Sygedage koster kassen

Af Lise Blom

Mange virksomheder giver kontant belønning til ansatte, der ikke har nogen sygedage. Fagbevægelsen er stærk modstander af den såkaldte mødebonus, som imidlertid vinder indpas i flere og flere lokalaftaler.

Kolde kontanter er genvejen til mindre pjæk blandt medarbejderne. Det mener i hvert fald flere og flere virksomheder inden for industrien, som har indført en såkaldt mødebonus – et løntillæg til de ansatte, der ikke har nogen sygedage inden for en bestemt periode.

Mødebonus-ordningerne forhandles lokalt på de enkelte arbejdspladser, og det er derfor ikke noget, fagforbundene har kontrol med omfanget af. Men på det seneste er faglig sekretær Aase Dybart fra industrikartellet CO-industri stødt på en række mødebonus-ordninger i forbindelse med besøg på virksomheder.

»Jeg er meget overrasket over omfanget af det og de store beløb, der ligger i det,« siger Aase Dybart.

Niels Overgaard, underdirektør for overenskomstområdet i Dansk Industri, bekræfter, at mødebonus er populært, specielt på de mindre og mellemstore industrivirksomheder.

»Jeg vil skyde på, at 10-15 procent af de mindre virksomheder har en mødebonus-ordning, og tallet er svagt stigende,« siger Niels Overgaard.

Én sygedag koster 1.500 kroner

Ifølge Niels Overgaard udgør bonussen minimum to kroner i timen, men ofte 10-15 kroner i timen til de medarbejdere, der ikke har nogen sygedage i en bestemt periode. Hvis mødebonussen for eksempel er på ti kroner i timen og udbetales over en fireugers-periode, betyder det, at én sygedag kan koste cirka 1.500 kroner før skat.

CO-industri tager stærkt afstand fra mødebonus, fordi det ifølge CO-industri får syge medarbejdere til at møde op på arbejdet, og mener, at ledelsen hellere skulle bruge pengene på at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet. Kartellet mener også, at det strider imod overenskomstens bestemmelser om betaling under sygdom, fordi tillægget netop gør, at man ikke opnår den fulde løn, hvis man er syg.

Derfor undersøger CO-industri nu muligheden for at køre faglige sager på de mødebonus-ordninger, som man får kendskab til. I den forbindelse bliver den hidtil eneste voldgiftssag om mødebonus, som Dansk Industri vandt mod Forbundet Træ-Industri-Byg i december 2000, gransket nøje.

Netop med henvisning til arbejdsgivernes sejr i den sag betegner Niels Overgaard det som »noget skrækkeligt pjat«, at mødebonus skulle være i strid med overenskomsten. Han lægger vægt på, at de ansatte på den enkelte arbejdsplads selv har accepteret mødebonus-ordningen.

Bonus giver mindre fravær

Men Niels Overgaard fra Dansk Industri finder selv mødebonus grundlæggende forkert, fordi man dermed belønner dem, som tidligere har pjækket og holder op med det, fordi de får et tillæg. Og derudover bør det være en selvfølge at møde på sit arbejde for den løn, der er aftalt, uden at skulle have noget særligt tillæg for blot at møde op.

»Vi anbefaler ikke mødebonus. Hvis en virksomhed spørger os til råds om mødebonus, tilkendegiver vi, at det er en dårlig idé. Men hvis virksomheden fastholder den dårlige idé, hjælper vi den med at lave en ordning, der fungerer,« siger Niels Overgaard.

Og ifølge Overgaard fungerer mødebonus rent faktisk efter hensigten:

»Der er jo desværre det ved det, at ordningerne nedbringer sygefraværet. Så groft sagt viser det jo, at mange medarbejdere bedrager virksomheden med sygeløn. Jeg tør i hvert fald godt sige, at mange danskere kun skal skubbes meget lidt, før de bliver syge.«

Kolleger pjækker

Fjerkræslagteriet Rose Poultry ved Brovst i Nordjylland er en af de virksomheder, som senest er sprunget på »mødebonus-vognen«. Her har tillidsmand Erik Verner Jensen netop været med til at forhandle en bonusordning på plads for de cirka 450 SiD’ere og KAD’ere på virksomheden, selv om han godt ved, at både hans eget forbund SiD og CO-industri er meget imod mødebonus.

»Det er ikke noget, der er blevet tvunget ned over hovedet på os. Tværtimod havde vi selv talt om det, inden ledelsen foreslog det,« siger Erik Verner Jensen.

På Rose Poultry får hver ansat 888 kroner i tillæg, hvis han ikke har nogen sygedage i løbet af en periode på seks uger. Tillægget nedtrappes for hver sygedag, og hvis man har mere end fire sygedage på de seks uger, får man ikke en krone i bonus. Får man til gengæld udbetalt den fulde mødebonus på Rose Poultry, svarer det til fire kroner ekstra i timen.

Ifølge Erik Verner Jensen er flertallet af medarbejderne ikke i tvivl om, at nogle kolleger indimellem tager en pjækkedag, og derfor finder de det kun rimeligt, at de stabile får en lille belønning.

»Når der er flere syge, gør det jo også, at de andre skal løbe noget stærkere for at få tingene til at hænge sammen,« siger Erik Verner Jensen.

Konfliktsky ledelse

Faglig sekretær Aase Dybart mener, at medarbejderne eller tillidsrepræsentanterne i stedet burde tage en snak med de kolleger, som de mistænker for at pjække. Og det samme gælder i endnu højere grad ledelsen, hvis nogle medarbejdere har særlig meget fravær mandag og fredag, som traditionelt er de store »pjækkedage«.

»Hvis man skønner, at der er et bestemt mønster i en medarbejders sygefravær, er det ledelsens ansvar at tage en snak med ham. Det er en dårlig og konfliktsky ledelse, som ikke konfronterer medarbejderen med problemet,« siger Aase Dybart.

Hun kan dog godt forstå tillidsfolkene, der som Erik Verner Jensen tænker, at en forholdsvis beskeden mødebonus ikke kan skade noget.

»Men tendensen er, at når det først er indført, bliver mere og mere af lønstigningen lagt over på bonussen, og til sidst kan det blive et svimlende beløb, som man går glip af, hvis man er uheldig at blive syg,« siger Dybart.

Sygefraværet på Rose Poultry ligger på cirka ni procent, hvilket svarer til næsten 20 sygedage per slagteriarbejder om året. Det er tæt på den fysisk hårde branches gennemsnit, men tre gange så meget som gennemsnittet for danskerne generelt, som ifølge en 2001-rapport fra Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Socialministeriet er på cirka syv sygedage om året.