UDENFOR

Syriske flygtninge brænder for at blive en del af Danmark

Af | @MichaelBraemer

Flygtningene fra Syrien er topmotiverede for at arbejde og møde danskere. Det konkluderer konsulentfirma på baggrund af interview med 46 nyankomne flygtninge. Eksperter bekræfter udlægningen, mens arbejdsgiverne i DA er mere skeptiske.

Flygtninge fra Eritrea og Syrien hjælper med at pynte op til årets byfest i Løgstrup.

Flygtninge fra Eritrea og Syrien hjælper med at pynte op til årets byfest i Løgstrup.

Foto: Morten Pedersen/Scanpix

Når flygtninge kommer til Danmark, skal de i arbejde. Jo før, jo bedre. Det udsagn kan alle enes om i valgkampens stadigt mere ophedede debat om flygtningestrømmen - og de konsekvenser den har for vores samfund.

Men den opfordring er inderligt overflødig. For de flygtninge, der kommer hertil fra primært Syrien, er topmotiverede for at komme i arbejde og bidrage til det danske samfund.

Jeg har været i Danmark i 10 måneder. Jeg vil gerne i gang med at arbejde – forhåbentlig på sundhedsområdet. Måske skal jeg i praktik på et plejehjem. Det glæder jeg mig til. Jeg er uddannet tandlæge i mit hjemland. Syrisk flygtning i Danmark

Det konkluderer Conni Gripping, konsulent og partner i LG Insight, som i seks forskellige kommuner har gennemført i alt 46 kvalitative interviews med nyligt ankomne asylansøgere via tolk.

»Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde. De udsender i det hele taget så mange signaler, der går imod den gængse opfattelse af flygtninge, at det simpelthen må frem,« siger hun.

Vild iver

LG Insight har igennem flere år afdækket levevilkår og integrationsinteresser blandt etniske minoriteter i Danmark. Konsulentvirksomheden samarbejder med ministerier, styrelser, organisationer og kommuner over hele landet med at udvikle integrationsindsatsen.

Jeg vil så gerne have en dansk venskabsfamilie. Jeg står på venteliste og er meget utålmodig. Jeg savner meget at have nogle at tale dansk med og høre om, hvordan danskerne lever. Syrisk flygtning i Danmark

Og egentlig var konsulentvirksomheden ifølge Conni Gripping i gang med en undersøgelse af, hvordan flygtningene havde oplevet modtagelsen i Danmark, da de syriske flygtninge selv bragte behovet for arbejde og selvforsørgelse på banen. Det er der kommet en selvstændig rapport, ’Flygtninges interesser i forhold til integration i Danmark’, ud af.

Klik her for at se en profil af de flygtninge, der kommer til Danmark

81 procent gav uopfordret udtryk for, at de gerne hurtigt vil have et arbejde i Danmark. Interviewpersonerne lægger ifølge rapporten vægt på, at de er kommet til Danmark for at finde frihed, leve i tryghed og skabe sig et almindeligt liv, hvor de kan bidrage til samfundet gennem arbejde.

»I forhold til, hvad jeg har mødt tidligere blandt flygtninge, var de vildt ivrige og meget klare i den holdningen: ’Vi forsørger os selv, det er vi vant til. Og I skal ikke tro, at vi kommer for at tage jeres ting’,« siger hun.

Bedre baggrund

Udannelsesmæssigt og i forhold til økonomisk baggrund adskiller sig de syriske flygtninge sig også fra de flygtningegrupper, Conni Gripping tidligere har været i kontakt med.

»Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge. De har været truet, taget til fange og mange af dem tortureret, og så er de stukket af. Det er ikke en stor kontanthjælp, de er gået efter,« påpeger hun.

Kun få af de interviewede havde søgt målrettet mod Danmark. Det afgørende for dem var at komme til et land i Europa, hvor de og deres familie kan være i sikkerhed, og det kunne lige så godt have været for eksempel Sverige eller Tyskland. Men når de blev spurgt om, hvad de vidste om Danmark, var det ord som ’tryghed’ og ’frihed’, der blev brugt ifølge Conni Gripping.

»Én arbejdede med menneskerettigheder i Syrien og havde valgt Danmark, fordi han søgte til et land med ytringsfrihed,« fortæller hun.

Tilfredse med beskeden start

Langt størstedelen af de interviewede er mænd. Men de kvinder, der har deltaget, er ifølge Conni Gripping kendetegnet ved at være uddannede og have været på arbejdsmarkedet i hjemlandet.

»Jeg mener, at de syriske flygtninge udgør en betydelig arbejdskraftreserve, siger hun og sammenligner gruppen med den første bølge af flygtninge fra Iran i begyndelsen af firserne, som forholdsvis succesfuldt blev integreret i det danske samfund.

Jeg arbejdede i Syrien med menneskerettigheder. Jeg valgte Danmark, fordi jeg søgte til et land med ytringsfrihed. Syrisk flygtning i Danmark

»Holdningen blandt dem er, at hvis de ikke lige kan få et arbejde, der er på niveau med deres kvalifikationer, så er det også i orden, for så kan de arbejde med sproget og senere komme tilbage til det, de kan. Flere arbejder for eksempel i kantine og som pedel, og det er de faktisk glade for« fortæller Conni Gripping.

Sporene skræmmer

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er chefkonsulent Berit Toft Fihl imidlertid ikke overbevist om, at de syriske flygtninge udgør en kæmpe arbejdskraft, der er lige til at plukke. Der er dårlige erfaringer med de syrere, som tidligere er kommet til Danmark, påpeger hun.

»Sporene skræmmer Der er ikke mange integrationssucceser blandt flygtninge. Heller ikke med syrere,« siger Berit Toft Fihl.

Hun henviser til en opgørelse, som DA foretog tidligere i år. Den viste, at blandt syriske flygtninge, der er indvandret de senere år, er det kun cirka 13 procent, der er i job efter fire år i Danmark. Det er lidt færre end blandt flygtninge fra Iran og Irak, der er indvandret i samme periode.

Jeg arbejdede som frivillig i mit hjemland. Og arbejder også frivilligt her. Jeg har selv fået al den nødvendige hjælp fra frivillige, da jeg kom hertil – det vil jeg også give andre. Syrisk flygtning i Danmark

Berit Toft Fihl henviser samtidig til en gennemgang af kompetencerne hos syriske flygtninge foretaget af KORA, der viser, at flygtninge fra Syrien sandsynligvis ikke er bedre uddannet end andre flygtningegrupper.

Ikke desto mindre synes hun, at den jobparathed, som flygtningene giver udtryk for i LG Insights undersøgelse, i højere grad bør udnyttes. DA-chefkonsulenten mener, at det er kommunerne, der står i vejen for, at syrerne i højere grad får lov til at bruge deres energi og kompetencer på arbejdsmarkedet.

»Det er jo superpositivt, at de har den indstilling, de har. Men så springer det jo i øjnene, at kun tre procent af dem, som kommunerne giver kontanthjælp under integrationsprogrammet, er erklæret jobparate ifølge jobindsats.dk. Det virker som om, kommunerne ikke udnytter den jobparathed, flygtingene selv siger, de har, men i stedet skærmer dem mod arbejdsmarkedet,« siger Berit Toft Fihl.

Mange udfordringer

Det er imidlertid ikke nok, at flygtningene presser energisk på for at få job. Og det gør de i øjeblikket, bekræfter Else-Marie Ringgaard, projektchef i Integrationsnet, der afholder netværksmøder om integrationsindsatsen for alle landets kommuner.

Jeg vil gerne ud at arbejde. Det er ikke for syriske mænd at sidde derhjemme og kigge. Vi er vant til at arbejde, så vi skal ud at lave noget og være en del af samfundet. Syrisk flygtning i Danmark

Men der er andre udfordringer, der skal klares, før flygtningene kan erklæres arbejdsmarkedsparate, og deres ønske om at være aktive på arbejdsmarkedet kan opfyldes, påpeger hun.

»Mange taler ikke engelsk, og nogle søger job inden for brancher, som kræver et godt dansk-niveau. Og så er der hele spørgsmålet om kompetenceafklaring, fordi dét at være jurist i Syrien ikke er det samme som at være jurist her. Og fordi man ikke er udlært tømrer, fordi man har arbejdet med træ i 10 år i Syrien,« siger hun.

I begejstringen over at have fået en gruppe flygtninge, der brænder for at arbejde, skal vi heller ikke glemme, at nogle har traumatiske oplevelser i bagagen, og at de lige så lidt som alle andre lader sig presse ned i kasser. De kræver forskellige indsatser, mener Else-Marie Ringgaard.

Afdæmpede ambitioner

Udlændingestyrelsen samler etniske grupper i bestemt kommuner, og Gribskov er en af de kommuner, som modtager syriske flygtninge – 10-12 om måneden.

Her bekræfter job- og uddannelseskonsulent Jakob Hein, at det som helhed er en topmotiveret og velkvalificeret gruppe.

Danmark kan godt gå ud fra, at flygtninge gerne vil give noget tilbage til Danmark. For det vil vi gerne. Syrisk flygtning i Danmark

Men det gælder ikke alle, og med de udfordringer, der er i form af blandt andet afklaring af kompetencer, opkvalificering og for nogles vedkommende traumer, er det urealistisk at forvente, at det store flertal kommer i arbejde eller uddannelse med et snuptag, mener han.

»Vi har en målsætning om at få 25-30 procent, det vil sige en fjerdedel, i arbejde eller uddannelse om året,« siger han.

På venteliste til danske venner

Dansk kultur og sprog har høj prioritet blandt de flygtninge, der er interviewet i LG Insights undersøgelse. De er mere end ivrige for ikke bare at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, men også for at få danske venner og lære sproget hurtigt.

Klik her for at se, hvorfor flygtningene kommer til Danmark

Ønsket om at lære dansk hurtigt fremsættes uopfordret af stort set alle flygtninge ifølge Conni Gripping, og mange af dem synes, det går for langsomt på sprogskolen og vil gerne have mulighed for at øve sig med danskere.

’Der er meget, som vi ikke ved om livet i Danmark. For eksempel omkring børneopdragelse. Vi vil meget gerne i kontakt med danskerne, så vi kan lære om den danske livsstil’ lyder et citat i rapporten.

»Syrerne hænger virkelig i for at tilpasse sig, og jeg var meget imponeret af, hvor meget dansk nogle forstod efter bare fire måneder i landet. De opfatter danskerne som venlige, men er også godt klare over, at vi ikke bare inviterer på middag. Derfor står mange på venteliste til danske venskabsfamilier,« siger Conni Gripping.

Kameler der skal sluges

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder på at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet, forudser, at det bliver en stor mundfuld for de syriske flygtninge at forstå den danske kultur og komme så tæt på danskerne, som de gerne vil.

De frivillige lærer mig at sige tak for mad og alle mulige andre hverdags ting. Jeg vil gerne lære, hvordan jeg skal være, når jeg er sammen med danskere, og det kan de frivillige hjælpe mig med. Syrisk flygtning i Danmark

Deres muligheder på arbejdsmarkedet ser han mere fortrøstningsfuldt på. Det gør han på baggrund af de kompetencer, de kommer med, og den topmotiverede indstilling, han har oplevet ved selvsyn.

»Nogle skal nok lige sluge en kamel og i første omgang rykke ambitionerne et trin ned. De har helt klart en stort lyst til at arbejde, men mangler også viden om, hvordan arbejdsmarkedet og det faglige system fungerer. Og så er det kommet bag på dem, hvor meget det danske sprog betyder,« siger Torben Møller Hansen.

Han forventer dog, at syrerne vil følge samme mønster som ex-jugoslaverne, der kom til Danmark som flygtninge i starten af halvfemserne og siden har placeret sig flot i statistikker over arbejdende og selvforsørgende.

Kulturel udfordring

Men kulturelt er syrerne på længere afstand af danskerne, og det kan give dem problemer, hvis der ikke bliver taget hånd om den del af deres integration, mener Foreningen Nydanskers direktør.

»Jeg har haft en snak med syrere om, hvor danske mænd er henne efter klokken 16, og det var virkelig noget, der fik dem til at slå ørerne ud,« fortæller han.

Jeg vil gerne lave noget, og derfor gik jeg en dag ud til gartneren, der arbejdede uden for mit hjem. Jeg forsøgte at spørge, om jeg måtte hjælpe ham, men han forstod mig ikke, så jeg blev nødt til at gå hjem. Syrisk flygtning i Danmark

»Sagen er jo, at hvis man vil møde danskere, skal man ud og stå ved sidelinjen i fodbold- og håndboldklubber og følge børnenes interesser. De stejler i det hele taget over, at danske mænd engagerer sig i skolearbejde, og hvad der ellers har med deres børn at gøre. Det handler om at gennemskue det danske familieliv og kønsrollemønster, og her har de afgjort et behov for at lære. Og jeg frygter, at en del kommuner svigter på det område og ikke får dem klædt på til at være en del af lokalsamfundet, siger Torben Møller Hansen.

Han bakkes op af Else-Marie Ringgaard fra Integrationsnet.

»Vi kan lette vejen til arbejdsmarkedet for alle gennem en intensiv introduktion til det danske samfund. Derudover er det vigtigt at kombinere job med sprog. Det ser vi for lidt af i øjeblikket, og det er synd. For igennem en sådan indsats kan man understøtte, at de udvikler sproget, samtidig med at de er i beskæftigelse, og at de lærer at forstå den kultur, der er på det danske arbejdsmarked,« mener Else-Marie Ringgaard.