem at holde fast i nogle vigtige principper om ligebehandling, men samtidig gøre opmærksom på, at det er uholdbart med tårnhøje honorarer. Jo større honorarerne bliver, jo større bliver problematikken for de medarbejdervalgte,« konstaterer Anne Marie Kverneland.

Fagbevægelsen har stort ansvar

Også arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen vurderer, at vederlagene for at være bestyrelsesmedlem vil stige i fremtiden.

»Voksende bestyrelseshonorarer er en kæmpe udfordring for den enkelte medarbejdervalgte, men også for hele fagbevægelsen. Jeg mener, at LO og CO-industri har et stort ansvar for at tage hul på en debat om det her. Det er væsentligt, at der kommer nogle fælles retningslinjer,« siger han.

Henning Jørgensen peger på, at Danmark kan lade sig inspirere af Tyskland, hvor virksomheder blandt andet betaler honorarer ind til fælles fonde frem for til den enkelte i bestyrelsen.

»Noget af bestyrelseshonoraret kunne gå til almennyttige fonde, forsknings- og analyseinstitutter eller humanitære formål. Men man er nødt til at diskutere det fra central side for at finde en fornuftig konstruktion,« mener Henning Jørgensen.

Professoren henviser til, at LO-toppen tilbage i 2007 droppede de lukrative bestyrelseshonorarer.

Indtil da gik vederlag for at sidde i diverse bestyrelser ind på kontoen hos LO-formænd og næstformænd, der i forvejen har ganske pæne lønninger. Men for at undgå negative historier om, at LO-toppen forgyldte sig selv med bestyrelsesben, vedtog hovedbestyrelsen, at politisk valgte i LO skal aflevere deres honorarer i LO’s kasse, så pengene kan komme medlemmerne til gavn.

Adskillige fagforbund, blandt andre 3F og FOA, har tilsvarende ordninger, så fagbosserne ikke scorer hele honoraret, når de sidder i bestyrelserne for blandt andet pensionsselskaber, banker og andre virksomheder. Samme princip, mener Henning Jørgensen, kunne sagtens diskuteres i forbindelse med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.