Syg og glemt af jobcentret

Af

Landets jobcentre bryder loven og er ikke gode nok til at hjælpe syge tilbage til arbejdsmarkedet, viser en undersøgelse fra FOA. Flere kommuner vil flytte læger og sygeplejersker ind på jobcentrene. Socialdemokraterne og Venstre er fortørnede over jobcentrenes manglende indsats.

LADT I STIKKEN Flemming Dahls hovedpine går aldrig væk. 1. august bliver han fyret fra Fensmarkskolen i København, fordi han er langtidssygemeldt. Jobcentret skulle egentlig hjælpe ham under sygdommen og undersøge, hvordan han kunne vende tilbage til arbejdet - men Flemming Dahl føler sig i stedet glemt. Og han er ikke den eneste.

En ny undersøgelse fra Fag og Arbejde (FOA) viser, at hver sjette af forbundets sygemeldte medlemmer først bliver kontaktet af jobcentret efter mere end 10 ugers sygdom. Det på trods af at jobcentrene ifølge loven skal kontakte den sygemeldte inden for otte uger. Og selv om jobcentrene kan vælge at igangsætte aktiviteter for at støtte de syge, oplever 70 procent af de sygemeldte, at jobcenteret ikke har nogen aktiviteter at tilbyde.

Næstformand i FOA Mona Striib frygter, at den mangelfulde indsats betyder flere langtidssygemeldte.

»Syge kan forsvinde i systemet, indtil de når en bestemt tidsgrænse, som lige præcis er datoen for sygedagpengestop. Konsekvensen er, at de syge ender i en venteposition, hvor det bliver sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det er bekymrende,« siger hun.

Glemt i et år

Flemming Dahls hovedpine startede, da han i 2003 ramte autoværnet 20 kilometer før Øresundsbroen. Han var på vej hjem fra sommerferie i Finland, hvor han sammen med to vennepar havde lejet en gammel skovhytte midt i ødemarken. Siden Stockholm havde Flemming siddet bag rattet, og de var næsten hjemme, da spøgelsesbilisten satte kurs lige mod bilen. Flemming undveg og bragede ind i autoværnet.

Da han forslået kom til København, var det med halskrave og en hovedpine, som bare ikke forsvandt. Alligevel klarede han sig gennem pædagogstudiet, men måtte opgive at læse videre på universitetet. Efter studiet fik han et 37-timers job på Fensmarkskolen, der er for elever med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Men snart begyndte sygedagene at komme, og i november 2007 blev han deltidssygemeldt og arbejdstiden sat ned til 22 timer om ugen. Sagsbehandleren udarbejdede en ressourceprofil, men så skete der ikke mere. I et helt år.

Ifølge seniorforsker på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Merete Labriola viser international forskning, at det er vigtigt at kontakte sygemeldte tidligt. Når folk har været syge i en måned, stiger risikoen for at havne på førtidspension. Der er derfor god grund til, at jobcentrene ifølge loven skal kontakte sygemeldte i løbet af otte uger.

»Hvis hverken jobcenteret, socialkontoret eller arbejdspladsen ringer, kan den sygemeldte føle, at man ikke er vigtig for arbejdsmarkedet. Man kan begynde at identificere sig med sygdommen og se sig selv som rygpatient i stedet for stewardesse,« siger Merete Labriola.

Socialrådgivere opgiver

Jobcentrene skal ifølge reglerne hurtigt spotte, om den syge risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet. Hvis den syge mangler en klar diagnose og er i fare for at blive langtidssyg, skal advarselslamperne helst blinke, og den syge skal have opfølgning hver fjerde uge i stedet for otte uger, som er normalt.

Men det sker sjældent, at sagsbehandlerne vurderer, at de syge har behov for ekstra hjælp. Ugebrevet A4 har gennemgået 453.163 sygedagpengesager, som er indberettet til jobindsats.dk. Gennemgangen viser, at kun 5,1 procent af de sygemeldte får en opfølgning hver fjerde uge.

FOA mener, at socialrådgiverne mangler tid til opfølgningssamtalerne, og Dansk Socialrådgiverforening erkender også, at mange syge bliver kategoriseret forkert for at lette arbejdet.

»Socialrådgiverne tøver med at vurdere, om en sygemeldt har behov for opfølgning hver fjerde uge, hvis der på nogen måde kan argumenteres for otte-ugers opfølgning. Det er ikke, fordi socialrådgiverne mener, at det er en dårlig ide at følge op hyppigt, men i ren afmagt. Socialrådgiverne har et ekstremt højt arbejdspres, og for at undgå hele tiden at være bagud med opfølgningerne kategoriseres de fleste sygemeldte til otte-ugers opfølgning,« konstaterer Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforeningen.

Jobcenterchef i København Bodil Vendel kender kritikken, men afviser:

»Det er ikke en bevidst strategi, som vi anvender på jobcentrene i København. Sagsbehandlerne vurderer løbende den sygemeldte. Den første kategorisering sker imidlertid på baggrund af en samtale med den sygemeldte og et oplysningsskema. Det gør det vanskeligt at vurdere, om den sygemeldte har risiko for en udstødning fra arbejdsmarkedet,« siger Bodil Vendel.

S: Let bureaukratiet

Efter et år vil socialrådgiveren gerne undersøge, om Flemming Dahl kan klare et andet job bedre uden at være sygemeldt. På et møde i november 2008 beslutter de, at Flemming skal prøve at arbejde i et køkken i stedet for at undervise. Men det går ikke godt, og smerteklinikken i Glostrup anbefaler et fleksjob.

I journalen skriver overlægen: »Flemming Dahl har haft klassisk posttraumatisk hjernesyndrom med daglig svær hovedpine, koncentrationsbesvær, lys og lydoverfølsomhed, hukommelsesproblemer og udtalt træthed.«

Siden Flemming blev syg, har han haft flere forskellige sagsbehandlere, og hver gang han møder en ny, skal han fortælle om spøgelsesbilisten, hovedpinen og behandlingen på smerteklinikken.

»Det er frustrerende at have flere forskellige sagsbehandlere og udbasunere sit privatliv til vildt fremmede,« fortæller han.

Undersøgelsen fra FOA viser, at 22 procent af de sygemeldte har haft to-tre sagsbehandlere under sygdommen. Fem procent af de sygemeldte skal forholde sig til mere end fire sagsbehandlere.

Formand for Dansk Socialrådgiverforeningen Bettina Post kalder de mange forskellige skift mellem sagsbehandlere »dybt problematisk«:

»Hver gang man skifter sagsbehandler, sker der et tab af viden. Det er en ny sagsbehandler, som den syge skal diskutere sin sygehistorie med. Processen går i stå,« siger hun og konstaterer, at skiftende sagsbehandlere skyldes, at mange ansatte forlader jobcentrene.

De er trætte af nye regler, omstruktureringer og skrappe krav.

»Der er aldrig ro på det her område. Det er tiltrængt, at politikerne holder op med at bruge beskæftigelsesindsatsen som legeplads for nye ideer,« mener Bettina Post.

Jobcenterchef i København Bodil Vendel erkender, at syge møder flere sagsbehandlere, men det er ikke nødvendigvis et problem. Københavns Kommune har specialiseret indsatsen, så nogle sagsbehandlere koncentrerer sig om den hurtige indsats og andre om de langtidssygemeldte.

»Når der kommer nye øjne på en sag, kan der godt ske et gennembrud. Hvis der udvikler sig et for tæt forhold mellem den sygemeldte og sagsbehandleren, fører det ikke altid til fremskridt,« siger Bodil Vendel.

På Christiansborg er både Socialdemokraterne og Venstre fortørnede over jobcentrenes indsats over for sygemeldte.

»Det er et problem, at de sygemeldte ikke bliver indkaldt til samtale, som de skal ifølge fristerne, og at syge har flere sagsbehandlere. På de her punkter er jobcentrene dumpet. Jeg vil opfordre beskæftigelsesministeren til at lette bureaukratiet for socialrådgiverne, så de får bedre tid til at hjælpe de sygemeldte,« siger Torben Hansen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne.

Venstres beskæftigelsesordfører Jens Vibjerg er enig i, at nogle jobcentre ikke gør det godt nok. Men:

»Det er noget vrøvl, at man ikke har tid til kvalitet. Det koster ikke ekstra tid, at en socialrådgiver skal overholde tidsgrænsen og indkalde sygemeldte inden for otte uger,« mener han.

Syg og fyret

Ligesom 11 procent af de adspurgte i FOA’s undersøgelse har Flemming Dahl fået en fyreseddel. Han forstår det sådan set godt og mener, at Fensmarkskolen har været lydhør, hjælpsom og i det hele taget gjort alt, hvad den kan for at beholde ham. Men sagsbehandlerne har konkluderet, at han ikke har ret til at være i fleksjob eller på revalidering, og at skolen derfor ikke længere kan få tilskud for sygemeldingen. Derfor koster han skolen det samme som en fuldtidsansat, selv om han kun magter at arbejde 22 timer om ugen.

»Jeg ved ikke, hvad fanden jeg skal stille op med det hele. Jeg er sat helt skakmat nu. Hvis min sag var behandlet hurtigere, ville jeg muligvis kunne have beholdt mit job,« siger Flemming Dahl.

Ifølge FOA har Flemming Dahl ikke ret til sygedagpenge, fordi sagsbehandleren ikke mener, at han er tilstrækkelig syg. Men han har heller ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, fordi han ikke er ordentligt rask til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Min økonomi hænger slet ikke sammen på bistandshjælp. Jeg vil ikke kunne betale mine regninger eller for pasning til min søn. Jeg kan ikke forsørge mig selv længere.«

Flere kommuner er klar over, at indsatsen over for de sygemeldte halter. Gentofte Kommune har derfor som et forsøg ansat en sygeplejerske til at hjælpe sygemeldte medarbejdere. Sygeplejersken finder blandt andet frem til, hvor der er kortest ventetid til behandling. Nogle gange er syge kommet til læge efter få dage i stedet for måneder. Kommunerne i Hjørring, Herning og Holbæk har også valgt at samarbejde med Falck, som blandt andet leverer speciallæger og sygeplejersker til at hjælpe syge hurtigere tilbage i arbejde. Kommunerne skal kun betale Falck, hvis indsatsen lykkedes.

Ifølge Merete Labriola, seniorforsker på SFI, kunne det løse mange problemer, hvis sundhedspersonalet og socialrådgiverne arbejdede tættere sammen.

»Socialrådgiverne mangler uddannelse om helbred og taler et anderledes sprog end lægerne. Mange sagsbehandlere er ikke vant til at ringe til lægen, og de ved ikke, hvad journalen betyder. Hvis kommunerne koordinerende indsatsen, kunne de spare mange sygedagpenge.«

1. august overtager kommunerne hele ansvaret for jobcentrene, som indtil videre har været delt mellem stat og kommuner.

Flemming Dahl håber, at man bliver bedre til at hjælpe sygemeldte i fremtiden. Smerteklinikken i Glostrup har opgivet at behandle ham og givet ham diagnosen posttraumatisk hovedpine og hjernesyndrom. Han tager lykkepiller for at holde humøret oppe og har anket afslaget om fleksjob. Hvis han får bevilget fleksjob efter ankesagen, trækker Fensmarkskolen fyresedlen tilbage.