ULIGHED

Syv ud af ti danskere er blevet fattigere

Af

Syv ud af ti har oplevet fald i deres nettoformue de sidste ti år, hvis man ser bort fra pensionsopsparinger, mens 30 procent har haft fremgang. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Formuebeskatning er ikke vejen frem, siger Venstre, der i stedet vil satse på vækst i udkanten.

Udviklingen i boligpriserne er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den vigtigste årsag til skævheden i formueudviklingen. Pensionsopsparinger er ikke med i regnestykket fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udviklingen i boligpriserne er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den vigtigste årsag til skævheden i formueudviklingen. Pensionsopsparinger er ikke med i regnestykket fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Foto: Mads Jensen/Scanpix

Syv ud af ti danskere har fået færre penge på kistebunden fra 2004 til 2014. I samme periode har de resterende 30 procent med de største formuer oplevet stor fremgang. Det viser en analyse fra AE, hvoraf det også fremgår, at den rigeste tiendedel af befolkningen igennemsnit har 3,7 mio. kr. i formue, mens den fattigste tiendedel gennemsnitligt har en nettogæld på næsten 700.000 kr. 

Ifølge AE’s analysechef, Jonas Schytz Juul, hænger udviklingen sammen med, at boligpriserne flere steder i landet faldt markant i kølvandet på krisen i 2008 og efterfølgende har fortsat nedturen.

»Hvis man ikke bor i Nordsjælland, København eller Århus, så er der stor risiko for, at ens bolig er faldet i værdi. Det har simpelthen betydet, at nettoformuen for de fleste er formindsket,« siger han til Ugebrevet A4.

Professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, er ikke så overrasket over tendensen, men det kommer bag på ham, at et stort flertal på 70 procent af befolkningen har tabt formue i perioden.

Derfor mener han, at der er behov for at tage gamle midler i brug. 

»Det er katastrofalt, at vi ikke har en beskatning af formuer. Hvis man vil gøre noget ved den stigende ulighed, så skal vi genindføre beskatning af formuer. Det hører sig til nordiske velfærdssamfund, at der er lighed, og at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder,« siger Henning Jørgensen.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, er helt med på den idé. Ifølge ordføreren kan beskatning af formuer være en del af svaret på at løse problemerne med stigende ulighed.

»Dermed kan vi finansiere velfærdssamfundet i fremtiden,« siger RuneLund og tilføjer:

»Vi foreslår en model, hvor man beskatter formue på mere end tre mio. kr. med en procent, så længe der ikke er tale om bolig- eller pensionsformue.«

Men Venstres skatteordfører vender tommelfingeren nedad til forslaget fra Enhedslisten.

»Det er absolut ikke relevant. Det er derimod relevant at sikre udviklingen i hele Danmark, så vi ikke hægter nogle dele af landet af. Derfor har vi en politik, der handler om at skabe udvikling i alle dele af landet,« siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at mange borgere ofte allerede har betalt skat af deres opsparede formue. Derfor ser Venstre ingen grund til at genindføre formuebeskatning.

Cepos anfægter regnestykke

Hos Cepos lægger man vægt på, at pensionsformuer ikke er med i regnestykket fra AE. Det skyldes, at tallene for pensionsformuer fra før 2014 ikke findes i statistikkerne.

»Det er meget problematisk, at man ikke har pensionsformuer med i opgørelsen. Tallene findes ikke, men det ændrer ikke ved, at hele regnestykket ville se anderledes ud, hvis de var med,« siger direktør, Martin Ågerup og forklarer, at danske pensionsformuer fra 2005 til 2014 er vokset fra omkring 2000 mia. kr. til 4000 mia. kr. Til sammenligning er Danmarks BNP godt 2000 mia. kr.

Direktøren hæfter sig ved, at pensionsformuer i meget høj grad bliver generet af helt almindelige lønmodtagere, der som oftest betaler via deres arbejdsmarkedspension.

»De meget velstående vil derimod typisk have deres penge placeret andre steder end i pensionsopsparinger,« siger Martin Ågerup.

Jonas Schytz Juul erkender, at resultatet ville se anderledes ud, hvis pensionsformuer var med, men han peger på, at det ikke er muligt at opgøre tallene. Derfor indgår de ikke i analysen.

OECD og IMF advarer mod ulighed

Ikke desto mindre mener AE, at det er vigtigt at undersøge udviklingen i formuer, fordi uligheden er steget markant i perioden. Det fremgår af analysen, at den rigeste procents andel på ti år er steget fra 18 til 23 procent af den samlede nettoformue. De næstrigeste 9 procent sidder også på en større andel af kagen i dag end for ti år siden. Deres andel er nemlig steget fra 39 til 43 procent af den samlede nettoformue - hvis man vel og mærke ikke medregner pension.

»Blandt de ti procent med de højeste indkomster hører rigtig mange til blandt de ti procent med de største formuer. Det har været med til at øge polariseringen, og det giver entydigt en større ulighed i Danmark,« siger Jonas Schytz Juul.

Henning Jørgensen fremhæver, at både OECD og Verdensbanken, IMF, for nyligt har advaret mod stigende ulighed i mange vestlige lande. Problemet er, at forskellen mellem top og bund er blevet så udpræget, at det i mange tilfælde hæmmer den økonomiske vækst.

»De har tidligere været indædte fortalere for neoliberale reformer, men nu har de fået øjenene op for, at det går helt galt, hvis man får så store uligheder,« siger Henning Jørgensen, som mener, at løsningen på problemet er øget omfordeling.

Boligpriser i udkanten falder fortsat

De store forskelle i udviklingen i formuer hænger ifølge AE især sammen med, at boligpriserne i mange yderområder er fortsat med at falde efter krisen. I samme periode er de steget markant i Nordsjælland, København og Aarhus. Det har skabt en økonomisk skævvridning mellem land og by. 

»Forskellen vil blive endnu større de næste år med den fastfrysning afgrundskylden, der er lagt op til, som først og fremmest går til netop Nordsjælland,København og Aarhus,« siger Jonas Schytz Juul.

Louise Schack Elholm afviser, at den tidligere VK-regering, som sad ved magten fra 2001 til 2011, har et medansvar for, at mange danskere i dag sidder i gæld til halsen, fordi de har købt bolig, da markedet toppede før krisen i 2008.

»Nej. Jeg tror ikke på, at man kan styre markederne. Hvis man ser på udviklingen i Oslo, så er priserne steget langt mere. Det er en generel tendens, som gør sig gældende i hele verden,« siger hun og forklarer, at regeringen af samme årsag har fokus på at skabe et Danmark i bedre balance.

Det er ifølge Louise Schack Elholm også grunden til, at regeringen har udflyttet statslige arbejdspladser, ændret planloven og lavet en fødevarepakke, som skal sikre bedre vækstvilkår for landbruget og skabe nye job i landdistrikterne.

»Hvis man kan få gang i beskæftigelsen og væksten i de områder, så kan vi også hive priserne på boliger op igen. Det handler også om at skabe bedre rammevilkår for at drive virksomhed i landdistrikterne,« siger hun.