Syge presses i arbejde på forkert grundlag

Af

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil gøre op med retten til at blive hjemme fra arbejdet, hvis man er syg. »Ny viden« skulle angiveligt vise, at det er sundt for syge at ­arbejde – uanset hvad de fejler. Men den påstand har ministeren ikke belæg for, siger landets førende forskere indenfor arbejdsmiljø og stress.

ARBEJD DIG RASK! Psykisk nedbrudte, stressede og depressive danskere kan fremover tvinges op af sygesengen og tilbage til arbejdet. Mantraet i regeringens nye politik for sygefravær er, at syge har bedst af at gå på arbejde, uanset om ­diagnosen er ondt i ryggen eller svær depression. Men den påstand er der intet forskningsmæssigt belæg for. Sådan lyder det samstemmende fra syv af landets førende forskere på området.

»Hvis den dokumentation findes, så kender jeg den ikke. Og i al beskedenhed plejer jeg at kende de undersøgelser, der findes om sygefravær og tilbagevenden til arbejdet,« siger en af ­sygefraværsforskningens tunge drenge, seniorforsker Thomas Lund fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Også tidligere professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen advarer om, at »man er i gang med en kæmpe politisk satsning, der hviler på et ekstremt spinkelt grundlag«.

»Det er jo ren magi. Jeg ved ikke, hvad de forestiller sig. Det er jo ligesom Jesus, der går hen og siger til folk, der er ved at dø: »Rejs dig! Du er rask«, og så er de ikke syge mere,« siger Tage Søndergaard Kristensen, der har forsket i psykisk arbejdsmiljø i over 30 år uden at være stødt på forskning, der bekræfter regeringens påstand.

Forskerne undrer sig over, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bygger hele sin sygefraværspolitik på forskning, der alene siger noget om folk med ondt i ryggen eller andre muskel- og skeletproblemer. For netop denne gruppe patienter er det nemlig veldokumenteret, at mange kan have gavn af at holde sig i gang frem for at »ligge hjemme på sofaen«. Derimod findes der ingen forskning, der viser, at det samme gælder for andre sygemeldte.

Særligt når det gælder den fjerdedel af alle sygemeldte, der er væk fra arbejdspladsen på grund af stress og depression, er flere forskere direkte forarget over regeringens planer om at tvinge de sygemeldte tilbage på deltid, før de er raske.

»Det her er et eksempel på, hvordan noget, der efter min bedste overbevisning slet ikke er dokumenteret, pludselig bliver til policy,« siger seniorforsker Thomas Lund og tilføjer, at »det gør helt ondt« at forestille sig, hvordan nogle kan blive presset tilbage i det arbejde, de blev sygemeldt fra, på basis af løst dokumenterede påstande.

Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Ambulatorium på Hillerød Hospital er bekymret for, om hans forskning vil blive brugt til at »jage med syge mennesker«. Han har stået i spidsen for et projekt, der fik stressmeldte hurtigt tilbage i arbejde gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi og dialog med arbejdspladsen. Uden denne særlige behandling er der ingen, der ved, hvordan stress-sygemeldte ville klare en hurtig tilbagevenden, siger overlægen.

»Nogle ville gå helt ned med flaget. Det vil afhænge fuldstændigt af arbejdspladsen og de problemer, folk har. Nogle af de her mennesker får jo en decideret depression, og det kan godt tage måneder – selv hvis de får den optimale behandling – før de er ude af den igen,« siger Bo Netterstrøm.

Også dr. med. Jesper Karle fra Psykiatrisk Privatklinik, hvis erfaringer bruges af ministeriet som dokumentation, understreger, at hurtig tilbagevenden til arbejdet hænger nøje sammen med en tidlig behandlingsindsats og en tæt dialog med arbejdspladsen.

»Arbejdet er en del af kuren, men det er ikke en kur, der kan stå alene. Det er en meget væsentlig forskel,« siger Jesper Karle.

Heller ikke han kender til forskning, der skulle vise nogen effekt af at sende folk tilbage i arbejde uden udredning og behandling.

»Det håber jeg da ikke, der er nogen, der har gjort, for det er dømt til at gå galt. En isoleret indsats med henblik på at få stress- og depressionsramte i arbejde, som ikke er koblet til behandling, har jeg svært ved at forestille mig særlig succesfyldt,« siger Jasper Karle.

Også Tage Søndergaard har svært ved at få øje på succesen:

»Det er helt forfærdeligt, hvad der sker, fordi folk ikke kan kende forskel på i ondt i ryggen og depression. Når vi taler om dem, der går psykisk ned på grund af noget, der er sket på deres job, så er noget af det værste man kan gøre, at sende dem direkte tilbage på arbejde.«

Samme medicin til alle

Der har ellers ikke været nogen slinger i valsen, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skulle præsentere befolkningen for »den nyeste viden« om arbejdsfastholdelse. En viden, der falder nydeligt i tråd med behovet for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet i en fart.

I forordet til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra juni i år, skriver ministeren: »Hvis vi for alvor vil gøre noget ved sygefraværet – og det skal vi – så skal vi vænne os til, at det ofte er både muligt og ligefrem gavnligt at blive på arbejdspladsen.«

Handlingsplanen er et historisk opgør med lønmodtagernes hævdvundne ret til at blive hjemme fra arbejdet, hvis man er syg. I stedet lancerer Claus Hjort Frederiksen en ny, effektiv metode til at få sygefraværet ned – nemlig at sende de syge tilbage på arbejdet. For deres egen skyld, som ministeren forklarer i forordet:

»Faktisk kan vi ligefrem risikere at gøre ondt værre, hvis vi i misforstået venlighed lader syge gå hjemme (…) Sat på spidsen, så lader vi syge i stikken, hvis ikke vi tager den ny viden til os og bruger den bedst muligt til at få sygefraværet ned.«

Ministeren skelner ikke, som forskerne gør, mellem ondt i ryggen og andre diagnoser, og det gør resten af handlingsplanen heller ikke. Den rummer 30 forslag til, hvordan den »ny viden« kan udbredes til både arbejdsgivere, lønmodtagere, læger og jobcentre. Og det understreges igen og igen, at de gavnlige virkninger af arbejde også gælder folk, der er syge med alvorlig stress og depression. Et budskab, som Claus Hjort Frederiksen gentager i et interview til Berlingske Business i forbindelse med handlingsplanens udgivelse i juni:

»Arbejde og sygdom er ikke modsætninger. Har man dårlig ryg, er det dårligste, man kan gøre, at ligge hjemme på sofaen. Det er meget bed­re at holde sig i gang og genoptræne sine muskler. Det gælder også, hvis man lider af depression. Så skal man ikke sidde alene hjemme i en toværelses lejlighed, men ud blandt kolle­gaer.«

I artiklen får ministeren opbakning fra direktør Palle Ørbæk fra ministeriets egen sektorforsk­-ningsinstitution, det Nationale Forsknings­center for Arbejdsmiljø (NFA).

»Den nyeste forskning viser, at den mest effektive måde at reducere det langvarige sygefravær er at vende hurtigt tilbage til arbejdet,« siger direktøren for NFA til Berlingske Business.

Da Ugebrevet A4 spørger, hvilken forskning han taler om, erkender Palle Ørbæk dog, at »der er lang vej til et videnskabeligt bevis« og at dokumentationen er »stærkest for muskel-skelet området«.

»Der er også indikationer for dem med stress eller depression. De er dog mere af anekdotisk karakter,« siger Palle Ørbæk.

A4 ville gerne have spurgt beskæftigelsesministeren om, hvordan han har det med at bygge sin politik på anekdoter, men Claus Hjort Frederiksen har været i Bruxelles og har ikke kunnet afse tid til et interview.

A4’s samtale med Palle Ørbæk finder sted to dage efter den nyligt indgåede aftale mellem Claus Hjort Frederiksen og arbejdsmarkedets parter om en helt ny politik på sygefravær. En aftale, der netop bygger på påstanden om arbejdets helbredende virkning på sygemeldte danskere.

Ny lovgivning på vej

Trepartsaftalen baner vej for ny lovgivning, der ikke skelner mellem ondt i ryggen og depression, men tværtimod kræver hurtig tilbagevenden til mindst 10 timers arbejde eller aktivering om ugen, uanset diagnose. Sker det ikke efter højst ni ugers sygemelding, falder kommunens refusion for sygedagpengene drastisk, ligesom den sygemeldte risikerer at miste dagpengene, hvis en sagsbehandler vurderer, at vedkommende burde kunne vende tilbage til arbejdet.

Kun hvis det er helt umuligt på grund af »for eksempel hospitalsindlæggelse eller langvarige behandlingsforløb«, kan sygemeldte fremover få lov til at pleje deres sygdom hjemme i længere tid uden et »aktivt« tilbud.

»Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet« skitserer samtidig, hvordan »den nyeste forskning« skal udbredes til de praktiserende læger gennem landsdækkende kampagner og kurser. Her skal lægerne have at vide, at det ofte er »langt bedre for syge med stress at vende hurtigt tilbage til arbejdet«. Det understreges, at »det gælder både syge med depression, der skyldes alvorlig stress, og i tilfælde, hvor stress er mindre alvorlig«.

I Beskæftigelsesministeriet har Claus Hjort Frederiksens særlige rådgiver Søren Møller Andersen imidlertid svært ved at huske præcis, hvilken »ny forskning« der ligger til grund for handlingsplanen. Han henviser til sektorforsk­ningsinstitutionen under ministeriet, NFA.

Her kender seniorforsker i tilbagevenden til arbejdet – TTA – Merete Labriola imidlertid ikke til forskning, der kan underbygge påstanden om, at hurtig tilbagevenden til arbejde i sig selv har en helbredende virkning på psykisk nedbrudte mennesker.

»Vi ved det simpelthen ikke, når det gælder udbrændthed, stress og andre psykiske diagnoser. Vores viden ikke stor nok på det område. Når det gælder sygemeldte med skulder- eller rygproblemer, er der så meget evidens samlet fra så mange lande, at vi kan sige med rimelig sikkerhed, at man faktisk gør folk mere skade ved at lægge dem i seng og lade dem blive hjemme. Men jeg tør ikke overføre den viden til at gælde alle diagnoser,« siger Merete Labriola.

Heller ikke hendes kollega på NFA, seniorforsker i mentalt helbred og sygefravær Reiner Rugulius, har nogensinde hørt om forskning, der dokumenterer regeringens påstand.

»Man kan godt forestille sig ved en let form for depression, at det kunne være hjælpsomt at holde fast i dagligdagen – men det er hvad man kan forestille sig. Spørger du om videnskabelige undersøgelser, så kender jeg ikke studier, der har vist, om mennesker med depression generelt får det bedre eller dårligere af at gå på arbejde,« siger seniorforsker i mentalt helbred og sygefravær, Reiner Rugulies, NFA.

Samme besked får vi hos arbejdsmiljøforsker Thomas Lund, der indtil 2007 arbejdede på NFA. Hans forskning citeres ellers flittigt i ministeriets rapporter, men da vi fortæller, at vi har svært ved at finde dokumentation for budskabet om, at det er godt for folk med stress og depression at gå på arbejde, kommer det noget overraskende svar:

»Det kan jeg heller ikke. Man har i årevis vidst, at det var en rigtig god ide i forhold til bevægeapparatet at holde sig aktiv. Jeg kender ikke nogen undersøgelser, der viser, at det også gælder for stress og depression.«

Men det er jo blandt andet din forskning, beskæftigelsesministeriet henviser til, når det skriver, at »raskmeldinger hjælper alle sygemeldte – og effekterne heraf afhænger ikke af diagnosen« …

»Jeg har bestemt ikke leveret den dokumentation, der ligger til grund for det udsagn,« lyder beskeden fra Thomas Lund, som i dag bedriver sin forskning fra SFI.

Selv om »den nye viden« ifølge ministeriet stammer fra NFA, er der altså ingen af centrets forskere, der kan bekræfte den.

Vi ringer til centrets direktør, Palle Ørbæk. Ham, der støttede ministerens udtalelser i Berlingske Business. Blot for at få at vide, at når det gælder sygemeldte med stress og depression er også hans viden »af mere anekdotisk karakter«.

Anekdotisk …?Hvad betyder det?

»Det betyder, at der er et antal observationer, der tyder på det. Men når det gælder muskel-skeletsygdomme, så er det meget velunderbygget af undersøgelser fra Canada, USA, Storbritannien, Holland.«

Hvilke undersøgelser og observationer?

»Jeg må henvise dig til den rapport, som vi skrev i april. Den henviser til et vist rapportmateriale. Der skriver vi også meget tydeligt om den evidens, der er på det muskel-skeletære område, mens den er mere indikativ for de andre områder.«

Man ved altså ikke, om det virker, når det handler om folk, der er gået ned med stress eller depression?

»Der er lang vej til et videnskabeligt bevis. Men det er værd at arbejde med, om det også gælder for de her grupper, fordi der er så mange indikatorer på, at det er sådan. Man må selv­følge­lig følge op på, om det holder.«

Så disse mennesker er sådan set med i et stort forsøg?

»Det kan du godt sige, men det er værd at forsøge, fordi smerte, angst og depressioner er meget tæt sammenvævede tilstande. En lignende konklusion har man gjort i Storbritannien. Der ligger en stor rapport, der har samlet alle mulige specialisters erfaringer, og de når frem til samme konklusion.«

Palle Ørbæk henviser til Psykiatrifonden, hvis vi vil tale med andre, der deler hans syn på psykisk sygdom og arbejde. Her bekræfter bestyrelsesformand Jes Gerlach, at han mener, det principielt er godt at »holde en lillefinger på arbejdet«, så man ikke slipper den sociale og faglige kontakt. Videnskabelig dokumentation for, at arbejde i sig selv gør rask, kender Jes Gerlach dog ikke til.

»Det, der er evidens for, det er, at det er godt at holde sig aktiv både fysisk og psykisk. Det, at du får tankerne over på noget andet end din angst og depressive forestillinger, hvor du kører rundt i det samme hele tiden. Det er klart, at det skal forenes med en fornuftig behandling og en bearbejdelse af problemet.«

Efter samtalen modtager vi en mail fra Palle Ørbæk med analysen fra april, links til den engelske rapport og en rapport fra Psykiatrisk Privatklinik. A4 sender det hele videre til den nyligt afgåede professor fra NFA, Tage Søndergaard Kristensen. Dagen efter ligger der følgende besked i A4s mailboks:

»Jeg har nu set det hele igennem, og der er faktisk ingen evidens overhovedet. Hvis nogen skulle påstå det modsatte, må man kunne forlange, at de kan henvise til nogle specifikke undersøgelser!«