ARBEJDSOMKOSTNINGER

Sygdom som følge af arbejdet koster milliarder

Af | @MichaelBraemer

Langvarige sygemeldinger, der skyldes belastninger i arbejdsmiljøet, koster hvert år samfundet 15 milliarder, viser nye beregninger fra LO. Det er langt overvejende de lønmodtagergrupper, som LO repræsenterer, der må langtidssygemelde sig på grund af arbejdsmiljøet. Arbejdsgiverne giver ikke meget for beregningerne.

Sygefravær på grund af arbejdsmiljøet koster samfundet milliarder hvert år, viser nye beregninger fra LO. 

Sygefravær på grund af arbejdsmiljøet koster samfundet milliarder hvert år, viser nye beregninger fra LO. 

Foto: Kim Nielsen/Polfoto

Når danske lønmodtageres sygemeldinger strækker sig over mere end tre uger, skyldes det i over en tredjedel af tilfældene belastninger i arbejdsmiljøet. Samfundet kunne spare mindst 15 milliarder kroner årligt ved helt at gøre op med det langvarige sygefravær, som skyldes faktorer i arbejdsmiljøet.

Det viser et nyt notat fra LO, der bygger på statistiske analyser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). De 15 milliarder kroner er udregnet som summen af løn for arbejdstimer, der ikke præsteres under sygdommen.

Følelsesmæssige krav belaster mestAndel af det langvarige sygefravær (mere end tre uger), der skyldes følgende arbejdsmiljøforhold, i procent.
Kilde: LO på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

LO-næstformand Lizette Risgaard mener, at tallene er en klar understregning af, at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø skal styrkes hurtigst muligt.

»Vores dårlige arbejdsmiljø er dyrt og belaster samfundsøkonomien med et tocifret milliardbeløb årligt. Det er penge, vi kunne spare gennem en opprioriteret arbejdsmiljøindsats, og som oven i købet ville give øget produktivitet og effektivitet,« påpeger Lizette Risgaard.

Når statsministeren i sin åbningstale siger, at vi ikke skal blive syge af at gå på arbejde, og at hun er parat til at bruge penge, hvor problemerne er størst, rimer det slet ikke med den virkelighed, der tegner sig. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Følelsesmæssige krav på arbejdet resulterer i flest sygemeldinger ifølge analyserne.

Det kunne for eksempel være butiksassistenten, som bliver overfuset af en kunde; politibetjenten, som kommer ud til en ulykke eller lederen, som skal fyre en medarbejder.

Den type belastning tegner sig for 17,3 procent af det langvarige, arbejdsmiljørelaterede sygefravær. Næsten lige så stor en post er fysiske krav i arbejdsmiljøet, som er skyld i 15,8 procent af fraværet.

Mobning, vold og trusler forklarer 4,6 procent af det arbejdsmiljørelaterede sygefravær, mens manglende anerkendelse og forudsigelighed i arbejdet forøger fraværet med 2,2 procent.

Enorm social skævhed

Samtidig afspejler de nye tal en kæmpe social skævhed i det langvarige sygefravær, der har med arbejdsmiljøet at gøre. Det dårlige arbejdsmiljø er især et problem for de lønmodtagergrupper, som LO repræsenterer.

Blandt ufaglærte er det over 40 procent af det langvarige sygefravær, som kan forklares med faktorer i arbejdsmiljøet. Nogenlunde lige så slemt står det til i gruppen ’Lønmodtagere på grundniveau’, som omfatter blandt andre kontorarbejdere og håndværkere. Her er 38,7 procent af det langvarige sygefravær relateret til arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøet påvirker ufaglærte mestAndel af det langvarige sygefravær (mere end tre uger), der skyldes belastninger i arbejdsmiljøet, i forskellige faggrupper, i procent.
Note: ’Lønmodtagere på grundniveau’ rummer lønmodtagere inden for eksempelvis kontor, landbrug, gartneri, håndværk og maskinbetjening. ’Lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau’ rummer eksempelvis topledere i virksomheder og organisationer, forskere og undervisere. Kilde: LO på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Omvendt er belastninger i arbejdsmiljøet kun i begrænset omfang skyld i langvarigt sygefravær højere oppe i jobhierarkiet. I gruppen ’Lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau’, som rummer blandt andre ledere, forskere og undervisere, er det kun 11,3 procent af det langvarige sygefravær, der kan forklares med faktorer i arbejdsmiljøet.

Hvis man tager uddannelse som udgangspunkt for en sammenligning, er uligheden endnu mere slående. Blandt personer med lange, videregående uddannelse og forskeruddannelser er det kun 1 ud af 25 langvarige sygemeldinger, der kan kædes sammen med belastninger i arbejdsmiljøet. Blandt personer med erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser gælder det flere end hver anden langvarige sygemelding.

Håndværkere er hårdest ramt Andel af det langvarige sygefravær (mere end tre uger), der skyldes belastninger i arbejdsmiljøet, hos lønmodtagere, der har følgende uddannelse som den højest fuldførte, i procent.
Kilde: LO på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Derfor forstår LO-næstformand Lizette Risgaard ikke, at der politisk er lagt op til at beskære Arbejdstilsynet med 80 millioner kroner, når midlerne fra Forebyggelsesfonden løber ud ved udgangen af 2015. Netop Forebyggelsesfonden har prioriteret de nedslidningstruede brancher, hvor sygefraværet er størst, påpeger hun.

»Når statsministeren (Helle Thorning-Schmidt (S), red.) i sin åbningstale siger, at vi ikke skal blive syge af at gå på arbejde, og at hun er parat til at bruge penge, hvor problemerne er størst, rimer det slet ikke med den virkelighed, der tegner sig. Jeg mener, at der skal findes en løsning på Arbejdstilsynets faldende bevillinger her og nu,« siger Lizette Risgaard.

Forenkling

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Karoline Klaksvig mener, at der er tale om en forenkling, når Lizette Risgaard hævder, at der kan hentes en gevinst på 15 milliarder kroner årligt ved at fjerne arbejdsmiljøbelastninger. Hun er heller ikke enig i, at LO-arbejdere i langt højere grad end andre faggrupper er ramt af sygdom, som kan føres tilbage til arbejdet.

Tallene for det langvarige sygefravær viser ifølge DA’s arbejdsmiljøchef, hvor der kan være et misforhold mellem en lønmodtagers sygdom og det arbejde, vedkommende skal udføre.

Men der er en væsentlig forskel på, om det er arbejdsmiljøet, der gør en medarbejder syg, eller om vedkommende bare har et arbejde, der gør, at han/hun ikke kan arbejde med en bestemt lidelse, pointerer Karoline Klaksvig. Og det siger tallene ikke noget om, mener hun.

»Hvis en slagteriarbejder er kommet til skade i en fodboldkamp og har brækket benet, kan han ikke slagte. Men han kunne godt have humpet rundt på et kontor. Og hvis en sygeplejerske har ondt i halsen, kan hun heller ikke arbejde, fordi hun kan smitte patienterne. Men jeg kan godt arbejde hjemmefra med ondt i halsen,« siger hun.

Dét, arbejdsgiverne blandt andet skal forebygge, er de arbejdsskader, som fører til sygefravær. Men det er ikke det samme som at sige, at en stor del af det samlede sygefravær skyldes arbejdsmiljøet. Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

For Karoline Klaksvig at se er det oplagt, at hvis man har et fysisk arbejde, skal man have fysik til at klare det. Derfor er det langvarige sygefravær mere udbredt i LO-grupper end blandt eksempelvis akademikere, påpeger DA-arbejdsmiljøchefen.

Ifølge LO’s tal er det imidlertid følelsesmæssige krav, som er skyld i flest sygemeldinger. Men her gælder samme princip, mener Karoline Klaksvig.

»Følelsesmæssige krav hører uvægerligt sammen med visse typer arbejde, og her må man forvente et højere sygefravær, når private forhold også spiller ind. Dét, arbejdsgiverne blandt andet skal forebygge, er de arbejdsskader, som fører til sygefravær. Men det er ikke det samme som at sige, at en stor del af det samlede sygefravær skyldes arbejdsmiljøet,« siger hun.

Ingen grund til alarm

Underdirektør og arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv Rikke B. Ørum mener heller ikke, der er dækning i LO’s opgørelse for en påstand om, at nogle faggrupper er mere udsatte for arbejdsmiljørelateret sygdom end andre, og at samfundet kan hente et tocifret milliardbeløb ved en forstærket arbejdsmiljøindsats.

»Det er svært at fastslå, hvad der er årsag til langvarigt sygefravær, hvis det ikke kan føres tilbage til en arbejdsskade. Og antallet af arbejdsskader er jo ikke særlig stort og har endda været faldende. I opgørelsen fra LO indgår der forskellige faktorer, som ikke er blevet isoleret, og derfor mener jeg ikke, den kan bruges til at give et billede af, i hvor høj grad arbejdet er skyld i langvarigt sygefravær,« siger hun.

Rikke B. Ørum bruger sin egen situation til at illustrere dét, hun ser som problemet ved opgørelsesmetoden.

»Jeg har lige fået opereret mit ben, som nu er placeret på skrivebord. Jeg fik at vide, at jeg skulle sygemelde mig 14 dage, men sagde ’Visse vasse, jeg skal kun bruge hoved og arme’. Havde jeg haft et fysisk arbejde, var jeg blevet pålagt 4-6 ugers sygemelding,« fortæller hun.

Rikke B. Ørum mener ligesom Karoline Klaksvig, at sygefraværet på det private arbejdsmarked er lavt, og de ser ikke nogen grund til at problematisere det.

3F undrer og ærgrer sig

Holdningen i de to arbejdsgiverorganisationer udløser undren og ærgrelse i forbundet 3F, der organiserer de ufaglærte og kortuddannede, som ifølge tallene er mest belastede af arbejdsmiljørelateret sygefravær.

Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig i forbundet, opfatter DA’s og Dansk Erhvervs reaktion på tallene som nedladende over for den store del af hendes medlemmer, som dagligt udsættes for store arbejdsmiljøbelastninger.

»Hold op, hvor jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke i hovedorganisationerne på arbejdsgiversiden forholder sig til de reelle problemer. I stedet for at betvivle den dokumentation, der lægges frem, beder jeg om, at man forholder sig til fakta,« siger hun.

Ulla Sørensen henviser til, at 3F har 10.000 sager årligt, der verserer i Arbejdsskadestyrelsen, og at alene udgifter til arbejdsskadeerstatninger årligt koster samfundet knap fire milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til sociale ydelser, behandlingsudgifter, tab af produktion og skatteindtægter, fordi velkvalificeret arbejdskraft ikke kommer tilbage i arbejde, påpeger hun.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at de to hovedorganisationer ikke i det mindste reagerer med  ’Måske har vi et problem’,« siger Ulla Sørensen.

Seniorerne særlig udsatte

Tallene for forskellige aldersgruppers langvarige sygefravær som følge af arbejdsmiljøbelastninger er dem, der bekymrer 3F’s arbejdsmiljøpolitiske ansvarlige mest.

De 50-59 årige er nemlig værst ramt. 48,1 procent af aldersgruppens sygefravær kan forklares med belastninger i arbejdsmiljøet ifølge tallene, som stammer fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 2010.

Sygefraværet blandt de 60-64 årige lønmodtagere er derimod på niveau med yngre aldergruppers, hvilket Ulla Sørensen ser som resultatet af, at de nedslidte på det tidspunkt havde forladt arbejdsmarkedet på enten efterløn eller førtidspension.

Hvis vi skal være her, til vi er 70 år eller mere, er vi nødt til at skabe arbejdspladser, der gør det muligt. Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig, 3F

De muligheder er imidlertid blevet stærk forringet i de mellemliggende år, påpeger hun.

»De ordninger, der holdt hånden under vores nedslidte medlemmer, når de kom op i en vis alder, er ikke til stede længere. Der er lavet en reform af førtidspensionen, som nærmest gør den umulig at opnå. Og efterlønsreformen med den hastigt stigende aldersgrænse rammer vores medlemmer sindssygt hårdt. Hvis man har gået rundt med ondt i fysikken og arbejdsmiljøet, men tænkt ’ok, jeg kan nok godt holde til jeg bliver 60’, så er to år lang tid at lægge til,« forklarer Ulla Sørensen.

Hun mener, det er bydende nødvendigt, at der bliver taget hånd om arbejdsmiljøproblemerne og nedslidningen på hendes medlemmers arbejdspladser, når tilbagetrækningsalderen er hævet så betydeligt, som den er.

»Hvis vi skal være her, til vi er 70 år eller mere, er vi nødt til at skabe arbejdspladser, der gør det muligt,« siger hun.

Utopi

Arbejdsmiljøforsker Thomas Lund fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus, var den første, der for at belyse sammenhænge mellem sygefravær og arbejdsmiljø brugte den metode, som LO nu har anvendt til at vise fordelingen af arbejdsmiljøbelastninger på tværs af faggrupper.

Kort fortalt går den ud på at finde frem til forskelle i sygefravær, som kan forklares med forskelle i arbejdsmiljø, ved at lave et regnestykke, hvor alle har samme sygefravær som dem med det bedste arbejdsmiljø.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet kan forklare forskelle i sygefravær. Og når vi ved, at arbejdsmiljø og sygefravær hænger sammen, er det da et problem, at man neddrosler Arbejdstilsynet. Thomas Lund, arbejdsmiljøforsker, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus

Forskellen mellem det sygefravær, man så kommer frem til, og det sygefravær, vi har i dag, er så det sygefravær, som i teorien kan fjernes ved at fjerne belastninger i arbejdsmiljøet. Men at sætte nøjagtigt tal på, hvor meget der kan hentes på den konto, lader sig ikke gøre, understreger Thomas Lund.

»Det er jo en utopi, for vi kan ikke alle have det samme arbejdsmiljø. Der er bare nogle typer job, vi ved, man kan blive syge af, men som vi ikke kan fjerne. Job med tunge løft, for eksempel. Så selv om der ikke er nogen tvivl om, at LO’s konklusioner om øget sygefravær som følge af arbejdsmiljøbelastninger er rigtige nok, skal man passe på med at sige, at det koster så og så meget,« siger han.

Med i regnestykket hører nemlig også, at der – som repræsentanterne for arbejdsgiverne påpeger – er forskel på, hvilke sygdomme man kan gå på arbejde med i forskellige faggrupper. Og på samme måde forskelle i mulighederne for at arbejde hjemme, påpeger arbejdsmiljøforskeren.

Thomas Lund kan således godt forstå, når arbejdsgiverne ikke køber et argument om, at der kan spares lige præcis 15 milliarder kroner årligt med den rigtige arbejdsmiljøindsats. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er øget risiko for sygdom og nedslidning i bestemte faggrupper, og at der penge at hente ved en målrettet indsats i belastede brancher, betoner han.

»Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet kan forklare forskelle i sygefravær. Og når vi ved, at arbejdsmiljø og sygefravær hænger sammen, er det da et problem, at man neddrosler Arbejdstilsynet,« siger han.

Mindre kan gøre det

Lizette Risgaard fra LO er fuldt bevidst om, at det i virkelighedens verden vil være utopi i at hente samtlige 15 milliarder kroner ved at udrydde den del af sygefraværet, som skyldes belastninger i arbejdsmiljøet.

»Men tænk på hvor mange penge, der kunne bruges anderledes, hvis vi blot forbedrede arbejdsmiljøet med bare nogle få procent. Der ligger et enormt potentiale for samfundsøkonomien, hvis vi tør opprioritere både investeringer og forskning i forebyggende tiltag,« siger hun.