Sygemeldte snydes for dagpenge

Af Illustration: Gitte Skov
| @MichaelBraemer

Forskellige myndigheder kan ikke blive enige om, hvordan loven om sygedagpenge skal tolkes. Imens venter sygemeldte på at få efterbetalt sygedagpenge, som ulovligt er blevet taget fra dem. Ekspert i offentlig forvaltning kritiserer vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at vildlede, og Socialdemokraterne kræver, at beskæftigelsesministeren griber ind.

LABYRINT Mens myndighederne strides indbyrdes om, hvordan reglerne skal tolkes, venter et ukendt antal syge danskere på at få udbetalt de sygedagpenge, der ulovligt er blevet taget fra dem. Og nogle risikerer at vente forgæves.

Det er den kaotiske situation næsten et halvt år efter, at den øverste klageinstans Ankestyrelsen i fire principielle sager fastslog, at private aktører, som kommunerne samarbejder med om at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, ikke må tage beslutning om sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Afgørelserne betød, at de involverede kommuner skulle annullere de ulovlige beslutninger og selv behandle sagerne. Også de øvrige kommuner, der har brugt andre aktører, skulle gå bunkerne igennem og genoptage sager, hvis de havde givet private aktører lov til at træffe beslutning om at stoppe udbetaling af sygedagpenge.

Men i Randers, som er en af de kommuner, Ankestyrelsen gik imod med sin principafgørelse, er man endnu ikke gået i gang med at genoptage sager, hvor der ulovligt er overladt myndighed til andre aktører. Kommunen har heller ikke skabt sig et overblik over, hvor mange sager det drejer sig om, fortæller leder af sygedagpenge-afdelingen på Jobcenter Randers Katrine Axél, der har haft Falck Healthcare til at hjælpe sig med sygedagpengesager.

»Først troede vi, at nu havde Ankestyrelsen talt, og det måtte vi indrette os efter. Derfor begyndte vi på en optælling. Så kom der i juni en vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om konsekvenserne af principafgørelserne, og den forplumrede sagen og gjorde tingene uklare igen. Og så stillede vi gennemgangen af sagerne i bero. Vi skal jo ikke genvurdere sagerne, hvis det viser sig, at vi har haft ret til at gøre, som vi har gjort,« forklarer hun.

Efterlyser klart princip

Katrine Axéls håb om, at alt har været i sin skønneste orden i Jobcentrets administration af loven, næres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen, som arbejder direkte under Beskæftigelsesministeriet, blåstempler i sin vejledning, at kommunerne uddelegerer myndighed til vikarer fra private firmaer. Forudsætningen er, at de indgår i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som øvrige ansatte og er underlagt kommunens instruktion og ledelse. Det var de i Randers, påpeger hun.

Men arrangementet blåstemples ikke af en helt tredje myndighed: Beskæftigelsesankenævnet. Det er den instans, utilfredse borgerne kan klage til i konkrete sager. I 22 sager, der kom tilbage fra nævnet til Randers Kommune før sommerferien, blev beslutninger om stop for sygedagpenge til borgere underkendt og begrundet med netop overdragelse af myndighed til vikarer fra private firmaer.

Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland påpeger i sin begrundelse blandt andet vigtigheden af, at en vikarvirksomhed er klart adskilt fra den virksomhed, der udfører opgaver som anden aktør. Det skal man sikre, hvis man vil undgå mistanke om, at man omgår forbuddet mod at lade andre end kommunen selv træffe afgørelser om retten til sygedagpenge.

»Vi har klaget over beslutningen fra Beskæftigelsesankenævnet, som imidlertid fastholder sin fortolkning af Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning. Derfor venter vi nu på nogle forklarende bemærkninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Derefter går vi til Ankestyrelsen for at få en principiel afgørelse, så alle forhåbentlig kan blive enige om, hvad vi skal gøre i de her sager,« siger Katrine Axél fra Jobcenter Randers.

Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, mener, at situationen er absurd. Og han har ondt af de kommunale forvaltninger, som ifølge ham befinder sig i et juridisk ingenmandsland.

»Det er jo helt vanvittigt, at vi i 2010 har flere forskellige instanser, der ikke kan finde ud af, hvilken fortolkning af loven der gælder. Men det er i allersidste ende ministerens og regeringens ansvar, at der bliver truffet nogle hurtige og lovmedholdelige afgørelser. Det her handler om menneskeskæbner, som risikerer at måtte gå fra hus og hjem på grund af ulovlige afgørelser og ventetid,« siger Torben Hansen, der vil kalde beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.

Samrådet kommer ikke mindst til at handle om Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning til kommunerne, som også kritiseres kraftigt af jurist og ekspert i offentlig forvaltning John Klausen fra VIA University College – socialrådgiveruddannelsen i Århus. Han er meget uenig med styrelsen i, at kommunerne kan slippe for efterbetaling til borgere, der ulovligt har fået frataget deres sygedagpenge af private aktører.

»Hvis afgørelser er kendt ugyldige, som de er her, skal borgerne som udgangspunkt stilles, som om afgørelsen ikke var truffet. Det vil sige, at de skal have genoprettet ydelsen, indtil der træffes en lovlig afgørelse. Og kommuner er jo normalt afskåret fra at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft. Så det vil sige, at stop for sygedagpenge først kan ske, når borgeren er hørt som part i sagen, og afgørelsen er meddelt borgeren,« fastslår John Knudsen med henvisning til flere principafgørelser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen argumenterer i sin vejledning ved at henvise til en paragraf i sygedagpengeloven, som ifølge John Knudsen er helt irrelevant i forhold til de principsager, Ankestyrelsen tog stilling til i foråret. Paragraffen handler nemlig snævert om sygemeldte, der ikke medvirker til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, og det var der ingen i principsagerne, der gjorde.

I vejledningen skelnes der imidlertid ikke mellem forskellige grunde til at stoppe udbetaling af sygedagpenge. John Knudsen frygter på den baggrund, at kommunerne genoptager ulovligt afgjorte sager, konstaterer, at kommunen ville have truffet den samme afgørelse, og over en bred kam lukker dem uden efterbetaling til borgeren. Det er et problem i forhold til almindelig forvaltningsret, mener han.

Problemstillingen og uklarheden i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning indgår også i striden mellem Randers Kommune og Beskæftigelsesankenævnet, fremgår det af nævnets afgørelse. Kommunen læser vejledningen sådan, at der ikke er grund til at udbetale sygedagpenge, hvis den genoptager en sag og træffer en afgørelse, der svarer til den tidligere. Nævnet mener kun, at Arbejdsmarkedsstyrelsen udtaler sig om sager, hvor det er den sygemeldtes manglende deltagelse, der har ført til stop for sygedagpenge.

Mere forvirring end klarhed

LO-næstformand Lizette Risgaard mener, at Arbejdsmarkedsstyrelsen med sin vejledning har skabt mere forvirring end klarhed om, hvad Ankestyrelsens principafgørelser betyder. Og det skubber borgernes retssikkerhed helt ud til kanten.

»I stedet burde borgerne gøres opmærksom på, at de måske har krav på at få efterbetalt deres sygedagpenge. Man får den tanke, at styrelsen måske har været opmærksom på, at disse sager kan komme til at koste kommunerne rigtig mange penge. Det er i hvert fald ikke hele sandheden, den har sendt ud,« siger hun.

Lizette Risgaard mener, at enhver chance for at få genoptaget sagerne skal udnyttes. Om nødvendigt gennem Beskæftigelsesankenævnet.

»Jeg vil opfordre alle vore faglige folk til at få genoptaget sager. Man skal ikke glemme, at det handler om personer, som har været syge og måske stadig er det, og deres lyst til på egen hånd at bevæge sig ind det her maskineri er nok ikke den største. Men netop derfor bliver man også så harm, for igen er det de svageste grupper, det går ud over,« siger hun.

Torben Hansen fra Socialdemokraterne mener ikke, at klagevejen skal stå alene, og kræver indgriben af ministeren. I region Midtjylland har der været ventetid på op mod 40 uger, før Beskæftigelsesnævnet træffer en afgørelse, og så længe kan man ikke forlange, at folk skal vente på en lovlig afgørelse af deres sag, mener han.

»Der er borgere, der har fået frataget deres sygedagpenge på et forkert grundlag. Det må bare ikke ske. Og hvis ministeren nu tillader kommunerne bare at blåstemple ulovlige afgørelser, er det jo absurd. Det handler også om at sikre, at der ikke opstår lignende sager på andre områder, hvor private aktører er involveret,« mener han.

Halsnæs kommune i Nordsjælland er en anden af de kommuner, der havde brugt private aktører ulovligt og blev underkastet en principafgørelse i Ankestyrelsen i foråret. Efterfølgende har kommunen opgjort de øvrige ulovlige afgørelser til 14, men er kun blevet færdig med at behandle en enkelt af dem.

»Vi har ikke foretaget efterbetaling og holder os for indeværende til ­Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning. Der er heller ikke blevet klaget over afgørelsen,« siger arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune Mette Jensen.

Regeringen har sat kommunerne under stigende pres for at udbyde flere opgaver til private aktører, og Halsnæs Kommune havde taget skridtet fuldt ud på sygedagpengeområdet og overladt det hele til et privat firma. Efter at have brændt fingrene er man imidlertid nu gået helt bort fra at bruge private aktører på området og har hentet hele indsatsen tilbage til kommunen.

»Det virker ikke hensigtsmæssigt at bruge private aktører, når reglerne er strikket sammen, som de er,« mener Mette Jensen.

Intet at komme efter

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Torben D. Jensen forstår ikke kritikken af styrelsens vejledning. Ingen har henvendt sig til styrelsen med spørgsmål eller kommentarer til den skrivelse, der er gået ud til kommunerne. Og hvad borgernes ret til efterbetaling angår, så er der intet at komme efter, mener han.

»Man kan ikke sige, at fordi en forkert instans har taget en beslutning, som var rigtig, så gælder den først på det tidspunkt, hvor den bliver truffet af den rigtige instans. Det er klart, at den gælder fra det tidspunkt, hvor man begår den handling, der gør, at man mister sygedagpenge. Det er helt normal praksis. Vi har haft problemstillingen omkring Kammeradvokaten, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er sådan, det forholder sig,« siger han.

Torben D. Jensen afviser i øvrigt enhver antydning af, at der skulle ligge økonomiske motiver og hensyn til kommunerne bag den del af vejledningen.

»Vi har forsøgt at beskrive gældende ret og er ikke ude på at stjæle folks penge,« siger han.

Køge Kommune har også været grebet i ulovlig sagsbehandling af kommunens sygemeldte borgere. Her forstår arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen godt, at Randers Kommune undrer sig over beskrivelsen af det lovlige vikar-begreb i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning. Det hollandske firma, der før Ankestyrelsens afgørelser tog sig af halvdelen af Køge Kommunes sygedagpengesager, var ifølge Bjarne Andersen underlagt kommunens instruktion og ledelse som krævet. Alligevel hænger han sig ikke i fortiden:

»Det interessante er, hvad afgørelserne betyder praktisk og fremadrettet, og det er her, vejledningen kommer ind. Som helhed synes jeg, den bidrager til en klarhed, som var tiltrængt.«

Efter at have fået vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har Køge Kom­mune fundet 157 gamle sygedagpengesager frem, som anden aktør har haft fingre i, og som nu bliver gennemgået. Som følge af anvisningen i vejledningen sker der ikke automatisk efterbetaling til borgere, der ulovligt har fået frataget deres sygedagpenge.

Trods forvirringen slår beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en skriftlig kommentar fast, at det ikke må gå ud over borgerne:

»Borgernes ret til sygedagpenge skal uden diskussion respekteres. Og kommunerne skal selvfølgelig overholde loven. Nu er kommunerne i gang med at gennemgå alle sagerne igen. Og er der borgere, der har retskrav på sygedagpenge, får de selvfølgelig pengene til udbetaling med tilbagevirkende kraft.«