Sygdom med slagside

Af

Den danske sundhed er ulige fordelt, viser ny stor undersøgelse. Samfundet kan spare milliarder ved at få bragt befolkningen ned på akademikernes sygelighedsniveau. Men uligheden bliver større som følge af virksomhedsforsikringer, advarer forsker.

Det bedste råd, en læge kan give sin patient, er måske: »Få dig en god, lang uddannelse«. En ny undersøgelse viser nemlig, at der er massive forskelle i danskernes sundhed, og at forskellene er socialt betinget. En specialarbejder eller en metalarbejder har langt større risiko for at komme på sygehus eller i ambulant behandling end en akademiker eller en selvstændig. Det er konklusionen på en omfattende analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Ved at undersøge alle danske a-kassemedlemmers kontakt med den offentlige sundhedssektor og dermed deres sundhedstilstand, er der skabt et fintmasket oversigtsbillede. Og resultaterne er entydige.

En dansk slagteriarbejder har dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med forhøjet blodtryk og hjerte- og karsygdomme end en magister. Allerstørst er forskellene i danskernes sundhedstilstand, når det kommer til sygdomme i bevægeapparatet, blandt andet dårlig ryg og smerter i leddene. Her skal en slagteriarbejder og en specialarbejder regne med at komme to og en halv gang oftere på syghus end en akademiker.

Oven i det skæve billede skal lægges de vidt forskellige konsekvenser, sygdom har for de enkelte grupper. Jens Asp fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har været med til at lave undersøgelsen, siger:

»Det er meget svært at passe sit job som buschauffør, hvis ryggen siger nej. Der er ikke langt fra en ryglidelse til et nyt job eller arbejdsløshed. Derimod kan en akademiker nemmere leve med eksempelvis en tennisalbue i en kortere periode og samtidig fungere ok på arbejdsmarkedet.«

Undersøgelsen viser, at en specialarbejder oftere er sygemeldt forud for en undersøgelse eller en behandling end for eksempel en akademiker.

Sundhedens krydsfelt

Forskningen peger på, at de meget store forskelle i danskernes sundhed bliver skabt i et krydsfelt mellem socialt betingede livsstile og et belastende arbejdsmiljø.

Det betyder noget for dit helbred, at du er skifteholdsarbejder ved et samlebånd, men det betyder også noget, hvis du ryger 20 smøger om dagen og i øvrigt mener, at grønsager har det bedst i køledisken. Niels Kristian Rasmussen, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, siger:

»Vi kan se, at folk håndterer deres liv på meget forskellige måder, det gælder ikke mindst de vaner, der påvirker deres sundhed. Den viden, vi har om sundhed, når først til de folk, som har job, hvor de læser papirer. Folk med praktisk jobindhold ændrer deres livsstil langsommere.«

Han understreger, at livsstil i høj grad afhænger af den sociale arv, der er en del af alle menneskers bagage. Det er en arv, som også har indflydelse på, om man får et job, der er nedslidende, og om man får en god bolig.

Men uanset hvordan folk lever, og hvem deres forældre var, er der job på arbejdsmarkedet, der slider på sundheden. Der er almindelig enighed om, at sygdomme i bevægeapparatet skyldes dårligt arbejdsmiljø.

»Vi ved, at natarbejde, tunge løft, skiftehold og stress påvirker helbredet negativt. Det samme gælder for arbejde, hvor folk står meget op eller har meget monotone arbejdsfunktioner,« siger Finn Tüchsen, seniorforsker på Arbejdsmiljøinstituttet.

Han fremhæver også, at man på arbejdspladser med dårligt arbejdsmiljø kan høre folk sige, at deres arbejde er så risikabelt, at det ikke betyder noget, om de ryger eller ej. Det er ligeledes et problem, at folk arbejder  mere, end de egentligt kan klare, enten som følge af en bestemt kultur på arbejdspladsen eller som følge af resultatlønsystemer.

Den nye polarisering

Forskningschef Niels Kristian Rasmussen ser en udvikling, hvor sundhed spiller en stadig større rolle som ressource for den enkelte.

»Der er en tendens til, at man får de gode job ved blandt andet at have en sund livsstil. Hvem tør i dag tænde en smøg til en ansættelsessamtale,« spørger han.

En anden stadig klarere udvikling er det voksende antal sundhedsforsikringer, som private virksomheder tegner for deres ansatte. Ved indgangen til 2002 var over 100.000 danskere dækket af private sundhedsforsikringer. Ifølge Niels Kristian Rasmussen vil det på sigt få virksomhederne til at lægge et pres på de ansattes livsstil.

Tidligere kunne virksomheder dybest set være ligeglade med de ansattes sundhed, det var alligevel det offentlige, der skulle spytte i kassen med sygedagpenge, hospitalsindlæggelse og så videre.

Sådan er det ikke længere, fordi prisen på virksomhedernes sundhedsforsikringer vil afspejle medarbejdernes almene sundhedstilstand. Og derfor bliver den individuelle sundhed mere og mere en ressource på arbejdsmarkedet. For de mennesker, der ikke kan bryde med en dårlig livsstil, kan det fremover få betydelige konsekvenser for deres arbejdsliv.

Kæmpe gevinst for alle

»Jeg tror ikke helt, vi kan udviske de sociale forskelle i sundheden. Men der er intet til hinder for, at de, der har den største sygelighed, om nogle år har den samme sundhed som de, der har det bedst i dag. Der er formuer at spare, hvis vi får folk ned på akademikernes sygelighedsniveau,« siger Finn Tüchsen.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at samfundet tabermilliarder af kroner om året alene som følge af dårlig ryg og andre lidelser i bevægeapparatet.  Det koster over 3,5 milliarder årligt i behandling på sygehusene, hos lægerne, hos kiropraktorerne og fysioterapeuterne.

Det helt store spild er den produktion, samfundet går glip af  på grund af sygedage  og mennesker, der alt for tidligt må forlade arbejdsmarkedet. Prisen er over 17 milliarder kroner om året.

Arbejdstilsynet har tidligere skønnet, at en tredjedel af alle lidelser i ryg og bevægeapparat er arbejdsbetingede.

Men først og fremmest er den ulige sundhed et enormt menneskeligt spild.