Syge børn koster en million arbejdsdage

Af

Hvert år tabes en million arbejdsdage, når forældre må tage sig af deres syge børn. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Bedre hygiejne i institutioner og skoler kan være med til at mindske børns sygdom, mener ekspert, mens en medicinalvirksomhed mener, at løsningen er flere vaccinationer til ungerne.

Foto: Foto: Thinkstock

ATJUH Snottede og feberramte småbørn er ikke kun et problem for deres forældre. Når danske forældre netop på denne tid af året kæmper for at tage sig af deres syge børn uden at være alt for fraværende på arbejdspladsen, koster det nemlig samfundet dyrt i tabt arbejdskraft og nedsat produktivitet på de danske arbejdspladser.

Præcis hvor stort tabet er for arbejdsmarkedet, fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret. Tallene viser, at de danske forældre alene i 2010 havde mere end en million fraværsdage relateret til deres børns sygdom. Det svarer til, at cirka 4.500 danskere var fraværende fra arbejdsmarkedet i helt år.

Sygedagene er problem for produktivitet

Arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Ole Steen Olsen oplever også, at de mange fraværsdage er problematiske for de cirka 17.000 medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv.

»Når forældrene er fraværende for at passe deres syge børn, så mangler der arbejdskraft. Det går ud over produktiviteten på de danske arbejdspladser. Det har vi absolut ikke brug for i øjeblikket, hvor de danske virksomheder i forvejen er pressede på deres konkurrenceevne,« siger han og tilføjer:

»Det er klart, at desto lavere fravær medarbejderne har, desto bedre er det for virksomhederne.«

Reelt er der flere fraværsdage

Ifølge forskningsleder fra Statens Institut for Folkesundhed, Pernille Due, må det tilmed forventes, at fraværet forårsaget af børns sygdom er væsentlig højere end den million arbejdsdage, som Danmarks Statistik er nået frem til.

»Der er ingen tvivl om, at det er et meget forsigtigt estimat. Det nytter jo ikke noget at nøjes med at være hjemme en dag eller to, hvis dit barn er sygt i fire dage, så det reelle fravær fra arbejdspladsen er nok meget højere. Det understreger, at der er rigtig mange penge at hente for samfundet, hvis vi kan sørge for, at de danske børn er mindre syge,« siger hun.

Bedre hygiejne er vejen frem

Selv om der er gode grunde til at nedbringe de danske børns sygedage, er det svært. Der er trods alt en række børnesygdomme, så som skoldkopper, kighoste, skarlagen- og tredages feber, som de fleste børn rammes af før eller siden.

Men ifølge Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed, er der faktisk gode muligheder for at minimere børns sygdom. En af løsningerne er at sikre en bedre hygiejne i skolerne.  

»Arbejdsmiljøet for skolebørn har været et misligholdt område i Danmark. Det står i skarp kontrast til situationen i eksempelvis Sverige, hvor der er meget strikse regler på området,« siger hun.

Hun læner sig blandt andet op af en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2008, der viste at cirka halvdelen af folkeskoleeleverne mellem 11 og 15 år ofte oplevede, at toiletterne på deres skoler ikke var rene.

Regeringen har da også tidligere forsøgt at gøre noget ved problemet blandt andet ved at afsætte 100 millioner i den såkaldte toiletpulje, der blev vedtaget i finansloven for 2009. Det stod dog hurtigt klart, at pengene ikke rakte til at få løst rengøringsproblemerne på skolerne.

Flere vacciner til de danske skolebørn

Et andet – og noget kontroversielt – forslag til, hvordan knap så mange børn bliver syge, kommer fra læge Helge Kjersem, der er chef for de offentlige vacciner i medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline.

»Næst efter rent drikkevand, så er vaccinationen den mest effektive beskyttelse mod sygdomme,« siger han.

Det synspunkt bakkes op af et notat fra rådgivningsvirksomheden Wickstrøm & Langkilde. Heri konstateres, at det i dag er muligt at vaccinere de danske børn mod de tre mest hyppige børnesygdomme – skoldkopper, rotavirus og influenza. Ikke alene vil det mindske de danske børns sygdom betragteligt, det vil ifølge Wickstrøm og Langkilde også føre til, at de danske forældres fravær fra arbejdspladsen vil blive mindsket med 313.000 dage årligt.

Ifølge Helge Kjersem fra GlaxoSmithKline vil udgifterne til vaccinerne løbe op i cirka 50 millioner kroner årligt - en brøkdel af de omkostninger, der er knyttet til de danske forældres fravær fra arbejdspladsen.

»Der har i mange år været en meget stor konservatisme mod vaccine i Danmark. Men det burde der ikke være. De positive effekter overskygger langt de negative,« mener han.

Den positive holdning til vacciner deles dog langt fra af forskningsleder Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed.

»Der er ikke særlig meget data på, hvad de danske børn fejler, når forældrene bliver hjemme fra arbejdet. Derfor er det også svært at vaccinere imod sygdommene. Desuden er det både dyrt og tidskrævende at vaccinere de danske børn,« siger hun.

Pas på med at presse forældrene

En helt tredje mulighed for at nedbringe de danske forældres fravær fra arbejdspladsen er at begrænse deres muligheder for at tage fri for at tage sig af deres børn.

Reglerne er i dag sådan, at forældre har ret til at holde helt eller delvist fri med løn på deres barns første og anden sygedag. Men selv om denne rettighed altså koster godt en million arbejdsdage om året, advarer flere førende samfundsøkonomer mod at indskrænke forældrenes muligheder for at passe deres syge børn.

»Det ville da være skønt, hvis vores børn var mindre syge. Det ville både være godt for børnene og de voksne. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis diskussionen kommer til at handle om, hvordan vi kan begrænse forældrenes ret til at holde fri, når deres børn er syge,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith.

Hun mener, at vi potentielt kan komme til at tabe meget mere samfundsøkonomisk, hvis vi begynder at problematisere forældres ret til at holde blive væk fra arbejdet, når deres børn er syge. I hendes optik er det netop, fordi der findes den slags rettigheder, at både mænd og kvinder har en høj erhvervsfrekvens i Danmark.

Begrænset gevinst på begrænsning

Tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard, der i dag er direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – mener heller ikke, at det giver mening at gribe ind overfor forældrenes muligheder for at tage sig af deres syge børn.

»Retten til at holde fri på børns første og anden sygedag findes, fordi det er svært at planlægge sig ud af de akutte pasningsproblemer. Og jeg tror ærlig talt ikke, at du ville opnå den store gevinst ved at indskrænke denne rettighed. Giver du ikke forældrene ret til at passe deres syge børn, så vil de blot selv lægge sig syge,« siger han.

Hos Dansk Erhverv nærer de heller ikke noget ønske om at mindske forældrenes muligheder for at tage sig af deres syge børn.

»Det er en rettighed, som forældrene har, og som de skal have,« siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen.