Sygemeldte løber spidsrod i sundhedsvæsenet

Af | @GitteRedder

Ny undersøgelse fra Esbjerg viser, at langtidssygemeldte i gennemsnit er til læge eller andre behandlere hele 32 gange, mens de er sygemeldte. Og hver fjerde sygemeldte har stort set ikke kontakt med deres arbejdsgiver under sygdommen. Arbejdsmiljøeksperter efterlyser mere gennemarbejdede tilbud til langtidssygemeldte, hvor læger, arbejdsgivere og jobcentre kommer hele vejen rundt om den enkelte.

SYGEFRAVÆR Det begyndte med stress. Som linjefører på en fabrik i det vestjyske følte Mette Jensen på 21 år, at hun ikke magtede jobbet. Ung, ufaglært og uden overblik. Stressen udviklede sig til en depression, og Mette Jensen blev sygemeldt.

»Mit problem var, at jeg ikke turde komme ud blandt andre mennesker. Jeg sad bare derhjemme,« fortæller Mette Jensen.

Når hun endelig sneg sig ud, var det ofte for at gå til lægen. Og det har hun tilfælles med langt de fleste af de øvrige sygedagpengemodtagere i Esbjerg Kommune. I Esbjerg går hver sygedagpengemodtager i gennemsnit til læge, speciallæge, psykolog eller fysioterapeut 32 gange i løbet af en sygemelding, viser en helt ny undersøgelse, som konsulentfirmaet Cowi har gennemført for Det lokale Beskæftigelsesråd. Har modtageren af sygedagpenge både fysiske og psykiske problemer, halter de ifølge undersøgelsen i gennemsnit til læge og andre behandlere hele 50 gange, mens de er sygemeldte.

Professor i arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen, der tidligere har været ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og nu har egen virksomhed, kalder det helt uholdbart, at sygedagpengemodtagere kastes rundt fra Herodes til Pilatus i sundhedssystemet.

»Det er jo virkelig høje tal, og de går til forskellige former for behandling, som er lindrende, men ikke nødvendigvis helbredende. Der er store udgifter forbundet med mange endeløse forløb, hvor man bliver smidt fra den ene specialist til den anden,« siger Tage Søndergaard Kristensen.

Alt for tilfældigt

Han mener, at der mangler nogle mere gennemarbejdede tilbud til langtidssygemeldte. Hvor læger, arbejdsgivere og jobcentret kommer hele vejen rundt omkring den enkelte, og der skabes nogle koordinerede, individuelle tilbud.

»For mange sygedagpengemodtagere er der et stort element af lotteri i, hvordan de kommer igennem deres sygeperiode. Det afhænger af, om lægen ordinerer piller, psykolog eller noget helt tredje, og det afhænger af, hvilke tilbud kommunen og arbejdsgiveren kommer med,« påpeger han.

Mette Jensen var også hos lægen adskillige gange og fik henvisning til blandt andet psykolog. Efter tre måneder på sygedagpenge kom hendes sagsbehandler med et tilbud om at deltage i et depressionskursus, hvor hun sammen med en halv snes andre kvinder på sygedagpenge skulle dyrke motion og have undervisning af en psykolog. Mette Jensen gik i baglås og sagde nej tak.

Efter yderligere et par måneder vendte sagsbehandleren tilbage til Mette Jensen, og denne gang blev hun overtalt til at deltage i depressionskurset, der strakte sig over seks uger og udover psykolog også bestod af blandt andet line-dance og yoga.

»Line-dance var herresjovt. Vi grinte og lavede dumme fejl, og lige pludselig kom der glæde ind i hverdagen. Jeg blev hjulpet til at komme op om morgenen og ud blandt andre, og jeg fandt ud af, at det ikke kun er mig, der har problemer,« siger Mette Jensen.

Efter godt ni måneder væk fra arbejdsmarkedet og en kort periode i fleksjob er Mette Jensen i dag raskmeldt og arbejder som ekspedient i en børnetøjsbutik i Bramming. Ligesom de fleste andre af de 128 kvinder fra Esbjerg og Fanø kommuner, der i løbet af 2008 har gennemgået depressionskurset, hæver hun ikke længere sygedagpenge, belaster ikke kommunekassen og er ude af sygefraværsstatistikken.

Efter at have kørt depressionskurser på forsøgsbasis i 2008 har jobcenterchef Lise Willer Plougman i samarbejde med resten af kommunen besluttet at gøre kurset til et permanent tilbud til sygedagpengemodtagere.

»Vi kunne se, at antallet af langtidssygemeldte med stress og depression voksede år for år, og at der blev brugt rigtig mange penge forskellige steder i systemet på sygedagpengemodtagere med psykiske problemer. Vi skræddersyede så vores eget tilbud med motion, psykologstøtte og socialt samvær, og det viser sig at have en effekt,« konstaterer Lise Willer Plougman, der også har haft henvendelser fra flere andre kommuner, der gerne vil have inspiration.

Kommuner famler i blinde

Professor i arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen mener, at forsøget i Esbjerg fortjener ros.

»Et systematisk forløb over seks uger kan næsten ikke undgå at have en virkning og samtidig spare store udgifter på de offentlige budgetter. Det er rigtig godt, at nogle kommuner begynder at arbejde med det her, for de fleste steder famler man sig desværre frem i blinde,« siger Tage Søndergaard Kristensen.

Mette Jensen vandt altså i lotteriet den dag, hvor hendes sagsbehandler overtalte hende til at deltage i depressionskurset. Men alt for mange sygedagpengemodtagere trækker en nitte, når de får smerter i krop eller sjæl og må sygemelde sig. For de får ikke de rette tilbud fra hverken sundhedsvæsen eller arbejdsgiver, viser den omfattende undersøgelse, som Cowi har gennemført i Esbjerg. Rapporten omfatter 660 sygedagpengemodtagere, og seniorforsker Jan Høgelund fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderer på baggrund af tallene, at den er repræsentativ for hele landet.

Rapporten viser, at hver fjerde langtidssygemeldte har haft ingen eller kun én kontakt til deres arbejdsgiver under deres sygemelding. Kontakten til arbejdsgiveren under en sygemelding er ellers vigtig og kan få den sygemeldte hurtigere tilbage i job, viser alle undersøgelser.

Derudover viser rapporten, at sygdom ofte fører til en fyreseddel:

Godt hver fjerde sygemeldte – 27 procent – er blevet opsagt, mens de har været på sygedagpenge. Og det er især sygemeldte kvinder, der får sparket af deres arbejdsgiver.

6 ud af 10 har ikke fået tilbud om ændrede arbejdsforhold – eksempelvis lavere arbejdstid eller en anden funktion – fra arbejdsgiveren, mens de har været syge.

Hver fjerde har fået nedsat arbejdstid.

Kun hver ottende – 12 procent – har fået tilbud fra arbejdsgiveren om særlig indretning eller tilpasning af arbejdspladsen for at fastholde vedkommende på arbejdspladsen.

Fraværende arbejdsgivere

Professor Tage Søndergaard Kristensen kalder det tankevækkende, at så få af de langtidssygemeldte har fået tilbud fra arbejdsgiveren om at tilpasse arbejdets mængde eller indhold i en periode.

»Det er jo det, det hele burde gå ud på, når vi taler fastholdelsesstrategi. Det er helt grotesk, at flertallet af sygedagpengemodtagere enten ikke bliver tilbudt noget eller fyret. Det er forbavsende få arbejdsgivere, der rækker hånden frem mod de langtidssygemeldte,« mener Tage Søndergaard Kristensen.

Også seniorforsker Jan Høgelund fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undrer sig over, at der gøres så lidt for at koordinere indsatsen over for de sygemeldte.

»Det er typisk de sygemeldte selv eller arbejdsgiveren, der tager initiativ til kontakten mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte. Kun i de allerfærreste tilfælde er det ens egen læge eller kommunen, der opfordrer den sygemeldte til at kontakte arbejdsgiveren med henblik på at få en dialog om tilbagevenden til arbejdet,« siger Jan Høgelund og taler – som Tage Søndergaard Kristensen – for mere brobygning mellem sygemeldte, arbejdsgiver, jobcenter og sundhedsvæsen.

Det er præcis, hvad chefen for Esbjerg Kommunes jobcenter, Lise Willer Plougman, arbejder på i kølvandet på Cowis nye rapport.

»Der er mange ting, som er kommet bag på os i den nye rapport, og det tager vi nu hånd om,« siger hun og henviser til, at jobcentret i begyndelsen af 2009 vil opsøge både praktiserende læger og virksomheder for at formidle rapportens resultater.

Trepartsaftalen om sygefravær, der blev indgået mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen i efteråret, forpligter fremover arbejdsgiverne til at tage samtaler med en sygemeldt senest fire uger efter sygemeldingen, og den lægger også op til nyt samarbejde med de praktiserende læger. Det er en god begyndelse, mener Lisse Willer, men ikke nær nok.

Udover at kommunerne i dag betaler sygedagpenge, betaler de også for hver kontakt til sundhedsvæsenet. Ifølge Lise Willer Plougmann skal der derfor ikke flyttes meget sygefravær, før udgifterne til nye tilbud er tjent ind, og derfor vil Jobcentret i Esbjerg og Det lokale Beskæftigelsesråd nu bruge penge på en vifte af nye ideer, ligesom depressionskurserne bliver permanente. Det er Mette Jensen glad for.

»Det er noget af det bedste, kommunen nogensinde har gjort for mig. Og jeg vil råde alle andre til at springe ud i det. Du kommer i gang igen, og du får en helt anden energi og selvtillid,« siger Mette Jensen, inden hun slukker mobiltelefonen for at tage på arbejde.