RETS(U)SIKKERHED

Sygedagpenge: Hver sjette får medhold i klage over kommunen

Af

Det er et problem for retssikkerheden, at kommunerne begår så mange fejl i sager om sygedagpenge. Det mener en lektor, som forsker i socialret. I 17 procent af de tilfælde, hvor borgere klager over afgørelsen, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen har begået en fejl. Og der er store forskelle kommunerne imellem.

Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

De danske kommuner laver rigtig mange fejl og forkerte vurderinger, når de afviser eller fratager folk retten til sygedagpenge.

Når borgere klager over deres kommunes afgørelse, vurderer Ankestyrelsen i hver sjette sag, at kommunen ikke har behandlet sagen korrekt. 

Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Ankestyrelsen.

Fra juni 2014 og et år frem har Ankestyrelsen behandlet 8940 sager om sygedagpenge. Og af dem har styrelsen valgt at omgøre de 1539. Når en sag bliver omgjort, betyder det oftest, at Ankestyrelsen ændrer afgørelsen til borgerens fordel, men det kan også betyde, at man finder så mange fejl, at kommunen bliver bedt om at behandle sagen på ny. I mere end to tredjedele af de omgjorte sager, blev afgørelsen ændret.

Selvom kommunerne i gennemsnit laver mange fejl, er der nogle kommuner, som er langt værre end andre. Gennemgang af tallene viser store forskelle i mængden af fejl på tværs af kommunegrænserne. Og det er et stort problem for borgernes retssikkerhed. Det fastlår forsker i socialret fra Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone.

»En så høj omgørelsesprocent er jo i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem. At der så er stor forskel på kommunerne vidner jo om, at problemet er endnu større. Borgerne får ikke samme behandling,« siger Nina Von Hielmcrone og peger på, at det ikke er alle, der bliver fejlbehandlet af kommunen, som anker deres sag.

Stor forskel på kommunerne

Når man som borger føler sig uretfærdigt behandlet, kan det hænge sammen med det postnummer, man bor i. Nogle kommuner får deres afgørelser omgjort i mere end hver tredje ankesag, mens andre kommuner kun får hver tyvende ankesag omgjort.

Bor man i eksempelvis Høje-Taastrup eller Odsherred er der måske god grund til at betvivle kommunens vurdering. Det er nemlig to af de kommuner, der ifølge Ankestyrelsen laver flest fejlvurderinger sammenlignet med antallet af klager. 

Stor forskel på kommuners sagbehandlingNogle kommuner har en omgørelsesprocent på 0, andre kommuner får mere end 30 procent af deres sager omgjort.
Kilde: A4 baseret på tal fra Ankestyrelsen

Uarbejdsdygtige får oftest ret

Handler sagen om, hvorvidt en person er uarbejdsdygtig, er der endnu større risiko for at kommunen har begået en fejl. Her bliver hele 36 procent af sagerne omgjort.

Ugebrevet A4 har dykket ned i tallene. Og som det kan ses på grafikken, er der nogle områder, hvor kommunerne laver langt flere fejl end andre.

Og ifølge Nina Von Hielmcrone er der god grund til, at de fleste fejl sker i sager om uarbejdsdygtighed. 

»Der er jo ikke et fast kriterie for om man er uarbejdsdygtig. Der skal foretages en samlet vurdering af, om den enkelte helt eller delvist vil kunne varetage arbejdet,« siger Nina Von Hielmcrone. 

Hun peger på at en læge i disse sager skal vurdere, om personen kan påtage sig et arbejde helt eller delvist. Og på den anden side er det også en socialfaglig vurdering af, hvilken type arbejde personen skal kunne lave.

Svære regler er ingen undskyldning.

Men at det mange gange kan være svært at vurdere, er ikke nogen undskyldning for de kommuner, der har rigtig mange fejl. For reglerne er de samme for alle påpeger Nina Von Hielmcrone. 

»Det er ikke fordi reglerne er svære at forstå. De er indviklede, men de er, som de er. Og det er ikke min opfattelse, at der mangler vejledninger. Der er jo også kommuner, som er gode til at forvalte lovgivningen,« siger Nina Von Hielmcrone.

Derfor mener hun, at kommuner med mange fejl har god grund til at kigge indad

»Sådan nogle høje omgørelsesprocenter, skal give kommunerne anledning til at vende deres praksis en ekstra gang,« siger Nina Von Hielmcrone

Kommunerne går til grænsen for at finde den

En mulig forklaring på, hvorfor så mange sager ender med at blive omgjort af Ankestyrelsen, kan være, at kommunerne med vilje går til grænsen og lidt over. Muligvisvis er de bange for at være for lempelige i deres vurderinger, mener seniorforsker hos KORA Marie Østergaard Møller. 

»Revisionerne af kommunerne handler sjældent om, hvorfor de omsætter en regel for restriktivt. Det handler om, hvorfor de omsætter den for lempeligt. Og de bliver straffet, hvis de er for lempelige«, siger Marie Østergaard Møller. 

Når kommunerne bliver undersøgt for om de forvalter lovgivningen korrekt, er der altså oftest fokus på, om de er for lempelige og dermed kan beskyldes for at ødsle med pengene. Og dét frygter de mere end at være for restriktive. Så når kommunerne skal finde ud af, hvordan de skal vurdere sager, vil de være mere tilbøjelige til at frakende borgeren forlængelse af sygedagpenge.

»Kommunerne går til grænsen, og så retter de selvfølgelig ind. Tendensen, vil jeg gå ud fra, er, at de finder den restriktive grænse«, siger Marie Østergaard Møller.

Hun slår dog fast, at hendes bud kun er en hypotese. Men også Nina Von Hielmcrone kan se logikken. Ifølge hende har økonomien en stor betydning for kommunerne.

»Vi kan snakke jura her og jura der. Men i bund og grund handler det om økonomi. Og så længe kommunerne er klemt på økonomien, så vil de automatisk tænke på den måde«, siger Nina Von Hielmcrone. 

Høje Taastrup er på vej op efter at have skrabet bunden

En af de kommuner, der har haft rigtig store problemer med forkerte vurderinger, er Høje-Taastrup. 36 procent af de sager fra kommunen, som blev indbragt for Ankestyrelsen, blev omgjort. 

At det står så grelt til, er ikke noget, der er gået forbi næsen på borger- og arbejdsmarkedschef i kommunen Dorthe Nielsen, som fortæller, at Høje-Taastrup aktivt bruger STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) samt Ankestyrelsens afgørelser til at forbedre deres arbejde. 

»Det kan være svært at finde det rigtige niveau i vores fortolkning, og det bruger vi aktivt Ankestyrelsens afgørelser til. Så vi er jo glade for at blive klogere,« siger Dorthe Nielsen.

Noget af det, som har været en udfordring for kommunen, er antallet af lovgivninger. 

»Det er et generelt problem, at antallet af lovændringer gør det svært for personalet at følge med. Men som udgangspunkt er der jo ikke noget, der er sværere for os end for andre kommuner,« siger Dorthe Nielsen.

Sparing internt og med Ankestyrelsen hjælper

En af de kommuner, der får medhold i flest sager, er Favrskov. Her har 81 ankede sager kun resulteret i fire omgørelser.

Det er noget, som arbejdsmarkedschef i kommunen Anita Jensen, er glad for. 

En af hendes forklaringer på, at kommunen klarer sig så godt, er at de ansatte sparrer meget med hinanden. De laver for eksempelvis sammen skriftlige beskrivelser af, hvordan man bedst muligt udfører en opgave. Det giver mere ensartede vurderinger fra sag til sag.

For at forebygge forkerte afgørelser søger kommunen selv retningslinjer fra Ankestyrelsen.

»Hvis vi har tvivlsspørgsmål, kontakter vi også nogle gange STAR eller Ankestyrelsen for at få hjælp, inden vi giver en afgørelse,« siger Anita Jensen.

Hun fortæller også, at Ankestyrelsen er blevet hurtigere i sin sagsbehandling. Så i dag bliver kommunerne korrigeret i deres fejl hurtigere.

»Tidligere har det været sådan, at Ankestyrelsen har været langsomme. Det har betydet, at vi har været uheldige og lavet nogle fejlfortolkninger, der først sent er blevet rettet. For vi er jo konsekvente i vores afgørelser. Så har man en fejlfortolkning, så bliver man jo ved med at tolke forkert, indtil Ankestyrelsen fortæller, at det var forkert,« siger Anita Jensen.

Hiv fat i din lokalpolitiker

Skulle man være så uheldig at bo sig i en kommune, der laver mange fejlvurderinger, skal man ikke råbe hele vejen til Christiansborg. Ifølge Nina Von Hielmcrone er det langt mere givende at gå til det lokale rådhus. 

»Hvis man ser, at den kommune, man sidder i, har høje omgørelsesprocenter, så bør man brokke sig til sine lokalpolitikere,« siger Nina Von Hielmcrone.  

Det er nemlig dem, som har den direkte kontrol med kommunens forvaltning af reglerne. Derfor kan de tage fat i lederne af afdelingerne og bede om om en redegørelse for, hvad der går galt.