Syv ud af ti virksomheder hyrer ikke lærlinge

Af

Flere end 73.000 virksomheder ansætter ikke unge i praktik, selv om nye tal viser, at køen til praktikpladser stadig vokser og nu tæller 9.755 unge. Virksomheder med tilsammen 850.000 medarbejdere har ikke en eneste lærling. Arbejdsgivere erkender, at der skal bankes døre ind for at få flere unge i praktik, mens LO siger: ’Kom nu, for Fanden!’.

Foto: Illustration: Mathias Christensen, Polfoto

SVENDEPRØVE Trods et femcifret beløb som lokkemad er der tusindvis af virksomheder, der ikke uddanner unge lærlinge. Især inden for handel, transport og industri ser det sølle ud med arbejdsgivernes lyst til tage et ansvar for, at unge får en læreplads.

Det viser en ny rapport fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), der på vegne af arbejdsmarkedets parter administrerer og fordeler penge til lærlinges løn under uddannelsen.

I årevis har tusinder af erhvervsskoleelever stået i kø for at få et praktikforløb på en rigtig arbejdsplads, og nu dokumenterer AER, at der i 2010 var 73.482 virksomheder, der ikke tog en elev det pågældende år. Det betyder, at syv ud af ti af de 104.494 virksomheder, der betalte ind til AER i 2010, ikke ansatte en lærling.

De virksomheder, der ifølge AER-rapporten ikke havde ansat en eneste ung i praktik, har tilsammen ansat mere end 860.000 medarbejdere. I praksis kan flere af de praktikløse virksomheder dog have haft en voksenlærling ansat.

Hvilke virksomheder, det konkret drejer sig om, vil AER ikke oplyse, men især indenfor to brancher ser det ud til, at arbejdsgiverne springer over hvor gærdet er lavest i forhold til at uddanne unge. Det gælder ’handel og transport’ samt ’industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’.

Må tænde for det lange lys

Alene virksomhederne i de to nævnte brancher, der ikke tog elever i 2010, beskæftigede mere end 375.000 mennesker det pågældende år. Trods dette havde virksomhederne altså ikke overskud til at ansætte en eneste elev, og det provokerer LO-sekretær Ejner K. Holst, der mener, virksomhederne gør sig selv en bjørnetjeneste.

»Hvis jeg nu skulle sidde ude i skurvognen, hvor jeg selv kommer fra, ville jeg sige: Kom nu, for fanden! Sagligt set ved vi, at kurven knækker i 2017, og vi kommer til at mangle 17-årige. Det betyder, at vi kommer til at mangle faglærte og får sværere ved at fastholde Danmark som produktionsland, at vi får sværere ved at nå den vækst, vi skal have for at fastholde velfærdssamfundet. Så arbejdsgiverne må tænde for det lange lys.«

Fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, lyder det:

»En del virksomheder er ikke godt nok introduceret til at have elever. Vi skal derfor have yderligere ressourcer til at opsøge alle potentielle virksomheder. Vores erfaring er, at det, der skaffer praktikpladser, er øje til øje-mødet; at man fortæller virksomheden, hvad et lærlingeforløb kræver,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Simon Neergaard-Holm, der sidder i forretningsudvalget i AER og har været med til at bestille rapporten.

Mandetungt arbejde

En anden arbejdsgiverorganisation, Dansk Erhverv, peger på, at det ikke altid giver mening at ansætte lærlinge.

»Når vi taler industri, kan der godt være meget ufaglært, meget mandetungt arbejde, men ikke særlig lærlingetungt arbejde. Det samme kan man sige indenfor transport, der er rigtig mange ikke-traditionelt faglærte områder. Men der er ingen tvivl om, at både detailhandel, engroshandel og transportområdet er blandt de områder, som godt kunne tage endnu flere elever,« siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg, der også sidder i AER-bestyrelsen.

Han fremhæver, at virksomhederne selvfølgelig ansætter, når der er plads i budgetterne og ordrebøgerne.

»Antallet af medarbejdere og elever er afstemt, så vi ikke, som vi så i 2008-krisen i byggeriet, står med en masse lærlinge tilbage, men ingen faglærte til at tage sig af dem,« fastslår Svend Berg.

Dansk Arbejdsgiverforening supplerer:

»De virksomheder, som er med i industri og råstof-branchen kan være store virksomheder som eksempelvis Grundfos og Danfoss, der har mange hundrede medarbejdere, men som har et lille antal elever. Det kan skyldes, at deres medarbejdere primært består af akademikere og ufaglærte, og derfor har de ikke et større praktikplads-potentiale,« siger Simon Neergaard-Holm.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri repræsenterer firmaer, der traditionelt tager mange elever, men i den nye rapport afsløres det, at knap hver tiende af de virksomheder, der ikke tager elever, er fra byggebranchen. Godt halvdelen af disse virksomheder er dog helt små firmaer med mellem to og fire medarbejdere.

»Vi har som branche 60 procent faglærte, og derfor er det helt naturligt for os at tage mange lærlinge, fordi faglærte er kernearbejdskraften for os. Jeg vil dog tro, at der er et uudnyttet potentiale i alle brancher, hvor man kan presse den lidt mere, men jeg er også sikker på, at man i alle brancher er opmærksomme på, at man skal tage lærlinge,« siger afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri, der også sidder i AER’s bestyrelse.

Tryglebrev

Hvor om alting er, så er praktikpladssituationen gået fra slemt til værre siden 2010.

Ifølge helt nye tal fra Undervisningsministeriet manglede 9.755 unge en praktikplads i januar 2012.  En stigning på 22 procent i forhold til året før. Praktikpladsmanglen har i årevis fået et større og større politisk fokus, fordi situationen kan få store samfundsmæssige konsekvenser.

Politikernes frygt er, at tusinder af unge strander uden uddannelse med fare for aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig kan erhvervslivet komme til at mangle uddannet arbejdskraft, hvilket kan føre til lønpres og fald i både produktivitet og konkurrenceevne.

For to år siden udlovede daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) derfor først den såkaldte lærlingebonus på 50.000 kroner per elev per ny uddannelsesaftale, der blev indgået. Præmien blev senere hævet til 70.000 kroner, og samtidig tryglede ministeren i januar 2010 i et brev til 65.000 lærlingegodkendte virksomheders ansvarsfølelse:

»Det er et stort problem for de unge. Og det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi vi i nær fremtid kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for en række områder,« skrev Bertel Haarder til erhvervslederne.

Lige til at skrotte

Øjensynligt har Bertel Haarders opfordring kun haft ringe effekt.

I hvert fald var der sidste år 992 færre praktikansættelser end i 2008. På trods af, at der i 2011 blev udbetalt mere end 1,5 milliard kroner i præmie og bonus til de 16.384 virksomheder, der ansatte lærlinge.

Tendensen får flere arbejdsgiverorganisationer til at kalde lærlingebonussen for en »ren pengemaskine« og en ordning, »der er lige til at skrotte«.

En af de mest kritiske, Simon Neergaard-Holm, DA, forklarer, at virksomhederne ikke tager lærlinge på grund af de senere års krise. Han afviser, at nogle virksomheder snylter ved at lade andre ’tage besværet’ med at uddanne lærlinge, for derefter at ansætte de pågældende som faglært arbejdskraft:

»Alle vores virksomheder, der har kapacitet, tager elever – sidst, vi opgjorde det, havde hver anden af vores virksomheder haft en eller flere elever – hvis de har noget på ordrebøgerne og en tro på fremtiden. Vores virksomheder kan godt huske, hvordan det var for 3-4 år siden, hvor de overbød hinanden for at få arbejdskraft. Og de har ikke lyst til at opleve det igen,« siger han.

En brikmodel

Chefkonsulent Birgitte Slot, der repræsenterer Dansk Industri i AER-bestyrelsen, hæfter sig ved, at det især er mindre virksomheder med mellem to og fire ansatte, der ikke tager elever.

36.522 af de helt små virksomheder tog ikke en lærling i 2010, hvilket er knap 51 procent af de virksomheder, som ikke tog elever. Det får Birgitte Slot til at mane til besindelse.

»Det er ikke bare et spørgsmål om at placere nogle elever i nogle virksomheder. De får jo en uddannelse, og der er rimeligt store krav til uddannelsen. Firmaer med to-fire ansatte har sandsynligvis ikke flere opgaver, som gør, at de kan uddanne,« siger hun.

Dét dilemma mener LO-sekretær Ejner K. Holst, at han har løsningen på.

»De helt små virksomheder kan godt være udfordret, og derfor taler vi om, at man laver aftaler, hvor flere virksomheder deles om en lærling i en slags ’brikmodel’. Ikke sådan at forstå, at den unge selv skal fare rundt og finde en stump her og der, men at praktikcentret tilrettelægger et uddannelsesforløb, hvor flere virksomheder går sammen om at uddanne den samme lærling,« siger han.

LO-sekretæren bakker dermed op omkring undervisningsminister Christine Antorinis (S) forslag om at oprette praktikpladscentre i tilknytning til erhvervsskolerne.

Største hyrer flest

Ifølge AER-rapporten ansætter især de allerstørste virksomheder - med flere end 100 ansatte - flest elever. Men da de allerstørste virksomheder også har det højeste gennemsnitlige antal ansatte målt per elev, uddanner de største virksomheder faktisk færrest elever i forhold til virksomhedens størrelse – helt præcist 0,02 elev per ansat. Svarende til 2 elever for hver 100 ansatte.

Derimod er virksomheder med mellem 10-19 ansatte tæt på at have et en-til-en forhold mellem lærlinge og ’voksne’ ansatte. Virksomheder i denne størrelse har mellem 0,65-0,73 elev per medarbejder.

I Dansk Industri er antagelsen dog - ligesom hos flere af de øvrige parter - at langt flere virksomheder kan tage lærlinge i forhold til i dag.

Derfor skød DI for nylig en ’hvervekampagne’ i gang, der har som formål at skaffe flere praktikpladser. På Sjælland opsøger en konsulent virksomheder med mere end100 ansatte. 

»Konsulenten gør det anskueligt for virksomhederne, hvor de kunne have en handels-, en indkøbs- eller en logistikelev. Vi kan se af alle de analyser, der er lavet af praktikpladssituationen, at en opsøgende indsats virker¸« siger Birgitte Slot og lægger sig dermed på linje med Dansk Arbejdsgiverforening.

Virksomheder er ikke socialpædagoger

Men også Birgitte Slot tvivler på, om man direkte kan anklage nogle virksomheder for at ’snylte’ på andre.

Virksomheder uddanner først og fremmest elever, fordi de kan se, at de kommer til at mangle den type medarbejdere fremover, påpeger hun. Ikke fordi samfundet har brug for uddannet arbejdskraft.

»Virksomheder er jo hverken pædagoger eller socialpædagoger, hvis jeg skal sige det lidt firkantet. Det bedste, man kan gøre, er at gøre de virksomheder, som ikke har elever, opmærksomme på de meget store fordele for dem selv senere. Og så synes jeg ikke, man kan kalde dem snyltere, fordi de jo selv indbetaler en hulens masse penge til AER,« siger DI-chefen.

Snyltere eller ej, så mener LO-sekretær Ejner K. Holst sagtens, at Danmarks største virksomheder kunne tage sig mere sammen:

»Jeg kan godt forstå, at virksomhederne står og siger krise, og de, der tager lærlinge, skal derfor roses, men der er desværre nogle virksomheder, der ikke tager nok. Især i store virksomheder tager de for få lærlinge i forhold til, hvor mange voksne faglærte, de beskæftiger. De burde kunne skaffe flere lærlingepladser,« siger han.

Den store mangel på lærepladser har fået regeringen til at bebude, at det kommer på dagsordenen ved de forestående treparts-forhandlinger.