Syv års tomgang med Fogh

Af Research: Malene Eskildsen

For flertallet af danskerne har syv år med Anders Fogh Rasmussen (V) hverken gjort deres liv særlig meget lettere eller sværere. Kvinderne og de 60-70-årige mener, at det er gået mest ned af bakke.

VK-REGERINGEN Da VK-regeringen en novemberdag i 2001 overtog magten, skete det med en klar dagsorden om at skabe fremgang for Danmark og danskerne. Mennesket skulle sættes før systemet, så alle fra høj til lav fik lettere ved at udleve deres potentiale, drømme og ønsker.

Kendsgerningerne er imidlertid, at en yderst behersket del af den danske befolkning oplever, at deres liv er blevet lettere, siden Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister. Faktisk er der flere med den modsatte opfattelse. Det viser en meningsmåling, som Ugebrevet A4 har fået foretaget.

Blandt de adspurgte svarer 19 procent, at deres liv er blevet lettere. 24 procent har den modsatte holdning. Mens det store flertal placerer sig lige midt i og hverken opfatter deres liv som lettere eller sværere end for syv år siden.

Når det forholder sig sådan, hænger det blandt andet sammen med, at danskerne efter mange fede år er begyndt at tage fremgangen for givet, mener lykkeforsker og lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus Christian Bjørnskov.

»Fremgang er blevet en eviggyldig naturtilstand. Når der så kommer krisetegn som dem, vi oplever netop nu, glemmer mange nok, at det er gået rigtig godt i de mange foregående år,« siger han.

Danskernes mismod viser sig også ved, at mange danskere – 36 procent – mener, at Danmark er blevet et dårligere sted at leve i de seneste syv år. 25 procent har den modsatte holdning, mens 34 procent placerer sig i den bløde midterkategori.

Vi sammenligner os med andre

Nu kan der selvfølgelig være mange grunde til, at den enkeltes liv er blevet sværere i de seneste syv år. Alt lige fra dårlige ben til stress og familieskærmydsler kan spille ind. Det ændrer dog ikke ved, at spørgsmålet om den enkeltes situation både herhjemme og i udlandet igen og igen er blevet brugt som referencepunkt for den politiske debat.

Mest berømmet er den tidligere amerikanske præsident republikanske Ronald Reagans spørgsmål til amerikanerne i den afsluttende tv-debat med demokraten Jimmy Carter i 1980. Netop som han skulle til at runde sit indlæg af, spurgte Reegan seerne »har du det bedre nu, end du havde for fire år siden?«

Spørgsmålet ramte en nerve. Den amerikanske økonomi havde netop gennemgået en recession, som havde ramt mange middelklassefamilier hårdt. Så om de økonomifikserede amerikanere havde det bedre, end da Jimmy Carter overtog præsidentposten? Nej, gu’ havde de ej.

Selv om mange danskeres friværdi og økonomiske råderum er skrumpet noget ind på det seneste, kan man ikke sige det om danskernes situation samlet set efter syv år med Anders Fogh Rasmussen (V). Både formuer og det økonomiske råderum er for flertallet væsentligt større end i 2001. Derfor skal forklaringen på, at mange mener, de har det sværere end for syv år siden, findes andre steder, mener lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet:

»Vi har altid brug for nogen under os. Selvom vi objektivt set måske har fået det lettere, så er det ikke noget, som vi tager notits af, så længe alle dem, vi sammenligner os med, er fulgt med op,« siger han.

Desuden skal det ikke glemmes, at visse grupper af befolkningen har et grundlæggende pessimistisk syn på deres egen situation, fortæller Johannes Andersen. Det gælder blandt andet for de unge med deres »livsbekræftende weltschmerz« og for 68-generationen, der til dato stadig er den mest kritiske generation.

»Endelig er svarene selvfølgelig også farvet af de adspurgtes politiske ståsted. De mest fanatiske regeringsstøtter vil næppe sige, at syv år med en VK-regering har gjort deres liv dårligere,« siger han.

Rigdom og lykke følges ikke ad

Men hvordan ser det egentlig helt objektivt ud efter syv år med VK-regeringen ved magten?

Hvis man alene kigger på de økonomiske nøgletal, er der mange tegn på, at Danmark trods de nuværende krisetegn er i bedre form end i 2001.

Det ses blandt andet ved, at det såkaldte elendighedsindeks, som kombinerer inflation og ledighed og er en ofte brugt reference for et lands økonomiske sundhed, var 5,5 i december 2008. Til sammenligning havde indekset i 2002 en værdi på 7,1.

Hvis den økonomiske krise betyder, at ledigheden kommer til at stige markant i det kommende år, vil elendighedsindekset hurtigt ryge i vejret. På den anden side er der tegn på, at inflationen er på vej ned – nogle taler sågar om deflation og faldende forbrugerpriser – hvilket kan få elendighedsindekset til at falde.

I sidste ende behøver det dog ikke få den store betydning for oplevelsen af fremgang og velvære i befolkningen, mener lykkeforsker og lektor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus:

»Selvfølgelig betyder risikoen for ledighed et eller andet, men generelt er økonomiske og objektive forhold ikke særlig gode til at forudsige en befolkningsgruppes lykke eller oplevelse af fremgang,« siger han.

Som eksempel nævner Christian Bjørnskov, at latinamerikanerne igen og igen kommer ud som nogle af de lykkeligste i verden til trods for, at de efter alle objektive forhold skulle være godt og grundigt utilfredse med deres tilværelse.

Ligeledes er det interessant at se, at Rumænien gang på gang figurerer i toppen over de mest optimistiske lande i Europa. Som Christian Bjørnskov påpeger, er der ellers ikke særlig meget at være optimistisk omkring i Nicolae Ceaucescus tidligere diktatur, hvor borgerne stadig lever under meget ringe økonomiske kår. Dog kan det spille ind, at Rumænien fra og med januar 2007 er blevet medlemmer af EU, hvilket kan have givet mange rumænere en fornyet tro på livet.

Et nuanceret billede

Status efter syv år med Anders Fogh Rasmussen ved roret bliver mere nuanceret, når andet end blot de økonomiske nøgletal tages med i betragtning. Kigger man eksempelvis på danskernes oplevelse af nedtrykthed, har den været klart stigende i de senere år, ifølge undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

Ligeledes er antallet af såkaldte livsstilssygdomme forårsaget af dårlig kost og for lidt motion i kraftig vækst. Eksempelvis er antallet med sukkersyge i gennemsnit steget med 7,5 procent, så der ifølge de seneste tal er cirka 225.000 danskere med sukkersyge, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Livsstilsproblemerne ses også ved, at antallet af overvægtige har været kraftigt stigende i de seneste mange år. I dag falder lidt flere end hver 10. dansker ind under kategorien svært overvægtig.

Nu er der selvfølgelig grænser for, hvor detaljeret et ansvar for befolkningens liv og levned regeringen kan have. Ikke desto mindre har det været et erklæret mål for de skiftende sundhedsministre at få gjort bugt med netop nogle af de livsstilsproblemer, som hærger danskerne.

Samfunds- og valgforsker Johannes Andersen er også overrasket over, at oppositionen ikke har været bedre til at påpege de problemer.

»Vi står virkelig med nogle problemer med vores livsform. Det er slet ikke blevet politiseret endnu. Historien om vores livsstil, fedme, medicinindtag og trafikkultur er absolut ikke en af de mest lykkelige,« siger han.